Kvinden bag de frie forskningspenge: »Er vi blevet for kloge? Nej, tværtimod!«

Det danske forskningslandskab er virkelig stærkt, og flere rapporter viser, at Danmark ligger helt i top, når det handler om excellent grundforskning. Det er et godt udgangspunkt, men der er desværre også tegn, der giver grund til bekymring. Ser man på Danmarks videnbalance – altså vores handelsbalance ift. udveksling af viden – ligger Danmarks vækst under OECD-gennemsnittet for de lande, vi sammenligner os med, på stort set alle parametre. Vi sakker bagud. Det er bekymrende og en udfordring, vi er nødt til at imødegå nu.

Det gør vi ved at styrke grundforskningen i Danmark. Ikke om ti år, men nu. For grundforskning tager tid, og investeringer er nødvendige nu. Samtidig er det vigtigt, at vi investerer bredt, for ingen ved, hvad vi har brug for i fremtiden. Og det er netop, hvad grundforskning kan – bære uforudsete nybrud med sig inden for felter, som vi i dag ikke kan forudse bliver en nødvendighed i fremtiden. Vi skal derfor sikre et reelt forskningsberedskab – både for os selv og for fremtidige generationer.

Vi har alle set effekterne af grundforskning de seneste år, hvor forskere og life science-industrien på meget kort tid har udviklet vacciner mod corona. Det har kun kunnet lykkes på grund af den grundforskning, som forskere har bedrevet i årtier inden. Et godt eksempel på det har vi også inden for landets grænser.

Grundforskning er fremtidens værktøjskasse

Den danske vaccinekandidat, som i august 2021 fik tilsagn om støtte på 800 mio. kr. fra staten, er videreudviklet ud fra forskning, som begyndte i 2001, da professor Ali Salanti fra Københavns Universitet fik sin første bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Hans forskning er et godt eksempel på, hvordan støtte til grundforskning på en bred skala er essentiel for at imødegå fremtidens uforudsigelige udfordringer.

Da Ali Salanti i 2001 første gang fik støtte af Danmarks Frie Forskningsfond, skrev han ph.d. om malaria hos gravide kvinder. Siden har Salantis forskning udviklet sig fra malaria over kræftforskning til coronavaccine. Det er grundforskning gennem 20 år, der har ført til den viden, som i dag gavner os alle. Det betyder også, at vi formentlig først om 20 år vil se skalerede resultater af den grundforskning, vi støtter nu. Altså i 2041!

Og hvem ved, hvad vi har brug for om 20 år? Skruer vi tiden 20 år tilbage til 2001, var vi optaget af ganske andre ting end i dag. Angrebet på bl.a. World Trade Center i USA satte terrorisme på den globale dagsorden, Wikipedia så dagens lys, og verdens første elektrohydrauliske kunstige hjerte blev implanteret i et menneske. Ingen kunne på daværende tidspunkt forudse de globale udfordringer, som starten af 2020’erne ville medføre, og derfor er grundforskningens rolle så vigtig; fordi vi ikke ved, hvad vi får brug for at vide ude i fremtiden. Da Ali Salanti begyndte sin forskning i malaria i 2001, havde vi ingen idé om, at vi ville få brug for covid-19-vacciner i 2020. Men vores forskningsberedskab gjorde, at vi hurtigt kunne sætte ind og finde løsninger på de problemer, vi stod over for. Det beredskab skal vi sikre os, at vi fortsat har, når fremtidens samfundsudfordringer banker på døren. Og de første bank kan allerede høres.

Den grønne omstilling er noget, der fylder meget på den politiske dagsorden verden over. Der er politisk fastsatte mål for 2030 og 2050, men ingen kan i dag svare på, hvordan vi skal nå de mål. Vi har simpelthen hverken den teknik eller viden, vi skal bruge for at nå 2030-målene og langtfra for at nå 2050-målene. Løsningerne på de aktuelle og akutte udfordringer kommer ikke af sig selv, men der er ingen tvivl om, at grundforskning spiller en afgørende rolle her. Det er altså nu, vi skal skabe og gøde grobunden for det stærke danske forskningslandskab, hvorfra fremtidens nybrud skal komme – og hellere i går end i dag! Vi skal investere i excellent grundforskning med potentiale for nybrud nu, hvis vi skal have en chance for at nå målene for 2050.

Vi sakker mere og mere bagud

Men viden er vigtig af flere grunde. I Danmark lever vi i høj grad af vores viden og særligt af at udveksle viden med omverdenen. Derfor er det bekymrende, når man ser de resultater, som Det Forsknings- og Innovationspolitiske råd (DFiR) er kommet frem til. I opgørelsen ‘Viden kender ingen grænser’ har DFiR undersøgt den danske videnbalance – altså hvordan Danmark klarer sig på udveksling af viden med andre. Der er mange interessante pointer i det arbejde, men væsentligst er, at Danmark sakker bagud i vækst på området.

Undersøgelsen viser, at der er et mindre flow af viden ind og ud af Danmark end forventet, og ser man eksempelvis på de to parametre ‘eksport af teknologiske videntjenester’ og ‘udenlandsk finansiering af forsknings- og uddannelsesindsatsen i Danmark’, så ligger Danmarks vækst i de to indikatorer langt under gennemsnittet for de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gælder faktisk alle otte parametre i undersøgelsen på nær ét, og det er meget bekymrende for en lille åben økonomi som den danske, hvor vi populært sagt lever af at være kloge. Det er afgørende vigtigt for det danske samfund, at dansk forskning og innovation har en gensidig høj grad af interaktion med omverdenen.

Jeg mener, at svaret på en del af disse udfordringer ligger i Danmarks evne og villighed til at sikre et stærkt forskningsberedskab – både nu og i fremtiden. Grundforskningen har en central rolle i netop dette, og fonde som Danmarks Frie Forskningsfond, der skaber rum til at forfølge originale forskningsideer med et endnu ukendt potentiale for at forbedre vores liv og levevis, er uundværlige grundpiller, hvis vi fortsat skal være kloge nok i Danmark – og leve af det. Derfor skal der handling til nu, så vi også kan aflevere et stærkt forskningslandskab til vores børn og børnebørn, og så vi er forberedt på de kriser, vi ikke kan forestille os lige nu, som kan hjælpe os i mål med den grønne omstilling inden 2050.