Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd

Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd

Halsnæs, Gribskov og Helsingør øjner store økonomiske gevinster og vækst ved at sandfodre Sjællands eroderede nordkyst og give den en bred riviera.

Det koster mellem 100 og 150 millioner kroner at beskytte Sjællands nordkyst mod yderligere erosion. Til gengæld stiger kystens værdi med næsten to milliarder kroner.

Det estimerer Institut for Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i et notat til de tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs, der står over for et krævende samarbejde om at beskytte deres kyster mod bølgernes ødelæggende kraft.

Stormen Bodil hærgede de fleste danske kyster og åd bl.a. Heatherhills skrænter, hvor lokalpolitikere og kystlav et halvt år senere inspicerer det ændrede landskab en stille junidag.

Læs også: Nordkyst-kommuner vil skabe ny riviera

Decemberstormen Bodil førte til ødelæggelser for 85 millioner kroner langs Nordsjællands kystlinje. Det fik formændene for de tekniske udvalg i de tre kommuner til at indlede det samarbejde, som i tirsdags udmøntede sig i et seminar, hvor byrådene i de tre kommuner diskuterede en fælles køre­plan for projektet, der bliver lagt frem for lodsejerne i 2015.

Byplanarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard havde forud for mødet nærstuderet nordkysten af Sjælland. Arkitekterne Eva Rasmussen og Dan Hasløv konkluderede, at der hver dag bliver tæret på strandene, og at løsningsforslaget skal sætte lighedstegn mellem kystbeskyttelse og kystudvikling:

»Når det koster så mange penge at beskytte kysten, skal området samtidigt gøres mere attraktivt og ikke blot beskytte kysten,« sagde de.

Af notatet ‘Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland’ fra Københavns Universitet fremgår det, at ‘den samlede beregnede gevinst af sandstrande langs hele nordkysten beløber sig til en ejendomsværdistigning på 1.870 millioner kroner. I Gribskov Kommune bliver stigningen 1.160 millioner, i Halsnæs 522 millioner og i Helsingør 189 millioner kroner.

På den ene side er der tale om estimater i den høje ende, fordi viljen til at betale for en nærliggende sandstrand formentlig daler, når hele nordkysten har brede sandstrande. På den anden side fanger beregningerne langtfra den samlede velfærdsøkonomiske værdi af sandstrande på nordkysten, for helårsejendommene var ikke med i undersøgelsen. Det var heller ikke strandenes brugere, som notatets forfattere forventer, at der vil komme en stor tilvækst af, hvilket igen vil føre til en udvikling af serviceindustrien i de tre kommuner.

Læs også: Istidsløsningen virker – fjern den!

I Halsnæs Kommune så borgmester Steen Hasselriis efter seminaret store vækstmuligheder i at kystbeskytte:

»Kystsikringen kan skabe vækst, ikke bare på turismeområdet, men også i forhold til vores bosætningsstrategier for både fastboende og sommerhusejere,« sagde han.

Læs også: Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

Efter seminaret sagde Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær:

»Vi står over for en stor udfordring. Mødet har understreget, hvor skrøbelig vores kyststrækning er. Det er et let påvirkeligt system, som vi skal passe på. Og det er en opgave, vi kun kan løse, hvis vi står sammen.«

I Gribskov hæftede Venstre-borgmester Kim Valentin sig særligt ved finansieringsdelen:

»Vi skal passe på, at særligt finansieringsdelen ikke trækker i langdrag. Nu skal vi i dialog med staten, lodsejere og kystsikringslav for at undersøge, hvordan vi bedst får finansieret en effektiv kystsikring,« sagde han:

»Det er ikke kun vores tre kommuner, men hele Danmark, der er udfordret af de voldsomme storme og orkaner. Så det er nødvendigt at finde holdbare løsninger,« tilføjede han.

Kommentarer (18)

Er det rimeligt at der skal bruges offentlige midler til at kystsikre private grundejeres ejendom?
Eller bør man koncentrere indsatsen der hvor der soleklart er fælles samfundsmæssige interesser? F.eks ved trafikanlæg, havne, bymæssige bebyggelser mv.

  • 5
  • 4

Så må kommunen gældsætte sig, og derefter hæve grundskylden på ejendommene for at finansiere det. Men mon ikke lodsejerne får mest i posen af at deres ejendomme stiger i værdi,i forhold til hvad de skal betale i skat løbende? Alternativet kan være at deres ejendomme må rives ned grundet erosion.

  • 4
  • 0