Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet

Mandag formiddag kunne en glad og stolt formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, præsentere det længe ventede svar på det af regeringen stillede spørgsmål: Hvordan når vi bedst og billigst målet på 70 procent CO2-redaktion målt fra 1990-niveauet. Det kan lade sig gøre, og endda til en pris svarende til bare 1 pct. af Danmarks BNP årligt, lød det opmuntrende budskab.

Men glæden varede ikke mere end til mandag aften, hvor klimaminister Dan Jørgensen i DR Deadline skød planens vigtigste forudsætning: ‘Forureneren betaler’, godt og grundigt ned. For når forureneren er CO2-tunge virksomheder og landmænd, der sikrer danske arbejdspladser og vækst, eller den enlige mor til tre, så dur det ikke, lød det fra ministeren, der ikke kom med bud på, hvem der så skal punge ud.

Dan Jørgensen har ellers været kendt som en progressiv klimapolitiker, der med Svend Auken som forbillede var særdeles aktiv i at få strammet EU’s klimapolitik. Dan Jørgensen har skrevet flere bøger om en nødvendig klimaindsats, bl.a. ‘Grønt håb – Klimapolitik 2.0’, der proklamerer, at kampen for klimaet vil bidrage til en bedre verden med mindre fattigdom og flere grønne job, og at vi med en klar klimakurs ‘vil blive mere innovative og konkurrencedygtige. Vi vil blive sundere, når vi lidt oftere tager cyklen i stedet for bilen, og når kødet får en mindre fremtrædende plads på køkkenbordet…’

Men når han i Deadline fastslår, at ‘Vi kommer ikke til at gøre det her på en måde, som fører til mere ulighed’, er det ganske tydeligt, at klimaministeren er Mette Frederiksens minister, før han er klimaets minister. Statsministeren selv lægger ikke skjul på, at Anker Jørgensen er hendes forbillede, og at hun først er rød før hun er grøn. Det er sådan set en ærlig sag. Problemet opstår, når hun og Dan Jørgensen forsøger at sætte lighedstegn mellem de to ting og insisterer på, at klimapolitikken også skal være socialpolitik.

Hvis vi skal gøre os håb om politiske tiltag, der tager de nødvendige livtag med vores spise-, forbrugs- og transportvaner, må vi lave klimapolitik på klimaets præmisser og så samle eventuelle bivirkninger på ligheden i samfundet op i socialpolitikken. Og vi må udfordre ideen om, at lighed handler om, at alle har samme muligheder for at købe røde bøffer, køre i SUV’er til indkøbscenteret og fejre nytår på Phuket.

Samme øvelse må ske, når det gælder erhvervslivet. Her må vi se på, hvad der er nødvendighedens klimapolitik for at nå det fastsatte mål, og så sikre vækst-støtte, samle tabte arbejdspladser op mv. via erhvervspolitiske tiltag sideløbende.

Klimarådets rapport peger på nødvendigheden af en CO2-afgift, der stiger til 1500 kr. frem til 2030. Helt i tråd med sagkundskabens anbefalinger. Det vil selvsagt være en økonomisk mavepuster for den CO2-tunge industri, og sende både arbejdspladser og CO2-udledningen til udlandet, hvorfor en afgift ikke kan stå alene. Klimarådet har selv foreslået en model med bundfradrag til de ramte virksomheder, så de kompenseres, samtidig med at incitamentet til at finde CO2-begrænsende løsninger bevares. Men frem for at gå ind i diskussionen om mulige veje til at sikre fortsat vækst i et samfund, hvor CO2 er en kostbar ressource, så afviser både Dan Jørgensen og erhvervsorganisationerne helt tanken om en CO2-afgift af den størrelse.

Afvisningen af Klimarådets forslag overrasker desværre ikke, men fastslår endnu engang, at det 70 procents mål, som både et bredt politisk flertal og erhvervslivet har købt ind på på papiret, endnu ikke har materialiseret sig i en nødvendig forståelse af, at det koster ‘plejer’ livet. Skal målet nås, kræver det et helt andet og nyt udgangspunkt for såvel civilsamfund som erhvervsliv. Vi skal derfor ikke alene have en ambitiøs klimapolitik – alle andre politikområder må følge op med nye løsninger, så vi kan leve og trives i en CO2-fri fremtid.

I de seneste dage har regeringen med sin Corona-indsats vist, at den faktisk har vilje og mod til at lade nødvendighedens politik føre an, og samle op med andre politiske tiltag, der kan kompensere for det tabte. Forskellen på corona og klimaet er, set med politiske briller, at regeringen ville komme til at bøde hårdt for en manglende corona-indsats i den aktuelle regeringsperiode. Konsekvenserne af en tøvende klimaindsats ser vi først rigtigt om mange år. Ikke desto mindre er konsekvenserne mindst lige så alvorlige, og en markant og modig indsats nu lige så nødvendig.

Så kære politikere og erhvervsliv: Vil I ikke være søde at samle Klimarådets plan op igen og levere input, der bygger til de nødvendige klimatiltag frem for at rive fundamentet ned.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kræver mod at tage RUF ideen alvorligt, for man lægger sig ud med mange stærke kræfter (DSB m.fl.) Der er imidlertid meget at vinde ved at gøre det alligevel. Ligesom vi er stolte af vore vindmøller, kan vi også blive stolte af et trafiksystem, som: - kan give os elektrisk mobilitet uden rækkeviddeproblemer - kan levere dør-til-dør kollektiv trafik hurtigere end med bil idag - kan gøre rejsetid til arbejdstid i et rullende kontor - kan skabe mange gode danske arbejdspladser - kan eksporteres globalt Hvem har mod nok til at tage udfordringen op ? Jeg er parat

  • 4
  • 26

Hvor er det dog trist, at det er nødvendigt at skrive sådan en leder, men det er jo helt rigtigt. Vores politikere har magtsyge og tænker ikke på andet end at blive siddende i stolen. Vores erhvervsliv består langt hen af vejen af gamle grådige mænd, der ikke er interesseret i andet end penge.

Klimaproblematiken handler efterhånden mere om hvordan man kan tvinge magthaverne til at gøre noget, end om det kan lade sig gøre.

  • 11
  • 18

Uanset hvad løsningen bliver er det enormt vigtigt at sikre at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Her i landet er vi ret effektive til at producere varer og fødevarer med mindst mulig miljøbelastning, så at flytte produktionen ud af landet tilføjer ikke bare transportforurening og ringere kontrolmuligheder, men også en større miljøbelastning ved produktionen. Dermed er tiltagene nødt til også at gælde vores handelspartnere, alternativt med "klimatold" på importvarer hvilket nok aldrig vil ske. Overbeviser vi vores samhandelspartnere om bare små forbedringer vil de til gengæld også have meget større virkning end en mindre lokal udledning i vores egen andedam.

  • 13
  • 1

For nogle år siden blev RUF ideen evalueret på TV i udsendelsen: "Gal eller Genial"? Bagefter lavede jeg en lille video, hvor jeg opsummerer RUF kvaliteterne. https://youtu.be/d6i8W2zDGYQ Hvis nogen af personerne bag de mange sure smiley's har indvendinger imod mine argumenter, så hører jeg gerne om det.

  • 4
  • 15

I forhold til rigtig at flytte noget på den grønne dagsorden gælder det både for Socialdemokraterne og Venstre at de begge har været endog meget fodslæbende. Jeg har endnu ikke hørt en fra nogle af partierne, at de rent faktisk vil overholde klimaloven, hvis det ikke passer i deres kram, og de har begge sat stopklodser op, som reelt gør det umuligt at indfri klimaloven. (Det skal nok lykkes, men med V+S ved styrepinden sandsynligvis med en hel del regnearksøvelser, der ikke har nogen reel effekt.)

Deres grundlæggende problem er den måde vores statslige finanser er skruet sammen på. En rigtig stor del kommer fra afgifter på biler, benzin og el mv. Altså afgifter som skal forandres væsenligt, og dermed kræver at man finder andre indtægter (eller det endnu mere ubehagelige skære ned). En CO2-afgift er en rigtig dårlig afgift set fra politikkerhold, da meningen jo er, at den skal udfase sig selv. Også står de jo i suppedasen igen med at skulle finde nye indtægter/afgifter. (Om ti år er det jo sandsynligvis mange af de selvsamme politikker, der så igen skal trække i arbejdstøjet). De er simpelhen ikke villige til at lave det store afgiftomlægninger der skal til. (Med risiko for at miste stemmer og dermed magten.)

Et andet "problem" er er der utvivlsomt er store interesser i olieproduktion, salg af brændstof og reparation af biler i begge partiers baglande, der stritter imod ændringer. Og problemet er jo reelt: Med elbiler bliver der behov for væsenligt færre bilrepartioner, og elladere kaster heller ikke mange arbejdspladser af sig.

Denne handledygtighed overfor coronavirussen kommer jo også til at dække over klimaforhandlingerne trækker ud/går i stå. (Og hvad der bliver af udliningsreformen ved vi heller ikke.)

Hvis man kikker hen over de måneder med den nuværende regering er enhver mulighed for at sparke en "klimabold" i målet blevet forpasset. Med nølen om at beslutte at vi ikke skal udvinde mere olie i Nordsøen som det mest slående eksempel.

Altsammen fordi vi venter på udmøntningen af klimaloven. Selvom der altså er beslutninger, som åbenlyst skal tages under alle omstændigheder.

  • 5
  • 3

Når det handler om corona-virus så gør vi her i landet det samme som resten af verden i takt med at truslen stiger. Når det handler om klimaet taler vi stort om at gå forrest, selvom vi som lille land er helt irrelevante i klimasammenhæng! Så hvis vi skal gøre det samme med klimaet som med corona så skal vi reducere klimaambitionerne så de kommer på linje med resten af verden!

  • 11
  • 21

Argumenter mod systemet: * anlæg af skinneveje ( tænk letbaner) * skift mellem vej og skinne * meget specielle vogne * batteriteknologien har ændret sig

Trekantskinnen kan noget, som letbane skinner ikke kan. Muligheden for at klemme om toppen af skinnen giver stor bremseevne og justerbar friktion, så rullemodstanden er lille samtidig med at bremseevnen er stor. NIRAS og RUF International beregnede at en bane på Ring 3 baseret på RUF teknologi ville koste under det halve af hvad letbanen var beregnet til.

Skift mellem vej og skinne er uproblematisk og sker ved 30 km/t i et beskyttet miljø styret af magnetfelter.

Meget specielle vogne Hvad er problemet i det ?

Batteriteknologien har ændret sig. Fint. Det gør bare RUF endnu bedre på de almindelige veje.

  • 1
  • 18

RUF er beskrevet i flere detaljer i denne video: https://youtu.be/iYlYWhQb4GM

Lad os nu se noget mod fra Ingeniørens side. Start en seriøs evaluering af RUF. Det er jo et rigtigt ingeniør projekt med store positive konsekvenser for klimaet.

  • 1
  • 17

Man skal vælge sine eksperter med omhu! men klimarådets vurdering - min bare! Vi har hørt en del til eksperters mavefornemmelser her på det seneste og det har ikke ligefrem kastet respekt af sig.

  • 8
  • 6

Når RUF har bygget og drevet en bane i Kina i 10 år

..så kan vesten overveje denne teknik. Kineserne har valgt at maglev og jernbane tog skal være deres tog systemer, så glem alt andet.

Når kineserne har vurderet at de kan få fordele ved at bygge 5000-6000 km maglev baner - så har de analyseret på det - og EU og DK bør igangsætte tilsvarende analyser.

Siemens og Rambøll har regnet på maglev via Kattegat - så mon ikke ministeren bør finde det materiale frem fra arkivet.

https://jyllands-posten.dk/indland/trafik/...

40 minutter mellem KBH-Århus .... det vil flytte noget klimamæssigt ...

  • 0
  • 4

"... må vi lave klimapolitik på klimaets præmisser".

Det tror jeg er forkert - vi skal lave politik som ændre. - f.eks ingen moms på frugt, grønt, æg, mælk og dobbelt moms på kød - det vil ændre. - f.eks flad afgift (20 % over dagens gennemsnit) på minibusser tilmeldt samkørsel. - f.eks ingen moms på træ og grøn cement til byggeri og dobbelt moms på brændte sten.. - f.eks (nov-feb) - ingen moms på sommerhus udlejning og dobbelt lufthavnsgebyr. - f.eks ½ moms på EL og Plug-In hybrid biler og dobbelt moms på ikke A+ benzin/diesel - f.eks gratis "nat el til el køretøjer" og 2 kr/l mere for benzin og diesel pr. 1/6 hvert år

  • 3
  • 5

Tankerne bag RUF konceptet er mange, men de følgende overordnede tanker er vigtige:

Strukturelt:

Jernbanen var fantastisk dengang de forbandt byer og gav hurtig mobilitet.

Fingerplanen i København forsøgte at holde byudviklingen langs S-togs nettets fingre - men forgæves.

Bilen gjorde det muligt at komme fra hvor-som-helst til hvor-som-helst , når-som-helst og det gav den en stor fordel fremfor toget.

Byerne bredte sig på en måde, som toget ikke kunne betjene.

Kollektiv trafik kan derfor ALDRIG tiltrække bilister i særlig stort omfang.

RUF er DualMode. Dvs. alle køretøjer er både skinne-køretøjer og vej-køretøjer. Det betyder at kollektive køretøjer (maxi-ruf) kan tilbyde en sammenhængende kollektiv rejse fra dør-til-dør og hurtigere end med bil i dag.

Der blev på Ingeniørhøjskolen lavet et projekt, hvor 3 dygtige studerende analyserede, hvad det ville betyde hvis man i stedet for at opgradere 2 S-togs linier, erstattede dem med maxi-ruf linier.

De fandt at det for samfundet ville være 15 (femten) gange bedre med RUF.

Vejleder og censor var fra DSB og Banestyrelsen og de kunne ikke finde fejl i analysen, så de fik topkarakterer.

Energi:

RUF køretøjerne bruger en trekantet monorail.

Køretøjerne bæres af glatte bærehjul mens drivkraften kommer fra skinnedrivhjul, der har den meget vigtige egenskab, at de kan presses med stor kraft mod begge sider af topskinnen. Det betyder at friktionen kan være meget lav når man kører normalt. Skal der accelereres, presses der blot kraftigere og den nødvendige friktion giver fremdrift. Da det meste af kørslen sker ved konstant hastighed, betyder det at rullemodstanden bliver kraftigt reduceret i forhold til f.eks. en bus, hvor friktionen er den samme hele tiden (maximal).

En reduktion af rullemodstanden på en faktor 3 eller mere bør kunne opnås.

RUF køretøjerne kobles sammen dynamisk i små tog. Det er muligt på grund af den gode mekaniske funktion af drivsystemet. Togets længde afpasses efter behov.

Ved at danne tog på f.eks. 10 enheder kan luftmodstanden reduceres med en faktor 4 eller mere (afhængigt af design).

Det betyder at energibehovet ved kørslen mindskes kraftigt

Strømforsyningen sker via skinnen (600 V DC) med aftastning nedefra ligesom metroen.

Alle køretøjer har små batterier til at kunne køre 50 km væk fra skinnen. De oplades på skinnen, så man ikke behøver anden opladning.

Implementering:

En god implementerings strategi kunne være følgende:

  1. RUF som kollektiv trafik færdigudvikles (maxi-ruf). Det kræver en testbane til 100 mio kr. Den kan lægges ved transportcenteret ved Køge. De har givet lov.

  2. En Kattegat forbindelse baseret på RUF teknologi etableres nord for Samsø.

  3. En særlig udgave af maxi-ruf betjener linien sådan at almindelige biler kan blive transporteret fra Sjælland til Jylland nord om Samsø. En slags biltog.

  4. Linien kan udvides til at gå helt til Århus / Aalborg / Herning osv.

Omkostningerne vil blive LANGT lavere end etableringen af en traditionel motorvej/tog forbindelse.

Perspektiverne:

RUF teknologien vil blive færdigudviklet og kan nu eksporteres globalt.

Dansk økonomi vil have stor glæde af en hurtig og effektiv forbindelse mellem Kbh. og Århus.

Kollektiv trafik i maxi-ruf, hvor næsten alle passagerer sidder i enkeltsæder, vil være godt modtræk mod smittespredning (i modsætning til metroen). Luftcirkulationen kan styres så smitte spredning forhindres.

På den helt store klinge vil det være muligt at lukke Østersøen af fra omverdenen, sådan at hvis tipping points får det hele til at gå grassat, så havet stiger, så kan der via RUF linien over Kattegat etableres en dæmning, som kan vokse sig høj nok til (sammen med en tilsvarende Helsingør-Helsingborg) at Østersøen kan holdes på det nuværende niveau.

Om natten kan RUF containere læsse jord af fra monorail til havbund, sådan at en dæmning vokser op nedefra.

RUF bilerne kommer i sidste fase.

De skal opfylde den RUF standard, som defineres i Danmark (hvis det er her de kommende patenter udtages).

Bilfabrikkerne vil konkurrere om at bygge de mest attraktive RUF biler til skinnenettet.

Jeg har haft et positivt møde med en topchef fra en af de største tyske bilfabrikker. Han var meget positivt interesseret.

RUF fonden

Mit ønske er ikke at blive stinkende rig, men at etablere en RUF fond baseret på hovedparten af licensindtægterne. Den skal hjælpe nye udviklinger i gang til at håndtere klima problemet.

Hvis mit projekt i Calcutta var gået i gang i 2004 hvor jeg skrev kontrakt med SREI, så ville jeg i dag havde tjent 450 mio kr i ren licens fra blot 1 projekt !!!

  • 2
  • 17

Flemming Kaa Madsen

Et andet "problem" er er der utvivlsomt er store interesser i olieproduktion, salg af brændstof og reparation af biler i begge partiers baglande, der stritter imod ændringer.

Vores politikere er trods alt så veluddannede, at de ved at den eneste måde at forøge samfundets velstand er at allokere arbejdskraften til fornuftige opgaver.

Samfundet forarmes systematisk af forurenende industrier og transport og til overmål bruger vi højt kvalificeret arbejdskraft, der meget bedre kunne bidrage til samfundsøkonomien i andre mere lødige brancher.

Det er irrationelt at svine og være ineffektiv.

  • 1
  • 0

Palle Jensen

Den tunge transport kommer til at kører i platoons og al transport bliver baseret på autonomous.

Derudover er der en del potentiale i at forbedre batteribiler og deres batterier.

Tony Seba regner med yderligt 80% fald på pack level.

Jeg tror de fleste dropper at eje biler og istedet kører rideshare osv.

  • 5
  • 2

Politikerne og andre velbjergede viser stor omsorg for os i bunden af indtægtspyramiden. Men kun når det gælder retten til at forurene. Vores forbrug af energi er væsentlig mindre end gennemsnittet og vi køber kun billigt kød. Rigtig mange på overførselsindkomst har ikke bil eller kører meget lidt. Et simpelt bundfradrag med afgiftfritagelse på el, varme, vand og transport eller et indtægtsbestemt fradrag. Og så må magthaverne fjerne hindringerne for energibesparelser og brug af solenergi. Simpel ret til egenproduktion og fritagelse for afgifter.

  • 8
  • 1

Det er slet ikke nødvendigt, coronatiltagene virker også på klima. Flytrafikken, som regnes for en klimasynder, er næsten totalt lukket. Det må snart kunne ses på Danmarks og verdens CO2 udledning.

  • 6
  • 1

"Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet"

Mod? Hvad er det for mod du taler om? Er det blandt andet at staten tager 2 milliarder kroner den har opkrævet blandt andet fra skatter på vindmølleindustrien og forærer til statens eget luftfartsselskab, som pludselig er, citat: "vigtig infrastruktur"?

Flyskam?

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten