Læger får nej til bank med stamceller fra navlestrenge på Rigshospitalet

Der bliver ingen offentlig dansk bank med blod fra navlestrenge i denne omgang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afslået en anmodning fra en række videnskabelige selskaber og fremtrædende læger, som ønskede at oprette banken på Rigshospitalet for at kunne hente stamceller fra cirka 3.500 danske navlestrenge.

Rigshospitalet, der udfører langt de fleste transplantationer med stamceller, har ellers for nylig behandlet de to første voksne patienter med blod fra navlestrenge. Tidligere har kun børn fået den behandling, mens voksne udelukkende har kunnet få stamceller fra knoglemarvsdonorer.

Lægerne skønner, at det vil koste omkring 28 millioner kroner fordelt over fire år at oprette en offentlig dansk stamcellebank fra navlestrenge. Sidste år talte flere politikere og den daværende minister, Jakob Axel Nielsen (K), varmt for tanken.

Ministerium vil hente stamcellerne i udlandet

Men efter Sundhedsstyrelsen har set på sagen, har ministeriets pibe fået en anden lyd.

»Der er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke umiddelbart på nuværende tidspunkt en økonomisk eller behandlingsmæssig fordel ved at etablere en dansk navlesnorsblodbank,« lyder det i afslaget til lægerne på Rigshospitalet.

»Henset til den samlede finansiering af sundhedsvæsnet finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke grundlag for at deltage i finansieringen af en offentlig navlesnorsblodbank.«

I stedet er Rigshospitalet henvist til at købe navlesnorsblodet i udenlandske banker. De rummer blod fra omkring 450.000 navlestrenge, et antal der hele tiden vokser. Hver portion blod koster ifølge lægernes notat om stamcellebanken omkring 140.000 kroner.

Blodbankleder: Vigtigt at vi selv kan

Afslaget ærgrer Morten Bagge Hansen, overlæge og leder af Rigshospitalets blodbank.

»Hvis vi har vores egen bank med egnede stamceller, så er vi sikre på hurtigt at kunne tilbyde den bedste behandling til vores patienter,« siger han.

»Det er vigtigt, at vi har funktionen selv, for vi udvikler værdifulde kompetencer, hvis vi selv skal dyrke og differentiere stamcellerne. Det giver os den bedste forudsætning for at være på forkant med situationen og for hurtigt at tilbyde danske patienter nye behandlinger med stamceller,« tilføjer blodbanklederen.

Morten Bagge Hansen er desuden overbevist om, at Danmark før eller siden bliver nødt til at betale for at oprette sin egen bank med navlestrengsblod, fuldstændig som vi i dag har vores eget register over 35.000 mulige knoglemarvsdonorer.

Det skyldes, at lægerne bliver bedre og bedre til at udnytte stamcellerne fra navlestrenge i behandlingen.

Knoglemarv kræver bedre match af vævstyper

Donorstamceller bliver brugt til at erstatte de celler hos en patient, som danner blodcellerne. Omkring 100 patienter får hvert år en sådan transplantation. De fleste af dem har leukæmi og har udsigt til at dø i løbet af få år, hvis de ikke bliver behandlet. Enkelte patienter med sygdomme i immunforsvaret eller sjældne metaboliske sygdomme får også tilbudt behandlingen.

Den første knoglemarvstransplantation herhjemme blev udført i 1971. Lægerne får normalt stamcellerne fra en voksen donor, enten ved at suge dem ud af hoftebenskammen eller ved at opsamle dem fra blodet efter forbehandling med en såkaldt vækstfaktor. Det kræver dog, at vævstypen matcher helt nøjagtigt, hvilket lægerne kalder 'forligelighed'.

»Forligelighed er helt nødvendigt - ellers risikerer vi at slå vi patienterne ihjel af bivirkninger til transplantation,« konstaterer Morten Bagge Hansen.

I en fjerdedel af tilfældene opfylder en søskende betingelserne for forligelighed. Til resten af patienterne må lægerne søge en egnet donor i både det danske register og tilsvarende databaser over hele verden, som i alt rummer data og prøver fra over 14 millioner mulige knoglemarvsdonorer.

Imidlertid er der stadig mellem 10 og 20 patienter hvert år, hvor lægerne ikke kan finde et match på deres vævstype. For dem kan navlestrengsblodet udgøre den eneste redning.

Stamceller fra navlestrengsblod behøver ikke at matche vævstypen lige så nøjagtigt. Det er 10-15 gange lettere at finde en egnet donor af stamceller fra navlestrengsblod end af knoglemarvsstamceller.

Det skyldes, forklarer Morten Bagge Hansen, at navlestrengsblodet ikke indeholder så mange hvide blodlegemer af typen t-lymfocytter, som godt nok kan slå kræftcellerne ihjel, men som også kan gå til angreb på deres nye vært. En tredjedel af de patienter, der dør efter stamcelletransplantation, bliver netop slået ihjel af sådan et angreb.

Ny tendens: Voksne får to portioner navlesnorsblod

Ulempen ved navlesnorsblodet er, at det ikke indeholder lige så mange stamceller, som kan trækkes ud af knoglemarven på en voksen donor.

»Derfor tager det flere uger, fra de er transplanteret, til de kommer op i et antal, der er tilfredsstillende. I den periode er patienten meget sårbar, og det er livsfarligt for dem med en infektion,« siger Morten Bagge Hansen.

Derfor har Rigshospitalet frem til i år kun tilbudt behandlingen med navlesnorsblodet til børn, som ikke har behov for lige så mange stamceller som voksne.

Med de nye behandlinger til voksne følger de danske læger i sporet på udenlandske kolleger, som bruger blod fra to forskellige nyfødtes navlestrenge til transplantationen. Det giver flere stamceller. Samtidig kan stamcellerne opformeres, inden de bliver transplanteret, så de hurtigere får fodfæste i patienten.

»For to-tre år siden blev det klart, at det var en mulighed. Da kiggede lægerne herinde hinanden i øjnene og forpligtede sig til at bruge behandlingen,« siger Morten Bagge Hansen.

Rift om de bedste navlesnorsprøver

Overlæge Anne Fischer-Nielsen fra stamcellesektionen ved Rigshospitalets Klinisk Immunologisk Afdeling fremhæver, at navlesnorsblodet gør det muligt at sætte behandlingen i gang hurtigere. Det kan nemt tage tre-fire måneder at lokalisere og tappe en egnet donor af knoglemarv for stamceller, mens navlesnorsblodet vil kunne benyttes inden for ca. en måned.

Ifølge Anne Fischer-Nielsen er behandlingen med navlesnorsblod blevet så populær, at enkelte hospitaler i USA benytter den i stedet for knoglemarv, hvis der ikke er match hos patienternes søskende. I Japan benyttes navlesnorsblodet i halvdelen af den slags tilfælde.

Anne Fischer-Nielsen fremhæver, at der er rift om de navlesnorsprøver, der indeholder mange stamceller, specielt fordi det lavere krav til vævstypematch gør, at blodet kan være egnet til flere forskellige patienter.

3.500 portioner kan klares på hverdage i dagtimerne

Morten Bagge Hansen henviser til, at Danmark i forvejen indgår på linje med andre lande i udvekslingen af knoglemarvsdonorer. Hvis vi har samme ambitioner med navlestrengsblod, kræver det 3.500 nøje udvalgte og opbevarede portioner blod fra navlestrenge.

Det er ifølge notatet ikke noget problem at skaffe. Det kan faktisk klares på hverdage og i dagtimerne, hvilket vil minimere omkostningerne. Men det koster et millionbeløb i både mandskab og apparatur, inden banken er færdigopbygget.

Når først de 3.500 portioner ligger sikkert i banken, bliver den selvfinansierende. Da vil hospitaler i både Danmark og udlandet købe så mange stamceller, at indtægterne kan drive banken videre.

Morten Bagge Hansen og hans kolleger på Rigshospitalet har i første omgang slået sig til tåls med, at de har fået Sundhedsstyrelsen og ministeriet til at vurdere en dansk stamcellebank med navlesnorsblod. De har endnu ikke besluttet, hvad deres næste træk i bestræbelserne på at skaffe midler til banken skal være.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej, i PKU-banken er det blod fra hælen.

Det er vigtigt at blodet kommer fra navlestrengen.

Men det ville give god mening at udvide PKU-banken med navlestrengsblod fra alle nyfødte fremover, hvis det ikke er uoverkommeligt dyrt.

  • 0
  • 0

Jeg er mor til 3 dejlige børn. Den sidste blev født en måned siden på riget da vi skulle samle stamceller fra hendes navlesnor. Vi fik det gjort pga vores store datter er leukemie barn og har høj risiko for tilbagefald. PT kender vi 4 børn både her i danmark og i udland som venter på en match. Det er helt åndsvagt at den dansk regering har sagt nej til denne forslag. Hvis man har boede i England i 90´r må man ikke donere blod her i danmark pga CJD risiko. Men det er helt ok at købe stamceller og knoglemarv fra udenlansk blodbank... uden at vide om donoren har risiko for sådan en sygdom... En dansk Stamcelle bank er fremtiden og der er mange som vil gerne donere deres barns navlesnorblodet..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten