LA om tog-rapport: »Du får mig ikke til at sige, at vi vil have dyrere togbilletter«

21. juni 2017 kl. 12:2214
LA om tog-rapport: »Du får mig ikke til at sige, at vi vil have dyrere togbilletter«
Illustration: DSB.
Liberal Alliance stoler ikke på konsulenters advarsler om, at regeringens udspil til udbud af togtrafikken kan ramme passagererne i form af prisstigninger og overfyldte tog. Venstre og Socialdemokraterne afviser prisstigninger for passagererne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det skal ikke tages alt for højtideligt, når den konsulentrapport, der udgør grundlaget for regeringens nye udspil til fremtidens togdrift, advarer om højere billetpriser og overfyldte tog. Det siger Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen. Transportminister Ole Birk Olesen, også fra Liberal Alliance, præsenterede i går regeringens oplæg til at udbyde togdriften i Danmark – og samtidig en analyse fra konsulenthusene McKinsey & Company og Struensee & Co, som danner baggrund for udspillet.

Analysen opstiller seks forskellige scenarier for 2030, der gennem forskellige udbudsmodeller nedbarberer statens tilskud til DSB. I den mest vidtgående model, det såkaldte scenarie F, sendes togtrafikken i åbent udbud og undergår samtidig en omfattende deregulering. Det udløser en besparelse for staten på op til 2,5 milliarder kroner årligt og bringer det statslige tilskud til togdriften ned på bare 0,3 milliarder kroner.

Læs også: Det med småt: Frit togmarked rammer passagererne

Transportminister Ole Birk Olesen har tirsdag over for Berlingske afvist at anbefale ét af de seks konkrete scenarier før de politiske forhandlinger efter sommerferien. Det undlader Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, også at gøre. Han advarer i stedet mod at tillægge advarslerne i konsulentrapporten om konsekvenserne for passagererne for stor betydning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver i regeringens udspil talt meget om deregulering, markedsorientering og frihed for operatørerne. Skal man læse det sådan, at I lægger op til den mest vidtgående model?

»Man skal tage det med et gran salt, når en rapport skærer tingene ud i kasser og konstaterer, at en bestemt model får priserne til at stige med en bestemt procentdel. Forstå mig ret: Der er forskellige mulige retninger, og resultatet kan jo sagtens blive en kombination af flere forskellige ting. Jeg har set så mange analyser på dette her område. Og når man ser, hvordan den virkelige verden kommer til at se ud, så bliver man jo lidt hårdhudet over for forudsigelser om en bestemt udvikling med en bestemt model,« siger Villum Christensen.

Det skriver Mckinsey og Struensee:

»I scenarie F forudsættes operatørerne at få de mest vidtgående frihedsgrader til at optimere driften. Konkret vurderes passagererne i sidstnævnte scenarie potentielt at kunne forvente højere gennemsnitlige priser. Et højere gennemsnitligt takstniveau er en negativ konsekvens for alle passagerer og forventes generelt at reducere efterspørgslen på togtrafik.«

»De øgede frihedsgrader muliggør også, at operatørerne foretager driftsplanlægning indeholdende et større antal tog, der køres som overbelagte. Denne frihedsgrad vil forbedre driftsøkonomien for operatørerne (og forårsage et lavere subsidiebehov), men vil samtidig udgøre en negativ passagerkonsekvens. Under hensyntagen til disse konsekvenser kan det være fordelagtigt at sætte begrænsninger i forhold til denne andel fra trafikkøbers side.«

Kilde: Sektoranalyse for jernbanen af McKinsey & Company og Struensee & Co for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det skriver regeringen i sit udspil:

»Kunderne skal være i centrum i fremtidens jernbane. Derfor skal staten i højere grad lade private operatører køre tog, hvor kunderne efterspørger det til rimelige billetpriser. En ny markedsorienteret organisering af jernbanedriften er vejen til en mere effektiv og kundefokuseret jernbanesektor«.

»En mere effektiv, fremtidssikret jernbane med mere markedsbaserede løsninger vil frigøre betydelige midler til politisk prioritering. Regeringen ønsker, at en mere effektiv jernbane skal være til gavn for passagererne«.

»En friere og mere markedsorienteret togtrafik skal komme passagererne til gavn i form af en ny og dynamisk prissætning«.

»Togtrafikkens høje omkostninger er som nævnt ikke kun et problem for samfundet. I mindst lige så høj grad er det et problem for togpassagererne. Selv om staten betaler for en stor del af togtrafikken, smitter de høje omkostninger også af på tilsvarende høje billetpriser«.

Kilde: En fremtidssikret jernbane af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Prisstigninger på op til fire procent

McKinsey og Struensee regner i deres analyse med en gennemsnitlig prisstigning for passagererne på op til fire procent såvel som en øget andel af overbelagte tog med det såkaldte scenarie F.

»Det kan godt være, at man på nogle strækninger vil få højere priser og på nogle strækninger lavere; men så afspejler det jo efterspørgslen,« siger Villum Christensen.

Men McKinsey skriver om den mest deregulerede model, at billetprisen også gennemsnitlig bliver højere. Når du siger, at man skal tage den forudsigelse med et gran salt, så mener du, at det ikke bliver tilfældet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det kan jeg ikke vide. Men jeg tror, at man får en bedre udnyttelse af ressourcerne, når man bruger prismekanismen, som der er lagt op til i nogle af modellerne. Vi kan jo se i England, at togene har fået flere passagerer, selv om der er variable priser,« siger Villum Christensen.

Mens billetpriserne i Storbritannien er steget siden privatiseringen af togdriften i 1990’erne, er passagertallet efter en årrække med store problemer i togdriften mere end fordoblet.

Et gran salt

»Alternativet – at køre videre med den nuværende model – vil under alle omstændigheder være det ringeste, for i dag har vi et produkt, der både er dårligt og dyrt. Og så er det rigtigt nok, at der i en markedssituation kan være større variationer. Men at bide sig fast i et bestemt hjørne, som kan se negativt ud, er ikke særligt konstruktivt. For det må jo være den helhed, der kommer ud af det, der er central. Der er sikkert passagerer, der gerne betaler en højere pris, hvis de kan komme til at sidde ned i toget,« siger Villum Christensen.

Men rapporten siger jo ikke, at man med den mest deregulerede model betaler en højere pris til gengæld for en siddeplads. Rapporten siger netop, at man får højere billetpriser og samtidig overbelægning i togene. Kan Liberal Alliance godt acceptere en model, der ser sådan ud?

»Det tror jeg ikke på, at vi får. Nu skal jeg grave lidt længere ned i det her, men hvis det ser meget veldokumenteret ud, så går vi jo ikke med åbne øjne ind i en model… Som jeg sagde før, så skal man jo nok tage de modeller med et gran salt. At sætte flueben ved en bestemt model og så forudsige konsekvenserne, det tror jeg ikke på«.

Læs også: DSB afliver timemodellen: Nye eltog bliver ikke højhastighedstog

Ikke desto mindre har Transportministeriet jo bestilt analysen – og refererer løbende til den som det faglige grundlag for regeringens udspil for fremtidens jernbane. Hvorfor gøre det, hvis jeres politik snarere bliver bestemt af jeres egne fornemmelser?

»For at få et overblik over situation er det da en god måde at gøre det på. Det er ikke det samme, som at det er hugget i granit, hvordan tingene kommer til at foregå. Men man får præsenteret forskellige fordele og ulemper. Det er da et udmærket beslutningsgrundlag«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I vil med andre ord godt kunne acceptere en model, som McKinsey forventer giver overbelægning og højere billetpriser – ud fra en forventning om, at det alligevel ikke bliver tilfældet?

»Sådan vil jeg ikke sige det. Du får mig ikke til at sige, at nu går vi ind for en model, som giver passagererne ringere forhold«.

Regeringens udspil mere end antyder flere steder, at udspillet vil medføre billigere billetpriser for passagererne. Skal man tage det med et gran salt?

»Jeg tror, at det vigtigste er, at vi får et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det siger jo sig selv, når man frigiver markedet. Nogle steder vil man gerne betale lidt mere, andre steder kan man komme afsted lidt billigere, og så svarer det til efterspørgslen i højere grad end i dag. Det er da en positiv ting. Men du får mig ikke til at sige, at Liberal Alliance vil have, at togbilletterne bliver dyrere,« siger Villum Christensen.

Seks scenarier

I scenarie A videreføres den nuværende organisering, hvor DSB opererer på størstedelen af jernbanenettet under tæt politisk styring med en uændret kontraktform.

I scenarie B konkurrenceudsættes DSB’s nuværende trafik i ét samlet udbud. Krav til trafikomfang, service mv svarer til de krav, som i dag stilles til DSB i den forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Scenarie B indebærer dermed, at DSB ophører med at være togoperatør.

I scenarie C videreføres den nuværende organisering af DSB, men i forhold til scenarie A gives DSB frihed og opbakning til at gennemføre yderligere effektiviseringsinitiativer og øge det kommercielle fokus.

I scenarie D udbydes hele den statsligt indkøbte trafik i 6 trafikpakker. Scenarie D bibeholder politisk styring af trafikomfang, servicekrav mv. svarende til de krav, der stilles i den nuværende forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Operatørerne har dermed ikke mulighed for løbende at tilpasse trafikken til efterspørgslen eller gøre større brug af fx prisdifferentiering end det forudsatte i scenarie A.

I scenarie E udbydes den tilskudskrævende trafik i fem trafikpakker. Hovedstrækningen, som forventes at kunne drives med overskud, tildeles DSB. Hermed sikres det, at overskuddet forbliver i Danmark og kommer det danske samfund til gode. Scenariet indebærer, at DSB’s togdrift udskilles i et selvstændigt selskab, mens ejerskab over materiel, stationer og værksteder placeres i et nyt statsligt selskab.

I scenarie F gennemføres i videst muligt omfang markedsbaserede løsninger. Det indebærer, at operatørerne gives frihed til at tilpasse trafikomfang og takster i forhold til efterspørgslen. Trafikken udbydes i pakker på nettokontrakter, hvor de ikke-kommercielt bæredygtige strækninger udbydes med et krav om minimumsbetjening med betaling per passagerkilometer.

Kilde: En fremtidssikret jernbane af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Venstre: »Vi skal have lavere billetpriser«

Hos Venstre afviser transportordfører Kristian Pihl Lorentzen imidlertid, at partiet kan acceptere en model med overbelægning og højere billetpriser.

»Et af vores mål er, at vi skal have lavere billetpriser. Det store paradoks i Danmark er jo, at vi har nogle af verdens højeste billetpriser på togtransport, som samtidig suppleres med rigtig mange penge fra statskassen. Det er lige præcis det, vi skal gøre noget ved. Jeg synes, at der ligger et godt oplæg fra regeringen, men vi har ikke lagt os fast på en model,« siger han.

Læs også: Udbud af jernbanedrift kan blive begyndelsen på enden for 130 år med DSB-tog

Har I lagt jer fast på, at ikke vil acceptere en model med gennemsnitlige prisstigninger?

»Jamen vi ønsker ikke prisstigninger. Det her skal komme passagererne til gavn i form af både bedre kvalitet – forstået som bedre tog til tiden – og lavere billetpriser. Nu vil vi nærlæse grundlaget, før vi lægger os fast. Men det politiske mål er, at det skal komme passagererne til gavn. Det er et vigtigt mål for os, at passagererne får en stor del af gevinsten, samtidig med, at skatteyderne også får en gevinst,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

»Processuelt er det meget dårlig stil«

Socialdemokraterne er som udgangspunkt modstandere af højere billetpriser og øget overbelægning, siger transportordfører Rasmus Prehn.

»Nu er det jo begrænset, hvad man kan nå at gøre sig af tanker på to dage, mens politikerne er ude til møder i sommerlandet. Så jeg vil nødigt komme med ultimative udmeldinger nu. Men jeg ser ikke for mig, at vi skal have gennemsnitligt højere billetpriser eller en struktur med mere højere overbelægning. Det vil være en mærkelig vej at gå. Men der kan jo godt være elementer i udbud og deregulering, som kan bidrage positivt,« siger Rasmus Prehn, som samtidig stiller sig uforstående over for regeringens uventede præsentation af det nye udspil tirsdag.

»Det er en underlig stil fra regeringen. Vi har siddet i ugevis og forhandlet en aftale om udbud, togfond og nye tog til DSB. Vi har nærmest boet ovre i Transportministeriet i fire uger, og de nævner ikke med ét ord, at de er på vej med dette her udspil. Processuelt er det meget dårlig stil,« siger han.

Læs også: Transportforsker før nye forhandlinger: Togfonden eksisterer reelt ikke mere

Et flertal i Folketinget har for nyligt besluttet, at otte jernbanestrækninger skal sendes i udbud fra 2020. Seks af strækningerne er allerede i dag sendt i udbud og drives af Arrivas i Midt- og Vestjylland. De to nye strækninger, der skal udbydes, er Svendborgbanen og Vejle-Struer.

Ud over det processuelle aspekt, så satte jeres egen Magnus Heunicke jo som transportministerminister gang i en undersøgelse hos DSB, der skal belyse mulighederne for et fremtidigt udbud, og EU kommer også til at pålægge Danmark at konkurrenceudsætte passagertogdrift, så det er vel overordnet på sin plads, at der kommer gang i forhandlingerne?

Læs også: Ny jernbanepakke skal redde Europas stagnerende togtrafik

»Jo, og vi har jo også vist vores gode vilje ved at gå med i et bredt forlig om mere udbud om 14 dage siden. Så det er ikke sådan, at vi ikke er konstruktive eller medgørlige. Men vi vil selvfølgelige spørge kritisk ind til grundlaget, før vi falder på halen over et budskab om, at det altid er bedre med private aktører,« siger Rasmus Prehn.

Ingeniøren har tirsdag morgen bedt om at tale med Ole Birk Olesen om oplæggets mulige konsekvenser for passagererne og afventer fortsat svar.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
22. juni 2017 kl. 13:57

For nogle år siden lavede Teknologrådet en rapport om gratis kollektiv trafik. https://www.tekno.dk/pdf/projekter/gratis_offentlig_ transport/p06_gratis_offentlig_transport_rapport.pdf

Rapporten er spændende læsning, og vil nok rokke ved manges forestillinger om, at blot kollektiv transport bliver gratis, så vil bilisterne invadere busser og tog i stort tal. Det vil ikke være tilfældet. For nok forventes det, at antallet af rejsende vil stige med ca. 75%, men de nye passagerer vil fortrinsvis være gående og cyklister. Kun hver femte af de nye passagerer vil være en bilist, og det er ikke nok til at reducere biltrafikken med mere end nogle få procent.

Billetprisen er nemlig ikke det eneste, der betyder noget, når folk vælger transportmiddel. Ligeså vigtig er rettidighed, hyppighed, korrespondance, ventetid, komfort, og gangafstand.

Rapporten gør dog opmærksom på, at der er store lokale forskelle. I provinsbyer og i forstæder vil effekten være beskeden. Bedst ser det ud i Københavnsområdet og i de større byer, her vil bil- trafikken falde med ca. 10%, og dét giver jo mere ”luft” på vejene.

Den effekt, der kan opnås ved at gøre kollektiv transport gratis, står imidlertid ikke mål med hvad der koster: på landsplan 11-12 mia kr. om året. De penge kan gøre langt større nytte andre steder, og med en væsentlig større reduktion af biltrafikken til følge.

Målet er – viser erfaringerne fra fx Amsterdam, London, Stockholm og især Zürich – at der skal iværksættes en dobbeltstrategi, der på den ene side fremmer den kollektive trafik, cykling og gang, og samtidig begrænser bilismen. Kun således vil man kunne løse problemerne med held.

12
22. juni 2017 kl. 13:41

"Du får mig ikke til at sige, at nu går vi ind for en model, som giver passagererne ringere forhold"

"at sige" er kernen i budskabet. Virkeligheden ser vi stort på.

11
22. juni 2017 kl. 10:51

Ole Birk skylder at fortælle, hvad det er Arriva - hvis erfaringer beløber sig til togdrift på enkeltsporede jyske baner hvor der kører 1-2 tog i timen i hver retning - kan gøre bedre og billigere end DSB.

Nåeh, mon ikke Arriva's erfaringer fra en lang række andre lande tæller, og så det, at deres moderselskab hedder Deutsche Bahn (100% statsejet)

Men ellers er jeg helt enig i, at det er underligt, at Ole Birk mener den tyske stat - eller for den sags skyld - den svenske stat er bedre til at drive jernbaner i Danmark end den danske stat.

Der er jo reelt set ikke andre spillere i dette marked.

10
22. juni 2017 kl. 09:46

Se det nu i øjnene: LA's strategiske mål er at nedlægge al skinnebåren trafik i DK.

9
22. juni 2017 kl. 08:49

Det kan godt være at jeg køre den modsatte retning af tendenserne her. Men jeg syndes man skulle kikke på muligheden for at gøre alt kollektiv transport gratis. Alene besparelserne på administrativ personale vil betale for en god bid af kagen. Resten kan komme over på skattebilletten. Operatorerne kan stadigt godt være private der så bliver betalt af staten for hver person-kilometer. (Nok + et grundbeløb for de mere tyndtbefolkede områder) Det burte kunne flytte folk fra bilerne til tog/bus.

8
22. juni 2017 kl. 08:48

Katastrofalt, at vi her til lands har en trafikminister, der er så uvidende om det område, han ved skæbnens ugunst er sat til at forvalte. Det seneste eksempel på, hvor galt det står til, er Deadline d. 21.6., hvor Ole Birk skulle argumentere for at sende flere togstrækninger i udbud. Det slap han som sædvanlig ikke godt fra. Det der stod tilbage var en faglig set helt blank minister, hvis eneste interesse er, at skatteyderne skal slippe billigst muligt. Så må fanden tage sig af togtrafikken.

Blandt det meget Ole Birk ikke vidste, er, at det er Movia - ikke DSB - der fastsætter taksterne i hovedstadens kollektive trafik, og at det sker uden hensyn til, om S-togene køres af DSB eller af en "privat" operatør som fx det af Deutsche Bahn ejede Arriva. Vil ministeren ødelægge takst-samarbejdet for at få billigere billetter? For han kan ikke pille S-togene ud, uden også at tage busserne og lokalbanerne med. Har han spurgt Movia inden han søsætter sine planer?

Han vidste heller ikke, at DSB's S-tog rangerer blandt klodens 15 bedste bybaner, når det gælder regularitet, god service mv. Nok er billetter i den kollektive trafik dyre, men når det gælder S-togene, så får de rejsende også noget godt for pengene. Ole Birk skylder at fortælle, hvad det er Arriva - hvis erfaringer beløber sig til togdrift på enkeltsporede jyske baner hvor der kører 1-2 tog i timen i hver retning - kan gøre bedre og billigere end DSB.

Adspurgt om erfaringerne med togudbud, henviste Ole Birk til Arriva, men holdt mund med fiaskoen på Kystbanen. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var ham.

Ole Birk aner heller intet om hvilken fiasko det var, at sende tunnelbanen i Stockholm og S-togene i Berlin i udbud. Også her måtte det offentlige tage driften tilbage for at genoprette, hvad "private" havde kørt i sænk. Også her blev der afgivet alt for lave tilbud, og også her skulle fortjenesten hentes hjem ved at fyre ansatte, færre afgange (i Berlin 25 pct. færre tog), dårligere service, ringere vedligehold af togene osv. - altså den sædvanlige fremgangsmåde, når "private" skal overtage noget, som liberalisterne synes er for dyrt.

Hvilken operatør vil mon give sig af med at byde på S-tog, hvor der er ved at ske en omstilling til nye signaler? Og hvor der er planerne om at omstille S-togene til førerløse tog, der kører i metrodrift (stop ved alle stationer, som vil give et forudsigeligt passagertab)?

Ole Birk fik sig en kold afvaskning pga. Uber-sagen. Nu har han så brug for at vise manddoms kraft og initiativ - og så må de togrejsende undgælde.

En trøst er det måske, at trafikministre ikke sidder ret længe i sadlen. Forhåbentlig udskiftes Ole Birk når Løkke laver en ministerrokade efter nytår, og indsætter en minister, der dog kender lidt til området.

Pudsigt, at regeringen, der jo ellers sluger konsulentrapporter råd og ukritisk, som fx da en McKinsey-rapport overdrev, hvad der kunne "spares" ved at udlicitere vand, affald, gas mv. - en rapport, som forsyningsbranchen beskrev som særdeles mangelfuld og selektiv.

Nu kommer der så en rapport fra selvsamme McKinsey, der er mere nuanceret end gængs, og som medtager nogle af de risici, der er i forbindelse med et udbud. Straks så undsiges disse risici af Team Saxo Bank: Det er ikke det, vi vil høre, hedder det. Ta' nu ja-hatten på, og skriv det vi betaler jer for.

7
21. juni 2017 kl. 19:58

Når man har afhændet DSB til private efter den formel der læges op til fra Ministerens side - må den danne præcedens for overdragelse af vejnettet til private aktører. Når der er så mange bonusser, så skal det selvfølgelig udrulles til mange flere - og der er mange flere der køre i bil end tog. Overdragelsen af DSB er bare et pilotprojekt. Det er interessant der tales meget lidt om udlicitering af vejnettet, og de fordele der må ligge uopdaget hen. Det er et market der bare ligger og få sit fulde potentiale afdækket. Come on Ole Birk Olesen giv danskerne billig brobizz

6
21. juni 2017 kl. 19:04

@Bent:

8% af persontransporten i Danmark foregår med tog. 80% af persontransporten i Danmark foregår med bil.

Det er da sikkert rigtigt. Men kan vi lige få de tilsvarende tal for fx. pendling i Hovedstadsområdet. Måske andre kender nogle faktiske tal, men et bud kunne da sagtens være 33% bil, 33% cykel og 33% offentlig transport i de storkøbenhavnske kommuner.

Ministeren har lagt sig ud med halvdelen af befolkningen. De 8% som kører med tog (mig selv dagligt inklusivt) og de 42% som kører med bil men mener alle de andre bør køre med tog i stedet (hyklerne).

De som kører i bil vil sikkert gerne have lidt mere plads på vejene. Særligt dem som kører i hovedstadsområdet, for dér kan jeg godt berette om, at det ikke kan være så sjovt at være bilist i myldretiden.

Fra mine trafikingeniør venner ved jeg at bare ganske få procents stigning i trafikken på en næsten fyldt vej kan få gennemsnitshastigheden til at dale voldsomt. Så hvad er lige pointen i at få færre togpassagerer (i Hovedstadsområdet - de tyndtbefolkede egne af Danmark er et helt andet spørgsmål)?

Prøv at se på det sådan her: Beskatningen af biler og benzin bruges i tætbefolkede områder til at subsidiere tog, for at slippe for at bruge en masse penge og plads til at bygge flere veje. De rige kører i "luksus-godet" bilen, og de mindre rige tager bumle-ekspressen.

Det som er mest bekymrende ved artiklen er, at ministeren taler om at tilpasse udbud og efterspørgsel efter togydelser via højere priser. Hvilket tydeligt viser, at han slet ikke har forstået hvorfor vi har S-tog, metro og bus i hovedstadsområdet.

Hvad angår subsidier til transport i de tyndt befolkede områder: Tjah, ærgeligt hvis man er barn eller pensionist. Så må man jo blive hjemme, tage en taxa, eller vente på at robotbilerne kommer.

5
21. juni 2017 kl. 15:26

Har den liberale minister forstået dette koncept?

Det lyder på søforklaringerne som om han mener at høj efterspørgsel på en tjeneste (tog fra A til B) vil lede naturligt til lavere priser?

Det var ikke helt sådan de forklarede det da jeg havde økonomi - specielt ikke for noget som togtransport som har nogle naturlige begrænsninger i infrastrukturen...

4
21. juni 2017 kl. 14:13

8% af persontransporten i Danmark foregår med tog. 80% af persontransporten i Danmark foregår med bil.

Ministeren har lagt sig ud med halvdelen af befolkningen. De 8% som kører med tog (mig selv dagligt inklusivt) og de 42% som kører med bil men mener alle de andre bør køre med tog i stedet (hyklerne).

Som Berlingske skriver i dag; ministeren er modig.

3
21. juni 2017 kl. 13:44

Kunne godt fristes til at være enig, i at model DE kunne være genstand for et kompromis.

Jeg forstår til gengæld ikke præmissen om, at DSB skal have en rolle? I alt overvejende grad vil der ske en virksomhedsoverdragelse, hovedparten af personalet er vel tilknyttet den direkte drift.

En mulighed var også salg af operatørdelen, f.eks. til SJ. Men det vil som nævnt nok indebære et løfte om opretholdelse af noget trafik.

Hvis der skulle være enkelte i overskud, ja burde DSB måske allerede nu, sige farvel til dem.

2
21. juni 2017 kl. 12:56

Det er da simpel politik, at man foreslår en række scenarier, hvor de "yderste" modpoler er ikke-ønskværdige for nogen, så man får fokuseret diskusionerne på mere reelle kompromisser?

I dette tilfælde vil der næppe være politikere, der vil anbefale scenarie A og F. Der skal jo lissom ske noget med togtrafikken nu, og fuldstændig frie rammer, vil kræve markant anderledes krav til Banedanmark, hvis operatørerne taber penge på enhver beslutning Banedanmark måtte tage eller være skyld i. EU stiller krav om konkurrenceudsættelse, så man skal finde en rolle til DSB fremover, der både giver mening og er "lovlig" ift konkurrencereglerne - eventuelt kan DSB blive et nyt "A/S", der byder på den udbudte trafik i fri konkurrence.

Jeg tør godt vædde på, at meningen med analysen er, at fokusere diskussionen til en aftale, der indeholder elementer fra scenarie D og E, og at en overgangsløsning for DSB fra SOV til A/S vil ske i ly af at DSB beholder strækningen København - Aalborg, så længe som muligt, inden denne også ryger i udbud.

1
21. juni 2017 kl. 12:48
  • Regeringen får lavet en (dyr) skatteyderbetalt rapport, der dokumenterer de påstande, de gerne vil vide
  • Rapporten fremhæver et konkret problem, som kan føre til fordyrelser for brugerne
  • "PUHAAAA, det passer jo ikke med vores politik!", siger regeringen. "Den rapport er nok løgn."

Nettoresultat: Besparelser bliver indført, og danskerne skal selv betale regningen. Igen-igen-igen-igen-igen.

Hvis man nu havde en konkret holdning (ja, togdrifter bliver muligvis dyrere, men jeg mener stadigvæk det er værd at privatisere for at skabe mindre stat), så er det da et argument, man kan forholde sig til. Men det her er ansvarsfraskrivelse af værste skuffe. (Men ok, i dagens politik kan man jo bare få en Næse og arbejde videre!)