Læger har 3D-printet et ryghvirvel-implantat for første gang

Læger fra Peking University har for første gang implanteret en 3D-printet ryghvirvel. Patienten er en 12-årig dreng, der for nylig har fået fjernet en ryghvirvel i nakken for at stoppe en ondsindet tumor. Det skriver Forbes.com.

3D-printeren, som lægerne anvendte, udskrev ikke plast, som ellers er almindelig anvendt materiale i 3D-printere. I stedet benyttede læger titaniumpulver til at printe den kunstige ryghvirvel, hvilket er det materiale, der bliver anvendt til traditionelle implantater.

Men her stopper sammenligningen med traditionelle implantater. For den printede ryghvirvel passer lige ind i drengens rygsøjle, hvilket ifølge lægerne vil betyde, at ryggen heler hurtigere, samtidig med at implantatet ikke løsner sig.

Havde lægerne brugt et traditionelt implantat, skulle det holdes på plads i ryggen med såkaldt ortopædisk cement og skruer. Men i stedet for skruer og cement har lægerne printet små porer ind i den kunstige ryghvirvel. På den måde kan knoglerne vokse ind i implantatet og holde det på plads.

3D-printere har altså en enorm fordel, når det gælder produktion af implantater. For nu er det muligt at printe implantaterne i alle mulige størrelser og former, så de passer bedre ind i kroppen.

Kilde forbes.com