Leder: Lad os få teknologien udviklet der, hvor den virkelig gør en forskel!
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få teknologien udviklet der, hvor den virkelig gør en forskel!

Illustration: MI Grafik

Dominos Pizza introducerede droneleverede pizzaer i New Zealand i 2016, og i marts 2018 kom en tilsvarende nyhed fra Island med take­away firmaet AHA’s første droneleveringer til sultne islændinge.

Her i marts 2019 har tusindvis af mozambiquere i dagevis været fanget uden mad og rent vand på tage og i trætoppe i storbyerne Biza og Beira, hvor de har søgt tilflugt fra de vandmasser, der fulgte med orkanen Idai. Her kommer ingen droner med takeaway, og nødhjælpen har stadig – 14 dage efter katastrofen indtræf – svært ved at nå frem til de op til 1,8 mio. nødstedte mennesker i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, fordi veje, broer og lufthavne er ødelagt, og der er mangel på transporthelikoptere, som kan evakuere de nødstedte og bringe nødhjælp frem.

Kontrasten mellem familien i Reykjavik, der får maden leveret hjem til villalejligheden med en drone, og familien på taget i Beira, hvis liv afhænger af at få leveret rent drikkevand, er enorm. Der er sådan set ikke noget nyt i, at der er en kæmpe kontrast mellem livet i Vesteuropa og Afrika – naturkatastrofe eller ej. Men hvis vi bruger de teknologiske muligheder, der findes i dag, rigtigt og udvikler nye løsninger målrettet behovene i udviklingslandene, kan vi mindske denne kontrast betydeligt.

Derfor er det glædeligt, at humanitære organisationer for alvor er ved at få øjnene op for teknologiens muligheder. Som vi skrev på sidste uges forside, arbejder flere humanitære organisationer sammen med teknologivirksomheder og videninstitutioner om at finde løsninger, der kan løfte livskvaliteten for verdens fattigste. Der er i Danmark ligefrem opfundet et nyt begreb for udviklingen, ‘techvelopment’, som også regeringen har favnet med beslutningen om at få en ‘techvelopment-rådgiver’ i Kenya og i sin udviklingsstrategi, hvor op til ti procent af støtten til humanitære organisationer i Danmark i dag skal bruges på innovation.

Læs også: Blockchain, irisscanning og gps-adresser: Nu går nødhjælp hightech

Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan bl.a. mobilløsninger har lettet adgangen til rent drikkevand og lånemuligheder i udviklingslande, og på solcelleteknologi, der hjælper med udbredelsen af mobilnet i landområder uden stabil elektricitet. Der arbejdes med systemer, der skal hjælpe med gennemsigtighed, som kan udfordre den udbredte korruption i en række udviklingslande, og mange andre løsninger. Og med de humanitære/private partnerskaber forsøger man at udvikle forretningsmæssigt bæredygtige løsninger, der kan leve videre, når støtte­kronerne er brugt op.

Læs også: Klimavenlig flygtningelejr kan mindske konflikter

Det er smukt, når virksomheder med forstand på teknologi og humanitære organisationer med viden om behov og kultur hos verdens fattigste på den måde går sammen om at skabe en bedre verden. Men man skal ikke sætte lighedstegn mellem de to parter. Private virksomheder har naturligvis andre dags­ordener med foretagendet end de organisa­tioner, hvis eksistensberettigelse er at hjælpe mennesker i nød. En pæn CSR-score og det at kunne skrive FN’s verdensmål ind i virksomhedens fortælling kan nok bære en del af indsatsen, men udviklingslandene er også attraktive testcentre for virksomhederne, fordi der er langt mindre kontrol med og færre restriktioner på og krav til de teknologiske løsninger og produkter.

Derfor er der forskere, der advarer mod at lade verdens fattigste være forsøgskaniner for teknologiløsninger. De fattige har ikke ressourcer til at sikre privacy og høj datasikkerhed, og vi risikerer at skabe monopolløsninger, så det kan blive svært for andre virksomheder at komme til, hvormed befolkningen i de fattigste lande får begrænsede valgmuligheder, lyder nogle af advarslerne.

Selvfølgelig er der god grund til at være på vagt og huske etikken, uanset hvor i verden teknologiske løsninger tages i brug – her ville det være rettidig omhu, hvis regeringen stillede klare krav om dataetiske overvejelser i projektansøgninger og opfølgningsrapporter fra de humanitære/private partnerskaber. Men vi skal også huske proportionerne og passe på med at lade vores vestlige normer og værdier bremse livreddende teknologiløsninger. Vi skal selvfølgelig ikke acceptere forsøg, der kan koste liv eller forværre livsvilkår, men vi skal heller ikke kvæle al incitament og mulighed for teknologiudvikling ved at være for rigide på de fattiges vegne.

Læs også: Techvelopment skal få den humanitære branche ud af komfortzonen

Når forsiden af medaljen hedder overlevelse eller væsentlige livsforbedringer, må der være mere plads til chancer på bagsiden. Som eksempelvis da man i maj sidste år valgte at eksperimentere med en endnu ikke færdig­testet vaccine ved ebola-udbruddet i Congo.

Hvor det giver rigtig god mening for os, der lever øverst i behovspyramiden, at kræve både streng privacy og et utal af kulinariske valgmuligheder, når vi får maden leveret med drone eller beder vores digitale assistent om at bestille ugens madkasse, så giver det først og fremmest mening for familien på taget i Beira, at der overhovedet kommer mad og vand frem. Vi lever fint videre, hvis vi vælger de teknologiske løsninger fra - det gør familien på taget ikke.

/trb


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først