Regeringens planlagte afskaffelse af den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift vil betyde en væsentlig stigning i CO2-udledningen i forhold til den effekt, som afgiften ville have givet. Derfor vil regeringen kompensere med tre konkrete tiltag, der skal gøre tilbagerulningen mere klimavenlig:
Der skal etableres såkaldte biocovers på lossepladser, nogle lavbundsjorde udtages fra almindelig landbrugsdrift, ligesom der skal etableres et nyt energisparesekretariat.
Samlet vil det ifølge regeringen reducere det danske udslip af drivhusgasser med, hvad der svarer til 350.000 ton CO2 årligt. Heraf står biocovers for langt størstedelen: 300.000 ton.
Biocovers er bioaktive afdækningslag, der etableres over affald på lossepladser med organisk materiale, der afgiver metangas. Dermed begrænses udslippet af metangas og i stedet udledes CO2. Fordelen ligger i, at metangas har en opvarmningseffekt, der er mellem 21 og 25 gange højere end CO2.
Regeringen har fundet tiltaget i det såkaldte virkemiddelkatalog – en tværministeriel rapport med en række konkrete klimatiltag fra 2012. Heraf fremgik det, at netop biocovers var et af de særligt attraktive tiltag, da den såkaldte skyggepris var meget lav sammenlignet med andre løsninger med en udgift på blot 77 kroner pr. ton CO2, der blev sparet. Skyggeprisen er de samlede samfundsøkonomiske fordele og ulemper.
Effekten i virkemiddelkataloget var dog vurderet til at være 390.000 ton mod de anslåede 300.000 ton, regeringen i denne omgang præsenterer.
Ifølge René Møller Rosendal, specialkonsulent i interesseorganisationen Dansk Affaldsforening, kan den reducerede effekt skyldes et mere konservativt skøn. Organisationen kritiserede blandt andet beregningerne, da de kom i 2012, på trods af at den ser biocovers som en fornuftig løsning.
»Kæden hopper lidt af for regeringen, når de regner ud, hvor meget man kan få ud af projektet. Det er venstrehåndsarbejde, hvor der ikke er regnet på et helt anlæg, og der er rigtig mange usikkerheder,« fastslår René Møller Rosendal og tilføjer:
»Beregningerne er lettere optimistiske, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god løsning. Der er ingen tvivl om, at man kunne hente nogle CO2-midler med biocovers, og der er et forholdsvist stort potentiale.«
Dansk Affaldsforening understreger blandt andet, at hvor metangassens opvarmningseffekt i dag angives til at være 25 gange større end effekten for CO2, var det indtil for et par år siden god latin, at opvarmningseffekten 'kun' var 21 gange større. En mindre forskel, der dog påvirker regnestykket af biocover-løsningens effektivitet i den positive retning.
I virkemiddelkataloget, hvor biocovers kaldes for 'en ret betydelig emissionsreduktion', understreges det, at der er en 'betydelig usikkerhed' om effekten af biocovers.
Læs også: Se om du bor tæt på en gammel losseplads
I alt er der ca. 2.500 gamle, ukontrollerede lossepladser, hvoraf det vurderes, at 100 har potentiale for biocovers. Herudover kommer de 31 deponeringsanlæg til blandet affald og syv til farligt affald, der eksisterer. Det giver samlet omkring 138 anlæg på landsplan, hvor det er muligt at konstruere et biocover, lyder vurderingen i virkemiddelkataloget. Det skal dog bemærkes, at én losseplads sagtens kan have flere anlæg, og det reelle antal berørte lossepladser kan derfor være lavere.
Forslaget om at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften kommer fra skatteminister Morten Østergaard (R). Skatteministeriet afviser dog at kommentere beregningsgrundlaget for de nævnte besparelser og henviser i stedet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Her vil man heller ikke kommentere på det, som ministeriet kalder for igangværende forhandlinger.
Ingeniøren ville gerne vide, hvorfor lige netop disse tre forslag er valgt, og hvorfor der ikke er valgt yderligere forslag til at dække den øgede CO2-udledning.
