Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket

»I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening frem for at rense det. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand.«

Sådan står der ordret på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor det tilføjes, at grundvandet også beskyttes mod forurening for at holde god vandkvalitet i vores åer og søer. På hjemmesiden står der også, at Miljøstyrelsen har ansvaret for at overvåge kvaliteten, men vi må desværre konstatere, at der ikke med dette ansvar følger handling, når kvaliteten trues.

I denne uge kunne vi på Ingeniøren berette om to af hinanden uafhængige undersøgelser, der viser stor udbredelse af et nedbrydningsprodukt fra pesticider, som landmænd bejdser og sprøjter med for at bekæmpe svampe.Nedbrydningsproduktet er fundet i 27 pct. af alle boringer, i 4 procent af tilfældene i mængder, der overstiger grænseværdien. Der er tale om en række forskellige pesticider, der går under fællesbetegnelsen azoler, som vi ser en stigende anvendelse af i landbruget.

Læs også: Udbredte svampemidler fra landbruget forurener det danske grundvand

Fra Geus, der står bag en af undersøgelserne, lyder det, at man aldrig tidligere har set, at så mange pesticider afføder samme bestemte nedbrydningsprodukt, som altså lander i vores grundvand – og som man finder i stadigt stigende mængder. Og Cowi fastslår i den anden rapport, at landbrugets brug af azoler er langt, langt den største kilde til forureningen.

Så skulle man jo tro, at Miljøstyrelsen havde rigeligt belæg til at forbyde eller i hvert fald kræve kraftig begrænsning af de pågældende pesticider. Men styrelsen kræver helt klare beviser for, at forureningen skyldes det nuværende forbrug og ikke alene den sprøjtning, der fandt sted før 2014, da der kom restriktioner på brugen af azolerne. »Vi mangler data til at fastslå, om den nuværende anvendelse på markerne er årsag til fundene i grundvandet. Dermed har vi ikke grundlag for et forbud,« lyder det.

Desværre læser interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer Miljøstyrelsens manglende handling som en blåstempling af azolerne og kalder brugen af dem fuldt ud forsvarlig trods de bekymrende målinger.

Der kræver selvfølgelig gode argumenter at nedlægge forbud, der rammer erhvervs­drivende – i dette tilfælde allerhårdest kartoffelavlerne – på pengepungen. Men når der er tale om en fare for miljø eller menneskers sundhed, findes der i både dansk og EU-lovgivning et forsigtighedsprincip, der netop kan tages i anvendelse, når der er en alvorlig indikation, men endnu ikke foreligger de nødvendige videnskabelige data, som muliggør en fuldstændig risikovurdering.

Hvis ikke Miljøstyrelsen mener, at en forurening af vores grundvand er alvorligt nok til at ty til forsigtighedsprincippet, så bør en anden af vores artikler fra denne uge få styrelsen til at overveje et forsigtighedsforbud mod i hvert fald nogle af azolerne.

Læs også: Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent

Fem kendte azol-midler, hvoraf det ene bliver brugt i stigende mængder i dansk landbrug, viser sig at være skyld i udviklingen af en resistent svamp, som har medvirket til dødsfald blandt svækkede mennesker. Blandt andre knoglemarvstransplanterede leukæmi-ramte, der skulle have haft en ny chance i livet, er endt med at dø af svampen, fordi lægernes foretrukne og mest effektive medicin mod svampene ikke længere virker. Den indeholder nemlig også azoler.

Nuvel, det er ikke mange mennesker, der endnu er døde, men for dem, der rammes, er det dødsens alvorligt, og problemet er stigende.

Der er forståeligt nok en meget stor tilbageholdenhed ift. at bruge forsigtighedsprincippet, fordi det ofte vil ramme stærke interesser. Desværre viser historien mange eksempler på sager, hvor undladelse har ført til miljømæssige og menneskelige katastrofer – spredningen af kogalskab, stenlunger som følge af asbest, hormonforstyrrelser i marinedyr som følge af skibsmaling etc. Nogle af de sager, hvor Miljøstyrelsen tidligere har tyet til princippet, har været krav om mærkning af visse uv-filtre i solcremer mistænkt for at være hormonforstyrrende og forbud mod phthalater i bideringe til småbørn.

