Leder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører

Corona har ført til mange krisemøder i danske virksomheder, hvor ordrebøger er skrumpet på rekordtid, og pilen på toplinjen bevæger sig nedad i foruroligende høj fart. Og trods de markante krisepakker, der er fulgt med regeringens nedlukning af samfundet, er mange virksomheder så udfordret, at vi allerede har set store fyringsrunder og med sikkerhed kommer til at se flere endnu i månederne, der kommer.

Coronavirussen respekterer ikke landegrænserne, og det gør den økonomiske krise, den fører med sig, heller ikke. Uanset hvor godt, vi i Danmark formår at håndtere sundhedskrisen, så bliver dansk erhvervsliv, der fungerer i en åben økonomi, hårdt ramt. Her i mediehuset mærker vi det også i form af et markant dyk i antallet af virksomheder, der ønsker at annoncere for såvel ledige stillinger som produkter og ydelser – ironisk nok i en tid, hvor vi ellers har flere læsere end nogensinde, der ville se disse annoncer.

Alle dele af dansk erhvervsliv er ramt. Netop derfor er det ekstra beundringsværdigt, at en lang række både små og store danske virksomheder alligevel har vist overskud til at række en hjælpende hånd frem ved at stille produktionsfaciliteter, it-systemer og viden til rådighed i kampen mod epidemien.

Vi har set det lille Nyborg Destilleri, der nu producerer håndsprit frem for whisky med leverancer fra Carlsberg og Royal Unibrew; plastvirksomheden Idé-Pro fra Glyngøre bruger deres støbemaskine til at producere visirer til midtjyske sygehuse, og Lego undersøger bl.a. muligheden for at levere tilbehør til tests. Også Grundfos har på rekordtid udviklet flere prototyper til ansigtsvisirer og er ved at få en støbemaskine hjem, der kan sætte den bedste af dem i masseproduktion, og Novo Nordisk lægger laboratorier og medarbejdere til for at øge den danske testkapacitet.

Listen kunne fortsætte langt ud over spaltepladsen i denne leder. Dansk Industri (DI) oplyser, at over 150 industrivirksomheder nu har meldt sig til at bidrage med værne­midler, hvilket omfatter dragter, mundbind, des­infektionsmidler, handsker mv., under ‘Danmark hjælper Danmark’ – den ad hoc-ordning, som i hast er blevet oprettet, for at virksomheder kan melde ind med hjælp.

Det er opløftende at se, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krise­situation som den, vi står i i dag. Det ærgerlige er, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. For selv om vi har dygtige virksomheder, så tager det trods alt noget tid, inden indsatsen bliver til brugbare værnemidler.

Mangelsituationen opstod nærmest fra dag et, så det ville have været givtigt, hvis ‘Danmark hjælper Danmark’ havde ligget klar i skuffen, og erhvervslivet var kommet i gang hurtigere. Men også her blev Danmark og det danske beredskab taget på sengen.

Nyborg Destilleri var egentlig hurtigt ude, men de skulle igennem fem statslige myndigheder og Nyborg Kommune, før alle nødvendige tilladelser var indhentet til at komme i gang. Det var tilsyneladende først, da medierne begyndte at skrive om manglen på testkit og værnemidler, og virksomheder og universiteter råbte højt nok til, at myndighederne fik iværksat en koordinering via DI.

Vi vidste godt, at risikoen for en pandemi var overhængende, og vi ved desværre også, at det med stor sikkerhed ikke bliver den sidste, vi kommer til at se i vores levetid. Næste gang skal vi være beredte – også hvad angår trækket på dansk erhvervsliv, når pandemien fører til overefterspørgsel hos vores normale – ofte udenlandske – leverandører.

Schweiziske Roche Diagnostics, der normalt er storleverandører af testmaskiner og reagenser til danske hospitalslaboratorier, har således meldt pas efter en stigning i efterspørgsel på 1.000 procent fra lande verden over. Pandemien respekterer ikke landegrænser, men selv store internationale virksomheder har grænser, når hele verdens efterspørgsel stiger på én gang. Så i krisesituationer skal den indenlandske forsyning sikres, og her har både private virksomheder og offentlige institutioner som universiteterne en vigtig rolle.

I USA tillader lovgivningen, at regeringen kan tvinge virksomheder til at omstille produktionen i krisesituationer, men herhjemme er det ganske frivilligt. Frivilligheden skal vi holde fast i herhjemme – den er bedre i tråd med det danske demokrati, og som den aktuelle situation viser, så er det slet ikke nødvendigt at vride armene om på nogen her. Vi har heldigvis mange virksomheder, der i denne situation viser det nødvendige samfundssind og ansvar. Men så snart vi har bekæmpet epidemien, må vi have lavet en drejebog for, hvordan man kan source fra det indenlandske marked, næste gang vi står i situationen.

Vi skal have et fuldt overblik over, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt. Kongehuset har styr på deres hofleverandører. Danmark må have styr på landets kriseleverandører.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I afsnittet "Mangelsituationen opstod ....." står ganske rigtigt, at myndighederne blev taget på sengen, at de ikke udviste rettidig omhu. Naturligvis kan man se langt tilbage, men man kan også se på den nære tid. Medio februar, senest, BURDE det have været klart, at noget var under opsejling. Her KUNNE en række forberedende foranstaltninger være iværksat. Specielt vil jeg pege på mobilisering af reserverne til sundhedsvæsenet - det vil sige identifikation af frivillige (som både regioner og Forsvaret har gjort, men sent), isentifikation af allerede ansatte (sygeplejersker og læger som kunne opkvalificeres) OG for alle disse iværksat uddannelse og træning. Det lader til, at vi i bølge 1 slipper med skrækken for mangel på person-ressourcer.

MEN hvad med 2. bølge ? Næsten alle medier forudser en 2. bølge - lad os sige fra 1. oktober.

DERFOR bør der allerede NU, straks efter Påske, nedsættes en separat, uafhængig, gruppe som er et spejlbillede styrelserne, regionerne og politikerne som PLANLÆGGER Og IVÆRKSÆTTER for fase 2. Det er VIGTIGT, at deltagerne ikke er syltet ind i "dagen og vejen" for 1. bølge. De skal tænke detaltiske tanker og lave de operationelle tiltag som forbereder samfundet til 2. bølge. Det er essentielt, at åbenlyse initiativer iværksættes umiddelbart - at de ikke afventer en samlet "plan". Mange vil være i konkurrence med "dagen og vejen". Eksempel: Situation: det er indlysende at e.g. "håndsprit" er en mangelvare Løsning: produktionen skal opskalleres ikke alene til "nu", men til "nu + fremtid" - altså en tilsyneladende overproduktion. Og dette gælder jo alle forbrugsvarer uden undtagelse. Og kan det blive en mulig eksport, så kan Danmark hjælpe andre.

Denne RETTIDIGE OMHU gælder ALLE aspekter. - maskiner --- hvordan får vi flere af de øjensynligt potentielt kritiske respiratorer ? --- kan de omtalte automatiserede ilt-apparater delvis afhjælpe behovet ? - sundhedspersonale --- hvordan får vi flere højt kvalificerede medarbejdere ? ----- den indlysende løsning synes en generel opkvalificering / rekvalificering, hvor der sker en ekstra træning. Meget kan nås på 5 måneder hvis man vil. Kan eksisterende opgaver klares med mindre kvalifikationer - kan 2.000 nye medarbejdere skubbes ind "i bunden", så der bliver frigjort personer til uddannelse? --- hvorfor ikke opkvalificere de mange frivillige som har meldt sig til regioner og Forsvaret ? Eller de kommunale medarbejdere - igen ved at tilføre medarbejdere, midlertidigt, for at kunne efteruddanne de allerede ansatte ? - faciliteter --- hvordan etableres nødhospitaler, sandsynligvis til ikke-covid19 patienter, så de egentlige sygehuse kan koncentrere sig ? --- hvordan udvides kapaciteten på isolationsstuer ? - test kapacitet --- er den mon ator nok til 2. bølge - kan den nuværende kapacitet videreføres ?

Jeg mener der er en mulighed for at FORBEREDE 2. bølge, men det skal ske NU og SAMTIDIGT med 1. bølge ruller.

OG så vil jeg påpege, at det her minder meget om planlægning af en krig - hvilket det er - OG at jeg ikke er helt sikker på at de kendte spillere i Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er AGGRESSIVE nok. Der er tale om worst case planlægning - ikke planlægning som en struds. HVIS Danmark klarer sig rimeligt i 1. bølge, så er det mere held og improvisation end resultatet af rettidig omhu.

P.S.: Og så har jeg slet ikke set på arbejdspladser og civilsamfundet. Det bliver IKKE trivielt.

  • 8
  • 0

Myndighederne har udvist en fuldstændig eklatant mangel på en "sense-of-urgency" når man ser på hvor lang tid, og måske først efter Ing og andre medier gik dem på klingen, men at tænke ud af boksen og væk fra SKI indkøbslisten, mht. at få skaffet værnemidler og indvolvere Novo m.fl i testningen.

At det arbejde ikke blev startet i februar, eller endda bare den 11. marts da landet lukkede ned er jo absurd. Det virkede som om de regnede med at det bare var business-as-usual, og så bliver meget overraskede når Roche ikke kan levere, eller når værnemidler "forsvinder" under fragt (fordi nogle andre har budt leverandøren en højere pris).

  • 11
  • 0

Re "Så i krisesituationer skal den indenlandske forsyning sikres, og her har både private virksomheder og offentlige institutioner som universiteterne en vigtig rolle."...

Det er for snaever taenkning.

Folkeskole elever kan godt lave visir og bundbind til almindelige borgere.

Og vi kan godt sende unge ud med indkøbs poser til dem over 70 år.

Vi kan godt holde dagligvarer butikker åbne 24-7 (om natten kan de bare nøjes med at lukke 5 ind)

Vi kan godt ekstra isolere KBH, fordi de er over 100/100.000 og andre kun er på 35.

Vi kan godt lave 4 gange personale backup på el, vand, tele,forsvar, it sikkerhed, affald og kloark nu inden måske 80% bliver smittet et sted

Vi kan godt forberede os på at krisen ikke bliver en "V" krise men en "L" krise for hele verden. Er vi dygtige, åbent kommunikerende og fordomsfrie kan vi i DK måske få en "" spejlvendt kvardratrods krise"".

  • 2
  • 2

Så har man lige glemt begivenhederne i starten af marts. Problemer i forhandlingerne med oppositionen. Erdogans "bluff" efter tab i Syrien. Grænseproblemer mellem EU og Tyrkiet. Der har været rigeligt med afledning af opmærksomhed. EU har også haft problemer. Budget mv., så der var ikke herfra ledelse kunne komme. Særligt EU har en ny og meget forsigtig (læs konsulentkrævende) leder, modsat Danmarks statsminister.

Vi kan alle være bagklog, men alt taget i betragtning, er der handlet resolut og vi er stadig på forkant. Vi skal nu bare holde retningen og planlægge et fremtidigt nationalt beredskab. Vi skal ikke forvente laveste fællesnævner EU klarer det et nationalt sammenhold udviser. Uden borgernes opbakning kan regeringen ikke gøre meget. Særligt de enkelte individer, der trodser problemerne og skaber løsninger.

  • 4
  • 0

Hvis nu vi skal forberede os på kriser - så skal vi nok også tænke lidt bredere end bare pandemier. Hvad med supernovaer tæt på jorden, meteornedslag, terroranslag, krige, IT-virus, kæmpestore vulkanudbrud m.v.

Tænker at det mest vigtige er at vi ikke kommer til at begrænse os selv med alt for meget med specifikke måder at gøre tingene på og for komplekse måder at gøre tingene på, eller for meget snæver lovgivning.

  • 8
  • 0

Så har man lige glemt begivenhederne i starten af marts. Problemer i forhandlingerne med oppositionen. Erdogans "bluff" efter tab i Syrien. Grænseproblemer mellem EU og Tyrkiet.

Og det påvirker sundhedsstyrelsens arbejde hvordan? Det er jo ikke som udgangspunkt meningen at folketing eller regering skal tage sig af at skaffe ffp3 masker. Om det så er sundhedsstyrelsen eller de enkelte regioner (hvis det er, så endnu et søm i deres ligkiste).

  • 4
  • 0

Vi skal have et fuldt overblik over, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt

og dét er sikkert det (helt) svære! Når først vi ved, hvad der bliver behov for, ved mange andre det også...og så er det måske allerede for sent??

  • 4
  • 1

Jeg synes at det er bekymrende, at dem der bliver lyttet til når det kommer til at forudsige krisens udvikling, er de samme mennesker der ikke kunne forestille sig at leverancetider på værnemidler går op i en situation som denne.

  • 5
  • 1

Jeg synes at det er bekymrende, at dem der bliver lyttet til når det kommer til at forudsige krisens udvikling, er de samme mennesker der ikke kunne forestille sig at leverancetider på værnemidler går op i en situation som denne.

Det er ekstra chokerende når de demonstrerer total mangel på kompetence med et excel ark.

DØR, CEPOS, National Banken med flere har jo smidt tøjet og gjort sig selv latterligt til grin med deres flok mentalitet øh undskyld flok immunitet idioti.

  • 3
  • 2

Og det påvirker sundhedsstyrelsens arbejde hvordan? Det er jo ikke som udgangspunkt meningen at folketing eller regering skal tage sig af at skaffe ffp3 masker. Om det så er sundhedsstyrelsen eller de enkelte regioner (hvis det er, så endnu et søm i deres ligkiste).

Husk at den offentlig sektor har været hårdt styret af folketinget, og har været underlagt et krav om effektiviseringer på 2 % om året.

Dette krav har medført at f.eks. regionerne har optimeret deres indkøbs- og lagerpolitik, så den er fuldstændig optimal til det normale forbrug - og alt er derfor styret efter Lean og 'Just in time' - man har de fakto afskaffet et lager af værnemidler, for ikke at have en kapitalbinding.

Så kommer corona-krisen, hvor leverandøren i Kina pludselig ikke kan leverer og hvor andre lande begrænser eksporten for at beskytte sig selv.

Danmark - og andre lande - står tilbage med flotte strømlinie indkøbsprocedure, det bare ikke er ret meget værd i tiden - og samtidig har man glemt at opbygge de nødvendige lagre af de mest nødvendige udstyr - men vi sparede de 2% om året....

  • 1
  • 0

Hvem siger at det er håndsprit, mundbind og respiratorer vi mangler næste gang. Hvis vi skal være på den sikre side, så skal Danmark jo producere alt selv.

Problemet er blot, at det er billigere at producere stortset alt udenfor Danmarks grænser. Derfor vil det blive en dyr omgang planøkonomi at sikre sig.

Men dansk industri er omstillingsparat, og evner det. Evner danske myndigheder at række ud til det private? Det har ikke skortet på historier om bureaukrati, som forhindrede hurtig omstilling.

  • 2
  • 0

Glimrende ide. Så kan alle de unge, som stort set ikke har nogen symptomer selv om de er smittet, smitte alle de gamle, og så er det ligesom overstået

https://stiften.dk/artikel/hj%C3%A6lp-til-...

Fodboldklubben AGF indleder et samarbejde med Føtex om at bringe varer ud til folk i Aarhus under coronakrisen.

"Vi har en stærk tilknytning til Aarhus og oplever en stor opbakning fra byen i disse tider. Derfor vil vi gerne give en håndsrækning tilbage og gøre en forskel, når nu fodbolden er sat på pause, og der er vigtigere ting, der fylder i tilværelsen. Måske især hos vores ældre medborgere, hvor mange ikke har mulighed for at komme ud og handle af frygt for smitte eller som blot i forvejen har det svært med indkøbene," siger AGF-direktør Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.

Syv føtex varehuse i Aarhus er med i samarbejdet: City Vest, Frederiks Allé, Holme, Skejby, Storcenter Nord, Viby og Egå. Her står medarbejderne klar til at pakke de bestilte varer, hvorefter ungdomsspillere fra AGF bringer varerne ud til kunderne på udvalgte postnumre i Aarhus, som dækker det meste af kommunen

https://www.lokalavisen.dk/nyheder/2020-04...

Andre vurderer også det er en god ide.

Mener de har gjort det i Madrid i lang tid.

  • 0
  • 3

Hvorfor dog det?? Er der lange køer nogen steder.??

https://www.dr.dk/nyheder/indland/erhvervs...

  • Vi vil gerne sprede påskehandlen ud på lidt flere dage, sådan at vi ikke klumper sammen i butikkerne, står i kø og kommer for tæt på hinanden, for det vil øge smitterisikoen, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Det var sådanne set lidt samme ide - Måske kunne en oplukning efter påske indeholde aendrede lukkelovs regler.

  • 0
  • 3

Det er mit indtryk at grunden til at regeringen valgte at teste i meget begrænset omfang skyldes et meget begrænset antal test-kits. Det var denne teststrategi regeringen havde i en del uger, før de hørte at danske virksomheder kunne producere og levere.

Hvis WHO siger at vi skal teste, teste og teste, og at regeringen ved de har få test-kits, så skulle de måske overveje danske producenter meget tidligere i forløbet.

Jeg synes generelt regeringen har gjort det godt, men lige teststrategien har de fejlet gevaldigt. Til dels kommynikationen, hvor de melder ud i øst og vest, og til selve det praktiske med indkøb, levering, supply over til selve det at udføre testen og målgruppen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten