Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Miljøstyrelsen har fået et alvorligt problem at tage hånd om: Der er fejl i alle analyseresultaterne af indholdet af kvælstof og fosfor i vandprøver fra danske vandløb og søer foretaget i hele 2016 og frem til april 2017.

Laboratoriet ALS Danmark A/S i Humlebæk overtog nemlig analyseopgaven i januar 2016 uden at opdage, at metoden, man anvendte til vandanalyserne, var forældet.

Fejlen blev opdaget af Miljøstyrelsen i foråret ved en gennemgang af metoder og analyseresultater.

»Det er helt forfærdeligt. Der er sket en manuel fejl her hos os,« erkender direktør Camilla Højsted fra ALS Danmark over for Ingeniøren.

Vandanalyserne bliver normalt sendt til forskningsinstitutioner, der anvender prøveresultaterne i den årlige rapport om udledning af næringsstoffer. En rapport, der også bruges i administrationen af vandområdeplaner.

I et kortfattet bilag til Folketingets miljø- og fødevareudvalg oplyser ministeren og Miljøstyrelsen dog, at de fejlagtige prøveresultater er blevet fjernet. Og eftersom rapporten om den årlige udledning normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de ikke medvirket til at give et forkert billede af vandkvaliteten.

Vurderer omfanget og konsekvenserne

Men Miljøstyrelsen og forskningsinstitutionerne er ved at vurdere, hvad det betyder for den årlige afrapportering, at der mangler vandprøver fra søer og vandløb, ligesom man vil se på, om det er muligt at foretage korrigerende tiltag.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

'Resultaterne fra de fejlbehæftede analyser vil ikke blive anvendt i afrapporteringen eller i forvaltningsmæssig sammenhæng, før problemets omfang er afdækket og evt. korrigerende tiltag besluttet,' skriver ministeren og Miljøstyrelsen til folketingsudvalget.

Laboratoriet har rettet op på fejlen

Fejlen hos ALS Danmark opstod, fordi laboratoriet tidligere har løst samme opgave for Miljøstyrelsen, og dengang anvendte man den nu forældede metode.

Laboratoriet har erkendt fejlen og ændret metoden til prøvetagning. Eftersom vandprøver maksimalt gemmes i to måneder, kan laboratoriet dog ikke genanalysere prøverne.

ALS Danmark analyserer også vandprøverne for andre parametre, men det er kun i forhold til fosfor- og kvælstofanalyserne, at metoderne er ændret, og fejlen dermed er opstået. Det er endnu ikke afklaret, hvad fejlen kommer til at betyde for ALS.

»Da vi blev klar over fejlen, har vi arbejdet fremadrettet mod at rette op på den og få implementeret den metodeændring, der skulle til. Vi har heldigvis aldrig haft lignende sager. Og vi har heldigvis med det samme kunnet identificere problemet,« siger Camilla Højsted.

Efter sommerferien vil folketingsudvalget få en gennemgang af sagen.

Ingeniøren har også bedt Miljøstyrelsen om at svare på spørgsmål i sagen. Men i en e-mail henviser styrelsen til ministerens korte orientering af folketingsudvalget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er der ikke noget bevis på, at den bevist manipulerede baggrundsviden omkring beslutningsgrundlaget for landbrugspakken var så belastende endda.

Vi ved altså, at vi ikke kan vide, hvad vi ikke vil vide.

Vidunderligt med den slags helt tilfældige fejl, der kommer en i møde på den måde.

Godt gået venner. I har fat i den lange ende.

  • 12
  • 12

Så er der ikke noget bevis på, at den bevist manipulerede baggrundsviden omkring beslutningsgrundlaget for landbrugspakken var så belastende endda.


@Steen,
der er ingen manipulerende baggrundsviden omkring landbrugspakkens gennemførelse, dels har man ikke anvendt de fejlagtige data i beslutningsgrundlaget, der bygger på solide data gennem mange år.
Læs dog hvad der står i kommentarerne: "Resultater fra de fejlbehæftede analyser er endnu ikke anvendt i forbindelse med afrapportering af den årlige udledning af næringsstoffer"!

Der mangler desværre en antydning af, i hvilken retning de forkerte tal går?
Landbrugspakkens grundlag vedrørende kvælstof er velunderbygget og bekræftede hvad udenlandske eksperter fastslog for ca. 20 år siden.

  • 9
  • 12

Vidunderligt med den slags helt tilfældige fejl, der kommer en i møde på den måde.

Nu har landbrugets fagpresse kørt historien i længere tid. De kasserede målinger, kommer belejligt for miljøstyrelsen og dermed de politiserende embedsfolk i miljøministeriet.
Særligt belejligt at vandmiljø er blevet ændret i newspeak til havmiljø.
Landbruget bliver holdt for nar. Når der så er nogle landmænd der tilbyder selv at måle vandmiljø-tilstanden på gårdniveau, kalder "skrankepaverne" det for selvtægt. Så hvem kommer dette belejligt for? Dem der fik Eva Kjær Hansen fyret?

  • 11
  • 11

Forældede metoder er metoder, som før var rigtige. Det betyder vel ikke, at resultaterne er ikke kan bruges, med forbehold for metoden, som man nu er opmærksom på.
Det er metoden, der er forkert, ikke resultaterne (prøverne?)... de kunne blot have været bedre...

  • 13
  • 2

En så dårlig kvalitetskontrol var ikke gået i det private. Tænk hvis det var drikkevandsprøver? Nå der bruges flere laboratorier, hvor laboratorierne også testes! Et udfald af alle målinger i 15 mdr. var ikke gået.

  • 3
  • 9

Rart med en Direktør, der offentligt vedgår en fejl og undslylder!
Det ser og høre vi ikke ofte!

Skidt at der er begået en fejl, men det kan vel rettes?

  • 9
  • 1

De har foretaget målingerne før og de foretager dem nu igen, dog skrives der ikke hvor lang tid der er gået mellem da de sidst gjorde det og det nuværende setup, men er det altid umuligt at LIGE spørge "er der nye metoder siden sidst venner ?" !
Jeg har set at det er en normal mangel i det offentlige, men at også private virksomheder også forestiller sig at alt er som det plejer, skuffer dybt, for den nye metode er vel hverken svært tilgængelig eller hemmeligstemplet, så at spørge koster vel ikke alverden i hverken tid eller penge !

  • 2
  • 3

Hvis man nu udtog både en A- og en B-prøve, som ved dopingkontrol, ville man have muligheden for at foretage en sammenlignende kontrolanalyse!

  • 4
  • 0

Kære Jan C Damgaard,
Din evne til at se spøgelser er ikke til at skyde ned. Til gengæld skyder du 180 grader modsat skydeskiven.

En bemærkning til dine forbehold overfor offentlig forvaltning: Vi må konstatere at ALS laboratorier er et PRIVAT firma (http://alsglobal.dk/), globalt (https://www.alsglobal.com/), og at det var en OFFENTLIG instans' kvalititetskontrol (Miljøstyrelsen) der fandt fejlen (i teksten står: Fejlen blev opdaget af Miljøstyrelsen i foråret ved en gennemgang af metoder og analyseresultater).
Vh Søren

  • 11
  • 3

Det kan da være at den nye analyse metode er blevet valideret op imod den gamle metode.
Hvilket vil være normalt hvis man skal ibrugtage en nye analyse metode.

Så der ligger ved data på hvilket betydning det vil har.
Og hvad med forskellen mellem de gamle datasæt og de nye. Er der tage højde for skiftet?

  • 2
  • 0

Når man tager en ny analysemetode i brug bliver de resultater man har opnået IKKEugyldige eller forkerte. De er jo fundet ved en anerkendt metode. Normalt validerer man nye metoder overfor gamle metoder, så man sikrer sig konsistens i data. Ellers ville ALLE gamle data blive ugyldige hver gang man finder en ny og bedre metode. Tænk på at alle gamle målinger af temperatur og CO2 ikke vil kunne bruges til noget idag, hvor man anvender mere nøjagtige metoder. Sikke noget for alle klimamodeller og global opvarmning.
Kommentar til overskrift (rubrik): prøverne var ikke forkerte, analyseresultaerne kunne være det. Som analytiker skelner man meget mellem prøver (fysiske) og analyseresultater.
Mvh den gamle krakiler

  • 9
  • 0

Det kunne være interessant at få oplyst hvordan den gamle metode adskiller sig fra den nye. Det ville være naturligt i et forum som dette. Er det fx en anden oplukningsmetode, et andet analyseprincip? Det må ingeniørens journalister gerne bore lidt i.

  • 12
  • 0

Er det komplet umuligt at SIKRE at alle implicerede parter VED hvilke metoder der skal bruges, og at sikre at dette fremlægges/spørges til når der af en eller anden årsag skiftes laboratorium ?
Det kan da ikke være raketvidenskab at der ved opstart af et forløb, indhentes/sendes information om HVORDAN skal opgaven/erne løses, for det kan vel ikke være nyt for nogen at ting ændre sig over tid !
Der er måske ligefrem tale om internationale standarter som skal følges, og så må det være vildt nemt at SIKRE sig at man løser opgaverne korrekt i løbet af få minutter, at gå ud fra at man VED hvordan en opgave skal løses fordi man tidligere har løst en tilsvarende opgave, er da at kravle over hvor hegnet er lavest, hvilket er dybt useriøst !

  • 2
  • 1

Er pensum at overdragelse af opgaver ikke medfører overdragelse af ansvar?

Det trænger ikke ind. Der er overdrages ansvar for målingerne og analyser, men kvalitetskontrollen er ikke overdraget. Hvis det overdrages, gøres det normalt ikke til dem der skal kontroleres.
Sætte ræven til at vogte gæs
Hvilket miljøstyrelsen også har foretaget kvalitetskontrol, blot for sent! Redundans burde også være noget miljøstyrelsen burde overveje.

  • 3
  • 3

fra artiklen:

"Laboratoriet ALS Danmark A/S i Humlebæk overtog ... analyseopgaven i januar 2016"

"laboratoriet tidligere har løst samme opgave for Miljøstyrelsen, og dengang anvendte man den nu forældede metode."

Hvis ældre tal stammer fra samme analysemetode, må resultaterne fra 2016.01 til 2017.04 kunne sammenlignes med dem og de er dermed anvendelige.

Alternativt er alle resultater fra perioden da ALS tidligere analyserede med samme metode, og indtil opgaven i sin tid blev flyttet fra ALS til anden operatør, lige så uanvendelige som de fra 2016.01-2017.04.

  • 6
  • 0

Hvis ældre tal stammer fra samme analysemetode, må resultaterne fra 2016.01 til 2017.04 kunne sammenlignes med dem og de er dermed anvendelige.

Det ville være voldsomt underholdende, hvis formålet med at 'opdatere' metoderne netop var at sørge for begrænset sammenlignelighed, og at laboratoriet så kom til lave noget, som kunne sammenlignes alligevel.

Mere sandsynligt er det dog, at resultaterne 'bare' pegede i en politisk ugunstig retning, og der derfor er blevet spurgt meget grundigt ind til grundlaget, og det var der at man opdagede problemerne - havde det modsatte været tilfældet, så havde vi nemlig allerede hørt om det på Facebook - måske endda med billeder af kagen, som blev spist ved fejringen.

  • 5
  • 0

Det trænger ikke ind. Der er overdrages ansvar for målingerne og analyser, men kvalitetskontrollen er ikke overdraget. Hvis det overdrages, gøres det normalt ikke til dem der skal kontroleres.


Kan du ikke uddybe det lidt? Udtaler du dig...

  • specifikt om denne kontrakt?
  • generelt om vandkvalitetsanalyser?
  • generelt om analyser?

Jeg kender ikke noget til vandkvalitetsanalyser, men inden for mit eget felt formodes køberen af en analyse ikke at udføre nogen kvalitetskontrol på udførelsen af analysearbejdet. Det ville køberen alligevel sjældent være kompetent til.

Køberens opgave begrænser sig til, at han skal sikre sig, at det, der står på analysecertifikatet, er i overensstemmelse med de krav, han skal overholde - inkl. hvilken standard der er fulgt - men det siger jo ikke nødvendigvis noget om, hvad der reelt er sket i laboratoriet.

Sikkerheden for, at tingene er gået korrekt for sig i laboratoriet, kommer i stedet ved, at laboratoriet skal være akkrediteret. Det indebærer, at en tredjepart har gennemgået og godkendt laboratoriets kvalitetssikringssystem. Ved nogle analyser skal tredjeparten desuden derudover godkende udførelsen af den enkelte analyse.

Det ligger ret langt fra det, du beskriver. Er det virkelig så anderledes for vandkvalitetsmålinger?

Du er vistnok selv landmand, ikke? Hvis du indsender en jordprøve eller en mælkeprøve eller andet, skal du så også selv en tur på laboratoriet og tjekke, at de gør det ordentligt?

  • 8
  • 0

Hvis du indsender en jordprøve eller en mælkeprøve eller andet, skal du så også selv en tur på laboratoriet og tjekke, at de gør det ordentligt?

Enhver kan sende dobbelt-prøver til et andet analyseinstitut. Afvigelser vil så kunne ses, hvilket er meget brugt. Vandværker, selv enkelte brøndejere kan indsende ekstra prøver til EK (Egenkontrol). Akkreditering er ikke specifik kvalitetskontrol af opgavebeskrivelse, blot autorisering. Miljøstyrelsen er ikke blot en lille kunde men en stort konsortium, med en stor stab af videnstunge medarbejdere. Specifikation og kontrol af opgaver som denne burde være ren rutine.

Foderanalyser, korn-, raps-, frø- og vandprøver er ekstremt vigtige at få så præcis som mulig. Der skal jo regnes på foderplaner og afregningspriser på baggrund af analyserne. Men landbruget ændrer ikke selv analysemetode, som miljøstyrelsen, niveauet ligger mere på SEGES, KFC.
Ved tvister om analyser, benyttes dobbeltprøver som analyseres af trediepart. DANAK er en vittighed at nævne i dette tilfælde. DANAK skulle så akkreditere miljøstyrelsen til at definere opgaverne?
http://portal.danak.dk/info_akkreditering/

  • 2
  • 2

Du er vistnok selv landmand, ikke? Hvis du indsender en jordprøve eller en mælkeprøve eller andet, skal du så også selv en tur på laboratoriet og tjekke, at de gør det ordentligt?


@Allan,
du har misforstået det en smule.
Landmanden skal naturligvis ikke tjekke om analyserne er udført ordentligt, det har man da folk til.
Naturligvis har man da kontrolleret laboratoriets kvalitet mht. analyser.

Det kan imidlertid sagtens ske fejl.
For en del år siden var landet i oprør, man havde fundet et stort antal prøver med roundup!
Inden man fik gjort noget ved landbruget mht. begrænsninger af midlet, fandt man ud af, at fundne AMPA stammede fra laboratoriets vaskemiddel, de anvendte til rengøring af reagensglassene.
De interessante i emnet er, om man har fundet for meget eller for lidt N i prøverne.

  • 3
  • 4

Ingen skifter metode uden en rigtig god grund - især, når man arbejder med lange tidsserier.
Der kan være 3 årsager til metodeskift:
Den nye metode viser mere nøjagtigt, det man vil vide.
Den gamle metode har indbyggede fejlkilder - påvirkes f. eks. af andre indholdsstoffer.
Den nye metode er billigere eller hurtigere. Typisk fordi den kan automatiseres.
Men ethvert metodeskift skal ske efter en lang række parallelprøver, der sammenligner metoderne og beskriver fordele og ulemper.
Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at man ikke kan bruge gamle data sammen med nye. Der kan være brug for en forklaring på skiftet og dets betydning - og måske en større usikkerhed på den gamle metode, men hvis begge metoder har til formål at bestemme en bestemt parameter, kan de ikke være usammenlignelige. Kvælstofanalyser er lavet i 100 år - og i hvert fald de sidste 60 år med meget små tolerancer.

  • 2
  • 0

Kvælstofanalyser er lavet i 100 år - og i hvert fald de sidste 60 år med meget små tolerancer.


@Peter,
du har ret, vi mangler en forklaring på, hvad der er galt med metoden.
Det kan ikke være kvælstof, det må være fosfor, som i jorden efterhånden omdannes til mere og
mere utilgængelige P-forbindelser.
Når der tages analyser af den plantetilgængelige fosfor i jordprøver, anvendes en svag syreopløsning som skal svare til det sure miljø omkring rodhårene.
Måske har man ændret på metoden?
Under alle omstændigheder er det nok ikke den store forskel, der er tale om.
Men rart at få det oplyst.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten