Leder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg

Mens regeringen sidder og venter på input fra de såkaldte klimapartnerskaber, før den vil spille ud med den klimahandlingsplan, der skal tvinge vores CO2-udledninger ind i en stærkt nedadgående kurve de næste ti år, presser virkeligheden sig langt mere på i de danske hjem. Især jyderne har i den seneste tid oplevet, hvordan veje, haver og huse i bogstaveligste stand drukner i klimakrisens konsekvenser i form af øgede regnmængder, stigende grundvand og ditto vandstand, presset ind fra havet af den ene storm efter den anden. Her er det ikke CO2-udslippet i 2030, der skeles til, men næste opdatering af vejrudsigten.

Der kan selvfølgelig være god grund til at skynde sig langsomt, når en fossilfri fremtid skal planlægges. Men vi skylder borgerne at skynde os hurtigt med en indsats, der kan sikre byer og boliger, så danskerne ikke skal ligge søvnløse om natten af frygt for, at de vågner op til et ødelagt hjem og en uoverskuelig regning for at få det fremtidssikret.

Vejr og vind kan vi ikke styre, men der er oplagte muligheder for at tæmme vandmasserne og styre dem derhen, hvor de ikke truer vores hjem. En af de lavest hængende frugter er udtagning af i forvejen ineffektive lavtliggende landbrugsjorder, der i stedet kan bruges som vandopsamling. Eller måske skal vi hellere kalde det et ‘kinderæg’ end en frugt. Det vil nemlig ikke alene fungere som klimasikring. Det vil også gavne miljøet, da der udvaskes mindre kvælstof, og det kan til og med bidrage til at reducere vores CO2-­udledninger, fordi nedbrydningen af jordens kulstofindhold bremses betydeligt på langt de fleste af disse arealer.

Udtagningen af lavbundsjord er allerede et kendt instrument i regeringens klima­planer, og i seneste finanslovsaftale blev der sat penge af til at kompensere landbruget for udtagning af 1.500 hektar om året frem til 2030. Men i betragtning af, at der er 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark, er der potentiale for en langt større brug af dette kinderæg.

Det behøver ikke ske over finansloven. Dansk Byggeri har foreslået en klima- og kystfond, der kan støtte med både klimasikring i byerne og til kystbeskyttelse. Satte man f.eks. stormflodsafgiften op fra 60 til 100 kroner pr. forsikring, ville der være nok til cirka at fordoble den samlede pulje til opkøb af lavbundsjorder. Eller måske ville nogle af pengene være endnu bedre brugt på at flytte folk fra de mest udsatte kystbebyggelser og til højereliggende områder.

Uanset hvad er det også inden for klima­tilpasning altid bedre – og på sigt også billigere – at forebygge end at helbrede. Det har talrige eksperter fra bl.a. DTU, Københavns Universitet og den grønne tænketank Concito slået fast. Og britiske undersøgelser viser, at oversvømmelser medfører fald i ejendomspriser, og at sikring mod oversvømmelser omvendt skaber værdi for de pågældende områder.

Med de våde vintres indtog er det ekstra uheldigt, at mange lokale klimaprojekter i byerne blev sat på hold, efter den tidligere regering afskaffede forsyningsselskabernes mulighed for 100 procent at kunne finansiere de såkaldte blågrønne projekter, hvor vandet ledes over jorden frem for under. Da projekterne fra 2017 blev afhængige af 25 procent kommunal medfinansiering, gik udbygningen i stå mange steder.

En statslig evaluering viste ellers samme år, at de blågrønne projekter i gennemsnit er fire gange billigere end traditionelle grå rørløsninger. Og de har ligesom udtagning af lavbundsjorderne en række afledte positive effekter, bl.a. på sundhed og trafik, ligesom de kan give udsatte boligområder et socialt løft. Der er med andre ord også her tale om et klima-kinderæg. Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har netop taget initiativ til at få 100-procents ordningen tilbage, men hans lovforslag indeholder desværre nye barrierer, bl.a. i form af uhensigtsmæssige effektiviseringskrav.

Klimasikringen har i flere år stort set ligget brak, og siden regeringsskiftet er den nærmest druknet i den store diskussion om 70 procent CO2-reduktion. De seneste ugers oversvømmelser illustrerer, at det er på høje tid at få fjernet barriererne og øget investeringerne i de samfundsmæssigt fornuftige tiltag. Nu da vi nærmer os påske, kunne Dan Jørgensen passende finde nogle klima-kinderæg frem fra værktøjskassen.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg færdes jævnligt ved Lilleåens øvre løb, hvor den passerer gennem en række - til dels meget store - engarealer. Her er åen lagt i kanal, og fodres med drænvand fra engene. Hensigten har naturligvis været at få sendt vandet videre i en fart, og at det virker har man kunnet konstatere i denne vinter, især i februar. Engene har stort set ligget tørre, mens gennemstrømningen i åen har været meget stor, i perioder fuldstændig enorm og større end normalgennemstrømningen i Gudenåen, som Lilleåen jo ender i. For at føje spot til skade: Bemeldte enge ligger overvejende brak! Umiddelbart må det være en overkommelig opgave at få stoppet de mest meningsløse dræn. Derefter kunne man så gå i gang med at få åen tilbage i et naturligt (højere) leje.

Listen af potentielle gevinster ved en sådan manøvre er alt for lang til at remse op her. Til gengæld vil omkostningerne nok være meget beherskede...

  • 16
  • 1

De fleste eksempler på de vandløb i det "våde"jylland er: sparet vedligehold, kun grødeskæring, usikre brinker.

Ved nedbørshændelser er det vand der først når til vandløbet fra befæstede arealer (veje, huse, parkeringspladser og renseanlæg. Denne pludselige ændring river brinkerne ned og skyller jorden uden. De største partikler, sten og grus lægger sig i bunden afvandløbet. De mindre parikler flyder længere ud til nor og fjorde, partikler med stort indhold af organisk materiale(humus).

Vandet når først dræn når jordprofilen (ca. 1,5-2 m) er fyldt til markkapacitet. Det væsentlige er den tidslige forsinkelse. Efter 2018 var der først vand i dræn oktober 2019. Nogle steder døg før andre efter. Derefter har vi oplevet den vådeste vinter, hvor oversvømmelse af marker yderligere ikke vil være muligt, med mindre man ønsker overfladeerosion fra markerne.

Vandløbenes kapacitet er nedsat grundet mindre dybde og smallere profil. Der er forsøgt i Danmark og mange andre lande med at skabe dobbeltprofil i vandløb der kan aftage noget mere af disse vandløbshendelser. For behovet er der, DMI har målt en jævnt stigende gennemsnitsnedbør på 20% og tendens stigende. Vi kan tilbageholde vand på vejene, men resultat er akvaplaning. Jorden kan tilbageholde vand, men overskudsvandet skal væk uden risiko for erosion af overfladen.

De såkaldte "braklagte" arealer kan tænkes er kilde til hø, slet mm. At de oversvømmes, løser ikke meget.

  • 1
  • 12

Høslet i engen. Nu bliver det jo helt romantisk. Man erindrer det gamle udtryk "engen er agerens moder" - men der var funktionen jo netop: Oversvømmelse af engen om foråret, udnyttelse af de derved tilførte næringsstoftilførsel ved høslet om sommeren, hvorefter høet ved passage gennem koen blev til gødning på ageren. Jeg vil ikke insistere på genoplivning af denne prisværdigt sammenhængende driftsform, men nok påpege at det nu om stunder vil være særdeles gavnligt at bemeldte næringsstoffer bliver hængende i engen. Og overfladeerosion kan man nok godt se bort fra i en flad, uopdyrket eng.

I øvrigt kan en "dobbelt-profil" beses ved Svejstrup. Ved normale vandstande ligger Lilleåen her i et ganske attraktivt løb i bunden af kanalen. Fint for lystfiskerne, når man først har fået kæmpet sig gennen brændenælderne på bredden - de har jo gode forhold dernede i hullet.

  • 8
  • 0

Ved normale vandstande ligger Lilleåen her i et ganske attraktivt løb i bunden af kanalen.

Nu er der mange andre vandløb end Lilleåen, der har helt andre omgivelser. Tilbage er dog, at der grundet nedsat kapacitet er en længere periode hvor alt står under vand og de omgivende dræn ikke virker. Selv arealer kilometer væk og i en 20-30 meter højere kote. En del afvander vejgrøfter, der også har haft det svært ved at føre vandet væk.

  • 0
  • 3

Artiklen handler om vinterens regn i Jylland og foreslår magasinering som løsningen (oversvømmede enge). Der er ikke skygge af dokumentation eller referencer.

Hvis det regner 300 mm på mange km2, så er det rigtig meget vand i løbet af e.g. tre vintermåneder. Magasinering med 1800 mm vanddybde (faktor 6 på regnen), vil så kræve 1/6 så mange km2 som der hvor regnen falder - det kan enhver regne ud (og større dybde mindre areal, men der er grænser for dybde). Seriøst, skal 1/6 af Jylland sættes under vand ? (altså sådan planlagt, ikke bare i støvlehøjde som nu).

Og jo, der er afledning - men er det svarende til 10 - 30 - 50% af vandet ?

Hvor er beregninger, referencer - eller er det et luftkastel ?

  • 4
  • 5

Seriøst, skal 1/6 af Jylland sættes under vand ?

Ja! Hvis vejrguderne vil det kan en meget større del af Jylland sættes under vand. Kom venligst ned fra den høje hest og tag gerne et par løsningsforslag med:-)

Alt andet lige indebærer anskaffelse af jord grænsende ned til en å eller kyst ikke  et ufravigeligt samfundsansvar der garantere lodsejerne ikke har ulemper i forbindelse med ejerskabet, og da slet ikke hvis ulempen med rette kan hævdes at skyldes klimaforandringer.  

  • 6
  • 1

Ja, men jeg vil da gerne udbrede mig lidt - ikke fra en høj hest, men fra et ingeniørsynspunkt i jordhøjde. 1. I Europa har vi set endnu større oversvømmelser end Danmark tidligere. Forklaringen var, at floderne havde mistet deres historisk forløb og enten var rettet ud eller begrænset af beton. Altså reduceret vandføring. 2. De jyske åer har ikke tidligere haft nødvendighed for større vandføring end de har nu. Årets oversvømmelser er de største i mands minde. 3. Når der så kommer forslag om at retablere tidligere vandføring, som en mulig løsning, så kommer der alle mulige hindringer frem - alle under den prisværdige overskrift: naturbeskyttelse. Naturligvis vil, som andre også har skrevet, en oprensning, beskæring, osv., være et kortvarigt, voldsomt, indgreb i vores fælles natur. Men kortvarigt.

Når jeg polemisk rejser emnet: skal 1/6 af Jylland sættes under vand, så er det KUN - som skrevet - fordi artiklen manglede enhver beregning for magasinering. Jeg er overbevist om, men er ikke vand-ingeniør, at en kombination af retableret afledning OG magasinering måske kan løse de konstaterede problemer. Det er vist demonstreret i Århus. Jeg fremhævede, at der mangler beregninger som viser mulighederne ved en samlet løsning dvs. magasinering + afløb. Oversvømmede enge alene er næppe løsningen - med mindre der kommer mange husbåde eller huse på pæle i fremtiden, men det er også en mulighed.

  • 3
  • 1

Århus kommune er eet eksempel. Der kan ikke sluttes generelt ud fra dette FORDI, indlysende nok, det afhænger af de lokale forhold. Når løsningen virker i Århus er det FORDI der der er balance mellem oplandet som samler vandet, den hastighed det løber videre, den kapacitet som magasinet (engsøerne) har OG vandføringen i Århus ud gennem byen.

Den samme slutning kan ikke uden bidere gøres for Gudenåen eller Storåen eller ..... Derfor skal der konkrete beregningsforslag på bordet for at forstå hvad der er muligt. Der er yderligere den mulighed, at løsningerne ikke er de samme i hele forløbet.

  • 3
  • 0

Naturligvis kan intet enkelt-tiltag løse alle problemer, men nogle er mere virksomme end andre. Afledningsproblematikken skriver sig tilbage til Hedeselskabets projekter for 50-100 år siden, hvor målet var at gøre eng til ager. Derfor blev engene drænet og åerne lagt i kanal, især i de øvre løb. Det gjaldt f.eks. også for den nuværende Årslev engsø ved Århus å, hvor engen så i løbet nogle årtier kvitterede ved at blive til ørken, idet den meget humusholdige engbund stille og roligt brændte af (engen sank faktisk et par meter). Hedeselskabet havde dengang næppe forestillet sig en situation, hvor afstrømningen blev så stor at bemeldte kanaler blev fyldt til randen med hurtigstrømmende vand i ugevis. Når man nu samtidig ser tilhørende engarealer blive taget ud af drift, så bliver meningsløsheden faktisk ret stor. Så skaber vi problemer for os selv på naturens bekostning, inkl. meget store og aldeles meningsløse CO2-emissioner.

  • 4
  • 1
  • "Den samme slutning kan ikke uden bidere gøres for Gudenåen eller Storåen eller ....."

Problemerne kan kun håndteres der hvor de kommer fra. Når først vandet er nået ned i de store åers hovedløb, så er skaden sket! Og så får vi oversvømmelserne der, hvor det gør ondt. Det var netop derfor, mit første indlæg drejede sig om Lilleåen. Jeg formoder, at det er lige præcis den slags Gudenåkommunerne er i gang med at analysere, og at de efterlyste beregninger vil fremkomme i samme forbindelse.

  • 3
  • 1

DK-kinderæg om mere end vand Tak til lederen i Ingeniøren 6. marts 2020 som gav os ordet Klima-kinderæg som erstatning for Lavthængende frugter. Jeg vil håbe, det kan brede sig til andre af vore udfordringer end tæmning af vandmasserne i Danmark. Tillad mig at være lidt filosofisk med ordet kinderæg i forhold til reklamen, som vi vel alle husker: "Jamen, det er jo hele 3 ting på én gang!" siger de to børn til deres mor, som giver dem en overraskelse. Er det os praktiske byggefolk, borgere, de gule veste og Greta Thunberg, som er børnene, der venter på, at mor (regeringen med flere) kommer hjem og giver os en overraskelse? Kan vi ikke som børn selv skabe mange bække små (DK-kinderæg), som også vil glæde mor, når hun kommer i hjem? Toyota kunne gøre det for 50 år siden gennem Gemba Kaizen i TPS, og Grundtvig og Kold kunne gøre det for 150 år siden gennem folkehøjskolen. Men er det måske kun en naiv byggeforskers drøm?

  • 5
  • 0

Jeg har gennem tiden set mange udstykninger lavet på jordarealer, hvor ønsket om kig til et vandløb medførte beyggelser på områder hvor lokale frarådede det. Fordi man vidste af erfaring at engang imellem var de under vand.

Det har så medført kanalisering, voldanlæg mm der tvang vandløbene i stadig smallere forløb. Nu betaler man så prisen. Fordi vi for engangs skyld har et ekstraordinært vådt efterår og vinter forløb. De mange engdrag der før i tiden opfangede disse hændelser er i stort omfang bebyggede eller drænet og udlagt til landbrug.

Samtidigt har byerne ved åernes udløb medvirket til at indsnævre dem. Kajanlæg, rørføringer ol. har begrænset vandets mulighed for frit løb. Vi er i høj grad selvforskyldte i situationen.

Jan

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten