Kystdirektoratet advarer om dobbelt så voldsomme stormfloder i fremtiden

Stormflod rammer hele landet, men skaderne er voldsommest i København Illustration: Claus Bech/Scanpix

I fremtiden vil de voldsomste stormfloder - de såkaldte 100-års stormfloder - ramme med dobbelt så voldsom kraft.

Eksempelvis vil op mod 23.000 københavnere blive berørt af oversvømmelserne, hvis byen bliver ramt af en 100-års stormflod i 2063, mens det i dag kun vil være 12.000. Og mens prisen for skaderne i dag vil ligge på lige knap 2 milliarder kroner, vil den i 2063 være over 4 milliarder kroner.

Det viser data fra Kystdirektoratet, ifølge DR.

Som navnet antyder, rammer 100-års stormfloderne kun cirka en gang hvert 100. år. I fremtiden skal vi imidlertid regne med, at de kommer med helt ned til 20 års mellemrum.

Det skyldes ifølge Kristine Skovgaard Madsen, forskningschef ved DMI, at klimaforandringerne får vandstanden til at stige.

»Når vandstanden står højere, skal der mindre blæsevejr og mindre tidevand til, før det giver oversvømmelse,« siger forskningschefen.

«Vi kan være sikre på, at havvandet bliver ved med at stige i mange hundrede år frem i tiden. De stigninger, vi kigger på, vil påvirke vores byer i fremtiden,« fortæller hun til DR.

Prognosen fra Kystdirektoratet gælder ved en global temperaturstigning på 3,7 grader i år 2100. Hvis den globale CO2-udledning nedsættes, og de globale temperaturstigninger dermed bliver mindre, vil truslen fra stormfloderne også blive mindsket.

Kommunerne kæmper med klimatilpasning

For at komme fremtidens voldsomme vejr til livs afsatte regeringen i år 350 millioner kroner ekstra på finansloven til kystbeskyttelse.

Samtidig er 27 kommuner i gang med at et større planlægningsarbejde, så de i fremtiden kan beskytte sig imod de voldsomme stormfloder. Her kan de søge hjælp i Kystdirektoratets kort.

Når det kommer til klimatilpasning i forhold til skybrud, kan kommunerne imidlertid ikke søge hjælp hos hverken regeringen eller Kystdirektoratet.

I 2013 blev det nemlig besluttet, at skybrud var noget, kommunerne selv skulle håndtere. Den beslutning er tidligere blevet kritiseret i Ingeniøren af DTU-professoren Karsten Arnbjerg-Nielsen.

»Den største skade, der kommer i Danmark på grund af oversvømmelser, skyldes skybrud, men i Danmark har man valgt at sige, at oversvømmelsesdirektivet ikke gælder her. Det er en meget mærkelig måde at implementere et direktiv på,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DR-linket henviser til at 'kystdirektoratets prognose for 2065 tager udgangspunkt i et af de værste klimascenarier (RCP 8.5) for at være sikker på at kunne beskytte byerne godt nok. Ifølge scenariet vil temperaturen stiger med 3,7 grader omkring år 2100.' Dvs så digebyggere kan være omkring 400 procent på den sikre side - det er jo betryggende.

  • 5
  • 7

De 3,7 grader i 2100 svarer til 2 til 2,5 gange mere CO2 i luften fra nu af, altså en øgning fra 400 til 800ppm minimum. Det er en årlig stigning på 5ppm, hvor den for tiden er 2,5ppm. Da kun halvdelen af det vi udleder bliver i luften skal vi udlede CO2 svarende til 10ppm, eller 75Gt om året. I øjeblikket udleder vi 37Gt om året. Der skal virkelig graves og bores meget udover at det også skal brændes af.

Ovenstående skøn viser, at vi får meget travlt hvis vi skal nå det. RCP 8.5 er noget modellerne bliver testet med til sammenligningsformål, og resultaterne er let tilgængelige, så man ikke bhøver at lave kørslen selv.

  • 8
  • 17

Er der nogen der kan forklare nedenstående? Er det fordi at vi ikke opskriver 10, 20 og 30 års hændelser ift. Klima udvikling, men fastholder en vandintenitet som var gældende fx i år 2000?

"Som navnet antyder, rammer 100-års stormfloderne kun cirka en gang hvert 100. år. I fremtiden skal vi imidlertid regne med, at de kommer med helt ned til 20 års mellemrum"

  • 11
  • 0

De nyeste tal jeg har fundet for produktionen af fossile brændsler, alt målt i Gt/år:

Kul 8

Olie 4

Gas 2,6

Med et slag på tasken udleder de alle omkring 3kg CO2/kg brændsel. Det bliver mere end 37Gt, men ikke alt går til almindeligt forbrug og tælles med.

  • 6
  • 11

Hej Mathias, Det er netop som du skriver at basis intensiteten ikke ændres (særlig tit) . Der laves engang imellem små ændringer til intensiteten. Men de største ændringer indarbejdes via sikkerhedsfaktorer og klimafaktorer.

Nogen (muligvis norm-udvalg?) har formegentlig vurderet at dette giver den bedste kontinuitet og forståelse over tid samt fleksibilitet i forhold til forskellige klimamodeller.

Men det er misvisende for mening mand at x års (regn, stormflod mm.) hændelse sker hyppigere end hvert x'te år.

  • 6
  • 0

Hvorfor blive ved med at tale om 100 års hændelser, når det tilsyneladende er noget der sker hvert 10. år, eller endda oftere? I 2012 aftalte Thorning-regeringen med kommunerne, at de året efter skulle udarbejde "klimatilpasningsplaner, med en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen." Samtidig fik kommunerne lov til at hæve udgifterne til klimatilpasning af spildevandssystemet med 2,5 mia. kr. Aftalen indeholdt ikke krav om, at kommunerne også skulle gå i gang med at klimasikre. Tre år senere havde de fleste kommuner kortlagt risiciene, men kun 57 kommuner havde lavet handlingsplaner. Endnu færre - 38 - havde en tidsplan for gennemførelsen af indsatserne. Kun 21 kommuner vidste, hvad det ville koste, og hvordan de ville finansiere tiltagene. Kommuner langs et vandrigt åløb kan ikke (vil ikke`) samarbejde om at bekæmpe oversvømmelser. Holstebro er én af de kommuner, der hyppigt oversvømmes, men se til om de kan få de kommuner, der er en del af Storåens bagland til at samarbejde. Nada. I Concitos notat "Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner", hedder bl.a., "at kommunerne er delvis i gang med en teknisk, økonomisk og kompleks dagsorden… håndteringen af de samlede risici på såvel kommunalt som statsligt niveau er fortsat utilstrækkelig…(og) en meget uensartet tilgang til udfordringen samt mange benspænd i de eksisterende rammebetingelser – særligt i relation til videns- og lovgrundlaget samt finansieringen"…Den nuværende indsats står ikke mål med udfordringen. En regionalisering i fælles vandoplande og kyststrækninger, såfremt en helhedsorienteret og ensartet robust indsats skal kunne skabes, anbefales.. Endnu hårdere end Concito, er Ingeniørforeningen i vurderingen af statens klimastrategi: Forfejlet, uforpligtende, upræcis og ineffektiv. Staten skal blande sig mere, fx med en helhedsorienteret klimasikring, samt tilvejebringe et opdateret klimascenarie, og en prioriteret risikovurdering. Og ikke mindst, skal anlægsloftet enten afskaffes, eller hæves betydeligt. Heller ikke det kom med i forståelsespapiret i 2019 Danske beslutningsstagere bør lære af Sverige og Holland, hvor der tages seriøst fat på udfordringerne. Her har man i de seneste 10 år gennemarbejdet den relevante lovgivning og regler, for at kunne integrere klimatilpasningen bedst muligt. Finansieringen sker via takster, samt nationale og regionale skatter. I begge lande spiller det regionale niveau en betydelig rolle. I Sverige er det Meteorologiske og Hydrologiske Institut det nationale centrum for klimatilpasning og koordinerer klimatilpasningen. Det er også i Sverige, at der nu er forbud mod at bygge i udsatte kystområder. Her i landet gør vi som englænderne, og tillader fortsat byggeri i oversvømmelsestruede områder. Herved pådrager kommunerne sig et erstatningsansvar, som de helt sikkert vil snakke sig fra, hvis det skulle blive aktuelt. Rotterdam har lavet detaljerede beskrivelser af de områder, der vil blive oversvømmet, og tilpasset planer specifikt hertil. Især i den indre, tæt bebyggede del af byen er der ”vandpladser”, designet som bassiner, der er tørre 90 pct. af året. De sidste 10 pct, fyldes de med vand, og kan bruges som vandlegepladser. Der er anlagt ”vandveje” som fungerer som bassiner, p-pladser og lign. - i samspil med grønne og blå tage dvs. tage, der kan fungere som midlertidig bassiner til at holde og forsinke vandet. Kommunerne er dog ikke alene om at løbe fra ansvaret. Staten overtrumfer dem alle ved Jyllings Nordmark, idet staten i de sidste ti år eller mere, har afvist at etablere et højvandsspærre nord for Frederikssund.

  • 8
  • 0

2012: "Heraf fremgår det, at årsagen til flere og større oversvømmelser i de indre danske farvande de kommende år udelukkende vil kunne henføres til den stigning i middelhavstanden, der sker med tiden". og "Kristine Madsen bekræfter, at dette [i 2017] stadig er opfattelsen"

hvilket jo da kræver, at den 'middelhavstand' skal stige langt mere end den faktisk gør (se #3) - men selvfølgelig, hvis man påstår at RCP 8.5 er det sandsynlige scenarie, kan man påstå næsten hvad som helst om 'middelhavstanden'

  • 3
  • 8

Det meste af det der bygges, og i nyere tid er blevet bygget, kystnært er alligevel øjebæer, som ikke vil blive savnet. På diverse Brygger i København og de nedlagte industrihavne i provinsen f.eks.

  • 12
  • 3

De ord kan give nogle misforståelser, for hvad er det der er dobbelt? I artiklen ser man efterhånden at det ikke er vandstanden der fordobles, men det oversvømmede areal, og det kan jo med 1cm højere vandstand gå lige fra ingenting til en mangedobling. Helt afhængigt af hvor langt man skal fra kysten før landet er blevet 1cm højere.

Det var godt i indlæggene at få afklaret, at de blot regner med at det er stigende hav der regnes på inklusive et åbenbart konstant bidrag ved stormfloder, som ikke forventes værre.

  • 4
  • 9

DR-linket henviser til at 'kystdirektoratets prognose for 2065 tager udgangspunkt i et af de værste klimascenarier (RCP 8.5) for at være sikker på at kunne beskytte byerne godt nok

vedrørende RCP 8.5:

As Zeke Hausfather and Glen Peters write in Nature, the highest emissions scenario commonly used in research to represent a “business as usual” trajectory into the future “becomes increasingly implausible with every passing year.”

https://rogerpielkejr.substack.com/p/the-u...

  • 2
  • 8

“becomes increasingly implausible with every passing year.”

RCP8.5 er et testscenarie, der måske skulle ligne et ekstremt tilfælde, men det køres rutinemæssigt, og at nogle forskere bruger det til en sort prognoser, siger mere om dem end om RCP8.5.

P.S. Klimamodeller kan ikke sige hvad der sker uden ændring i drivhhusgasser. De testes netop uden ændringer, for at se om de "driver". Det er fornuftigt nok, men afskærer modellerne fra at vise om klimaet kan ændre sig uden ændring i drivhusgasser. Disse testrun foretages med konditioner fra midt i 1800, men jeg kunne godt tænke mig at se om de måske "driver" hvis konditionerne fastholdes på år 2000 i stedet. Jeg har en mistanke, men har ikke hørt om det foretages.

  • 4
  • 11

Hej Svend Ferdinandsen

RCP8.5 er et testscenarie, der måske skulle ligne et ekstremt tilfælde, men det køres rutinemæssigt, og at nogle forskere bruger det til en sort prognoser, siger mere om dem end om RCP8.5.

Hvorfor fortæller du det ikke til Bent Alminde i DRs link, evt også til de husejere hvis huse man ser i baggrunden?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stormflo...

De vil blive beroliget, når du fortæller dem, at stigningen af vandstanden kun er en sort prognose og ikke reel.

  • 7
  • 2

Niels Peter Jensen

Hvorfor fortæller du det ikke til Bent Alminde i DRs link, evt også til de husejere hvis huse man ser i baggrunden?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stormflo...

Finder du det selv sandsynligt at havet vil stige 33cm i 2065? Det er 8mm/år, hvor den hidtil målte stigning er 1 til 2mm/år. Hvis jeg sagde det til Bent Alminde ville jeg sikkert få et la-la svar, hvis han overhovedet ville svare sådan en "klimabenægter".

Folk fascineres af katastrofer, og uanset fakta om hidtil udvikling, så er frygtens og tvivlens frø sået. Der sås mange frø og de er sejlivede. Der er altid nogle der vander, passer og plejer nogle af dem så de kan vokse sig store og stærke. Ikke alle, men tilstrækkeligt mange.

Har du set efter om der skulle bo et monster under din seng?

  • 2
  • 10

Nogen bør vel have modet til at komme med "fornuftens stemme" når kommunalbestyrelser bruger penge på klimasikring og parcelhusfolket flæber over vand i stuen og faldende huspriser.

Jamen klima og IPCC har dagsordenen med deres 3,5mm/år plus det løse. Jeg anbefaler altid at se på PSMSL http://www.psmsl.org/data/obtaining/, men gider ikke mere. Jeg bliver bare beskyldt for alverdens grimme ting.

Lidt ironisk er der åbenbart ingen som regner med at klimaloven vil ændre noget.

  • 2
  • 4

Når der klimasikres overalt i Danmark, burde det være ensbetydende med at gøre samfundet mindre sårbare for vejrliget. Det sker ikke! Måske bør ordet klima- eller rettere vejrtilpasning bruges om den opgave. Særligt indføre love og bekendtgørelser der kan forhindre sårbare byggeprojekter.

Et kystdirektorat, der som det yperste modarbejder kystsikring. Sandfodring, der fjerner de sten i kystområderne virker kontraproduktivt. Det er fordelingen at sten der stabiliserer kysterne, ikke oppumpning af sand. Sandet skyller bare ud så det igen skal pumpes. Fast arbejde, men ingen sikring. Slet ingen klimatilpasning.

  • 5
  • 0

Nej, desværre stiger stigningen

hvor den hidtil målte stigning er 1 til 2mm/år.

"The global mean water level in the ocean rose by 0.14 inches (3.6 millimeters) per year from 2006–2015, which was 2.5 times the average rate of 0.06 inches (1.4 millimeters) per year throughout most of the twentieth century. By the end of the century, global mean sea level is likely to rise at least one foot (0.3 meters) above 2000 levels, even if greenhouse gas emissions follow a relatively low pathway in coming decades."

Ref. med fin graf, man kan zoome på: https://www.climate.gov/news-features/unde...

  • 9
  • 2

En gennemsnitlig havstigning på 1 mm kræver 360 kubikkilometer vand og da der højst kommer ca 800 kubikkilometer til om året kan stigningen ikke blive meget højere end 2 millimeter. Det svarer også meget godt til hvad man måler af stigninger ved kysterne og i havnene

  • 2
  • 7

Den er med i de 800 kubikkilometer, ca 300 km3 fra varmeudvidelsen, resten fra Grønland og Antarktis + det løse

  • 3
  • 2

Nej, desværre stiger stigningen

Fra Bjarne Bisballes link (tidevandsmålinger) https://tidesandcurrents.noaa.gov/sltrends... er det svært at finde nogen ændring i stigningstakten.

Jeg ved ikke hvad det er med de satellitter, men de foregiver at måle mængden af vand i havet, som kun delvis hænger sammen med relativ vandstand ved kysterne. Særligt ikke når havbunden sænker sig og landet derfor må stige.

Mængden af vand i havet er egentlig kun interessant for dem som ser på smeltende landis. For os landboende er det den relative vandstand som er væsentlig.

  • 3
  • 6

RCP8.5 regner med 1370ppm i 2100, men det er jo bare et tal.

I øjeblikket har vi et indhold på 410ppm og udleder ca. 5ppm om året, som giver en stigning i indholdet på ca. 2,5ppm om året. Hvis al den udledte CO2 også blev i luften, så skal vi fra nu af og de næste 80 år udlede ca 12ppm om året, næsten 2,4 gange mere end nu. Hvis halvdelen af det udledte stadig forsvinder, så skal vi udlede det der svarer til 24ppm pr. år.

Jeg forstår ikke at klimaforskere i ramme alvor kan bruge det som sandsynlig udvikling. Prøv at se på tallene og sig mig om i synes det er realistisk?

  • 3
  • 8

Ja der kan man se hvorledes pillefyr, skovbrande og regnskovs fældningers indflydelse har på CO2 kurven.......simpelthen færre naturlige aftagere af CO2 antager jeg. Man er ved at gentage romernes fremfærd i Sahara. Vi er i kaft af bedre værktøjer istand til gøre det lidt hurtigere idag.

  • 1
  • 8

Ja der kan man se hvorledes pillefyr, skovbrande og regnskovs fældningers indflydelse har på CO2 kurven.......simpelthen færre naturlige aftagere af CO2 antager jeg.

Kan du ikke lige prøve at kvantificere/dokumentere hvad ovenstående har af betydning for ophobningen af CO2 i atmosfæren Bjarke ?

Altså: Hvor meget indflydelse det har på det projekterede CO2 indhold i 2100, hvis vi stopper med at bruge pillefyr og fælde regnskov?

Hints:

Regnskov er ikke netto CO2 optagere. Så eneste forøgelse her er den mængde, der frigives selve rydningen.

Flis er CO2 neutralt over en så lang tidshorisont. (Selv om også jeg finder det n umanerlig dårlig ide at importere træ til afbrænding)

  • 2
  • 0

Nej der må jeg skuffe dig Flemming. Jeg hæftede mig ved din pointering at nu var CO2 promillen 415 og ikke 410 mere og spekulerede på hvorfor stigningen stadig øges. Promillen blev målt til 315 for 60 år siden og er steget til 415 nu. Snit 1,6 promille per år.

De naturlige CO2 aftagere kan åbenbart ikke følge med, hvilket jeg gjorde mig tanker om og dit udsagn om regnkoves CO2 optagelse, stemmer ikke med beskrivelsen i dette link:

http://www.regnskov.info/page9/page140/

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten