Kystsikring gør nordkystens sommerhuse 1.870 millioner mere værd

Halsnæs, Gribskov og Helsingør øjner store økonomiske gevinster og vækst ved at sandfodre Sjællands eroderede nordkyst og give den en bred riviera.

Det koster mellem 100 og 150 millioner kroner at beskytte Sjællands nordkyst mod yderligere erosion. Til gengæld stiger kystens værdi med næsten to milliarder kroner.

Det estimerer Institut for Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i et notat til de tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs, der står over for et krævende samarbejde om at beskytte deres kyster mod bølgernes ødelæggende kraft.

Stormen Bodil hærgede de fleste danske kyster og åd bl.a. Heatherhills skrænter, hvor lokalpolitikere og kystlav et halvt år senere inspicerer det ændrede landskab en stille junidag.

Læs også: Nordkyst-kommuner vil skabe ny riviera

Decemberstormen Bodil førte til ødelæggelser for 85 millioner kroner langs Nordsjællands kystlinje. Det fik formændene for de tekniske udvalg i de tre kommuner til at indlede det samarbejde, som i tirsdags udmøntede sig i et seminar, hvor byrådene i de tre kommuner diskuterede en fælles køre­plan for projektet, der bliver lagt frem for lodsejerne i 2015.

Byplanarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard havde forud for mødet nærstuderet nordkysten af Sjælland. Arkitekterne Eva Rasmussen og Dan Hasløv konkluderede, at der hver dag bliver tæret på strandene, og at løsningsforslaget skal sætte lighedstegn mellem kystbeskyttelse og kystudvikling:

»Når det koster så mange penge at beskytte kysten, skal området samtidigt gøres mere attraktivt og ikke blot beskytte kysten,« sagde de.

Af notatet ‘Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland’ fra Københavns Universitet fremgår det, at ‘den samlede beregnede gevinst af sandstrande langs hele nordkysten beløber sig til en ejendomsværdistigning på 1.870 millioner kroner. I Gribskov Kommune bliver stigningen 1.160 millioner, i Halsnæs 522 millioner og i Helsingør 189 millioner kroner.

På den ene side er der tale om estimater i den høje ende, fordi viljen til at betale for en nærliggende sandstrand formentlig daler, når hele nordkysten har brede sandstrande. På den anden side fanger beregningerne langtfra den samlede velfærdsøkonomiske værdi af sandstrande på nordkysten, for helårsejendommene var ikke med i undersøgelsen. Det var heller ikke strandenes brugere, som notatets forfattere forventer, at der vil komme en stor tilvækst af, hvilket igen vil føre til en udvikling af serviceindustrien i de tre kommuner.

Læs også: Istidsløsningen virker – fjern den!

I Halsnæs Kommune så borgmester Steen Hasselriis efter seminaret store vækstmuligheder i at kystbeskytte:

»Kystsikringen kan skabe vækst, ikke bare på turismeområdet, men også i forhold til vores bosætningsstrategier for både fastboende og sommerhusejere,« sagde han.

Læs også: Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

Efter seminaret sagde Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær:

»Vi står over for en stor udfordring. Mødet har understreget, hvor skrøbelig vores kyststrækning er. Det er et let påvirkeligt system, som vi skal passe på. Og det er en opgave, vi kun kan løse, hvis vi står sammen.«

I Gribskov hæftede Venstre-borgmester Kim Valentin sig særligt ved finansieringsdelen:

»Vi skal passe på, at særligt finansieringsdelen ikke trækker i langdrag. Nu skal vi i dialog med staten, lodsejere og kystsikringslav for at undersøge, hvordan vi bedst får finansieret en effektiv kystsikring,« sagde han:

»Det er ikke kun vores tre kommuner, men hele Danmark, der er udfordret af de voldsomme storme og orkaner. Så det er nødvendigt at finde holdbare løsninger,« tilføjede han.

Kommentarer (18)

Er det rimeligt at der skal bruges offentlige midler til at kystsikre private grundejeres ejendom?
Eller bør man koncentrere indsatsen der hvor der soleklart er fælles samfundsmæssige interesser? F.eks ved trafikanlæg, havne, bymæssige bebyggelser mv.

  • 5
  • 4

Så må kommunen gældsætte sig, og derefter hæve grundskylden på ejendommene for at finansiere det. Men mon ikke lodsejerne får mest i posen af at deres ejendomme stiger i værdi,i forhold til hvad de skal betale i skat løbende? Alternativet kan være at deres ejendomme må rives ned grundet erosion.

  • 4
  • 0

Der er næppe nogen på Nordkysten der vil se drænslanger stikke op af sandet hist og pist.
Og DF lader vel ikke samfundet betale endnu engang, for et forsøg som ikke viste sin berettigelse???

Så lad lods ejerne betale, det er dem der vinder på det.
Det er en konservativ og venstre bormester i de 2 af 3 kommuner, de vil vel ikke ligge andre til last??
Her må der være brugerbetaling.

  • 4
  • 0

Du har pricipielt ret i at det bør være lodsejerne selv der skal betale. Men så mangler vi lige noget harmonisering. Hvorfor er det at alle skatteborgere i Danmark skal være med til at betale kystsikringen ved vestkysten, så bør denne vel med rette lukkes ned.

Derudover ligger der jo en potentiel problemstilling i at kysterne er reguleret og styret af Kystdirektoratet, så hvis hver parcelejer skal ansøge kystdirektoratet om tilladelse, kan jeg se en potentiel flaskehals, samt problemet med at der dukker 1000 vis af løsninger op, både gode og mindre gode.

  • 7
  • 2

Sandfodring vil ændre havbunden på nordkysten betragteligt og det lyder ikke som om de har på medtaget økonomiske følger ved at ødelægge det nuværende havmiljø på nordkysten.

Så vidt jeg ved er der lige nu en stor biodiversitet på nordkysten pga. uens artet havbund med stenrev osv. og mange lystfiskere, undervandsjægere valfarter eller køber sommerhuse på nordkysten pga. det gode fiskeri med havørreder, pighvarre, skrubber, ål, multer osv.

Det er også en mulighed at sandfodring vil påvirke ehvervsfiskeriet i et vist omfang, hvilket også vil være et minus i regnestykket. Hvilke undersøgelser er der lavet omkring dette?

Nordkysten er derved allerede meget attraktiv for en del mennesker (naturinteresserede, fiskere osv.). Ren sandstrand vil blot tiltrække andre typer af mennesker og ikke nødvendigvis flere.
Ved at lave en ren sandbund ved kysten vil nuværende biodiversitet højst sandsynligt ødelægges, og det ville da være pænt ærgeligt for os alle.
Sandsugning er også mindst ligeså ødelæggende for havbunden som trawling. Siden der har været trawlforbud i Øresund er torskebestanden kommet tilbage fra at være ikke eksisterende. Så det er ikke kun kysthavbunden der vil blive ramt af denne slags kystsikring.

Alternativt er stensikring måske en dyrere løsning kortsigtet, men burde være klart bedre økonomisk og miljø mæssigt i det lange løb. Man burde stærkt overveje andre løsninger end sandfodring på sjællands nordkyst.

Det kan godt være det virker på vesterhavets udprægede sandbundskyster, hvor havbund forandringen vil være minimal, men på nordkysten er der en anden slags havbund som bør bevares for at nuværende mennesker i Danmark såvel som vores efterkommere også har lidt natur tilbage de kan tage ud og opleve.

Vær venlig og inddrage ovenstående parametre i jeres beslutningsgrundlag.

  • 8
  • 1

Jeg gad godt vide hvad de tænker i Lønstrup. Her må man som bekendt samle bedstemors knogler op nedenfor Mårup kirke efter stormen. Naturen skal gå sin gang...

Men det skal den åbenbart ikke det koster de mest velbjergede københavnere noget.

  • 4
  • 7

Ingen tiltag vil være uden konsekvenser for det berørte miljø.

Lodsejere bidrager vel allerede via en øget grundværdi og dermed beskatningsgrundlag. Men de store ubeboede strækninger kræver en anden finansiering.

Stensikring med langsgående kunstige rev tæt på kysten er muligvis effektivt, men det er næppe svaret alle steder - og stenene kommer jo også et sted fra - der også bliver berørt når de fjernes.

Kunstige moler ud fra kysten - både af sten og af nu rådnende træpæle ses en del steder. Det er ikke smukt og bryder stranden op. Er de effektive ?

Med idehatten på...
Måske kan det gøres mere attraktivt og effektivt !?
- Kunstige rev 200-500 m fra kysten og,
- 25 - 50 meter i bredden på langs med kysten,
- med 100 meters mellemrum.
- stikker et par meter op og,
- har relativt dybt vand på landsiden så de både er synlige for sejlere og mulige at fortøjre til fra landsiden.

De bryder stormbølger med deres placering og stejle form på havsiden og med deres stejle væg og kunstige små grotter på landsiden, virker de som fiske- og dykkerparadis lavet i beton formet som klipper.

Det lyder sikkert rædselsfuldt i nogles øre, men hvis det virker og tiltrækker dykkere til hele kysten kan det måske vise sig at tjene flere formål - herunder tjene pengene hjem i et vist omfang.

Det er nok et 100-års projekt, men til gengæld vil landet/Danmark ikke skrumpe.

  • 2
  • 1

...jeg tænkte straks Nord Jylland. Men nå nej... Danmark det er en lille ø mellem Jylland og Sverige, det havde jeg helt glemt...:-)

  • 2
  • 0

Siden stormen BODIL hærgede sjællands nordkyst har kystkommunerne været udsat for et veritabelt lobbybombardement af sandforingslobbyen. Kommunerne har desværre lyttet mere til lobbyisterne end til deres skatteborgere langs kysten: Den primære interesse for en ejendomsejer ved vandet er at udføre en tilstrækkelig skræntfodssikring her og nu ! Denne løsning forhindres desværre af kystdirektoratet og kystdirektoratets konsulenter.

Sandforing kan muligvis være en løsning langs jyllands vestkyst. Sandforing langs nordsjællands kyst vil være en naturmæssig og miljømæssig katastrofe. Sandforingen kan sandsynligvis virke ved en løbende "naturlige" kysterosion langs en homogen kyststrækning med stabile vindretnnger og vindstyrker. Hvad vi oplevede ved BODIL, var en kombination af ekstrem højvand og høje vindhastigheder fra nord over flere dage...en sandforing ville være virkningsløs...

Sandforingen vil udelukkende have effekt på de konsulentfirmaer der år efter år skal lede sandflugten fra Liseleje til Helsingør. Når der argurmenteres med "riveria" og "turistinteresseer" er det et falsum der blot har til formål at argurmentere for finansieringen af sandforingen over ejendomsskatter. Grundejere langs kysten betaler i forvejen rigeligt i skat og vil foretrække at udføre egen kystsikring.
Lad os få gennemført en sammenhængende skræntfodssikring. Om 30 år når forskningen har anlyseret de nye forhold kan vi diskutere sandforing igen...

  • 1
  • 1

Godt indspark.

Bølgebrydere og stenrev. Jeg foreslår at de i det mindste overvejer at anlægge bølgebrydere og stenrev i forbindelse med kystsikringen. Af importerede granit-blokke (evt. betonelementer støbt til formålet). Af flere grunde:

  • De vil være en løsning der holder i mange år fremover, hvorimod sandfodring som regel kun er en midlertid løsning der skal gentages indenfor få år.
  • At importere sten er meget vigtigt, så man ikke fjerner vigtige stenrev andet steds fra.
  • Vi mangler i den grad stenrev og gerne de hule-dannende. Fordi mange desværre er fjernet fra vores farvande med stenfiskeriet det seneste århundrede. Fordi de skaber livsbetingelser for vigtige konsumfisk. fordi de skaber forudsætningerne for en meget stor biodiversitet der ellers ikke har nogen chance. Fordi de kan bekæmpe algeblomst (til en vis grad).
  • De store havne og mole-anlæg rundt omkring i landet (f.eks. her i Aarhus), netop har vist at triste miljø-situationer kan bedres over en temmelig kort årrække med de nye sten-anlæg (4-7 år).
  • Stenene kan desuden give interessante undervands-oplevelser, som både lokalbefolkningen og evt. turisterne kan få glæde af. Undersøg f.eks. mere om Als Stenrev som et illustrativt eksempel.
  • 2
  • 0