La' vær' at pudse næseHvis influenzaen rammer, så brug

kun lommetørklædet til at tørre snottet væk under næsen. Puds ikke næsen. Det er i hvert fald budskabet fra forskerne på universitetet i Virginia, USA. De fandt ud af, at det tryk, der op står under en næsepudsning, sender bakterie- eller virusholdig slim direkte op i bihulerne. Nysen og hosten er ret uskadelig (i hvert fald for patienten selv). Men når man pudser næ sen, er man ilde faren, skulle det vise sig. Bihulerne er normalt luftfyldte, men hos 85 procent af snottede personer indeholder de en tyktflydende væske. Bihulerne producerer ikke selv væske, så den forstoppede næse må være kilden til den slimede masse. Jack Gwaltney og Birgit Winther satte sig for at opklare, hvordan det gik til.

Gåden blev blot større, da de undersøgte de forkølede patienter med en CT-skanner. Røntgenstrålerne afslørede, at væsken i bihulerne var fyldt med bobler. Slimen i bihulerne er imidlertid så tyktflydende, at boblerne umuligt kunne være dannet på stedet. Derimod kunne boblerne opstå ved, at slimen blev blandet hurtigt med luft, hvis den trængte ind i bihulerne under tryk. Så Gwaltney og Winther indsatte tynde trykmålere i næseborene på fire raske forsøgspersoner. Derefter fik de dem til at nyse ved at stikke en vattot dubbet med histamin op i deres næser. I andre forsøg bad de dem hoste eller pudse næse. Næsepudsningen medførte en hurtig trykstigning, svarende til halvdelen af trykket i blodet i en hovedpulsåre (arterie). En computerberegning viste, at dette tryk vil sende omkring en kubikcentimeter slim op i bihulerne. Nysen og hosten øgede kun trykket med en tiendedel af trykstigningen under en næsepudsning. Denne stigning er næppe nok til at presse slim op i bihulerne. For at teste om beregningerne holdt stik, puttede de to forskere kunstig slim, fremstillet af en sukkerholdig gel, op i næsen på ti nye forsøgspersoner. Med en CT-skanner fulgte de så slimens vej, når personerne nøs, hostede og pudsede næse. Efter en nysen eller hosten lå slimen, hvor den var, men pudsning sendte den syntetiske snot højt op i bihulerne. Winther råder folk med forkølelser til at behandle dem tidligt med antihistaminer og ibuprofen, så slimdannelsen holdes nede. Herved undgår man at give mikroberne et perfekt transportmiddel til hovedets indre gemakker. (New Scientist, 9/10-99). nbo