I fredags, mens ‘Bodil’ stadig ruskede godt og grundigt i Danmark, meldte DMI, at stormens eftervirkninger ville sætte skelsættende rekorder i form af rekordhøje vandstande i de lavtliggende dele af Roskilde, Holbæk og Hornbæk. Men de varslede 100 år viste sig langtfra at holde stik.

I dag kan Kystdirektoratet slå fast, at Hornbæk og Roskilde blev ramt af en 1.000-års hændelse, København af en 400-års hændelse og Holbæk af en 300-års hændelse. I alt blev syv steder ifølge Kystdirektoratets senior-kysttekniker Holger Toxvig ramt af 100-års hændelser.

I morgen vil Stormrådet afgøre, hvilke områder der har været ramt af stormflod. Rådet vil på et kort afmærke, hvor beboerne derfor er berettiget til erstatning. Allerede nu kan Ingeniøren imidlertid på grundlag af udtalelser fra Holger Toxvig, der også er sagkyndig for Stormrådet, fortælle, at stormfloden var så ekstrem, at den skabte ikke bare 100-års, men 300-, 400- og 1.000-års hændelser.

»Vi har indsamlet ekstremvandstande, dvs. højeste vandstand, på samtlige knapt 70 stationer, hvor der bliver målt vandstande rundt omkring i Danmark. I forhold til de seneste højvandsstatistikker, som Kystdirektoratet udarbejdede i 2012, har vi vurderet, hvor sjælden vandstanden er. Vi vurderer, at vandstandene i Hornbæk og Roskilde var så ekstreme, at det sker sjældnere end hvert 1.000. år.«

»København blev ramt af en 400-års situation og Holbæk af en 300-års situation,« tilføjer Holger Toxvig.

Det er især de lavtliggende dele af Nordsjælland, Roskilde Fjord, Isefjord og København, der blev ramt af rekordstore oversvømmelser i form af stormflod.

Ifølge § 2. i stormflodsloven er definitionen på en stormflod en ‘oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år.’

Det har altså ikke noget at gøre med hastigheden, hvormed oversvømmelsen sker, når Stormrådet efter planen i morgen afgør, hvilke områder, der har været ramt af stormflod, og hvor beboerne derfor er berettiget til erstatning.

»Vandstanden i Roskilde var 2.06 meter over daglig vande. Og når statistikken viser, hvor hyppigt 0 overskrides med 2 meter, kan man jo se, at den er helt oppe og ringe,« siger Toxvig.

Han skynder sig at tilføje, at selv om 1000-års hændelser derfor burde indtræffe med 1.000-års mellemrum, faktisk sker hyppigere:

»De statistikker, vi bruger, er udarbejdet på grundlag af vandstandsdata indsamlet i nyere tid. I København er der indsamlet data tilbage fra 1870. I Roskilde begyndte man langt senere. Selvfølgelig er en statistik, baseret på 150 års data, stærkere end en, der er baseret på 15 års data. Men i forhold til Stormrådets opgørelser er det, der betyder noget, om det er sjældnere end hvert 20. år. Så om det er en 100-, en 500-års eller en 1.000-års-situation, er i grunden ikke så vigtig,« forklarer Holger Toxvig.

Ifølge DMI's statistikker er der tale om en 100-års hændelse, når vandet i Roskilde, Holbæk og Hundested stiger til henholdsvis 150, 180 og 160 cm over det normale. Men instituttet forudså, at vandet alle steder ville stå omkring to meter over normalen. Og det kom til at holde stik. Holger Toxvig vurderer, at forudsigelserne har ramt godt:

»Uden at kunne huske specifikt, hvad vandstanden i Roskilde ville ende på, så har den jo hele tiden været meldt ud som en hårdt ramt lokalitet. Det er mit indtryk, at forudsigelserne var ret præcise.«