Laboratorie-bøffen: Tæt på rigtigt kød, men knap så saftig

Det ligner rigtigt kød, men bøffen her er opdyrket af stamceller på et laboratorium. Illustration: Maastricht University/CulturedBeef.net

Interessen på tilskuerrækkerne var stor, da verdens første bøf af kunstigt kød blev serveret i London. Især smag og konsistens var i fokus.

En af dem, der havde taget plads til pressemødet, var BBC’s videnskabskorrespondent, Pallab Ghosh, og han live-tweetede fra begivenheden.

De første meldinger fra ham omhandlede kødets konsistens.

»Hanni siger, at hun forventede, at konsistensen ville være blødere. Det er tæt på kød, men ikke så saftigt.«

Læs også: Første burger med laboratorie-dyrket kød bliver serveret i London

Hanni Ruetzler var den ene af to frivillige, som var valgt til at sætte tænderne i kødet, der til lejligheden var blevet pakket ind i en burger.

Efter prøvesmagningen forsøgte hun at forklare oplevelsen nærmere.

»Smagen er meget tæt på rigtigt kød. Konsistensen er også god. Men overfladen er meget sprød. Lidt ligesom kage. Og så er den ikke så saftig som almindeligt kød indeni.«

De to frivillige var tydeligt imponerede over ligheden mellem det, der måske er fremtidens bøf, og den ægte vare.

Alligevel bad de begge om ketchup.

Kødets kommercielle fremtid

Ifølge WHO vil der i 2030 blive produceret 376 millioner ton kød på verdensplan, hvilket svarer til gennemsnitsvægten af 752 millioner kvæg. Det koster både miljømæssigt, og når det gælder folkesundheden. Kødproduktion udleder store mængder drivhusgasser, og indtagelsen af animalsk fedt bidrager til den øgede overvægt på verdensplan.

Derfor mener Mark Post, manden bad kødet og professor ved Maastricht University, at behovet for eksempelvis kunstigt fremstillet kød er presserende. Han håber at kunne udvikle produktionen af det kunstige kød, så det i løbet af en årrække vil kunne sælges kommercielt.

»Med den nuværende teknologi har vi en produktionsomkostning, der gør, at kødet kan sælges til ca. 70 dollars pr. kg (omkring 400 kr.), men i løbet af 10-20 år vil vi kunne nå en pris, der gør kødet egnet til kommercielt salg, « sagde Mark Post på pressemødet.

Hør forskerne bag forklare, hvordan og hvorfor man opdyrker en kunstig bøf.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

et modul til 3D printeren.

Og ingen slagter! Burhøns og andre dyr som lider under rovdrift vil omsider blive forældet teknologi.

  • 0
  • 0

Hvor ender dette . nu er jeg sku glad for at der stadig findes en slagter . HMMMM .

Hvorfor dog det?

At det kød du spiser partout skal ha' gået rundt på engen (eller i hønsegården) inden det bliver spist har da hverken du eller "kødet" nogen fornøjelse af. Og slet ikke hvis pågældende "kød" har stået i en bås eller ligget på gulvet i en overfyldt hal (fordi kyllingerne stopfodres så de ikke engang kan rejse sig op) hele sit liv...

  • 0
  • 0

Og slet ikke hvis pågældende "kød" har stået i en bås eller ligget på gulvet i en overfyldt hal (fordi kyllingerne stopfodres så de ikke engang kan rejse sig op) hele sit liv...

Der findes også økologiske høns og fritgående høns. De skal have adgang til udendørs hønsegård, med 4 kvadratmeter per høne. Indendørs må maksimum være 6 høns per kvadratmeter for økologiske høns, og der skal være dagslys. Ved fritgående høns er 9 høns per kvadratmeter indendørs, og de næbtrimmes.

COOP sælger vist ikke burhønseæg mere - de skal købes i Bilka.

  • 0
  • 0

Citat fra http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/0...;

EU har opstillet regler for, hvad man må kalde kød. Og de siger, at svinekød må indeholde 25 % bindevæv og 30 % fedt og stadig kalde sig kød

Tja, vi bør jo stille spørgsmålet; 'Hvad er kød', før vi kan bedømme om overstående kan dække vores kræsne ganer. 100% 'fremstillet' kød, altså kunstigt lavet muskelfibre mod; Kød, hvor over halvdelen ikke engang behøver at være det som de fleste af os betragter som kød, hvor vi ikke ved dyrets opvækstbetingelser, ikke nødvendigvis ved hvor kommer fra -> Tilføj selv til listen af jeres bekymringer. Derudover, så bliver det kunstige kød sikkert meget billigere end det rigtige kød, om end der kan gå et par årtier, så vil det næsten med sikkerhed komme. Valget bliver vel ikke svært i fremtiden? Eller vil vi opleve en ny klassetænkning, hvor vi skal promovere at vi spiser 'rigtig kød'?

Kom nu ind i kampen, der er mange gode spørgsmål der kunne stilles ved denne nyhed, både gode og dårlige!

  • 0
  • 0

Jeg synes egentlig det er forkert at kalde det for "kunstigt kød". Det er jo produceret af almindelige muskelstamceller, der deler sig på normal vis. Det kunstige består vel egentlig i, at den dannede muskelmasse stimuleres elektrisk for at simulere det biologiske dyrs bevægelser, der er med til at opbygge musklen.

Jeg hilser denne udvikling velkommen og glæder mig til næste skridt.

  • 0
  • 0

Der findes også økologiske høns og fritgående høns. De skal have adgang til udendørs hønsegård, med 4 kvadratmeter per høne. Indendørs må maksimum være 6 høns per kvadratmeter for økologiske høns, og der skal være dagslys.

Skrabeæg mv. er en fin løsning for de æg man køber "løst". Desværre er en stor del, måske endda halvdelen, af de æg vi spiser gemt i noget andet, f.eks. en færdigret. Disse æg er burhønseæg.

Forhåbentligt kommer der snart en kampagne for at de "skjulte" æg mindst skal være skrabeæg. Når nu de fleste danskere går ind for at burhøns skal undgås, så må det også være muligt at påvirke fødevareindustrien.

  • 0
  • 0

Og ingen slagter! Burhøns og andre dyr som lider under rovdrift vil omsider blive forældet teknologi.

Muskelcellerne til bøfkød dyrkes i et cellemedie (næringsvædske) der indeholder både store mængder antibiotika og føtalt kalveserum (blod tappet fra kalvefostre) for at få cellerne til at vokse rigtigt og uden konkurrenter (mugsvampe, bakterier, osv.). Det er altså slet ikke den spæde begyndelse på morgendagens øko-vegetar-nirvana, som man kunne tro udfra artiklen. Så drøm bare videre...

  • 0
  • 0

De findes nu stadig i den lokale Fakta.

Dyrenes beskyttelse har haft en kampagne med henblik på, at få detailhandlen til at ikke forhandle æg fra burhøns. De skal fremover fortrinsvis gå til eksport. Mit indtryk var, at COOP så positivt på dette, i modsætning til Dansk Supermarked. Og blandt andet Irma, samt vores superbrugs, forhandler ikke burhønseæg mere.

  • 0
  • 0

I tyskland har burhøns været forbudt i produktionen siden 2010. At forbyde burhøns i produktionen, som i tyskland, er mere effektivt, end at få detailhandlen til at ikke forhandle æg fra burhøns.

Desværre tror jeg ikke, at kunstigt fremstillet kød, kan hjælpe til at brødføde verden. Det, som er problemet, er befolkningstilvæksten.

  • 0
  • 0

Argument om Halal er nu ikke helt ved siden af: hovedkritikken af det syntetiske kød er tilsyneladende, at det ikke er saftigt nok? Det skyldes velsagtens, at der ikke er rester af blod i det nye produkt? Halal kød er jo ret tørt af samme grund - alt blod skal drænes ud i slagteprocessen. Måske ligger der et hovedmarked for dette syntetiske kød i den muslimske verden?

  • 0
  • 0

After a fairly shaky start to the day, Arthur's mind was beginning to reassemble itself from the shell-shocked fragments the previous day had left him with. He had found a Nutri-Matic machine which had provided him with a plastic cup filled with a liquid that was almost, but not quite, entirely unlike tea. The way it functioned was very interesting. When the Drink button was pressed it made an instant but highly detailed examination of the subject's taste buds, a spectroscopic analysis of the subject's metabolism and then sent tiny experimental signals down the neural pathways to the taste centers of the subject's brain to see what was likely to go down well. However, no one knew quite why it did this because it invariably delivered a cupful of liquid that was almost, but not quite, entirely unlike tea.

  • 0
  • 0

Muskelcellerne til bøfkød dyrkes i et cellemedie (næringsvædske) der indeholder både store mængder antibiotika og føtalt kalveserum (blod tappet fra kalvefostre) for at få cellerne til at vokse rigtigt og uden konkurrenter (mugsvampe, bakterier, osv.). Det er altså slet ikke den spæde begyndelse på morgendagens øko-vegetar-nirvana, som man kunne tro udfra artiklen. Så drøm bare videre...

Alt det gør de i dag. Det er jo stadig på eksperimentalstadiet. Der er ingen grund til at det i fremtiden ikke skulle kunne dyrkes i aseptiske omgivelser, som vil overflødiggøre pennicillin og andre ting og sager.

Det her er et stort skridt. Målet er jo for så vidt at kunne fremstille al mad, også grøntsager og frugter, æg, kød og så videre uden at behøve dyrke noget som helst på en mark eller i en plantage, og uden husdyrhold overhovedet.

Jeg håber på en hurtig udvikling af disse ting, og jeg er sikker på at der vil være parallelgevinster i form af "dyrkning" af både mennekseblod og andre menneske-organer.

Selvfølgelig kan produktet ikke brødføde verden, ingen teknologi kan brødføde et uendeligt antal mennesker ud fra en endelig ressource, men overbefolkningen er et helt andet problem som strengt taget ikke kommer det her ved.

  • 0
  • 0

At det kød du spiser partout skal ha' gået rundt på engen (eller i hønsegården) inden det bliver spist har da hverken du eller "kødet" nogen fornøjelse af.

Hvordan ved du det, har du spurgt det kød, du taler om. Mon ikke det er bedre at leve for at blive slagtet end slet ikke at leve. Hvis ikke du mener det, så bør vi holde op med at føde børn. Vi mennesker ved jo at vi alle skal dø, ligesom "kødet"

Og slet ikke hvis pågældende "kød" har stået i en bås eller ligget på gulvet i en overfyldt hal (fordi kyllingerne stopfodres så de ikke engang kan rejse sig op) hele sit liv...

Hvor har du set kyllinger, der er så stopfodret, at de ikke kan rejse sig op? Hvordan får de så noget at spise? Har du nogensinde tænkt over hvorfor dyrene behandles som industriprodukter. Det er fordi du, jeg og alle andre, ikke vil betale det ekstra det vil koste at avle på gammeldags maner. Vi taler ikke om 10 eller 20 %, nej det er en fordobling, tredobling eller mere. Danskere lider af en udpræget dobbeltmoral, når det gælder dyr og deres velfærd.

  • 0
  • 0

Ved fritgående høns er 9 høns per kvadratmeter indendørs, og de næbtrimmes.

Fritgående høns har et stort hønsehus (lade). Hvis du har set, hvor "godt" disse høns har det, køber du aldrig æg fra "fritgående" høns. Her er i bogstaveligste forstand tale om hakkeorden. De forreste 1/3 af hønsene, eller mindre, lever det frie liv, de resterende kommer aldrig hen til udgangen. Prøver de, finder du dem i en elendig forfatning, (skal aflives hvis ikke de er døde) så bagest i laden finder du høns, der vil finde de gamle (nu forbudte) bure som et slaraffenland. I stedet for at se TV og læse i aviser, så besøg en æggeavler/hønseavler, hvis de vil lade dig komme ind, så skal du se hvor godt de "fritgående" høns har det.

  • 0
  • 0

Dyrenes beskyttelse har haft en kampagne med henblik på, at få detailhandlen til at ikke forhandle æg fra burhøns. De skal fremover fortrinsvis gå til eksport. Mit indtryk var, at COOP så positivt på dette, i modsætning til Dansk Supermarked. Og blandt andet Irma, samt vores superbrugs, forhandler ikke burhønseæg mere.

COOP er så presset, at ethvert tiltag der får dem til at fremstå godt i de "rigtige" øjne, skal benyttes. Det kan være ren PR, det tyder det på, når man kan få buræg i Fakta. Hvis du ulejliger dig ud på en gård der producere skrabeæg, så vil dit billede af den idylliske gård få et chock. Disse "gårde" er også industrilandbrug, og hønsene har det ikke bedre end burhøns, måske fordi hønsene har mistet de gener, der gør, at de kan gå sammen i store flokke, det må andre udtale sig om. Personligt synes jeg, at de høns, der er i bure, ser bedre ud end de fritgående. Det er jo også meget sigende, at da TV for nogle/mange år siden skulle vise hvor dårligt burhøns så ud, så hentede de en høne fra en flok fritgående høns. Der blev ikke stor ballade over snyderiet efterfølgende, måske fordi målet helliger midlet.

  • 0
  • 0

Hvordan ved du det, har du spurgt det kød, du taler om. Mon ikke det er bedre at leve for at blive slagtet end slet ikke at leve. Hvis ikke du mener det, så bør vi holde op med at føde børn. Vi mennesker ved jo at vi alle skal dø, ligesom "kødet"

Nej, jeg mener ikke det er bedre at leve for at blive slagtet. Jeg er ikke religiøst anlagt, og jeg mener at hvis ikke man har levet, så har man slet ikke nogen mening om noget som helst. Så har man jo aldrig eksisteret!

Mener du seriøst at det er bedre for en ko at den har været i live i et par år, for så at blive slagtet og spist, frem for aldrig at have været til??

Mht. dobbeltmoral så kan jeg ikke være mere enig. Vi mennesker er dobbeltmoralske, og fred være med dét. Vi kan jo ikke overskue alt, så du kan altid hakke på nogen som gør det rigtige på nogle områder, mens de forsømmer andre områder - og snakke om dobbeltmoral.

Folk som køber skrabeæg gør det jo i den bedste mening. Hvor dybt skal man undersøge tingene? Vi kan jo ikke tage en uddannelse som professor i landbrug og husdyrhold inden vi spiser noget som helst.

  • 0
  • 0

Mon ikke æg er mere simpelt at dyrke kunstigt end kød? Ihvertfald fremstår både hviden og blommen som noget homogent substans.

I første omgang blot til erstatning af æg i fabrikstilberedt færdigmad.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten