Kvindelige svenske ingeniører føler sig mobbet
De har sværere ved at få plads og taletid på møder, de indkasserer en lavere løn, og deres kolleger taler til dem i en nedladende tone.
Sådan er de tre mest almindelige former for kønsdiskrimination, som kvindelige svenske ingeniører bliver udsat for. Det fremgår af en telefonisk interviewundersøgelse, som analysefirmaet Novus har foretaget blandt 500 erhvervsaktive, svenske ingeniører, og som netop er offentliggjort på ingenjorskarriere.se.
Trænger du til luftforandring? Ryk videre med hjælp fra Jobfinder.
Ifølge undersøgelsen oplever 26 procent af de kvindelige, svenske ingeniører at blive diskrimineret på deres arbejdsplads, mens det tilsvarende tal for deres mandlige fagfæller er nede på en enkelt procent
Resultatet huer ikke den svenske pendant til IDA, Sveriges Ingeniører:
»Sådan her bør det ikke være. Der skal en holdningsændring til. Vi er enige med arbejdsgiverne om ligestillingsarbejde i aftaler og arbejdsgrupper, men det skal også slå igennem på arbejdspladserne,« siger Peter Larsson, socio-politisk direktør i Sveriges Ingeniører til Ingenjorskarriere.se
Læs også: Ubetænksomme chefer saboterer kvinders lederkarriere
Han henviser til, at det er dokumenteret, at blandede arbejdspladser er de mest innovative:
»Denne form for diskrimination er en direkte trussel mod innovationskraften i virksomhederne,« fremfører han.
Ifølge den svenske undersøgelse foregår der stort set ikke kønsdiskrimination på uddannelsesstederne. 89 procent af de adspurgte svarer, at de aldrig har oplevet, at lærerne har behandlet mandlige og kvindelige studerende forskelligt. Blandt dem, som har oplevet diskrimination, er andelen nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn.
Det er med andre ord først, når de ryger ud i arbejdslivet, at kønnet spiller en rolle. En tredjedel, 33 procent, af de kvindelige svenske ingeniører, angiver, at de kun ’delvist’ er enige i, at der er ligestilling på deres arbejdsplads. Godt og vel hver tiende, 11 procent, mener slet ikke, at der er ligestilling på jobbet.
De mandlige svenske ingeniører oplever virkeligheden helt anderledes. Her er det kun 13 procent, der angiver at være ’delvist enige i', at der er ligestilling på deres arbejdsplads, mens en lille andel på 6 procent ikke oplever, at der er ligestilling på jobbet.
Læs også: Ingeniørarbejdsmarkedet er - stadig - kønsopdelt
Lige som Danmark har Sverige langt flere mandlige end kvindelige ingeniører. Kvinderne udgør 23 procent af IDAs medlemmer; det er nogenlunde samme tal som i Sverige. Herhjemme er der ikke foretaget en tilsvarende undersøgelse, men der er dokumenterede forskelle på arbejdsvilkårene for de to køn.
Sidste år viste en rundspørge blandt de tre yngste årgange af IDAs erhvervsaktive medlemmer således, at der er forskel på i hvor høj grad unge mandlige og unge kvindelige ingeniører bliver spurgt til deres familieplaner, når de er til jobsamtale.
Mens 15 procent af de yngre kvindelige IDA-medlemmer er blevet spurgt, ’om de forventer at få børn/har familieplaner’, når de møder en potentiel arbejdsgiver, gælder det kun for 6 procent af deres mandlige fagfæller.
Undersøgelsen afslører, at der er ganske store forskelle, alt efter hvor i landet jobsamtalen finder sted.
Mens 11 procent af kvinderne og 5 procent af mændene bliver spurgt til familieplaner i Region Hovedstaden, ser det ganske anderledes ud i Region Sjælland. Her bliver næsten hver tredje kvindelig ingeniør, 29 procent, bedt om at forholde sig til spørgsmålet mod 6 procent af de mandlige.
Læs også: Kvinde, ingeniør - og 4.200 kroner mindre i løn hver måned
