Støv i øjne og svælg har mange måske prøvet, når de med en vinkelsliber har forsøgt at tilskære en haveflise. Men for anlægsgartnere, brolæggere og andre professionelle er det dagligdag i et tungt og nedslidende arbejdsmiljø.
Det er den branche, som virksomheden Odico nu forsøger at give et miljømæssigt løft med en robot, som kan klare det beskidte arbejde - helt bogstaveligt.
»Udgangspunktet var, at den skulle kunne være i en almindelig trailer og være ultranem og sikker at bruge,« fortæller Anders Bundsgaard, der er administrerende direktør for Odico. Sikkerheder bliver blandt andet klaret ved at bruge selve traileren som sikkerhedsbur.
Kommunikationen med skærerobotten klares gennem en iPad, og når parametrene er på plads, lægges flisen på plads, og døren til traileren lukkes. Derefter går robotten, der er en seksakslet industrirobot fra ABB, i gang - og hvis døren åbnes, stopper den straks.
Alle dimensioner på den flise, som skal udskæres sendes til robotten via filer, og dermed kan meget avancerede flisemønstre skæres ud på rekordtid.
Robotten er blot et af de mange eksempler på automationsløsninger, som skal gøre det nemt for brancher, der ikke er vant til programmering og robotter.
Foreløbig er der solgt fire styk af robotten, som i grundudgaven koster 600.000 kroner, men Anders Bundsgaard ser et marked i Danmark på helt op til 100 styk:
»Og hvis vi bare kigger til Tyskland, så har de en helt ekstrem tradition for at lægge fliser,« siger han.
Robotten fra Odico blev vist frem på Robotbrag i Odense, hvor pippeteringsrobotten FlowBot One fra FlowRobotics og magnetgriberen MG10 fra OnRobot også er nomineret til DIRA Teknologiprisen 2021.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard