Kvinder skal gøre sig fri af flinkeskolen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kvinder skal gøre sig fri af flinkeskolen

Når nullerne på lønchecken skal forhandles hjem, er mændene stadig i førertrøjen.

En nylig undersøgelse fra IDA viser, at de kvindelige studerendes forventninger til deres startløn ligger 1.400 kroner under mændenes. Og derfor drypper der i gennemsnit også 1.200 kroner mindre ned i den månedlige lønningspose i forhold til deres kolleger af det modsatte køn, når det første job er forhandlet hjem.

At de unge kvinder stadig præsterer så stort et underskud på forventningskontoen, overrasker formanden for IDAs ligestillingsudvalg, Jytte Hinnerup.

»Man skulle tro, at den unge generation var bedre til det, fordi kulturen har været med. Men kulturen omkring kønsroller flytter sig langsomt, så der er fortsat noget med, at pigerne opdrages til flinkeskolen, men det tæller ikke rigtigt, når der skal forhandles løn eller job. Heller ikke når de sidder over for en kvindelig chef, for hun har jo lært at spille spillet.«

Brug netværket

Jytte Hinnerup opfordrer derfor ganske enkelt kvinder til at komme ud af flinkeskolen og finde deres indre forhandler frem.

»Det er vigtigt, at kvinderne øver sig i at forhandle, og udgangspunktet er, at man kender sit mål og kender sit selvværd og ved, at man er god.«

Konkret anbefaler den kvindelige formand, at kommende dimittender af hunkøn finder sig en mentor, et familiemedlem eller måske en studiekammerat, som de kan spejle sig i og derigennem få bekræftet, hvad de er gode til.

»De skal have deres selvværd frem, når de skal forhandle en god løn hjem,« siger Jytte Hinnerup og anbefaler dimittender at klikke forbi IDAs hjemmeside, hvor en hel menu er dedikeret til lønforhandling for kvinder.

Forsker: Vær frækkere

Forsker i ligestilling ved Aalborg Universitet Anette Borchhorst påpeger, at forskning om lønforhandling viser, at kvinder som sådan ikke er dårligere til at forhandle løn end mænd.

At kvinderne halter bagefter i lønræset skyldes snarere en række andre faktorer.

»Der er simpelthen så mange forklaringer. Og du skal søge dem på arbejdsgiversiden, på arbejdstagersiden og på nogle stivnede opfattelser af mænd og kvinder som arbejdskraft,« siger Anette Borchorst og pointerer, at det ofte også er tillidsmænd, der forhandler på kvindernes vegne - derfor falder ansvaret heller ikke tilbage på den enkelte person.

Hendes råd til kvinder lægger sig meget tæt op ad IDAs anbefalinger:

»Vær frækkere. Vi ved i forhold til jobansøgninger, at kvinder helst vil være overkvalificerede til jobbet for at føle sig sikre, hvor mændene er meget frækkere i forhold til at søge job og kræve løn.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mænd er naturligt mere aggressive. +
Mænd skal have nogen penge at give af til kæresten. +

Kvinder er sociale og er villige til at tage et ringere job, hvis det sociale er bedre. -
Kvinder skal lave børn hvis samfundet skal bestå. Dette er en omkostning for arbejdsgiveren, som må kompenseres i kvindens løn. -

Ideen om at man kan få ligeløn for de to køn er håbløs. Kvinder er ikke den samme arbejdskraft som mænd, ikke de samme mennesker.
Retfærdighed findes ikke naturligt. Den er en konstruktion. Man kunne give kvinder et lidt støre personfradrag, så kunne de få den samme løn efter skat.

  • 0
  • 0

Det er os andre der skal gå i flinkeskole, og skal lære at de bløde værdier også tæller på en arbejdsplads og derfor også skal belønnes!

Den største grund til vores dårlige konkurence evne er grådige mænd der kræver og kræver mere i løn fordi de godt er klar over at de har noget en arbejdsplads skal bruge og de sikkert har nogle solide anbefalinger i baggagen. Men det er ikke en holdbar løsning at man mener man skal ligge i toppen af løngennemsnittet bare fordi man tror man er verdens bedste, fordi ham den lavt lønnede ville sikkert også mene at han var verdens bedste hvis han fik løn i den øvre ende af scalaen

Ja jeg er selv en mand, men med en af de bløde evner man kalder at kunne tænke nuanceret.

Men IDAs vrøvl er jo netop med til at sende arbejdspladser ud af landet.

  • 0
  • 0

Konkret anbefaler den kvindelige formand, at kommende dimittender af hunkøn finder sig en mentor, et familiemedlem eller måske en studiekammerat, som de kan spejle sig i og derigennem få bekræftet, hvad de er gode til

En selvstændig indstilling til tilværelsen er en forudsætning for et godt og meningsfyldt liv. Det får man ikke ved at spejle sig. Er det nødvendigt at indhente andres bekræftelse på, at man er hjemme i sit stof, er man stadigt kun en halvstuderet, usikker røver.
Der er ingen nyuddannede, der er gode til noget. De bliver det forhåbentligt.

»Det er vigtigt, at kvinderne øver sig i at forhandle, og udgangspunktet er, at man kender sit mål og kender sit selvværd og ved, at man er god.«

Det ville nok være bedre, om man kender firmaet og dets behov, og hvor man kan bibringe noget til produktionen.

  • 0
  • 0

Den største grund til vores dårlige konkurence evne er grådige mænd der kræver og kræver mere i løn

Niks - Konkurrenceevnen ødelægges af en lige højre, Globalisering, fulgt op men den venstre i nyrerne: Finansialisering (ALT bliver gjort til et finansielt produkt som skal slices, dices & sælges i "markedet"). Problemet med globalisering er at når alle bliver eens og tænker eens så har ingen længere noget unikt at bidrage med og man konkurrerer på pris alene, hvilket naturligvis er døden for enhver producent.

Når så ingen tjener nok penge, ja, så må man låne: Finanssektoren vokser fra at være 5% af økonomien til 20%, 30%, 40%(?) - Finans, Markeder og Penge ændres fra at være en sur, men nødvendig, omkostning ved at drive forretning til en afgørende (magt)faktor som endda dikterer betingelser til regeringer og får dem. Finansielle tjenester kommer dermed til at være en skat på hele samfundet - som ikke tjente for godt til at begynde med. Så må man trykke penge for at fylde hullet. Det er der vi står nu.

"Vi" kommer meget snart til at vælge mellem Kapitalinteresser, Befolkning og Globalisering; mindst een ryger under bussen før vi kan komme ud af hullet - eller vi kan gøre ingenting, d.v.s. vælge den klassiske Europæiske model for konfliktløsning (eller håbe på nogle andre slås først).

Jeg tror at "Lokalisering" bliver det nye "buzzword".

  • 0
  • 0

»Det er vigtigt, at kvinderne øver sig i at forhandle, og udgangspunktet er, at man kender sit mål og kender sit selvværd og ved, at man er god.«

Ovenstående er der ikke mange der vil betale for. Man bliver tværtimod betalt for at være god til at nå virksomhedens mål, for at vide hvad ens arbejde er værd for virksomheden (i hele Kroner), for chefen selv, og for klart at formidle denne viden til chefen. Hvis man ikke er god nok, så var man der jo nok ikke så længe i første omgang.

Kvinders største problem lønmæssigt, er at i de situationer hvor mænd kopierer hinanden og konkurrerer, der trækker kvinderne hinanden ned: "Flokken" kan instinktivt ikke lide den konkurrerende kvinde og begynder at opfinde alle mulige personlige grunde til at Chefen "bedst kan lide hende".

I stedet for at se på hvad "rivalen" faktisk gør og siger, så fokuserer de kun på hvordan hun "er" (d.v.s hvordan hun er "forkert"). Fortvivlende få kvinder tænker: "Men hun må jo gøre eet eller andet rigtigt siden hun er mere værd end mig - jeg er ihvertfald ikke dummere end hende - så det kan jeg også gøre".

  • 0
  • 0

Niks - Konkurrenceevnen ødelægges af en lige højre, Globalisering, fulgt op men den venstre i nyrerne: Finansialisering (ALT bliver gjort til et finansielt produkt som skal slices, dices & sælges i "markedet"). Problemet med globalisering er at når alle bliver eens og tænker eens så har ingen længere noget unikt at bidrage med og man konkurrerer på pris alene, hvilket naturligvis er døden for enhver producent.

Når så ingen tjener nok penge, ja, så må man låne: Finanssektoren vokser fra at være 5% af økonomien til 20%, 30%, 40%(?) - Finans, Markeder og Penge ændres fra at være en sur, men nødvendig, omkostning ved at drive forretning til en afgørende (magt)faktor som endda dikterer betingelser til regeringer og får dem. Finansielle tjenester kommer dermed til at være en skat på hele samfundet - som ikke tjente for godt til at begynde med. Så må man trykke penge for at fylde hullet. Det er der vi står nu.

"Vi" kommer meget snart til at vælge mellem Kapitalinteresser, Befolkning og Globalisering; mindst een ryger under bussen før vi kan komme ud af hullet - eller vi kan gøre ingenting, d.v.s. vælge den klassiske Europæiske model for konfliktløsning (eller håbe på nogle andre slås først).

Jeg tror at "Lokalisering" bliver det nye "buzzword".

Sjovt nok har der jo været givet monster lønstigninger samtidigt med skatten er faldet i de sidste 10 år(godt nok har der så været givet meget små lønstigninger, i hvertfald til lavtlønnede her under krisen de sidste 2år) samtidigt er vores konkurence evne samt effektivitet faldet drastisk, så kom igen og sig der ikke er en sammenhæng. Priserne på leveomkostningerne er selvfølgelig fulgt med lønnen så reelt har ingen i samfundet(udover dem med bank direktør lønninger) fået noget som helst ud af lønstigningerne samt skattelettelserne.

Og jo vi har masser af unikke ting at bidrage med globalt her i Danmark, det ved jeg da fra mit arbejde, hvor vi tit er efterspurgt pga. kvalitets niveauet. Så den med prisen bestemmer er ikke altid afgørende endnu.

  • 0
  • 0

at der ikke er nogen kvinder i denne tråd. Hvor er I henne?

Konklusionen må være at det er mænd, der skal gøre sig fri af flinkeskolen. Alle ligestillingseksperter er kvinder, så det kan være det er en sag for vores ligestillingsminnister. Der p.t. jo er en mand.

  • 0
  • 0

Som kvinde er jeg helt enig i, at vi kvinder ikke kan forvente samme løn, når vi ikke bidrager på samme niveau. Jeg nævner i flæng:
- barsel (som nogen kvinder holder hårdt på som personlig rettighed, der ikke må overlades til manden!)
- nedsat tid efter barsel
- går tidligt for at tage sig af familien og ungerne (ofte mindre fleksibel)
- barnets første sygedage
- og barn nr. 2 og 3 og 4....

Helt ærligt - hvad klynker vi (I) over???

På min arbejdsplads er jeg så heldig, at der gives løn efter bidrag, og kan derfor se at de (også) kvinder, der VIL bidrage, også belønnes derefter.

Så hvis kvinder får mindre i løn, kunne det være fordi kvinder ofte prioriterer arbejdspladsen lavere.

Men jeg vil også give F. Andreas Jensen fuldstændig ret - som kvinde bliver man set ned på f.eks. hvis man prioriterer arbejde over familien. Kvinders rangorden er ofte præget af passende og upassende i forhold til nogle uudtalte sociale roller - og personlig ambition er i den grad upassende! Desværre - for det medfører at kvinders værste fjender godt kan være med-søstrene. (så...... nu får jeg nok hug for dette indlæg......:-))

  • 0
  • 0

[quote]Man kunne give kvinder et lidt støre personfradrag, så kunne de få den samme løn efter skat.

Nej, for så vil arbejdsgiver da netop få et argument for lavere løn.[/quote]

Men lavere løn er et argument for ansættelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten