menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Regeringens planlagte afskaffelse af den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift vil betyde en væsentlig stigning i CO2-udledningen i forhold til den effekt, som afgiften ville have givet. Derfor vil regeringen kompensere med tre konkrete tiltag, der skal gøre tilbagerulningen mere klimavenlig:
Der skal etableres såkaldte biocovers på lossepladser, nogle lavbundsjorde udtages fra almindelig landbrugsdrift, ligesom der skal etableres et nyt energisparesekretariat.
Samlet vil det ifølge regeringen reducere det danske udslip af drivhusgasser med, hvad der svarer til 350.000 ton CO2 årligt. Heraf står biocovers for langt størstedelen: 300.000 ton.
Biocovers er bioaktive afdækningslag, der etableres over affald på lossepladser med organisk materiale, der afgiver metangas. Dermed begrænses udslippet af metangas og i stedet udledes CO2. Fordelen ligger i, at metangas har en opvarmningseffekt, der er mellem 21 og 25 gange højere end CO2.
Regeringen har fundet tiltaget i det såkaldte virkemiddelkatalog – en tværministeriel rapport med en række konkrete klimatiltag fra 2012. Heraf fremgik det, at netop biocovers var et af de særligt attraktive tiltag, da den såkaldte skyggepris var meget lav sammenlignet med andre løsninger med en udgift på blot 77 kroner pr. ton CO2, der blev sparet. Skyggeprisen er de samlede samfundsøkonomiske fordele og ulemper.
Effekten i virkemiddelkataloget var dog vurderet til at være 390.000 ton mod de anslåede 300.000 ton, regeringen i denne omgang præsenterer.
Ifølge René Møller Rosendal, specialkonsulent i interesseorganisationen Dansk Affaldsforening, kan den reducerede effekt skyldes et mere konservativt skøn. Organisationen kritiserede blandt andet beregningerne, da de kom i 2012, på trods af at den ser biocovers som en fornuftig løsning.
»Kæden hopper lidt af for regeringen, når de regner ud, hvor meget man kan få ud af projektet. Det er venstrehåndsarbejde, hvor der ikke er regnet på et helt anlæg, og der er rigtig mange usikkerheder,« fastslår René Møller Rosendal og tilføjer:
»Beregningerne er lettere optimistiske, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god løsning. Der er ingen tvivl om, at man kunne hente nogle CO2-midler med biocovers, og der er et forholdsvist stort potentiale.«
Dansk Affaldsforening understreger blandt andet, at hvor metangassens opvarmningseffekt i dag angives til at være 25 gange større end effekten for CO2, var det indtil for et par år siden god latin, at opvarmningseffekten 'kun' var 21 gange større. En mindre forskel, der dog påvirker regnestykket af biocover-løsningens effektivitet i den positive retning.
I virkemiddelkataloget, hvor biocovers kaldes for 'en ret betydelig emissionsreduktion', understreges det, at der er en 'betydelig usikkerhed' om effekten af biocovers.
Læs også: Se om du bor tæt på en gammel losseplads
I alt er der ca. 2.500 gamle, ukontrollerede lossepladser, hvoraf det vurderes, at 100 har potentiale for biocovers. Herudover kommer de 31 deponeringsanlæg til blandet affald og syv til farligt affald, der eksisterer. Det giver samlet omkring 138 anlæg på landsplan, hvor det er muligt at konstruere et biocover, lyder vurderingen i virkemiddelkataloget. Det skal dog bemærkes, at én losseplads sagtens kan have flere anlæg, og det reelle antal berørte lossepladser kan derfor være lavere.
Forslaget om at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften kommer fra skatteminister Morten Østergaard (R). Skatteministeriet afviser dog at kommentere beregningsgrundlaget for de nævnte besparelser og henviser i stedet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Her vil man heller ikke kommentere på det, som ministeriet kalder for igangværende forhandlinger.
Ingeniøren ville gerne vide, hvorfor lige netop disse tre forslag er valgt, og hvorfor der ikke er valgt yderligere forslag til at dække den øgede CO2-udledning.
Hvordan er man kommet frem til at CO2 udledningen vil stige, fordi man undlader at lægge afgift på et brændsel der ikke påvirker co2 regnskabet !? Man skulle da mene at hvis man havde lagt skat på biobrændsel, så ville det have fået nogen til at overgå til forsile brændsler, og demed belastet co2 regnskabet......!?
Jesper Afgiften blev også lagt på fossile brændsler. Den rulles nu tilbage.
Hvad er det helt præcist man graver ned på de lossepladser? Artiklen nævner lossepladser med organisk materiale. Skal det læses som om at det er organisk materiale der er nedgravet, eller som om at det(affaldet) er dækket med organisk materiale?
/Martin
Så ideen var fra starten af gøre mit brænde så dyrt, at jeg ville fyrre mindre? Så håber jeg da i hvert fald på lidt varmere vintre.
Eller vent.... mon ikke jeg ville fyre præcis ligeså meget som jeg altid har gjort, med det eneste nettoresultat at statskassen ville få lidt flere penge at gøre godt med. Smart: Skat forklædt som miljø.
Tilbage til de såkaldte biocovers. Er der virkelig ikke nogle lidt lavere hængende frugter man kan plukke først? 300.000 ton lyder ikke som noget der gør den helt store forskel.
Det var lovligt (almindeligt) at man deponerede organisk materiale i form af dagrenovation og forbrændingsegnet affald før 97 - hvor der kom forbud
I udlandet deponeres dette fortsat i mange lande
Nu tales der jo også om at der skal laves biocovers på de kørende anlæg, men det giver ingen mening, da disse ikke modtager organisk affald, hvorfor metanudslippet er meget beskedent.
Derudover er det meget svært at se hvorledes oprettelsen af et sekretariat skulle medvirke til reduktion af CO2 udslippet, men måske er det i virkeligheden det det drejer sig om - etablering af endnu et inkompetent sekretariat under miljøstyrelsen.
Så skal vi i hvert fald have nogle meget store projekter, der kompenserer for beslutningen om, at Danmark ikke skal have atomkraft. På den konto er der udledt og bliver udledt enormt meget CO2.
...til den dag, vi starter på at anvende vores ressourcer på noget konstruktivt i stedet for at forsøge at regulere den globale temperatur på CO2 knappen. Det vi ser nu er en omvendt Don Quijote, og Danmark er fuld af Sancho Panza's.
Var det ikke en bedre ide at styre midlerne hen mod forskning i fremtidig, alternativ og vedvarende energi samt en reduceret overbefolkning og dermed et reduceret forbrug og en reduceret forurening ?
En del af de gamle deponier har en overdækning(engelsk: biocover), hvor der udvindes biogas. Så spørgsmålet er, hvor stor praktisk betydning har det at inddrage en større del? De 300.000 ton fra kataloget af virkemidler kan ligesåvel være fiktive. Det rette spørgsmål er: Hvem vil man hellere ramme for selv at gå fri. Ingen spørger ind til realiteterne i dette politiske katalog.
Det er jo rent pis!
Undskyld mit sprog... Bliver bare gal over sådan noget...
/Martin
Vi nærmer os rent pjat, dels fordi gamle lossepladser allerede er overdækket, og den udviklede biogas flere steder benyttet til gasmotorer plus elgeneratorer. - Dels (med tak til Peter Hansen), som kom mig i forkøbet mht kernekraft: Jeg ville have skrevet, at vi kunne overtale Tyskland til at genstarte blot eeeet af de 9 kernekraftværker, de politisk lukkede i 2011. Det ville reducere EU's CO2-udledning mere end det nævnte DJØF-pladder-forslag. Nåe-nej! Det er jo i Danmark, CO2-udslippet skal reduceres... - ikke i Europa! - Suk!
Jeg glemte at delagtiggøre jer i et læserbrev, som Morten Helveg Petersen havde i Politiken 27.4: Morten Helveg Petersen skrev ordret: "Derfor er jeg enig med Politikens leder og Donald Tusk i, at Europa skal være uafhængig af import af energi. - I Europaparlamentet vil jeg kæmpe for flere vindmøller og solceller, så Europa bliver selvforsynende." - Læs igen: SELVFORSYNENDE! Af venlighed - og for at undgå en injuriesag, vil jeg undlade at kommentere på mandens IQ!
Var det ikke meningen med kvoterne, at de kunne udjævne tingene.
Hvad kommenterer du egentlig?
Herudover, så er mange af dem så gamle, at hovedparten af det methanudslip der kan komme fra organisk affald har foregået - så det kunne være rigtig rart at vide hvad hele denne manøvre egentlig går ud på.
Det løser i øvrigt ikke problemerne med de gamle lossepladser og nedsivning til undergrunden, bare at lægge låg på.
Ja, og samtidig har de gjort alt hvad de kunne for at udskyde/forsinke skiffergas/olie udvinding i Europa. Ikke fordi de har noget imod at bruge det, men bare ikke i min baghave.
At man graver man affald ned... Men det får man åbenbart "fingeren ned" for...
Kunne du ikke for det første sætte dig lidt ind i materien før du galper op, og for det andet skrive mere end en meningsløs one-liner?
I gamle dage har man brugt lossepladser til organisk affald, men det gør man ikke mere herhjemme - men det gøres i stor udstrækning i udlandet.
Herhjemme har man dog deponier, hvor der oven på en forseglet bund, med dræn til opsamlingsanlæg deponeres affald som vi ellers ikke kan komme af med på anden vis, eksempelvis imprægneret træ.
Der er intet odiøst i veldrevne deponier, da de, ligegyldigt hvordan man end vender og drejer den, løser en opgave som med de teknologier vi har for tiden, ikke kan løses på anden vis. Endvidere må det siges at danske deponier er af meget høj kvalitet, og ikke kan sammenlignes med dumps i udlandet.
Men før man kommer for godt i gang med at pege fingeren udad, så skal det siges at der globalt set bliver flere og flere gode lossepladser, opbygget forsvarligt, og med methansug, så methanen kan bruges i en gasmotor. Desværre foretages der i nogle lande også en stor mængde illegal dumpning, som kan give meget større problemer for miljøet end et eventuelt CO2/methan udslip.
Endvidere er det naivt at tro at affaldsproblemer bare løser sig selv, eksempelvis er der jo også en del modstand mod opførelsen af nye, state-of-the-art forbrændingsanlæg, og endnu har eksempelvis plasma gasification lange udsigter til at kunne virke i storskala.
Og automatreaktionen om så-skal-vi-bare-genbruge er sådan set fint nok som ideologi, men der er bare en lang, lang vej til praksis før vi når det ideelle genbrugssamfund - plus at når der så etableres genbrugsvirksomheder, så er der en række nye problemer der skal tages hånd om, da man ikke kan undgå støj, støv, larm osv.
Det er ikke bare lige.
Anvendelse af biocovers er højest næstbedste løsning. Som flere andre har bemærket så skal metanen fra lossepladserne naturligvis udnyttes, hvilket også sker mange steder. http://www.fjernvarmefyn.dk/Om-os/NyhederF...
Jeg har nu fulgt debatten i dag er den har været dejlig løssluppen, og nogle gode kommentarer..
Som det fremgår af artiklen så er jeg ikke begejstret for den måde Regeringen har regnet på i det bagvedliggende notat til Klimaplanen.... det fremgår ikke hvordan man finder frem til de 100 anlæg og hvordan disse skal prioriteres eller det bare er dem der råber højest der får penge til projekter.
Biocover er som det bliver sagt kun den næstbedste løsning - såfremt der er større gasmængder i et deponi og det kan svare sig økonomisk at udvinde det til varme og el så er det at foretrække - biocover er alene en passiv løsning..
Det forudsættes at der kan laves Biocover på 38 nye anlæg, og det er korrekt som der bliver sagt at det ikke er økonomisk fordelagtigt at udvinde gas fra nye anlæg - men på de 38 anlæg i drift er der jo også tale om mange ældre etaper hvor biocover løsningen kunne være relevant og typiske helt tilbage fra start 70 érne feks på Klintholm på Fyn som er det sksempel der er regnet på af Regeringen.
Korrekt at lossepladser er overdækket med jord, men det er typisk ikke permeable aflejringer så der kommer ikke noget vand igennem toplaget - hermed går gasproduktionen i stå og - derfor er der et potentiale som ikke er indfriet..dette er hvad der er sket på stort set alle anlæg af ældre dato - hvis der ikke kommer vand igennem ja så kommer der naturligvis heller ikke noget gennem bunden !! og vi får aldrig udvasket stofferne i de 30 år om der er afsat til det økonomisk !!
Korrekt at der er gasanlæg i DK i dag - og der er ca. 30 i drift og nogen kører godt mens andre aldrig har været en klingende succes - og der arbejdes pt. på nye anlæg fra fx. udvinding af gas fra shredderdeponier - der er en god gasproduktion som kan udvindes med et stort potentiale.
Der er mange spændende problemstillinger ved både de nye og de gamle lossepladser som omhandler både gas, perkolat, grund- og overfladevand osv, som jo er en symbiose hvordan bedst får optimeret disse så man får elimineret truslen for kommende generationer.