Kyskhedstræet skal afhjælpe PMS
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kyskhedstræet skal afhjælpe PMS

Gener fra kyskhedstræet, en tobaksplante og en australsk forsker kan blive en heldig kombination for alle kvinder – og måske også for deres mænd.

Naturstoffer, der kaldes diterpenoider fra træets – eller snarere buskens - frugter har nemlig vist sig gavnlige mod præmenstruelt syndrom (PMS), og bruges i dag i kosttilskud, fordi den både kan lindre smerter og humørsvingninger. Desuden bliver det hormonregulerende middel brugt til at fremme fertiliteten og forhindre cyster.

Problemet er blot, at det er svært at udtrække det ønskede stof fra frugterne i sin rene form og dermed masseproducere det. Men det vil en australsk forsker fra Københavns Universitets Sektion for Plantebiokemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab gerne være med til at lave om på.

Kyskhedstræets frugter kan blive et effektivt våben i kampen mod PMS. Foto: Københavns Universitet

Postdoc Allison Heskes har nemlig fået tildelt en bevilling på 1,4 mio. kroner fra EU, så hun over de næste to år kan kortlægge plantens biosyntesevej, så den kan introduceres ind i gær, der vil fungere som fabrikker.

»Vi skal finde de rette enzymer og dirigere dem over i en anden organisme, der kan optimeres til produktionen. Det giver os mulighed for at simplificere produktionen af de kemiske forbindelser i planten,« siger hun.

Læs også: Snus ind og undgå PMS

I første omgang er Allison Heskes' job at analysere buskens frugter fra alle vinkler for at kunne udpege de retter diterpenoider mellem de hundredvis af andre naturstoffer i planten, samt hvor i frugten, biosyntesen finder sted.

Det foregår ved brug af massespektrometri, hvor hun ioniserer metabolitter i tynde frugtskiver ved hjælp af en laser, så det bliver muligt at bestemme de forskellige molekylers masse og dermed lokalisere det aktive stof.

Ved at sammenholde de mange tusinde billeddata fra spektrometret med viden om kyskhedstræets aktive stof vil Allison Heskes nu kunne tydeliggøre, præcis hvor i frugten naturstoffet og biosyntesen findes.

Biosyntesevejen består af enzymer, og informationen om disse findes i den genetiske kode. Der findes mange tusinde forskellige enzymer i alle levende organismer, så for at finde de rigtige i kyskhedstræet isoleres genetisk materiale fra områderne, hvor biosyntesen finder sted.

Læs også: Derfor skal Danmark satse på syntese-biologien

Efterfølgende identificeres enzymkandidater, der muligvis indgår i den rigtige biosyntese. Enzymkandidaterne bliver testet ved at introducere dem i tobaksplanter, hvor de er nemme at have med at gøre.

Desuden er planter som udgangspunkt den bedste organisme at introducere for andre planters enzymer, fortæller Allison Heskes.

»Senere kan vi så eventuelt introducere enzymerne i gær, således at man kan producere det aktive stof mod PMS – på samme måde som man brygger øl,« siger Allison Maree Heskes.

Hun understreger, at stoffet formentlig har en del andre perspektiver end PMS-medicin. Muligvis vil stoffet kunne kombineres med andre stoffer og vise sig effektivt mod Parkinsons sygdom og andre neurologiske sygdomme.