Kystdirektoratet vil stoppe havets fråden med usædvanlige sandbunker
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kystdirektoratet vil stoppe havets fråden med usædvanlige sandbunker

En ny opskrift på at redde Danmark fra at blive ædt af bølger lyder angstprovokerende simpel. Og nej - der er ikke tale om drænrør. I stedet for at smide en masse mindre bunker sand ind på kysten hvert år, så overvejer Kystdirektoratet at dumpe en enorm bunke sand i den ene ende af de danske kyster og lade strøm, vind og bølger fordele sandet ned langs kysterne.

Men hvad der lyder simpelt og grænsende til dovenskab kan blive en millionbesparelse og en fordel for både fugle og sæler. Alene i Gribskov Kommune på en strækning på cirka 20 kilometer mellem Tisvildeleje og Munkerup kan der spares omkring en million kroner om året, vurderer kystteknisk chef i Kystdirektoratet Per Sørensen. Og besparelsespotentialet er stort, når Danmark årligt bruger knap 86 millioner kroner årligt på sandfodring og anden kystsikring på udsatte kyststrækninger.

»Vi tror, det kan give millionbesparelser og mindre forstyrrelser for både fugle og flora. Jo mindre sand vi skal pumpe ind langs kysten, jo færre fuglereder risikerer vi at dække til. Og med sandmotoren er det naturen selv, der fordeler sandet,« siger Per Sørensen, der sammen med to kystteknikere netop har besøgte et hollandsk arbejde med en sandmotor cirka 25 kilometer nordvest for Rotterdam.

Læs også: Sådan virker den hollandske sandmotor

21 kubikmeter sand mod klimaforandringer

I øjeblikket er det hollandske vej- og kystdirektorat Rikzwaterstaat nemlig i fuld gang med at smide det sidste sand på en sandmotor med i alt 21 millioner kubikmeter sand. Sandmotoren er første skridt i en ny hollandsk strategi om at gøre strandene bredere og klitterne højere for at dæmme op for fremtidens klimaforandringer. Og sandmotoren var netop en af anbefalingerne fra den såkaldte Delta-komitee, der var nedsat af den hollandske regering til at finde nye løsninger til beskyttelse af kysterne.

I Holland er der udsigt til en besparelse på 300 millioner kroner med sandmotoren, der bliver udformet som slags stor tange, der vokser ud fra stranden og langs med kysten. Tangen vil i starten rage omkring tre meter op over havniveau og stranden bliver forbundet til tangen med en mindre tange eller sandvej, der rammer den store tange cirka på midten og skaber en naturlig sø. Søen vil de første år være hjemsted for fugle, mens sandmotoren med tiden bliver revet i stykker og efterlader en langstrakt ø, hvor sæler får fred for strandgæster.

Computermodeller skal vise potentialet bag sandbunke

I Danmark har Kystdirektoratet haft kig på principperne bag en sandmotor lige siden 1993, hvor direktoratet begyndte at arbejde mere videnskabeligt med teknikker til at sandfodre.

Hvor en sandmotor groft sagt er en meget stor bunke sand, så har fynboerne allerede gennemført sandfodring med mindre sandbunker, men ud fra princippet om at lade strøm, vind og bølger fordele det ned langs kysten.

På Fyn bliver sandet dumpet direkte på stranden og erfaringerne viser, at teknikken bag sandfodringen giver håb om besparelser, fremgår det af en evalueringsrapport af forsøget foretaget af Cowi.

»Men i øjeblikket er udfordringen med en stor sandmotor, at den koster mange penge i engangsudskrivning, mens der går 10 til 20 år, før man ser gevinsterne og besparelserne,« siger Per Sørensen.

Og det hænger dårligt sammen med de nuværende krav til kystbeskyttelse på eksempelvis den jyske vestkyst, hvor kystdirektoratet og kommunerne sammen skal dokumentere, at de overholder en række krav til vedligeholdelsen af strandene hvert femte år.

Men kampen for en dansk sandmotor fortsætter. Og nu går Kystdirektoratet sammen med Dansk Hydraulisk Institut (DHI), DTU og Geografisk Universitet om at søge Strategisk Forskningsråd om midler til at lave en række computermodelleringer af, hvordan en sandmotor vil fordele sandet langs de danske kyster.

»Vi laver ikke den store sandbunke endnu, men trenden går i den retning,« siger Per Sørensen.

Gennem mange år haft man brugt sandfodring langs Floridas kyster. Men måske ingen i Kystinspektoratet har holdt ferie der?

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvordan de gør i Florida. Men I Danmark har man, så vidt jeg ved også brugt sandfodring i mange år.

Artiklen handler om en smartere måde at gøre det på.

  • 1
  • 0

Kystdirektoratet vil stoppe havets fråderi med...

  • det er første gang, jeg ser 'fråderi'!? Er der mon tale om en hybrid af 'frådSeri' og 'fråden'? :)
  • 1
  • 0