Leder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn

Genbrug er guld. Sådan lyder det i børnehaver og skoler landet over, hvor vores børn synger sange om genbrug, mens de limer kasserede æggebakker, toiletrør og mælkekartoner sammen til fantasifulde robotter. I de voksnes verden ser det desværre helt anderledes ud.

I regn og rusk står velfungerende opvaskemaskiner, køleskabe og ovne losset oven på hinanden i en åben container fyldt med skrammer efter turen til den såkaldte ‘genbrugsstation’. Næste stop er ophug, hvor maskinerne bliver skilt ad, så man – i bedste fald – kan genanvende nogle af materialerne. I nogle kommuner har man sågar et særligt hul til fladskærme, hvor man, præcis som i en glascontainer, smider sin fladskærm ind, så den bliver knust mod de andre. På den måde undgår man tyveri. Kald det lige en genbrugsstation én gang til. Det er en affaldsstation.

Hvad vi er vidne til på landets affalds­stationer er fuldkommen uansvarlig omgang med den rigdom af elektronik og hvidevarer, vi som samfund rager til os – og smider væk igen – under sloganet: ‘Alle har ret til et fedt køkken’. Som WasteTech og Ingeniøren har afdækket, er op til 30 procent af kasserede hvidevarer enten velfungerende eller kan fikses på under en time. Ofte er der tale om helt simple problemer som et tilstoppet filter.

Den sløje håndtering af elektronikskrot i Danmark er resultat af et totalt fravær af politisk vilje til at prioritere eller tage ansvar for genbrug. Herhjemme følger vi alene EU’s ensidige fokus på genanvendelse, hvor ansvaret er lagt i hænderne på producenterne. Det ser godt ud på papiret, hvor der også står, at producenterne har ansvaret for at håndtere samme mængde affald, som de markedsfører. I virkelighedens verden forsvinder 66 procent imidlertid fuldkommen sporløst. Eller det vil sige: Alle og enhver ved, at der eksisterer et stort sort marked for elektronikskrot – også Miljøstyrelsen, der har hyret privat­detektiver til at undersøge det.

Hvor elektronikskrottet ender, når det ryger i dette ‘sorte hul’, aner vi ikke. Vi ved bare, at noget forsvinder til Østeuropa og længere væk. Om det reelt bliver genbrugt, eller om bagmænd blot splitter maskinerne ad for at genanvende materialer og dumpe resten i lavtlønslande, er uvist. Men ulovligt er det.

Nu ser det så ud til, at Danmarks nye miljø­minister, Lea Wermelin, har kastet sig ind i kampen for genbrug. Et lovforslag er på vej til marts, og ministeren vil give certificerede reparatører lov til selv at indsamle hårde hvidevarer og andet elektronikskrot. Det er et godt initiativ, der kan bryde producenternes monopol på affald og åbne for en mere skånsom håndtering af genbrugs-egnede enheder, som i dag er en stor praktisk barriere for genbrug. Men det svarer til at rode med en pind i affaldsdyngerne, når der er brug for en møggreb på området, så vi må håbe, at ministeren har mere at komme med.

Vi er håbløst bagud. I modsætning til flere andre europæiske lande har vi intet mål for genbrug. Vi har heller intet krav om genbrug. Dér kunne vi passende starte. I Sverige har man fjernet moms på reparationer af hvidevarer, og i Østrig får man et tilskud på op til 100 euro for reparation af en enhed. I Belgien engagerer man folk på kanten af arbejdsmarkedet i indsamlingsordninger. Der er masser af initiativer at lade sig inspirere af.

Det er der faktisk også herhjemme, selvom vi kun genbruger en brøkdel af de 1,4 mio. hvidevarer, der årligt bliver produceret til det danske marked. Fra Ingeniøren skal der lyde en stor klapsalve til de mange borgere, pladsfolk, reparatører og producenter, der i det små viser vejen i forsøgsordninger. Nu mangler vi bare, at ministeren sætter strøm til. Lea Wermelins opgave bliver at skabe et klart økonomisk incitament til at få gang i genbruget herhjemme.

Det sorte marked skal tøjles, så vi kan få de bedste maskiner i spil og ikke kun bygger genbrugsordninger op om de rester, der bliver tilbage, efter at skatteunddragerne har scoret kassen. Om det skal ske med pantordninger og/eller registrering af maskinerne, må ministeren tygge på. Men det hviler på hendes skuldre at skabe rammerne, sætte mål og krav om genbrug og placere et mere tydeligt ansvar. For i dag er det bedste at sige om genbrug af elektronikskrot, at der er nok at tage fat på, hvis genbrugsstationerne skal leve op til deres navn.

/thd

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Som WasteTech og Ingeniøren har afdækket, er op til 30 procent af kasserede hvidevarer enten velfungerende eller kan fikses på under en time."

Jeg ved intet om køleskabe. Hvis mit går i stykker, har jeg intet andet valg end at tilkalde en tekniker.

Muligvis kan mit køleskab ordnes af en tekniker på 10 minutter. Det vil han sikkert gerne gøre for 100 kroner. 100 kroner for at få ordnet mit køleskab, godt for teknikeren, godt for mig og godt for miljøet.

Så kommer der skatter og afgifter ovenpå de 100 kroner. Udkørselsafgifter. Teknikeren skal først bruge 10 minutter på at finde en parkeringsplads hvor jeg bor på Østerbro. Og så skal han betale parkeringsafgift til kommunen på 50 kroner. Trængslen gør de 10 minutters arbejdstid + 10 minutters parkeringstid + 2 x 5 minutters gangtid fra nærmeste parkeringsplads til min lejlighed + 2 x 15 minutters køretid nu allerede er blevet til mere end 1 time. Dertil fakturering, bestilling af tid, revision og skatter og afgifter ovenpå dette og så videre.

De 100 kroner er lige pludselig blevet til 1.000 kroner.

På grund af politiske frihandelsaftaler med videre kan jeg købe et helt nyt køleskab for 899 kroner fra Asien.

Skatter og afgifter har ødelagt idéen i at bruge dansk arbejdskraft. Frihandelsaftaler har ødelagt idéen i genbrug.

Løsning:
CO2-kvoter på produktion og transport indført globalt. Alternativt told på varer som svarer til deres miljøbelastning indført i EU-regi.

  • 16
  • 5

DBA

Tidligere kæreste havde vaskemaskine og tørretumbler i sin lejlighed. Hun brugte dem aldrig - vaskehusets faciliteter var bedre. Så hun ville gerne af med dem, da de jo optog god plads. Tanken om at skulle bakse dem ned af trapperne fra 3. sal var ikke tillokende... jeg ville dog slippe for videre bortskaffelse, da boligforeningen havde en lokal "genbrugsplads". Jeg foreslog hun smed dem i den blå til 300 dask pr. stk. Begge apparater var afsat på under en uge og der var således råd til et ikea-møbel. Så jeg slap ikke helt for bøvl ;)

  • 15
  • 0

Google er din ven.
Da vores emhætte fik en mærkelig fejl i indstillingspanelet, tjekkede jeg Google og fandt straks, at andre havde oplevet det samme. 1 times arbejde og 2 skiftede lytter senere, og den fungerede som ny.
Ditto vaskemaskine og blinkende lamper. Filter renset og maskine vippet, så vand løb ud og flydekontakt faldt ned igen og maskinen var tilbage til normal.
Man kunne evt kræve af producenterne, at de dokumenterede de gængse fejl samt vejledning i skift af sliddele på produkterne, så man selv eller (semi)-professionelle kunne tjekke/fikse disse, før skrotning kom på tale.

  • 16
  • 0

Der behøves oftest kun en skruetrækker. Dele , råd og reparations vejledning fås bl.a hos Nettoparts.dk , o.m.a.. Mange elektronik problemer som Jakobs finder en løsníng på div fix- it sider på www. google med fx mærke, model, type nr og fejl- type / beskrivelse på dansk , engelsk- eller tysk.
Så længe vi ikke gør det vi kan for at levetidsforlænge gode maskiner, kan jeg ikke hidse mig op over at "nogen" klunser og genbruger ressurcerne på storskralds dagen. Østrig har nok den bedste ide , der skaber arbejde , miljø og genbrug.
Egne erfaringer : En kasseret vaskemaskine af god kvalitet slog fejlstrømsrelæet , skulle have et nyt varmelegeme pga kalk - ca pris 100 kr + 15 min arbejde med at skifte. Og har til nu kørt perfekt i 10 år mere. Mikrobølge ovne uden varmeeffekt kan evt virke 5år mere , blot ved at skifte en højspændings diode, til ca. 50kr. Men læs reparations vejledningen, og vær altid forsigtig med alt elektrisk- træk ledningen ud og vent 1 time før der åbnes.
Undgå bras: En lidt for billig Bosch vaskemaskine måtte kasseres lige efter garantiudløb fordi karret var svejset i plastic, så tromlelejerne ikke kunne skiftes. Den slags bras må ikke tillades mere.

  • 12
  • 0

Den anden dag var jeg på Genbrugen (bor på landet) og faldt over et 5G1,5 GKAJ gummikabel med CE stik i begge ender - lå i kabelburet, ca 20 mtr langt.
Det kunne jeg da godt bruge - men NEJ!!!!

Opsynsmanden forbød mig at tage det ud af buret - én gang afleveret må ikke genbruges!!!!! (Fyringsgrund - regler osv.)

Sikke et idiotisk spild!

  • 30
  • 1

Istedet for åndsforladte strikke kurser for arbejds ledige , opret kurser i reservedels høst ,og sikkerhed ved reparation og genbrug af alle slags maskiner for de motiverede, fx i vedligehold og reparation af PC, incl fri software . Maskinerne kan så sælges billigt og momsfrit til interesserede brugere der ikke behøver nyeste model. Og ja, de måtte gerne konkurrere mod erhvervslivets "vækst" via fiktiv/ planlagt forældelse og smid-væk kultur. De skal have støtte til lokaler og lidt udstyr, faglærte vejledere som pensionister, evt med lidt løn, og tilbydes almen undervisning.

  • 15
  • 0

.....vil man ikke have problemer med at få ting med fra genbrugspladser, hvor der er en skrankepave der er på vagt den dag. Snak med ham/ dem om hvor store værdier der smides ud og om det er svært at holde styr på "kunderne" .

Spørg til om deres vagt planer og hårde arbejde. Kom så tilbage den dag han ikke er på arbejde og spørg om i dette tilfælde om de har et kabel med CE stik i begge ender som man kunne få.
Man har set at dette kabel er tilstede, men prøver ikke at liste det op af af buret. I 10 ud af 10 tilfælde får du lov. Maske går opsynet på wc, mens man tager det. Men får man nej så accepter det og snak videre om noget andet.
Jeg mangler at blive afvist på de 4 pladser jeg kommer på. Min egen, min søns, svigersøn og min klubs genbrugspladser.
Men jeg sørger altid for at snakke med folk hvergang så de bemærker mig og "kender" mig. Det hjælper gevaldigt :)
Mit bedste kup var 4 Fritz Hansen syvere som fik nye ben og lakering der kostede mig en tiende del af nyprisen.

Übung mahct der Meister :)

  • 9
  • 2

Jeg finder det lidt mere komplekst end som så.
Kommer der betaling ind over, så vil folk forvente, at det kasserede virker eller kan repareres (billigt).
De fleste, som kasserer noget (defekt) ved ikke hvad der er galt, så en teknikker på genbrugsstationen skal bedømme om det kan repareres eller ej. – Og så er varen pludselig blevet halvdyr.
Kan tingene afhentes gratis varer det næppe længe inden vi kan se billeder af børn i et tredjeverdensland sidde i skidt og møg og skille danske fladskærme ad. – Hvorfor en minister må stå skoleret.
Eller skal der indføres regler for at man kun afhente én, og hvor lang tid skal der gå før man må afhente en ny? Hvad hvis den første var defekt, og hvem skal i øvrigt holde øje med at man ikke shopper rundt på genbrugspladser?

Når jeg har noget som jeg er træt af, eller som ikke virker 100%, f.eks. en ovn der bager lidt skævt, så sætter jeg det i dba til en billig penge, med en beskrivelse af ”defekten”. – Rengjort, med alle løsdele, og ofte i den nye vares emballage.
- Det plejer at gøre nogle med lidt mindre økonomisk råderum overraskende glade, og dermed giver det mig en god dag.
Men det kræver naturligvis, at varen har en markedsværdi, for hvem gider have et 10 år gammelt fladskærms-TV med analog tuner?

  • 2
  • 0

.......der heddere "Repair Cafeer" hvor man kan få repareret ting "gratis" således at forstå at arbejdskraften er gratis men resevedele hjælper de en med at købe.
De ønsker ikke at konkurrere med repartionsvirksomheder og prøver kun at repararere ting der vil blive smidt ud, hvis de ikke reddes.

  • 7
  • 1

Jeg kan godt lide Den Blå Avis ud fra et genbrugssynspunkt.
Jeg vil hellere sætte noget i DBA end at aflevere det til genbrug.

Det er ikke så meget det, at jeg får nogle håndører for det, men at der er nogen, som er villige til at give penge for det. Det betyder også, at de vil bruge det på en værdifuld måde.

Hvis jeg bare giver det væk, så har jeg ingen vished for om det bliver anvendt med respekt.

  • 7
  • 0

Den eneste grund til at hårde hvidevarer og forbrugerelektronik udskiftes så tit, er at det kan betale sig for producenterne.

EU burde indføre 10 års funktionsgaranti på alle hårde hvidevarer og al forbrugerelektronik, så ville det fleste af de problemer der debatteres her løse sig selv.

  • 14
  • 2

De fleste hvidevarer kunne sagtens klare en garanti periode på 10+ år med meget få ændringer på detaljer.
Min erfaring med hvidevarer er de sagtens holder 10 eller flere år, hvis de bliver behandlet ordentligt. Dvs. filtre renses, sprøjte arme får riskorn fjernet, ikke overlæsses, afises og rengøres.
Mange hvidevarer kasseres på grund manglende omhu og manglende gennemlæsning af brugsanvisninger.
Bare en så lille detalje, som at rense slangefiltret ved vandslangens tilslutning til vandhanen, har jeg reddet en del af familiens vaske og opvaskmaskiner, fra at ende på genbrugspladsen.

  • 9
  • 1

Hver eneste gang bugner de med gode materialer, som bare er smidt ud af dekadente idioter - massive mahogni døre med håndtag og lås i perfekt stand. Polystyren plader, Kanal plader, legetøj - simpelthen alt.. Gode maskiner, elektronik og alt muligt andet, som ofte kun kræver minutters arbejde at reparere. Men man må ikke røre dem.

Det er simpelthen frustrerende og man mister virkeligt megen sympati for den statslige/kommunale måde at løfte opgaven på. - Og i et eller andet omfang smitter det af på den måde man ser på det offentlige på generelt.

Skrivebordsgeneraler alle steder, der har en mentalitet som Fru Hyacint fra "Fint skal det være".

  • 8
  • 1

Ros til ING for en god og relevant leder.
Jeg er selv en pensionist, der har levet af at reparere alverdens teknik, samt undervise i samme.
Jeg undgår helst at komme på genbrugspladser, da man bliver i dårligt humør af, at betragte dette velorganiserede resourcespild, der med politisk handlekraft, kunne være til gavn og glæde for både mennesker og miljøet.

En mulighed var, at give noget af personalet på pladsen, en ganske kortvarig praktisk uddannelse i sikkerheds-test og simple reparationer, samt kunne udbringe og evt. tilslutte udvalgte artikler.
Man ville så kunne sælge artiklerne for beskedne beløb.

Man ville endda også have råd til at give en mindre præmie, eks. for hver afleveret vaskemaskine eller tilbyde at afhente den gratis.

En ting som meget teknisk orienterede ingeniører, måske, overser, er at der også på genbrugspladserne befinder sig møbeltræ, der er lagret i stuetemperatur, i måske 100år.
Med venlig hilsen Bent Jørgensen

  • 7
  • 0

Inden vi fik de strømlinede "genbrugspladser" som vi har i dag var der ingen problem med at "bortføre" eventuelle godbidder som man fandt på pladsen, men den slags er slut nu, har selv prøvet det flere gange. Jeg tror desværre ikke at genanvendelsen af de indleverede ting er blevet bedre efter ændringen. Selv reparerer jeg i stor stil mine hvidevarer når de fejler. Det mest groteske som jeg har prøvet var med en vaskemaskine, Zanussi, tror jeg nok. Der kom pludselig en fejlmelding i displayet, jeg ikke havde set før. Jeg ringede til kundeservice der fortalte at den skulle have en software opdatering, jeg spurgte om hun tog pis på mig, men nej det var rigtig nok. Det skulle koste 300,- kr. så det bestilte jeg og der kom en montør og læste ny software ind. Montøren fortalte at det var et problem der kom efter et par år i de her maskiner. Han havde en tidligere kollega på pension, der kørte rundt på genbrugspladser og lign. og hentede dem i stakkevis. Så lånte han apparatet til indlæsning af software og solgte maskinerne bagefter som let brugte.

  • 3
  • 0

Måske at man selv mener at kunne tjene penge på pladserne. Jeg ved at i Odense hvor jeg bor har kommunen en drøm om at tjene penge til driften af pladserne. Min fornemmelse er bare at det mest er en drøm.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten