Kvinder med risiko for brystkræft må vente 14 uger på svar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kvinder med risiko for brystkræft må vente 14 uger på svar

'Vi beklager meget den ængstelse, som dette brev kan medføre, og du skal vide, at vi giver dig et svar, så snart som det er os muligt.'

Sådan lyder det i et brev sendt til 323 kvinder fra Rigshospitalet. Kvinderne er tidligere blevet testet negative for arvelig brystkræft ved analyser på Herlev Hospital, men fejl gør, at de nu må testes igen. Og selvom Rigshospitalet knokler for at analysere prøverne, så går der hele 14 uger, før kvinderne får svar.

»Vi kan simpelthen ikke udføre analyserne hurtigere, hvis vi skal gøre det ordentligt. Vi vil ikke bare give et foreløbigt svar. Det er ikke rimeligt,« siger klinikchef på Rigshospitalet Anne-Marie Gerdes.

Læs også: Herlev Hospital overså arvelige brystkræftmutationer i screeninger

Ifølge klinikchefen er der en lang række tidsrøvere i analysen, der i øvrigt inkluderer NGS-sekventering (Next Generation Sequencing). Men før selve sekventeringen kan foretages, går der tid med at finde de gamle prøver frem - og de skal renses særligt op, fordi blodprøverne ikke er friske.

De mange analyser, der skal udføres på kort tid, sender også laboratoriet og sekretærer på overarbejde, og Anne-Marie Gerdes forventer at finde varianter, som kræver ekstra undersøgelser og opslag i forskningsartikler og databaser for at sikre, at lægerne kender den præcise betydning.

»Vi kan normalt udføre analyser hurtigere, men vi vil gøre det grundigt og ikke spænde buen for stramt,« siger Anne-Marie Gerdes.

Men hvorfor ikke få hjælp fra andre hospitaler eller laboratorier i landet?

»Vi har brug for at lave analyserne selv for løbende at kunne monitorere betydningen af varianter på generne. Vi følger hele tiden med i ny viden på området, som opdateres løbende. Hvis ny viden afslører vigtig betydning om varianterne på genet, så vil vi kunne reagere og kontakte patienten, hvis det er relevant,« lyder det.

Den tilgang til genetiske data er i øvrigt udbredt, og udtryk for den hastige udvikling, som området er under. For eksempel holder læger på Aarhus Universitetshospital også ugentlige møder for at tilpasse deres behandling til ny viden om genvarianter. Og genfirmaet for private tests 23andMe sender også løbende ny information ud til kunder, i takt med at ny viden om varianter viser sig.

Læs også: Kræftlæger i kapløb for at skaffe ny genetisk viden

Alarmklokkerne ringede fjerde gang

Sagen om de fejlagtige gentests startede for alvor, da en opdagelse i april i år fik alarmklokkerne hos Rigshospitalets læger til at ringe. Da man fandt fejl i en analyse af en gentest, var det nemlig ikke første gang. Tre gange tidligere havde læger fundet fejl i prøverne foretaget på Herlev Hospital: første gang i 2011, så to gange i 2014. Men alle fejl blev anset som isolerede tilfælde.

Efter fjerde sag reagerede Rigshospitalet. Og ved at sammenkøre prøver fra Herlev Hospital med den nationale database fandt lægerne 47 prøver, der både var analyseret på Herlev Hospital og andre steder. Og her fandt de flere uoverensstemmelser. Tre nye tilfælde dukkede nu op, og det er på den baggrund, at alle prøver fra Herlev Hospital i perioden 2003 til 2011 bliver gennemgået igen.

Læger jagter forklaring på fejl

Ifølge Anne Marie Gerdes er hendes afdeling i gang med at undersøge, hvorfor fejlene er opstået, men endnu har hun ikke et klart svar. Hun siger dog:

»Der er tale om syv forskellige varianter, men ikke syv forskellige typer. Det er dog alt for tidligt at sige noget om, hvad der gik galt,« siger Anne-Marie Gerdes, der heller ikke kan sige, hvornår Rigshospitalet ventes at have opklaret mysteriet.

I et notat sendt til Regionsrådet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skriver overlæge Pia Rørbæk Kamstrup fra Herlev Hospital og klinikchef Anne-Marie Gerdes blot, at forklaringen kan være 'nyere udstyr, menneskelige fejl eller andre forhold'.

En stor lettelse - måske

Indtil videre er der dog et væsentligt lyspunkt:

'Indtil videre er der IKKE informationer om, at nogen har lidt skade i form af ‘oversete’ kræfttilfælde,' fremgår det af notatet.

Men i nogle tilfælde fik patienter altså ikke anbefalet en mere intensiv opfølgning på deres kræftrisiko.

Redegørelse til ministeriet vedr. gentest for arvelig brystkræft by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først