Jeg færdes jævnligt ved Lilleåens øvre løb, hvor den passerer gennem en række - til dels meget store - engarealer. Her er åen lagt i kanal, og fodres med drænvand fra engene. Hensigten har naturligvis været at få sendt vandet videre i en fart, og at det virker har man kunnet konstatere i denne vinter, især i februar. Engene har stort set ligget tørre, mens gennemstrømningen i åen har været meget stor, i perioder fuldstændig enorm og større end normalgennemstrømningen i Gudenåen, som Lilleåen jo ender i. For at føje spot til skade: Bemeldte enge ligger overvejende brak! Umiddelbart må det være en overkommelig opgave at få stoppet de mest meningsløse dræn. Derefter kunne man så gå i gang med at få åen tilbage i et naturligt (højere) leje.
Listen af potentielle gevinster ved en sådan manøvre er alt for lang til at remse op her. Til gengæld vil omkostningerne nok være meget beherskede...