Kvinder i STEM: En ingeniør kan være andet end en mand i en kælder

Neha Imtiaz Ullah er elektronikingeniørstuderende på DTU. Illustration: Sofie Flinth

Da jeg begyndte på mit studie som civilingeniør inden for elektroteknologi, var jeg bare én af 11 kvinder ud af 85 studerende, som skulle starte på uddannelsen.

Jeg husker den allerførste dag på DTU. Jeg følte, at jeg var landet i et drengeunivers, og jeg undrede mig over den skæve kønsfordeling. Jeg forstod ikke, hvad årsagen var, og jeg havde heller ingen idé om, hvordan jeg kunne gøre noget ved problemet.

Personligt havde jeg søgt ind på uddannelsen, fordi jeg aldrig selv havde mødt modstand, når jeg viste interesse for de tekniske uddannelser som for eksempel elektroteknologi. Men desværre er det ikke alle piger, der oplever det samme.

Det var først på mit fjerde semester på DTU, da jeg mødte den kvindelige underviser Silvia Tolu, at jeg blev bevidst om vigtigheden af rollemodeller.

Silvia underviste på et af mine tekniske kurser, og jeg blev positivt motiveret af at møde en underviser, der var kvinde som jeg selv. Kort efter fik jeg ideen til at starte min forening ‘Nordic Women in STEM’ (NWiSTEM.)

Mit formål er at fremhæve kvinder, som arbejder inden for STEM. Det begyndte på de sociale medier, hvor jeg lagde profiler op af kvinder, som delte deres rejse inden for STEM. Kvinderne var meget forskellige. Nogle havde elsket matematik, siden de var børn, og endte som ingeniører, andre havde aldrig troet, de skulle arbejde med videnskabsfag, men fandt alligevel deres vej ind i STEM.

Jeg fik en overvældende og positiv respons på de sociale medier, og for mig betød det, at det gav mening at tage næste skridt. Jeg begyndte derfor at holde foredrag og work­shops sammen med de andre frivillige i organisationen. Indtil nu har vi lært omkring 350 piger at kode.

I gennemsnit er der ca. 33 procent kvinder inden for STEM, men indenfor de mere tekniske STEM-uddannelser som bl.a. elektro, software, cyber og it er kønsfordelingen endnu mere skæv.

Jeg mener, at manglen på kvinder inden for de tekniske uddannelser er mere end et STEM-­problem. Det er et samfundsproblem. Jeg er glad for, at vi i Danmark er begyndt at italesætte problemet – det er nemlig første skridt mod en løsning.

Der er i dag et større fokus på at få flere piger til at gå STEM-vejen, men der er stadig lang vej, før vi opnår ligestilling.

En undersøgelse fra IDA viser, at der kommer til at mangle ingeniører og it-specialister i Danmark fra 2030. Det er nu, vi skal arbejde for at tiltrække flere kvinder til STEM. Det er også blevet bevist, at diversitet altid vil gavne innovation. Og innovation har vi brug for, hvis vi skal komme i mål med de udfordringer, vi står over for pt. såsom klimaforandringerne. Vi går glip af så meget talent og innovationspotentiale, når kvinder ikke er med rundt om bordet. Vi tænker alle forskelligt – det skal bruges som en styrke.

Et middel kunne være at fremhæve flere kvindelige rollemodeller inden for STEM – kvinder, som piger kan spejle sig i.

Mange har et forkert billede af folk, der arbejder med STEM og tror, det typisk er en mand, der sidder nede i sin kælder og koder uden at eje sociale kompetencer. Det billede er dog langt fra sandheden. Det er vores pligt at sørge for, at pigerne får et mere retvisende billede.

Forældre og venner spiller også en meget stor rolle, og deres mening betyder meget for pigerne.

Der er specifikke interesser, som kategoriseres som enten ‘rigtige’ eller ‘forkerte’ afhængigt af køn, og det smitter naturligvis af på børnene. Ofte møder piger modstand fra forældre og omgangskreds, når de viser interesse i f.eks. robotter.

Vi skal også arbejde for at introducere fritidsaktiviteter, hvor piger kan lære STEM som et hands-on-koncept.

I Danmark er forskellen mellem pigers og drenges selvtillid i forhold til naturfag større end i de fleste andre lande, og fritidsaktiviteter kan hjælpe piger med at opbygge en selvtillid på området. Så kan en naturlig interesse følge, som måske i sidste ende får dem til at vælge STEM-vejen. Det er i hvert fald mit håb for pigerne i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når folk undrer sig over, hvorfor der ikke er flere kvinder der vælger STEM - eller rettere - visse specifikke fag inden for STEM, så ses der næsten udelukkende på udefra kommende omstændigheder. Det kan være kultur, rollemodeller, hvad "man" siger, osv. Der ses mindre ofte på, om kvinderne egenlig har lyst til at arbejde med IT i samme grad som mænd.

Men en udefra kommende omstændighed jeg tror er vigtig er, at i Danmark er der så gode forhold - også lønmæssigt - i stort set alle karrierer (måske pånær SOSU), at man vitterligt kan vælge "med hjertet" og stadig få et godt/balanceret liv. Omvendt fører en karriere som ingeniør mange steder i verden til en løn, som virkelig gør en forskel og er markant højere end mange andre professioner. Min kone kommer fra Chile, og der er lønnen som ingeniør oftest nok til både hjemmegående hustru og hushjælp... Det er ikke tilfældet i Danmark (!), så ingeniør er noget man bliver for interesse, OK løn og middel prestige.

En af de største gennemsnitlige personlighedsforskelle mellem gennemsnittet af hhv. mænd og kvinder, er interessen for ting versus personer, hvor mænd i gennemsnit er markant mere interesserede i ting og omvendt for kvinder. Og forskellene er endnu større, når man bevæger sig ud i yderpunkterne af normalfordelingen af interesse for f.eks. ting. Derude, hvor man er ekstremt interesseret i ting og kun ret begrænset interesseret i mennesker er der langt flere mænd, rent statistisk. Og der er her man rekrutterer folk til at side i en kælder og kode en server, el. lign.

Kombinationen af ovenstående faktorer fører til en større forskel mellem mænd og kvinder i mange professioner, herunder STEM og IT-videnskab i Danmark (og Norge og Sverige) end mange andre steder i verden, hvor der er andre årsager end en glødende passion for faget til at tiltrække kandidater.

Ovenstående er efter sigende veldokumenteret bland psykologer og sociologer, men stort set overset i den offentlige debat (af ideologiske årsager?)

Jeg anerkender fuldt ud, at det så kan blive selvforstærkende ved, at det kan være mindre attraktivt at være ene kvinde blandt 30 mænd. Men det er ikke den bagved liggende årsag.

  • 10
  • 4

Jeg syntes ikke at man bør glemme hvor kompleks en given påvirkning af et barn, kan forme dets fremtidige interesser og generelle valg i livet.

Som eksempel kan jeg forslå at man bruger 3 minutter og 38 sekunder med Jordan Peterson's argument, for hvorfor man skal være forsigtig med at presse så hårdt på, for at ændre noget i ens liv, at man nemt hopper direkte fra en grøft, til den anden, frem for at finde et sted i midten og balancere på ens egen vej.

https://www.youtube.com/watch?v=MYa93WlPt3...

Er selv en kæmpe fortaler for at vi skal være bedre til at forstå hinanden og hinandens drivkraft - især på tværs at kønnene. Men jeg savner mere ærlighed fra begge sider, samt en bedre forståelse af at alt hvad vi foretager os her i livet har konsekvenser.

Danmark er et godt eksempel på et moderne europæisk land, som trods et utal af muligheder for at stort set alle kan gøre næsten lige præcis med deres liv hvad de ønsker. Stadig får mange til ofte at vælge klassiske biologisk og hormonelt styrede valg i livet.

Og her forslår jeg IKKE, at man sætter sig ned og laver et rigidt spørgeskema, med kolde teknokratiske spørgsmål, målrettet til 20 årige kvinder, som f.eks "vil du have karriere eller børn". Jeg forslår derimod at vi begynder at tale om hvilke kompromisser vi skal til at indgå, for at bryde allerede afprøvede karriere modeller - for begge køn.

Hvad er målet egentlig?

  1. Hvad ønsker man at opnå ved at få flere kvinder ind for STEM?
  2. Gør mændende det dårligt?
  3. Hvad kan kvinder bidrage med, som er bedre?
  4. Skal vi have 50/50 kønsfordeling inden for alle fag?
  5. Er en arbejdsplads mere eller mindre ubehagelig, hvis den er domineret af mænd eller af kvinder? Og inden for hvilke fag?
  6. Er 50/50 kønsfordelingen bare en median - eller et fast krav, som måske kan kompromittere kvalitet, konkurrence og økonomi, som nu underordnede frem for primære faktorer?

Når jeg har talt med et hav af forskellige mennesker fra alle mulige nationaliteter, religioner, køn, aldre, professioner osv. Så peger jeg ofte på at være stolt af Danmark, for muligheden for eget valg og tilgængelighed af information.

Jeg pointere dog også at flere muligheder, kræver flere valg og flere beviste fravalg. Hvilket ofte kan lede til stress. Fordi vi også lever i et samfund, hvor det ikke direkte er forventet, men muligheden for at gøre alting er overvældende.

Læs endelig ikke mere af mine lægmands skriblerier - jeg prøver bare selv at finde hoved og hale i livet, mens jeg samtidig forsøger at skabe konstruktiv og udviklende debat.

Tag derimod en kop af din ynglingskaffe, the eller bare vand.... måske et godt glas vin. Og lyt lidt på en der nu desværre er død, men lige nåeded at blive slået til ridder, skrive en Ph.d og en efter min mening havde en rigtig god række forslag og spørgsmål - samt en rigtig behagelig stemme og humor( det er nu meget rart, når man skal lytte på nogen).

Sir Ken Robinson - med "Education paradigm" og "Do schools kill creativity?"

https://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4... https://www.youtube.com/watch?v=iG9CE55wbt...

  • 4
  • 4

Ovenstående er efter sigende veldokumenteret bland psykologer og sociologer, men stort set overset i den offentlige debat (af ideologiske årsager?)

[Psykolog her, og tidligere datalog, og i øvrigt gift med en STEM-kvinde (gammel arbejdsskade)]

Sådan rent fagligt er jeg ikke sikker på, at forskellen hverken er helt så klar eller så veldokumenteret. Sådan fra hukommelsen (den forskning jeg har læst på emnet ligger desværre på arbejde):

  • Der er, statistisk over en hel poulation, nogle forskelle mellem køn. Men generelt er forskellene indenfor køn mindst lige så store eller større end forskellene mellem køn. Det er måske derfor mindre givtigt at tilskrive en person bestemte interesser eller egenskaber baseret på køn alene.

  • Der er væsentlige elementer af socialisering i stereotype kønsforskelle, herunder at vi fra tidlig alder belønner og anerkender adfærd forskelligt for køn

  • Hvor attraktivt en given branche bedømmes af de forskellige køn hænger mere sammen med branchens arbejdsforhold end for arbejdsindhold. Specifikt husker jeg et studie, der undersøgte det omkring IT-branchen, og fandt, at kvinder vurderede mulighederne for faglig udvikling og life-work balance, mens mænd mere vurderede stress og jobsikkerhed.

  • Det vi opfatter som forskelle i kønsbestemte "anlæg" for bestemte fag påvirkes i høj grad af den situation, vi tester det i. Fx finder man i større forsøg, at kønsforskelle i eksempelvis matematiktest kan skabes eller fjernes afhængig af hvordan testen formuleres og rammesættes (uden at det konkrete faglige indhold ændres). Der er fx markant forskel på udfaldet, om en test præsenteres som en test for at undersøge kønsforskelle i matematik, eller om den præsenteres som en test for at undersøge niveauforskelle.

Sådan i runde termer, så er der nok egentlige kønsforskelle, men det er nok kun i begrænset grad det, der egentligt forklarer forskellen i branchevalg i forhold til andre, mere påvirkelige faktorer. Om man så vil påvirke disse, er måske mest et spørgsmål om valg.

Hvis det har interesse, kan jeg godt finde referencer til nogle artikler på området, men det har lidt leveringstid, da jeg har hjemmearbejde det meste af den kommende uge, og mine lidt kaotiske bunker af artikler ligger og flyder på reolerne på arbejde.

/Bo

  • 11
  • 1

Jeg var gået i gang med at svare på dette for over en uge siden, men mistede det hele til en tvungen genstart af pc'en... :-/

Der er, statistisk over en hel poulation, nogle forskelle mellem køn. Men generelt er forskellene indenfor køn mindst lige så store eller større end forskellene mellem køn. Det er måske derfor mindre givtigt at tilskrive en person bestemte interesser eller egenskaber baseret på køn alene.

Det er en fejlfortolkning af statistik. Statistikken siger intet om det enkelte individs interesser, men om forskelle på populationsniveau. Og de statistiske forskelle gør, at der er langt flere mænd end kvinder, der interesserer sig meget for ting/teknik, for teknikkens skyld. Det er den grundlæggende årsag til, at flere mænd vælger at blive ingeniør eller datalog - indtil disse fag kommer til at være mere relaterede til mennesker. Derfor ser man også tydeligt, at koncentrationen af kvinder er højere i de ingeniør/IT-fag, hvor der er mere tydelig kant til mennesker, såsom mediko eller HMI-design.

Der er væsentlige elementer af socialisering i stereotype kønsforskelle, herunder at vi fra tidlig alder belønner og anerkender adfærd forskelligt for køn

Som forældre har vi en tendens for at rose vores børn for det de er gode til. Og når drenge og piger af sig selv vælger forskellige lege/legetøj, så bliver det de bliver rost for også forskelligt. Det er immervæk de færreste forældre, som aktivt forsøger at få sine børn til at lege med andre legesager, end dem de selv vælger. Der er en korrelation, men du bytter om på årsag og konsekvens.

Hvor attraktivt en given branche bedømmes af de forskellige køn hænger mere sammen med branchens arbejdsforhold end for arbejdsindhold.

Det vil jeg godt se dokumentation for, for det lyder lodret forkert!

Specifikt husker jeg et studie, der undersøgte det omkring IT-branchen, og fandt, at kvinder vurderede mulighederne for faglig udvikling og life-work balance, mens mænd mere vurderede stress og jobsikkerhed.

Det er meget muligt, men ingen af delene siger noget om, hvorvidt fok har lyst til at sidde og skrive kode hele dagen.

Det vi opfatter som forskelle i kønsbestemte "anlæg" for bestemte fag påvirkes i høj grad af den situation, vi tester det i. Fx finder man i større forsøg, at kønsforskelle i eksempelvis matematiktest kan skabes eller fjernes afhængig af hvordan testen formuleres og rammesættes (uden at det konkrete faglige indhold ændres). Der er fx markant forskel på udfaldet, om en test præsenteres som en test for at undersøge kønsforskelle i matematik, eller om den præsenteres som en test for at undersøge niveauforskelle.

Det er sikkert rigtigt, og interessant i sig selv, men sekundært ifht hvad folk vælger. Vi ved jo, at pigerne er lige så gode til matematik som drengene, men alligevel vælger fag, som har større grad af menneskelig relation - eller mere direkte forbindelse til at forbedre livskvalitet (f.eks. mediko).

Der er masser af fag, som for 50 år siden var dominerede af mænd, men i dag af dominerede af kvinder, såsom medicin, jura og pædagogikum. Ingeniør- og datavidenskab er ikke blevet det, fordi kvinderne har valgt noget andet.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten