Laboratoriet, hvor kunst møder videnskab
PARIS
Et par forskere har taget plads i lokalet bag kemiingeniøren, entreprenøren og museumschefen David Edwards' kontor. De er fra det højtprofilerede amerikanske universitet MIT (Massachusetts Institute of Technology) og skal om lidt holde et møde med den tyske kunstner Carsten Nicolai. På mødet skal de drøfte en kommende udstilling her på Le Laboratoire: en kunstudstilling om dufte.
»Vi vil prøve at skabe et vokabularium for dufte, så vi kan kommunikere med dem og skabe et nyt sprog. Og vi vil prøve at udvikle dufte, som eksisterer kort i tid og rum. Det er virkelig en udfordring, men meget interessant,« siger David Edwards.
David Edwards er kemiingeniør, tidligere forsker på Harvard University i USA og grundlægger af Le Laboratoire i Paris; et kulturcenter, hvor kunstnere, designere og forskere inden for naturvidenskab mødes og sammen udtænker nye projekter.
Ét eksempel er den nævnte udstilling om og af dufte, der åbner næste år. Et andet er den udstilling, der bliver vist fra oktober. Her kan man se filmsekvenser af nøgne kroppe fotograferet af kunstneren David Michalek i meget, meget langsom gengivelse. Og det handler ikke kun om æstetik.
»Ud over at være kunst er det også en undersøgelse af, hvordan de biomekaniske sider af de menneskelige muskler virkelig fungerer. Det er aldrig helt blevet kortlagt,« siger David Edwards og viser rundt i de store lokaler, der ligger tæt på kunstmuseet Louvre i Paris.
Edwards' opfindelse
Nogle gange standser han op og kigger på sig selv udefra. Hvordan er han, en amerikansk kemiingeniør, endt her i sit eget designlaboratorium i Paris med smarte designermøbler og forskerhold fra de velrenommerede læreanstalter MIT og Harvard i det tilstødende lokale?
Svaret skal først og fremmest findes i den opfindelse, der gjorde det muligt for ham. Mens David Edwards endnu forskede på Harvard, opfandt han en teknologi, der forhåbentlig i fremtiden kan muliggøre inhalation af insulin. Han tog patent på opfindelsen og solgte et år senere - i 1999 - virksomheden med stor fortjeneste. Spørgsmålet var, hvad han skulle bruge sin nye formue og frihed til.
»Jeg har altid skrevet fiktion, men også været interesseret i naturvidenskab, og jeg blev altså uddannet kemiingeniør. Da jeg solgte mit firma, tænkte jeg, at jeg da måtte kunne kombinere de to områder - naturvidenskab og det kreative,« siger David Edwards, der stadig underviser på Harvard og har skrevet flere bøger om kreativitet og om krydsfeltet mellem kunst og videnskab.
At det lige blev Paris skyldes, at hans kone er fransk og gerne ville flytte tilbage til Paris, men hans idé om at lave et kulturelt centrum for uddannelse, videnskab og kunst krævede også et sted, hvor der var en kulturel tradition og kapital at bygge videre på, siger han.
Luftkøkken
Kunstudstillingerne er blot ét af de områder, Le Laboratoire fokuserer på. Et andet er samarbejdet med kokke om 'luftkøkkenet' eller Air Cuisine, som David Edwards kalder det.
Teknologien bag den inhalérbare insulin har David Edwards nemlig brugt til at videreudvikle andre produkter: En chokoladeinhalator, så man får chokolademolekyler og en dejlig, rund smag af chokolade i munden - uden kalorierne - samt en vitamininhalator - og så den mest solgte til dato: En koffeininhalator, der giver et energikick. Salget af de forskellige inhalatorer går strygende i USA, til stor overraskelse for David Edwards:
»Vi lancerede den i 7-Eleven og i forskellige supermarkedskæder i USA i januar i år, og efter tre måneder nåede vi de salgsprognoser, vi havde sat op for resten af året,« fortæller David Edwards.
Et andet projekt er The WA|HH Quantum Spray. En spray, der indeholder vodka og som er designet af den franske designer Philippe Starck.
David Edwards smiler:
»Nej, man kan ikke blive fuld af et enkelt sprøjt. Det er blevet udlagt ret forkert i medierne, men man kan få følelsen og smagen af vodka. Duftmolekylerne vil et kort øjeblik narre kroppen til at tro, at man er fuld,« siger David Edwards.
Og så er der projektet om spiselig emballage. David Edwards beder en af medarbejderne på Le Laboratoire om at hente den seneste opfindelse, så Ingeniørens udsendte kan smage. Lidt efter kommer en ung kvinde ind med en bakke med nogle skåle.
I en af dem ligger tre små, hvide kugler af yoghurt, i en anden er noget, der ligner græsgrønne bolde - det er ost - og i en tredje skål er lagt iskugler som dem, man får i en vaffel. Og ja, de store kugler er is, og de er kolde, men skallen er hård som tyk marcipan. Hvis kuglerne blev liggende her på David Edwards' glasbord i hans store kontor, ville isen indeni smelte. Men det ville man ikke kunne se. Og lige som skallen omkring yoghurten og osten, er emballagen spiselig. Denne is har en skal, der smager af karamel.
»Ideen har været at lave emballagen som en spiselig skal på en frugt. Som på et æble, man lige kan vaske af, når man kommer hjem,« forklarer David Edwards, der håber på, at den spiselige emballage kan vinde indpas, så mængden af plasticemballage brugt til is, yoghurt og ost bliver reduceret.
Og som om de projekter ikke var nok, ja, så danner Le Laboratoire også rammen om symposier, hvor videnskabsfolk og kunstnere diskuterer forskellige udfordringer inden for deres felt. Her bliver også holdt seminarer og kurser, hvor studerende og professorer fra både kunstskoler og naturvidenskabelige universiteter kommer. Hvert år uddeles desuden ArtScience-prisen til en studerende, der har gjort sig særligt bemærket.
Le Laboratoire ligger i Rue Baloi og er åbent for offentligheden fra fredag til mandag. I oktober åbner en bar, hvor man kan smage 'luftkøkkenet' og prøve den spiselige isemballage. Se mere på www.lelaboratoire.org
