Kvinderne mander sig op

Der findes ikke ret mange visitkort i Danmark med kombinationen af titlen administrerende direktør og et kvindenavn. Kun fire procent af topledelserne i private danske virksomheder er kvinder. Går man et lag ned, så er syv procent af direktørerne kvinder. Og meget bedre ser det ikke ud for kvindelige ingeniører i toppen af dansk erhvervsliv.

Mens 40 procent af de mandlige ingeniører kan bryste sig af lederjob, gælder det kun for 28 procent af kvinderne. Og jo højere man kommer op i hierarkiet, desto tyndere repræsenteret er kvinderne.

Morten Thiessen, der er formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg mener, at de skæve tal blandt andet skyldes, at kvinderne mangler netværk. IDAs seneste undersøgelse viser, at 30 procent af de mandlige ledere rekrutteres gennem netværk, mens det kun gælder for 16 procent af kvinderne. Derfor skal kvinderne lære at være mere synlige.

"Der er givetvis tale om en betydelig mental barriere hos begge køn, når man som første kvinde skal kæmpe sig ind i "old boys klubben" af magtens mænd. Det kan godt være, at kvinder skal gøre det dobbelt så godt for at nå frem. Men det er måske prisen. De skal ville det mere end den typiske leder," siger Morten Thiessen.

For at støtte ingeniørkvinderne har IDA indgået et samarbejde med karrierenetværket, Women in Their Way.

Unge fremadstormende kvinder

Headhunter Anne-Mette Dissing-Immerkjær fra Ray & Berndtson, der tidligere var ansvarlig for MBA-programmerne som direktør på Copenhagen Business School, oplever, at flere og flere kvinder tager en MBA - og bliver mere efterspurgte i erhvervslivet. Erhvervslivet vil oftere og oftere have en kvalificeret kvinde med i opløbet, når en stilling skal besættes.

"Men ingen kan være tjent med, at kvinderne vælges på grund af deres køn. De skal vælges, fordi de er de bedste. Heldigvis ser jeg unge kvinder fra MBA-uddannelserne, der har en helt anden indstilling. De er bevidste om deres eget værd. De banker selv på - og venter ikke som den lidt ældre generation på at blive inviteret," siger Anne-Mette Dissing-Immerkjær, der mener, at vi i Danmark ikke behøver at tænke i kvindekvoter. Det kommer helt af sig selv med de yngre, fremadstormende kvinder.

Kvinder er blevet "in"

Vicedirektør i Dansk Industri Bolette Christensen mener, at både erhvervslivet og kvinderne selv er blevet bedre til at tænke kvinder og ledelse i samme åndedrag.

"Kvinderne skal dog blive bedre til at sige, at de vil direktørstolen. Men virksomhederne skal i selve rekrutteringssituationen - om de bruger headhuntere eller rekrutteringsbureauer - insistere på, at der skal være en kvinde i feltet blandt de tre sidste. Det handler jo om, at vi skal have de bedste til at lede vores virksomheder," siger hun.

Bolette Christensen gør det dog klart, at kvinderne skal være klar over, at man ikke kommer lige ind fra højre og bliver direktør. Det er krævende at have en toplederstilling, men det er også sjovt, har hun selv erfaret. Kvinderne skal selv være bedre til at fortælle, hvilke positive muligheder det giver at være topleder, mener hun.

Aase Hoeck fra karrierekvinder.dk har startet en database for kvinder, der vil i bestyrelser. Der er 215 i basen nu - og hun mener, det er blevet "in" med kvinder i ledelse.

"Kvindelige bestyrelsesmedlemmer er et brand i sig selv. I starten havde jeg to forskellige visitkort med, fordi det var negativt i nogle ører, at jeg arbejdede med en kvindedatabase. Jeg er nu blevet det gode selskab. Der er sket et skred i bevidstheden i erhvervslivet," siger hun.

Men det går for langsomt

Peter Horn, der 31. oktober udgiver bogen "Succespunktet. Hemmeligheden bag kvinders succes" sammen med Benja Stig Fagerland, mener derimod ikke, at det går fremad i det tempo, det burde gøre for kvinderne i ledelse.

"Der er et skærende misforhold mellem kvindernes uddannelsesniveau og antallet af kvinder i ledelse. Kvindernes kompetencer kommer ikke i spil," lyder brandingsekspertens konklusion.

Han begrunder kvindernes lave repræsentation på leder- og bestyrelsesposter med, at de vælger de forkerte karrierespor. Det er bundlinjeansvar, der rykker, og det vælger kvinderne ikke:

"Når man går ind i relations- fagene - Human Relations, Investor Relations og Public Relations og i andre stabsfunktioner - får man ikke den rigtige profil. Den rigtige profil får man i driften - salg, markedsføring og produktion samt i bundlinjestyring. Hvad skal man så gå efter? Et linjefag, der har sin egen økonomi, og hvor man kan opvise kontante resultater," lyder hans råd til kvinder, der vil frem.