Ladestruktur til elbiler bliver dyrere end tankanlæg til brintbiler

Europæisk rapport om bilteknologier frem til 2050 sætter prisskilt på infrastrukturen til fremtidens biler. Ret opsigtsvækkende konkluderer rapporten, at brint-infrastruktur til brændselscellebiler er billigere end at stille ladestandere op til elbiler.

Af 8

Fremtidens europæiske bilpark bliver elbiler i tre forskellige varianter: Batteridrevne elbiler, brændselscelledrevne elbiler og endelig plugin-hybridbiler. Og nogenlunde lige mange af hver slags.

Den traditionelle forbrændingsmotor er derimod næsten væk i 2050, som i denne sammenhæng er 'fremtiden'.

Det fremgår af en ny rapport, der også sætter prisskilt på den infrastruktur, der skal til for at holde de tre typer af biler kørende. Det vender vi tilbage til.

30 selskaber - der spænder fra 11 af verdens største bilproducenter over raffinaderier og energiselskaber til elektrolyse-producenter og en enkelt NGO - har bedt konsulentfirmaet McKinsey om at udarbejde en såkaldt fakta-baseret analyse af de bilteknologier, der kan være med til opfylde EU's mål om at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren i 2050 med 95 procent.

Rapporten har analyseret flere scenarier og fundet frem til, at de tre nævnte teknologier både er miljøvenlige nok og teknologisk tilstrækkeligt udviklede til at kunne levere de 273 millioner biler, som man regner med skal køre rundt i EU i 2050. Rapporten konkluderer også, at ingen af teknologierne kan klare opgaven alene.

Batteribil til korte ture

Mens batteri-elbilerne primært skal bruges i mindre køretøjer og til korte køreture - 120-150 kilometer, der er batteripakkens ydeevne og fordi batterierne er langsomme at lade op - så har brændselscelle-elbilen sin styrke og sin plads i større køretøjer, der skal køre længere ture - op til 600 kilometer. En optankning med brint tager så kun cirka fem minutter.

Plugin-hybridbilen har i princippet de samme fordele, men er afhængig af biobrændstoffer for at kunne nå ud over elbilens grænser. Og netop biomasse til biobrændstoffer kan der blive hård konkurrence om i 2050.

I det danske Partnerskab for Brint og Brændselsceller - som blandt andet tæller Topsøe Fuel Cells, Serenergy, IRD, Danfoss, Dantherm, H2Logic, Grundfos og Risø DTU - er man begejstret for rapporten:

»Vi er glade for, at så saglig en rapport som den her viser, at brændselsceller og brint skal spille en vigtig rolle i fremtidens transportsektor. Samtidig hæfter vi os ved, at rapporten peger på, at der ikke er nogen tekniske problemer forbundet med teknologien. Nu handler det primært om at kommercialisere og komme op i styktal,« siger direktør i Partnerskabet, Aksel Mortensgaard.

Bilfabrikker som Toyota, Nissan, Kia, Daimler GM har alle stor fokus på at færdigudvikle køretøjer til markedet

Gør op med myte

Aksel Mortensgaard forklarer, at rapporten er udarbejdet på den måde, at McKinsey - efter at have indsamlet data - har lukket for input og indblanding fra de 30 virksomheder, der har betalt for analysen.

Det er på den baggrund, at han vurderer, at rapporten både er nuanceret og neutral, når den beskriver de forskellige såkaldte drive-trains fremtid.

I rapporten har man også regnet på omkostningerne ved den nødvendige infrastruktur til forskellige teknologier, og her finder man, at en brint-infrastruktur er den billigste. Pris pr. bil i køretøjets levetid er 7.500-15.000 kroner - eller fem procent af den relativt dyre bils totale pris.

For en batteri-elbil regner man med en højere pris: Mellem 11.250 og 18.750 kroner pr. bil over hele bilens levetid. Det kaldes TCO, som står for 'total costs of ownership'.

Netop at få sat pris på infrastrukturen glæder Aksel Mortensgaard:

»Det har længe været en myte, at opbygning af en brint-infrastruktur er både dyrt og vanskeligt, og den myte punkterer analysen her,« siger han.

Milliardinvesteringer forude

Rapporten lægger ikke skjul på, at der er milliardstore start-investeringer forbundet med både udbredelse af køretøjerne og med at få etableret både lade- og brint-infrastruktur - næsten 800 milliarder kroner frem til 2020.

Ligeledes det er nødvendigt, at udbredelse af batteri- og brændselscelle-bilerne bliver støttet med skattemæssige incitamenter - som for eksempel afgiftsfritagelse - frem til 2030. Fra 2030 regner rapporten nemlig med, at de to slags elbiler så vil være konkurrencedygtige uden afgifter.

Konkret anbefaler rapporten, at EU begynder med at udforme en udrulningsplan for de tre slags elbiler og deres tilhørende infrastruktur i ét land, så man kan minimere risikoen for investorerne og får testet hele systemet igennem. Arbejdet skal begynde i 2015 og suppleres af demonstrationsprojekter i andre lande.

Næste skridt bliver så udbredelse til alle EU-lande - indledt med trinvis markedsintroduktion af de nye bilteknologier som opfølgning på demonstrationsprojekterne.

Ifølge Aksel Mortensgaard kunne Tyskland meget vel blive det land i verden og EU, hvor den første brint-infrastruktur i stor skala skal udrulles. En forretningsplan for en sådan udrulning er for tiden under udarbejdelse i Tyskland.

Dokumentation

Rapporten fra McKinsey

Se også
Mere om Energi
Kulkraft steg til en tredjedel af Tysklands elproduktion sidste årPLUS.Kulkraft steg til en tredjedel af Tysklands elproduktion sidste år
Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultaterPLUS.Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035PLUS.Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Blot fem kommuner lægger jord til over halvdelen af Danmarks VE-udbygning sidste år

Tænkeboks: Løb med en soldat

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bør man ikke i sådanne beregninger se lidt bredere? Jeg tænker, det er ikke energiomkostningsfrit, at producere brint - og der er store tab i brændselscellen, når det skal bruges igen.

Over 90% af alle opladninger af elbilen vil ske i hjemmet (størstedelen) eller på arbejdspladsen, og det koster ikke vildt meget, at bygge infrastruktur til det. Og hvis der samtidig lades intelligent, så skal nettet heller ikke udbygges. Alle andre opladninger kan ske med fast charge, som de fleste af de nye biler vil have (50 kW) - og bor du i lejlighed uden mulighed for opladning på fælles parkering, så må du få dig en privat parkering, evt. i et parkeringshus.

Kinesiske BYD kommer snart med en bil med 400 km rækkevidde, og som kan lades med 200 kW - kineserne arbejder med helt op til 300 kW, så det bliver ikke et problem i fremtiden. Nej, du kan ikke se dem lige nu - men du står heller ikke og er lige ved at købe en elbil (eller en brintbil) alligevel.

Busser, taxa'er, lastbiler o.lign. vil godt kunne bruge brint, hvilket vil gøre det mere simpelt og billigere, at opbygge brintstationerne, da der ikke skal være så mange af dem.

  • 0
  • 0

Hvis der var en fremtid her, da burde Kina og Japan være på forkant hermed. Kinesernes fornemmelse for ordet Copyright. Jeg nægter samme Kinesere retten til få noget som helst Elektromotorisk til at virke i en Bil, gælder alle salgs biler. Lades intelligent! Jeg har mine store tvivl.

  • 0
  • 0

Over 90% af alle opladninger af elbilen vil ske i hjemmet (størstedelen) eller på arbejdspladsen, og det koster ikke vildt meget, at bygge infrastruktur til det. Og hvis der samtidig lades intelligent, så skal nettet heller ikke udbygges.

Uanset om der lades intelligent eller ej (men selvfølgeligt mest hvis der lades uintilligent), så vil mange elbiler, der står til opladning i hjemmene udgøre en væsentlig ekstra belastning af elnettet og det vil fordre nødvendige udbygninger. Den væsentligste grund hertil er, at batteriernes energireserve også må skulle forventes at skulle stå som reserve for nettet i tilfælde af lav produktion ved vindstille eller fejl i nettet.

  • 0
  • 0

må nødvendigvis være en mere effektiv udnyttelse af de energiformer vi har og får. Fx udnyttes VE (vind-energi) ikke tilstrækkeligt om natten; hvorimod det vil være fjollet (uintelligent) at oplade bilerne når der er spidsbelastning i nettet; nemlig der hvor størstedelen af folk kommer hjem fra arbejde, putter bilens ladestik i, tænder PC og går i gang med aftensmaden. At der mangler så et økonomisk incitament for forbrugeren er noget andet - men det kommer vel. Hvis det ikke blæser får vi bare vores strøm fra Norge (vand-energi) - den energi er jo også rimelig ren. Der virker, forståeligt nok, ikke som om der er den store lyst til at bruge 'personlige' batterier som energireserve for nettet; hverken hos forbrugere eller producenter. Jeg har ikke nok indsigt i elproduktion til at kunne give et mere konkret bud, men lagring må nødvendigvis være det største problem i den her efterhånden lange føljeton om energiformer. Hvis nogen er i stand til at lave en estimering af om der er vandreservoirer nok til denne løsning (i Norden, Europa, Verden...), fik energiselskaberne et godt beslutningsgrundlag for en evt. udrulning af de såkaldte 'smart grids'.

  • 0
  • 0

Det ville være fedt hvis der var, men det er der ikke. Der skal tappes rigtigt mange energiformer for at dække alt nødvendigt. Den bedste energi er i øvrigt stadig den der ikke bliver brugt!

  • 0
  • 0

Selv om jeg bestemt ikke har respekt for Klimakommissionens groft manipulerede resultater, så hefter jeg mig ved, at de forventer en fordobling af det danske elforbrug (60-80 TWh/år) frem til 2050. Formodentlig pga el- og hybridbiler, varmepumper, air-condition, ventilation, flere el-artikler, el-tog, m.m.m. Så vi slipper bestem ikke for at udbygge elnettet, men det kan ske ganske langsomt og naturligt, som vi har gjort det i mere end hundrede år. Det kaldes "en naturlig udvikling"!

  • 0
  • 0

Bør man ikke i sådanne beregninger se lidt bredere? Jeg tænker, det er ikke energiomkostningsfrit, at producere brint - og der er store tab i brændselscellen, når det skal bruges igen.

Har ikke noget med det smør at gøre, fordi det er revnende ligegyldigt hvor effektiv elbilen er, hvis ikke den har rækkevidden. Groft sagt: Du starter elbil og en brændelscellebil. Efter 100-150km står elbilen parkeret langs siden af vejen uden strøm, mens brændselscellebilen kører videre.

Over 90% af alle opladninger af elbilen vil ske i hjemmet (størstedelen) eller på arbejdspladsen, og det koster ikke vildt meget, at bygge infrastruktur til det. Og hvis der samtidig lades intelligent, så skal nettet heller ikke udbygges. Alle andre opladninger kan ske med fast charge, som de fleste af de nye biler vil have (50 kW) - og bor du i lejlighed uden mulighed for opladning på fælles parkering, så må du få dig en privat parkering, evt. i et parkeringshus.

Og hvis der kommer rigtigt mange elbiler der skal lade hjemme eller på arbejdspladsen, så skal der ske en rigtig stor og dyr udbygning af elnettet, da det ellers ikke kan klare mosten. Privat parking i P-hus for at lade strøm på elbilen? Det sikkert heller ikke billigt for elbilejeren.

Kinesiske BYD kommer snart med en bil med 400 km rækkevidde, og som kan lades med 200 kW - kineserne arbejder med helt op til 300 kW, så det bliver ikke et problem i fremtiden. Nej, du kan ikke se dem lige nu - men du står heller ikke og er lige ved at købe en elbil (eller en brintbil) alligevel.

Der er altid nogen der arbejder på noget. Og så kommer vi tilbage til omkostninger ved ladestandere: Du kan ikke lade 200-300 kW fra en 220V/10A stander: Selv ved trefaset 400V/160A, som man taler om som fremtidens ladestandard, når man kun 192kW. Og så skal der føres 10 kW højspænding frem til en trafo på ladestanderen for at få den mængde strøm frem.

Busser, taxa'er, lastbiler o.lign. vil godt kunne bruge brint, hvilket vil gøre det mere simpelt og billigere, at opbygge brintstationerne, da der ikke skal være så mange af dem.

Jeg mener, at det bør være methan, da det er det der i forvejen er i naturgasledningerne. Brint og CO2 kan nemt omdannes til methan og fyldes på naturgasnettet og det er allerede opbygget: 4H2 + CO2 -> CH4 + 2H2O

  • 0
  • 0

Det ville være fedt hvis der var, men det er der ikke. Der skal tappes rigtigt mange energiformer for at dække alt nødvendigt. Den bedste energi er i øvrigt stadig den der ikke bliver brugt!

Nej den bedste energi er stadigt den der bliver brugt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

PLUS.
10 Kommentarer

Flydende vidundere holder på vandet, leverer enorme mængder energi og er tæt på brugerne

PLUS.
10 Kommentarer