Kvinder i STEM: Stirrer man på teknologien, stirrer en mand tilbage

Kvinder i teknologien er underrepræsenteret, skriver Nermeen Ghoniem, civilingeniør i AI og data fra DTU, i dette debatindlæg. Illustration: Khakimullin/Bigstock

Jeg kan lide at bygge og skabe ting fra bunden. Fra en ung alder har jeg altid været lidt af en opfinder. Jeg elskede at bygge dukkehuse med mine legoklodser. Den nysgerrighed byggede jeg videre på i min interdisciplinære uddannelse på Københavns Universitet og DTU, hvor jeg legede videre med større byggeklodser, nemlig teknologien.

Det, der trækker i mig fra teknologiens verden, er muligheden for at være kreativ på mange måder, fordi teknologi ændrer sig konstant. Min fantasi har ingen grænser i teknologien. Alt kan lade sig gøre, man skal bare finde ud af hvordan, og jo flere forskellige hoveder, man har med i udviklingsprocessen, jo bedre rammer man et bredt udbytte.

Nermeen Ghoniem er civilingeniør i AI og data fra DTU. Illustration: Privatfoto

Lige nu er kvinder underrepræsenteret. Jeg vil være en stemme for en minoritet, som ikke burde være en minoritet, når halvdelen af klodens befolkning er kvinder. Som kvinde med anden etnisk baggrund vil jeg også gerne være en rollemodel for piger, som mangler rollemodeller, de kan spejle sig i.

Jeg er jo ikke den stereotypiske ingeniør. Mit køn kommer altid ind i samtalen. Både i min tidligere karriere, hvor der blev smågrinet af, at jeg måske var en diversity hire (en medarbejder, der primært er ansat pga. køn/race/andet, red.) til mine dage på universitetet, hvor nogle undervisere aktivt nævnte mit køn som et problem under eksamination. Generelt har det været svært at navigere i en mandsdomineret branche som kvinde. Og til tider kan det være ensomt og svært at finde sin plads i it-fællesskaberne kollegialt.

Jeg oplever også disse forhindringer på mange niveauer for andre kvinder i mit netværk. En af mine kolleger blev altid givet små opgaver, fordi de ikke troede nok på, at hun kunne klare de større opgaver, selvom det var hendes speciale. Andre kvindelige kolleger ventede dobbelt så lang tid på at få deres forfremmelse. En helt tredje kollega blev altid afbrudt til møder, mens hun præsenterede, fordi hendes chef syntes, at hun som kvinde var dårlig til at holde sine kommentarer korte.

Det sjove ved teknologiens verden er imidlertid, at den til at starte med blev bygget af kvinder. Ada Lovelace var verdens første computerprogrammør. ENIAC var verdens første elektroniske digitale computer, og den blev programmeret af et hold på seks kvinder i 1945. Programmering blev oprindelig set som et kvindejob, og generelt var der flere kvinder ansat i teknologi indtil 1960’erne og 1970’erne. I dag ser virkeligheden helt anderledes ud. At arbejde med teknologi som kvinde i dag er derfor også at møde en arbejdskultur, som har kønsbias integreret.

Som kvinde betyder det derfor andre spilleregler. For den perfekte kollega er den mandlige kollega, og hvis du ikke snakker som dem, klæder dig som dem eller arbejder som dem, så bliver der sat fokus på det. Det skal understreges, at det naturligvis ikke er alle, som opfører sig på den måde – men jeg må konstatere, at det er noget, jeg har oplevet og desværre fortsætter med at opleve som en af de få kvinder i it-branchen.

En 2019-rapport fra tænketanken DEA peger på, at forældrenes stereo­type opfattelse af STEM-uddannelser og kønnets interesser spænder ben for pigerne. Flere forældre mener, at drenge – ikke bare deres egne børn – har større interesse for henholdsvis matematik, teknologi og it og fysik/kemi end piger. F.eks. svarer 70 procent af de ca. 1.600 adspurgte forældre, at drenge er mere interesserede i teknologi og it end piger.

Omvendt svarer under en procent, at pigerne har større interesse. Selvom undersøgelsen også afdækker, at piger interesserer sig for naturvidenskab og teknologi i lige så høj grad som drenge – indtil de bliver 11–13 år. Derved betyder forældrenes ­vejledning mere end uddannelses- og stu­- dievejledning.

Der skal være mere diversitet og inklusivitet i måden, vi opbygger vores teknologi på, hvor den kvindelige repræsentation også er til stede.Nermeen Ghoniem, civilingeniør i AI og data fra DTU

I en analyse fra Villumfonden og innovationsbureauet Is it a Bird fra 2020 blev lærere, forældre og elever interviewet for at undersøge manglende deltagelse af piger i STEM. I analyserne fremgår der tre kønsbaserede narrativer, som er med til at forklare den manglende deltagelse.

Her er især to narrativer værd at bide mærke i. Det ene er narrativet om, at naturfag og herunder teknologi, ikke omhandler mennesker. Det andet er narrativet om, at piger generelt er mere socialt og vellidt anlagt, gode til mennesker, og derfor bedre til omsorgsjob, eksempelvis sygeplejerske eller HR-medarbejder.

Den manglende kvinderepræsentation i teknologiudvikling frembringer kønsbaseret bias, som især kommer til udtryk i kunstig intelligens. Populære eksempler inkluderer bl.a. Google Translate, som har en database på millioner af oversatte sætninger og ord fra nettet, som skaber en kønsbaseret bias. Google opfatter for eksempel ord som ‘stærk’ og ‘læge’ som maskuline ord, mens ‘sygeplejerske’ og ‘smuk’ kodes som feminine ord.

Et andet interessant eksempel er, når finsk bliver oversat til dansk. Finsk har nemlig et officielt godkendt kønsneutralt stedord, hän, som omtaler personer med hvilket som helst køn. Tager man derfor en finsk sætning igennem Google, vil man hurtigt opdage at algoritmen ikke tager højde for det kønsneutrale stedord, men derimod vælger køn på grundlag af kønsbaseret bias fra dens database.

Skal vi have en teknologisk verden, der egentlig ikke afspejler vores virkelige verden? En verden, hvor halvdelen af os er kvinder. Problemet er ikke den kunstige intelligens. Det er menneskerne bag, som arbejder med den. Jeg ønsker en mere mangfoldig måde at betragte teknologi, herunder kunstig intelligens, på. Der skal være mere diversitet og inklusivitet i måden, vi opbygger vores teknologi på, hvor den kvindelige repræsentation også er til stede.

Fra mit synspunkt fungerer det ikke, sådan som det er nu. Stirrer man på teknologien, stirrer der en mand tilbage. Mit ønske for teknologiens fremtid er, at alle, uagtet deres pronomen, kan se sig afspejlet i den teknologi, vi har skabt sammen.