Det er i sagens natur ikke til at sige på forhånd, om vi i tilfældet med azolerne ender med en katastrofe, hvis ikke forsigtighedsprincippet tages i brug. Men modsat både solcremer og bideringe har vi som forbrugere i denne sag ikke mulighed for at beskytte os selv via vores egne købsvalg. Sprøjtemidlerne fra det konventionelle landbrug løber ned i vores alle sammens grundvand, og svampesporerne rammer vilkårligt, uanset om du køber økologiske kartofler eller konventionelle.

Derfor er der i denne sag en ekstra god grund til, at Miljøstyrelsen genovervejer en indsats frem for at læne sig tilbage og se, om katastrofen indtræffer. Den aktuelle handlingslammelse ligner det omvendte forsigtighedsprincip, hvor man lader tvivlen komme landmændenes regnskaber til gode og lader miljø og mennesker bære risikoen for, at de forskningsmæssige indikationer viser sig at holde stik.

Lad os hellere tage kartoffelkuren nu – og så hjælpe de landmænd, der måtte blive urimeligt hårdt ramt, med at finde nye veje. Det er vores sundhed og miljø værd.

/trb


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Irrelevant debat

Det er en lidt irrelevant debat, da 95% af os Ingeniøre, ikke har laest den lukkede artikel om svampene, i omtaler.

Og mediet Ingeniøren bidrager desvaere ikke til oplysning, samfunds eller Ingeniør debat, ved ligeledes at holde viden i de Plus artikler, som vi Ingeniør kun kan laese.

Personligt ville jeg gerne høre debatindlaeg fra andre fag grupper - i relation til de emner som er i fokus her.

Den BLÅ verden styrkes når det kun er "de rige blå" der har råd til at købe adgang til alle videns artikler.

  • 22
  • 4

Klimapolitisk forsker Theresa Scavenius skriver:
KAN VI FÅ SPRØJEGIFTS-POLITIK FOR DE 99%, TAK?

Hov! Kom regeringen til at gå efter myggen i stedet for elefanten?

0,8 procent udgør det private forbrug af Roundup i Danmark. 20 tons ud af i alt 2500 tons sprøjtegifte, ifølge tal fra Miljøstyrelsen.

Ville det ikke være fantastisk, hvis vi fik mindre sprøjtegift hældt udover de næste marker, der har kvalt biodiversiteten i jorden, luften og vandet? Tænk, hvis vores børn ikke ALLE SAMMEN tissede glyphosat-rester – det aktive stof i Roundup.

Det skulle være en glædelig nyhed, at regeringen ’vil undersøge præcis hvordan’ sprøjtegiften Roundup kan forbydes. Og det er det da også. Jeg er 0,8 procent glad. For det er myggen, vi taler om her, når regeringen vil kigge på det private forbrug EFTER pres fra et borgerforslag og de røde partier. Ikke elefanten.
Og det er ikke en kritik af de seje folk bag borgerforslaget – de forsøger da at gøre noget. Jeg forstår bare ikke, at det overhovedet skal være nødvendigt med et borgerforslag før miljøministeren ’lover at se positivt på et forbud’.

Det private forbrug svarer altså bare til under én procent af det samlede forbrug, så et forbud ville forslå som en skrædder i helvede. Hvad med de resterende 99 procent? Det er sgu ikke så mærkeligt, at insekterne, fuglene, regnormene og mikroorganismerne er forsvundet fra vores natur. Og at kræft er blevet en folkesygdom, når vi hælder kemikalier ud over vores mad, drikkevand og natur.

Det tragikomiske er, at der et dødningehoved på bøtterne, som bliver holdt bag lås og slå og langt fra børn, som en landbrugsdatter en gang fortalte i et interview. Men hvad der intuitivt opfattes som gift og noget livstruende for børn, finder alligevel vej til børnenes bløde kroppe på helt lovlig vis gennem den mad, de spiser, det tøj, de har på, det vand, de drikker.

Og så er der lige en ekstra pointe. Regeringen gør i dagens udmelding meget ud af at sige, at det er EU, som er sorteper her. Danmark skal kæmpe imod EU på dette område, forstår man.

Sandheden er desværre langt mere kompliceret.

Da EU i 2017 forbød et sprøjtegiften, som hedder noget så ubehageligt som ’flupyrsulfuron-methyl’ (man fornemmer ret hurtigt, at det ikke er noget, som rimer på bier, blomster, regnorme og børn) guess what: Danmark stemte imod forbuddet!
Argumentet var, at landbruget ville tabe indtægter på omkring 89 mio. OMG! Jeg behøver vel ikke huske folk på, hvem der betaler for landbrugets business: Det gør du og jeg igennem europæisk og dansk landbrugsstøtte.

https://ing.dk/…/kun-danmark-stemte-imod-at-forbyde-kraeftm…

Et andet eksempel: Da EU i 2017 skulle forny godkendelsen af netop stoffet glyfosat i sprøjtegiften Roundup, ville mange lande ville have det forbudt. Frankrig ville kun acceptere en forlængelse på tre år. Og hvad var den danske holdning? Jo, vi mente, at både fem og ti år ville være rimeligt. Det endte med en femårig forlængelse.

https://www.information.dk/…/fem-aar-mere-roundup-utilfredse

Så kære miljøminister Lea Wermelin: EU er ikke et fremmed politisk land – det er os selv, der ikke har den grønne førertrøje på, når det gælder om at kæmpe for et grønnere miljø og en grøn landbrugspolitik. Hvad angår sprøjtegiftspolitik er vi nogle af de slemme drenge i klassen.

  • 16
  • 10

0,8 procent udgør det private forbrug af Roundup i Danmark. 20 tons ud af i alt 2500 tons sprøjtegifte, ifølge tal fra Miljøstyrelsen.


Dette står dog i klar kontrast til de reelle fund af giftstoffer i grundvandet. Hvadenten det nu er direkte fra bekæmpelsemidler, eller maling, bejdsning etc.
Så alt tyder på at det faktisk er afgørende hvordan midlerne anvendes.
Snakken om de 99% skulle nødigt betyde at hr. Jensen - igen - smider en ½ liter koncentreret Roundup ud over sin flisegang.
Og så forstår jeg ikke hvorfor man ikke undersøger lidt bredere. Når man er nervøs for nedsivning af Glyphosat, hvorfor laver man så ikke lidt flere målinger ? Er der nogen grund til at læne sig tilbage, og afvente at det når ned til en drikkevandsboring ? Det burde da være muligt at finde et par marker, som har været i drift i lange tider, og analysere nogle boringer i forskellige dybder afhængigt jordtype og grundvandsspejl.

  • 8
  • 3

Kære Ole Rasmussen
Det er heldigvis ikke rigtigt, at 95 procent af ingeniørerne ikke har adgang til at læse vores plusartikler. Alle IDA-medlemmer har via deres medlemsskab abonnement - også på PLUS. Det er selvfølgelig ikke alle danske ingeniører, der nødvendigvis er medlem af IDA, men det er dog noget mere end 5 pct.
Det koster penge at bedrive journalistik, og derfor er vi nødt til at tage penge for vores varer her i butikken.

Med venlig hilsen Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 12
  • 8

Et af problmerne er, at tidens fokus ligger meget tung på klima (CO2-udledning) og mindre på den gode gammeldags forurening. Nogle gange trækker det i samme retning, men mange gange er de to ting decideret i modstrid med hinanden. Bare fordi noget er klimavenligt er det ikke nødvendigvis miljørigtigt - og omvendt. Og smider man hunergsnød ind i puljen også, bliver det decideret problematisk at finde ud af, hvad der er det rigtige.

Skal vi prioritere økologisk dyrkning, udbytte eller klima? Hvad er det egenelig vi gerne vil opnå?

Personligt synes jeg, at klima fylder uforholdsmæssigt meget og skygger for mere jordnære ting som bilers udledning af skadelige stoffer, forurening af grundvandet, madkemi etc. Jeg er bange for at kommende generationer vil huske tilbage på os som dem, der gik i selvsving over klimadebatten og glemte alt andet undervejs (og så at der alligevel ikke skete noget som helst, det var mere snakken om klimaet, det handlede om end reel handling).

Og bare for at gøre det klart: Jeg er ikke benægter af klimaforandringerne eller at mennesket er skyld i dem. Jeg mener bare, at vi har andre problemer der er mere presserende at få løst.

  • 9
  • 5

Dette står dog i klar kontrast til de reelle fund af giftstoffer i grundvandet. Hvadenten det nu er direkte fra bekæmpelsemidler, eller maling, bejdsning etc.
Så alt tyder på at det faktisk er afgørende hvordan midlerne anvendes.
Snakken om de 99% skulle nødigt betyde at hr. Jensen - igen - smider en ½ liter koncentreret Roundup ud over sin flisegang.

Ja, om ikke andet er det da fint at de private går foran, så kan man håbe at landbruget følger efter. Også selv om det vil koste næsten 100 millioner kroner ud af de godt 100 milliarder landbruget siges at hente til Danmark, altså ca. 1 promille.

Fordelingen af gift i grundvandet er i øvrigt ligeligt fordelt over hele landet, og ikke koncentreret omkring byerne. Det kan man læse mere om her: https://ing.dk/artikel/kortlaegning-endnu-...

  • 9
  • 7

Handler det her ikke om nedsivning ? Tager nedsivning ikke tid - altså flere år ?
Hvis det er tilfældet, så vil en flerårig måleperiode altså "opspare" flere års ustoppelig nedsivning - hvis der er hold i formodningerne.
Det MÅ da være uholdbart.

Modargumentet: "vi har gjort det i 20 år, så 5 ekstra år er af ringe betydning" må da være et falsk argument.

Den nævnte PROMILLE er MINDRE end svindel-beløbet i Socialministeriet. Svindlen med udbytteskat kunne betale landbrugets tab i over 100 år.
Få lige proportionerne på plads.

Anvend forsigtighedsprincippet - nu !

  • 7
  • 3

Kære Trine og Co

Nu skriver I en "Leder", hvor baggrundsviden ligger i "Plus" miljøet ... hvad tror du Fru Jensen, med et barn med svampe infektion, synes om det ??

Vi har den samme problemstilling omkring "El-kabler i Jylland" - igen ligger mange artikler under "Plus" hvorved samfundsdebatten ikke bliver god. I kabel sagen har JP ofte bedre artikler, men de ligger også i deres lukkede artikelmiljøer - og det sammen med andre medier.

Havde Ingeniøren valgt at alle "kabel artikler" var offentlige, kunne det have medført at samfundsdebatten om kabler kom til at foregå på Ingeniør mediet. (hvilket jeg synes ville have været godt)

Jeg mener det handler om Ingeniør profilering - hele sektoren har gælde af at der kommer god viden og debat om alle emnerne i vores virke. Hvis de unge i folkeskolerne oplever at de igen og igen kan finde god viden på Ingeniøren - tja så tror jeg flere vælger ingeniør uddannelserne.

  • 14
  • 2

Vi er lidt skakmat i det her spil.

Danmark er små 6 millioner mennesker, men producerer mad til 16 millioner.

Vi kan omlægge til økologisk landbrug, hvilket på mange punkter (men ikke alle) vil være mere miljøvenligt. Men så vil vores produktion falde kraftigt, vi kan producere fødevarer til færre mennesker, og så bliver mindre produktive landbrugslande nødt til at hælde mere gødning ud på deres marker for at øge produktionen og skaffe mad til deres borgere. Helt galt går det, hvis de andre lande bliver nødt til at fælde regnskov for at omlægge til landbrug, for at sprede gødning. Så var det bedre produktionen blev i Danmark.

Eneste løsning: Vi skal være færre mennesker på denne planet. Det kan på en human måde kun ske ved vi føder færre børn.

  • 8
  • 6

Fordelingen af gift i grundvandet er i øvrigt ligeligt fordelt over hele landet, og ikke koncentreret omkring byerne. Det kan man læse mere om her: https://ing.dk/artikel/kortlaegning-endnu-...


Nu omtaler den artikel kun et enkelt stof, hvor man undrer sig over at have fundet det rundt om i landet, hvor man har målt på drikkevandskilderne. Hvilket så netop ikke er i og omkring byerne pga. at de mange punktforureninger, som findes der.
Men det understreger sådan set behovet for nogle få omfattende undersøgelser, så man kan justere de generelle screeninger af drikkevandet for evt. nye stoffer.

  • 2
  • 1

Men det understreger sådan set behovet for nogle få omfattende undersøgelser, så man kan justere de generelle screeninger af drikkevandet for evt. nye stoffer.

Ja vi kan sagtens finde ny stoffer i drikkevandet.

Men "nogle få omfattende undersøgelser" tager tid.
De dele af landbruget, som ønsker at blive ved med at sprøjte, vil blive meget glade for ny undersøgelser.
Så kan de nemlig sprøjte videre så længe.

Vi har brug for forbud mod sprøjtegifte nu, inden de sidste vandværker må lukke.
( - vandværkerne lukker på stribe for tiden).

  • 4
  • 3

Har du et bud på hvorledes Ingeniøren skal få økonomien til at hænge sammen hvis de skal forære varene væk?

Lav forbrugsbetaling i stedet for.

Bon brugeren en gang om måneden eller når brugeren har læst N artikler.

Registrerede brugere kan frit klikke på plus artikler, og det tælles op, hvor mange artikler, man har valgt at åbne. Ikke-registrerede brugere kan ikke åbne plus artikler.

Evt. tag en femmer eller tier pr. artikelåbning. Man kan læse den så mange gange man vil efterfølgende uden at skulle betale, så man kan følge debatten.

Betaler man ikke, blokeres yderligere plus artikler for brugeren, indtil der er betalt.

For at forhindre misbrug med falske brugerkonti, kan man bede om én forudbetaling på måske 50 kr, inden du kan starte, for at afgøre at du er en rigtig bruger, der ønsker at læse plus artikler. Et beløb der er til at overkomme.

Det er langt mindre intrusivt end at skulle fremadbetale abonnement og vil give flere plus-læsere.

Det vil jeg gerne støtte, for det nuværende system kan jeg ikke støtte på min indkomst, og min læsefrekvens er for lav til at betale så meget for det.

  • 5
  • 0

Har du et bud på hvorledes Ingeniøren skal få økonomien til at hænge sammen hvis de skal forære varene væk?

Var der ikke noget offentlig mediestøtte der forsvandt for noget tid siden? Hvis politikerne forstod demokratiets vilkår, var det nok ikke forsvundet? Kræver at man går i populisme-fælden

Måske skulle vi, der forstår betydningen af ordet "demokrati", søge at påvirke debatten i retning af en kvalificeret; desuagtet, at det ikke nødvendigvis lykkedes hver gang.

Tech-medierne er jo også en del af betalingsmuren. Måske skal det koste mere, at få papir-avisen (f.eks. 5-10 kr per uge)? Det er ikke alle ingeniører, der har råd til at betale ml 4 og 8 tusind om året, for tech-medier, som kunne være relevante - eller kan få deres arbejdsgiver til at betale.

Der er også ingeniør-emner (f.eks IT), der er ringe oplyst (fx de uopnåelige klokfrekvenser, der ofte [selv på et ingeniør-medie] oplyses som mål for computeres ydelse). Vi kender vel ekspert-syndromet, fra andre medier. Man kan gennemskue vildledning, inden for eget område, men hvad med discipliner, som man ikke kangennemskue

De fleste IT-folk burde vide dette: max er uopnåelig, men en syg fejl-kultur blokkerer for erkendelse af dette forhold.

/Nis

  • 0
  • 0

Vi kan omlægge til økologisk landbrug, hvilket på mange punkter (men ikke alle) vil være mere miljøvenligt. Men så vil vores produktion falde kraftigt...

Nu er nedgangen i produktionen ved organisk landbrug altså heller ikke vildere. De fleste udbytter vil ved organisk landbrug sammenlignet med konventionelt ligge i intervallet mellem 80-95%. For de få produkter, hvor udbyttet ligger under, kan man så vælge en anden tilgang - måske overveje slet ikke at dyrke?

Problemet er ikke så simpelt som bare udbytte. En stor del af problemet er den vilde befolkningstilvækst, som stadig finder sted, kombineret med udviklingslandenes opbygning af middelklasser, som får forbruget af alt til at eksplodere - ikke mindst af animalske fødevarer, som resulterer i et kæmpe spild i forhold til plantebaserede fødevarer.
Vi kunne snildt brødføde samme mængde og meget mere økologisk, hvis vi bevægede os hen imod en plantebaseret kost istedet for den animalske.

  • 3
  • 0

Det er jeg også ked af.

Har du et bud på hvorledes Ingeniøren skal få økonomien til at hænge sammen hvis de skal forære varene væk?

Einstein sagde, at man ikke kan løse et problem på samme niveau, som man har skabt det, og derfor skal vi have en ny, hidtil uset løsning. Det kunne snildt være, at staten kunne være involveret i noget så vigtigt som den frie oplysning.

Evt. tag en femmer eller tier pr. artikelåbning. Man kan læse den så mange gange man vil efterfølgende uden at skulle betale, så man kan følge debatten.

Hvad nu hvis man lavede et system, som kørte over skatten, så alle mennesker i DK fik en medierettighed og dermed adgang til alle danske medier? Så kunne pengene blive fordelt baseret på forskellige kriterier, hvor popularitet kunne være et, men også andre kriterier, som tager hensyn til niche-medier. Vigtighed for befolkningsoplysning kunne også være et kriterie, ligeledes facilitering af debat - osv.
Folk kunne tilmelde sig medier via NemID og så kunne pengene blive fordelt via de forskellige kriterier, der bliver sat op, måske baseret på tilmeldinger, måske på unikke visninger af artikler, der forekommer, eller måske en kombination.
Da folk er tilmeldt mediet, og denne tilmelding er unik (med mindre man selv betaler for yderligere tilmeldinger), så vil manipulation, hvor artikler kunstigt aktiveres, ikke forekomme i voldsom grad.

  • 2
  • 2

Har du et bud på hvorledes Ingeniøren skal få økonomien til at hænge sammen hvis de skal forære varene væk?

Fra debatten om PLUS-indhold:

Men vi satser ikke på, at det er Plus abonnementer, der skal redde vores økonomi. Til gengæld vil vi gerne have så mange af vores eksisterende abonnenter til at oprette en profil på ing, således at vi fremover kan tilbyde muligheden for mere personaliseret indhold og styrke debatfaciliteterne.

Så det var ikke for at få økonomien til at hænge sammen.

Mere fra debatten om PLUS-indhold, et år senere:

Vi ER inde i kampen - for vores overlevelse. Journalistik koster penge. God journalistik koster mange penge. Og hvis vi skal fortsætte vores virke, er vi nødt til at tage penge for indholdet.

Så det var det altså alligevel.

Men, folk (ikke-IDA'er forstås) har vel tilmeldt sig i rå mængder, siden indtægten herfra kan redde bladet.

Man kunne jo også være så kynisk at tænke, at der måske sidder en et eller andet sted og har røde ører over en forretningsmodel der kiksede - men ikke vil indrømme det...?

Men det er jo ren spekulation, som ikke har nogen gang på jord.

  • 2
  • 0

Det kunne jeg godt tænke mig en kilde på.


Beklager.
Jeg forvekslede det med det danske "Økologi".
Men egentligt ændrer det ikke på sagen.
Så længe vi populært sagt "skider i havet", så mistes der næringsstoffer fra "jord til bord"-økosystemet. I den danske økologi, klarer man dette med at hente næringsstofferne fra konventionelt landbrug.
Det stopper naturligt, hvis man lægger konventionelt landbrug om.

  • 0
  • 2

Kun så længe man kan hente gødning fra konventionelt landbrug. Hvordan det så vil se ud, er svært at sige. Men udbyttet vil givetvis være lavere.


Om vi kan producere 6x eller om vi kun producerer 3x vores eget mad behov er inderligt ligegyldigt.

Rentabiliteten i 'landbruget' er kun penge, og hvis landbruget ikke selv havde spekuleret jorden op i pris, var rentabilitets udfordringen ikke så stort et problem.

Største problem med fødevare produktion er globalt, især de steder hvor effektiviteten pr Ha, selv med sprøjtegifte og kunstgødning, er lavere end dansk økologisk.
Men så fælder/brænder de bare noget mere skov, og vupti kan de producere en masse i nogle få år og så gentager de "succesen" med at fælde/brænde noget mere skov.......

Hvis vi på en eller anden måde får lavet en global strategi med at få sat en prop i befolkningstilvæksten, og får et fald i befolkningstallet, så vi stille og roligt kommer ned på 3-4 milliarder, så vil der være lys forude.

Vækst, befolkning og økonomisk, hænger på ingen måde sammen med bæredygtighed.
Når nogen siger den bæredygtig vækst, er det skæg og blå røg.

  • 2
  • 1

Befolkningstallet på planeten stiger ikke som følge af børnefødslerne. De er for nedadgående globalt set. Derimod stiger levealderen kraftigt. Jvfr. Roslings udmærkede foredrag, se Youtube, vil vi peake på ca 11 milliarder og derefter falde til ca 7 milliarder.
Mvh.
Jan

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten