Det skal ikke tages alt for højtideligt, når den konsulentrapport, der udgør grundlaget for regeringens nye udspil til fremtidens togdrift, advarer om højere billetpriser og overfyldte tog. Det siger Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen. Transportminister Ole Birk Olesen, også fra Liberal Alliance, præsenterede i går regeringens oplæg til at udbyde togdriften i Danmark – og samtidig en analyse fra konsulenthusene McKinsey & Company og Struensee & Co, som danner baggrund for udspillet.
Analysen opstiller seks forskellige scenarier for 2030, der gennem forskellige udbudsmodeller nedbarberer statens tilskud til DSB. I den mest vidtgående model, det såkaldte scenarie F, sendes togtrafikken i åbent udbud og undergår samtidig en omfattende deregulering. Det udløser en besparelse for staten på op til 2,5 milliarder kroner årligt og bringer det statslige tilskud til togdriften ned på bare 0,3 milliarder kroner.
Læs også: Det med småt: Frit togmarked rammer passagererne
Berlingske
Der bliver i regeringens udspil talt meget om deregulering, markedsorientering og frihed for operatørerne. Skal man læse det sådan, at I lægger op til den mest vidtgående model?
»Man skal tage det med et gran salt, når en rapport skærer tingene ud i kasser og konstaterer, at en bestemt model får priserne til at stige med en bestemt procentdel. Forstå mig ret: Der er forskellige mulige retninger, og resultatet kan jo sagtens blive en kombination af flere forskellige ting. Jeg har set så mange analyser på dette her område. Og når man ser, hvordan den virkelige verden kommer til at se ud, så bliver man jo lidt hårdhudet over for forudsigelser om en bestemt udvikling med en bestemt model,« siger Villum Christensen. Det skriver Mckinsey og Struensee: »I scenarie F forudsættes operatørerne at få de mest vidtgående frihedsgrader til at optimere driften. Konkret vurderes passagererne i sidstnævnte scenarie potentielt at kunne forvente højere gennemsnitlige priser. Et højere gennemsnitligt takstniveau er en negativ konsekvens for alle passagerer og forventes generelt at reducere efterspørgslen på togtrafik.« »De øgede frihedsgrader muliggør også, at operatørerne foretager driftsplanlægning indeholdende et større antal tog, der køres som overbelagte. Denne frihedsgrad vil forbedre driftsøkonomien for operatørerne (og forårsage et lavere subsidiebehov), men vil samtidig udgøre en negativ passagerkonsekvens. Under hensyntagen til disse konsekvenser kan det være fordelagtigt at sætte begrænsninger i forhold til denne andel fra trafikkøbers side.« Kilde: Sektoranalyse for jernbanen af McKinsey & Company og Struensee & Co for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Det skriver regeringen i sit udspil: »Kunderne skal være i centrum i fremtidens jernbane. Derfor skal staten i højere grad lade private operatører køre tog, hvor kunderne efterspørger det til rimelige billetpriser. En ny markedsorienteret organisering af jernbanedriften er vejen til en mere effektiv og kundefokuseret jernbanesektor«. »En mere effektiv, fremtidssikret jernbane med mere markedsbaserede løsninger vil frigøre betydelige midler til politisk prioritering. Regeringen ønsker, at en mere effektiv jernbane skal være til gavn for passagererne«. »En friere og mere markedsorienteret togtrafik skal komme passagererne til gavn i form af en ny og dynamisk prissætning«. »Togtrafikkens høje omkostninger er som nævnt ikke kun et problem for samfundet. I mindst lige så høj grad er det et problem for togpassagererne. Selv om staten betaler for en stor del af togtrafikken, smitter de høje omkostninger også af på tilsvarende høje billetpriser«. Kilde: En fremtidssikret jernbane af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Prisstigninger på op til fire procent
McKinsey og Struensee regner i deres analyse med en gennemsnitlig prisstigning for passagererne på op til fire procent såvel som en øget andel af overbelagte tog med det såkaldte scenarie F.
»Det kan godt være, at man på nogle strækninger vil få højere priser og på nogle strækninger lavere; men så afspejler det jo efterspørgslen,« siger Villum Christensen.
Men McKinsey skriver om den mest deregulerede model, at billetprisen også gennemsnitlig bliver højere. Når du siger, at man skal tage den forudsigelse med et gran salt, så mener du, at det ikke bliver tilfældet?
»Det kan jeg ikke vide. Men jeg tror, at man får en bedre udnyttelse af ressourcerne, når man bruger prismekanismen, som der er lagt op til i nogle af modellerne. Vi kan jo se i England, at togene har fået flere passagerer, selv om der er variable priser,« siger Villum Christensen.
Mens billetpriserne i Storbritannien er steget siden privatiseringen af togdriften i 1990’erne, er passagertallet efter en årrække med store problemer i togdriften mere end fordoblet.
Et gran salt
»Alternativet – at køre videre med den nuværende model – vil under alle omstændigheder være det ringeste, for i dag har vi et produkt, der både er dårligt og dyrt. Og så er det rigtigt nok, at der i en markedssituation kan være større variationer. Men at bide sig fast i et bestemt hjørne, som kan se negativt ud, er ikke særligt konstruktivt. For det må jo være den helhed, der kommer ud af det, der er central. Der er sikkert passagerer, der gerne betaler en højere pris, hvis de kan komme til at sidde ned i toget,« siger Villum Christensen.
Men rapporten siger jo ikke, at man med den mest deregulerede model betaler en højere pris til gengæld for en siddeplads. Rapporten siger netop, at man får højere billetpriser og samtidig overbelægning i togene. Kan Liberal Alliance godt acceptere en model, der ser sådan ud?
»Det tror jeg ikke på, at vi får. Nu skal jeg grave lidt længere ned i det her, men hvis det ser meget veldokumenteret ud, så går vi jo ikke med åbne øjne ind i en model… Som jeg sagde før, så skal man jo nok tage de modeller med et gran salt. At sætte flueben ved en bestemt model og så forudsige konsekvenserne, det tror jeg ikke på«.
Læs også: DSB afliver timemodellen: Nye eltog bliver ikke højhastighedstog
Ikke desto mindre har Transportministeriet jo bestilt analysen – og refererer løbende til den som det faglige grundlag for regeringens udspil for fremtidens jernbane. Hvorfor gøre det, hvis jeres politik snarere bliver bestemt af jeres egne fornemmelser?
»For at få et overblik over situation er det da en god måde at gøre det på. Det er ikke det samme, som at det er hugget i granit, hvordan tingene kommer til at foregå. Men man får præsenteret forskellige fordele og ulemper. Det er da et udmærket beslutningsgrundlag«.
I vil med andre ord godt kunne acceptere en model, som McKinsey forventer giver overbelægning og højere billetpriser – ud fra en forventning om, at det alligevel ikke bliver tilfældet?
»Sådan vil jeg ikke sige det. Du får mig ikke til at sige, at nu går vi ind for en model, som giver passagererne ringere forhold«.
Regeringens udspil mere end antyder flere steder, at udspillet vil medføre billigere billetpriser for passagererne. Skal man tage det med et gran salt?
»Jeg tror, at det vigtigste er, at vi får et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det siger jo sig selv, når man frigiver markedet. Nogle steder vil man gerne betale lidt mere, andre steder kan man komme afsted lidt billigere, og så svarer det til efterspørgslen i højere grad end i dag. Det er da en positiv ting. Men du får mig ikke til at sige, at Liberal Alliance vil have, at togbilletterne bliver dyrere,« siger Villum Christensen. Seks scenarier I scenarie A videreføres den nuværende organisering, hvor DSB opererer på størstedelen af jernbanenettet under tæt politisk styring med en uændret kontraktform. I scenarie B konkurrenceudsættes DSB’s nuværende trafik i ét samlet udbud. Krav til trafikomfang, service mv svarer til de krav, som i dag stilles til DSB i den forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Scenarie B indebærer dermed, at DSB ophører med at være togoperatør. I scenarie C videreføres den nuværende organisering af DSB, men i forhold til scenarie A gives DSB frihed og opbakning til at gennemføre yderligere effektiviseringsinitiativer og øge det kommercielle fokus. I scenarie D udbydes hele den statsligt indkøbte trafik i 6 trafikpakker. Scenarie D bibeholder politisk styring af trafikomfang, servicekrav mv. svarende til de krav, der stilles i den nuværende forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Operatørerne har dermed ikke mulighed for løbende at tilpasse trafikken til efterspørgslen eller gøre større brug af fx prisdifferentiering end det forudsatte i scenarie A. I scenarie E udbydes den tilskudskrævende trafik i fem trafikpakker. Hovedstrækningen, som forventes at kunne drives med overskud, tildeles DSB. Hermed sikres det, at overskuddet forbliver i Danmark og kommer det danske samfund til gode. Scenariet indebærer, at DSB’s togdrift udskilles i et selvstændigt selskab, mens ejerskab over materiel, stationer og værksteder placeres i et nyt statsligt selskab. I scenarie F gennemføres i videst muligt omfang markedsbaserede løsninger. Det indebærer, at operatørerne gives frihed til at tilpasse trafikomfang og takster i forhold til efterspørgslen. Trafikken udbydes i pakker på nettokontrakter, hvor de ikke-kommercielt bæredygtige strækninger udbydes med et krav om minimumsbetjening med betaling per passagerkilometer. Kilde: En fremtidssikret jernbane af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Venstre: »Vi skal have lavere billetpriser«
Hos Venstre afviser transportordfører Kristian Pihl Lorentzen imidlertid, at partiet kan acceptere en model med overbelægning og højere billetpriser.
»Et af vores mål er, at vi skal have lavere billetpriser. Det store paradoks i Danmark er jo, at vi har nogle af verdens højeste billetpriser på togtransport, som samtidig suppleres med rigtig mange penge fra statskassen. Det er lige præcis det, vi skal gøre noget ved. Jeg synes, at der ligger et godt oplæg fra regeringen, men vi har ikke lagt os fast på en model,« siger han.
Læs også: Udbud af jernbanedrift kan blive begyndelsen på enden for 130 år med DSB-tog
Har I lagt jer fast på, at ikke vil acceptere en model med gennemsnitlige prisstigninger?
»Jamen vi ønsker ikke prisstigninger. Det her skal komme passagererne til gavn i form af både bedre kvalitet – forstået som bedre tog til tiden – og lavere billetpriser. Nu vil vi nærlæse grundlaget, før vi lægger os fast. Men det politiske mål er, at det skal komme passagererne til gavn. Det er et vigtigt mål for os, at passagererne får en stor del af gevinsten, samtidig med, at skatteyderne også får en gevinst,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
»Processuelt er det meget dårlig stil«
Socialdemokraterne er som udgangspunkt modstandere af højere billetpriser og øget overbelægning, siger transportordfører Rasmus Prehn.
»Nu er det jo begrænset, hvad man kan nå at gøre sig af tanker på to dage, mens politikerne er ude til møder i sommerlandet. Så jeg vil nødigt komme med ultimative udmeldinger nu. Men jeg ser ikke for mig, at vi skal have gennemsnitligt højere billetpriser eller en struktur med mere højere overbelægning. Det vil være en mærkelig vej at gå. Men der kan jo godt være elementer i udbud og deregulering, som kan bidrage positivt,« siger Rasmus Prehn, som samtidig stiller sig uforstående over for regeringens uventede præsentation af det nye udspil tirsdag.
»Det er en underlig stil fra regeringen. Vi har siddet i ugevis og forhandlet en aftale om udbud, togfond og nye tog til DSB. Vi har nærmest boet ovre i Transportministeriet i fire uger, og de nævner ikke med ét ord, at de er på vej med dette her udspil. Processuelt er det meget dårlig stil,« siger han.
Læs også: Transportforsker før nye forhandlinger: Togfonden eksisterer reelt ikke mere
Ud over det processuelle aspekt, så satte jeres egen Magnus Heunicke jo som transportministerminister gang i en undersøgelse hos DSB, der skal belyse mulighederne for et fremtidigt udbud, og EU kommer også til at pålægge Danmark at konkurrenceudsætte passagertogdrift, så det er vel overordnet på sin plads, at der kommer gang i forhandlingerne?
Læs også: Ny jernbanepakke skal redde Europas stagnerende togtrafik
Ingeniøren har tirsdag morgen bedt om at tale med Ole Birk Olesen om oplæggets mulige konsekvenser for passagererne og afventer fortsat svar.
