Kvindelige nat-tek-studerende forventer flere tusinde kroner færre i startløn end mandlige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kvindelige nat-tek-studerende forventer flere tusinde kroner færre i startløn end mandlige

Illustration: Nanna Skytte

2.781 kroner. Så meget skyder civilingeniørstuderende kvinder forbi målet, når de bliver bedt om at komme med et bud på deres forventede startløn. 2.781 kroner færre vel at mærke, end de 39.170 kroner som var den gennemsnitlige startløn for dimittender årgang 2018.

De mandlige civilingeniørstuderende har noget højere forventninger til deres indtægt som nyuddannet civilingeniør, men skyder alligevel 557 kroner under den gennemsnitlige startløn.

Det viser en rundspørge, som IDA har lavet blandt 1.700 studerende. Udover studerende på civilingeniøruddannelsen er diplomingeniørstuderende og studerende på naturvidenskab blevet spurgt.

Kvinder på de naturvidenskabelige studier er hele 3.548 kroner fra startlønnen på 38.534 kroner.

Bedst til at ramme er mandlige studerende på diplomingeniørstudiet, som blot er 69 kroner fra startløn, men generelt undervurderer studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser deres eget værd, når de bliver stillet spørgsmålet om, hvad de forventer at få i løn i deres første job.

AR-formand: Ærgerligt

Den beskedne indstilling til lønniveauet – særligt fra kvindernes side – ærgrer formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen.

»Hvis kvinderne starter med at være bagud på point, bliver det svært at opnå det ønskede uafgjorte resultat. At hæve lønnen hos samme arbejdsgiver, når man først er kommet ind, er nærmest umuligt, og derfor vil jeg gerne opfordre alle – både mænd og kvinder – til at bruge de tilgængelige redskaber, der findes, så de får et mere realistisk billede af, hvordan de faktiske lønforhold ser ud. Det billede, der ridses op i undersøgelsen, er ganske enkelt ikke godt nok,« siger han ifølge en pressemeddelelse fra IDA.

IDA har tidligere publiceret en analyse, som viser et »uforklarlig løngab« på 4,3 procent mellem kvindelige og mandlige ingeniører, som hverken skyldes anciennitet, uddannelse, uddannelsesretning, arbejdstid, stillingstype, personaleledelse, branche, bopælsregion, jobskifte eller jobløn.

Læs også: Kampdag: Gådefulde 4,3 procent skal frem i lyset

»Det har set sådan ud længe, ja nærmest altid, og derfor er det på tide, at kvinderne kommer ind i lønkampen. Det nytter ikke, at der allerede i studietiden er en så skæv forestilling om lønniveauet,« siger Morten Thiessen ifølge meddelelsen.

Kvinder skal kende eget værd

På kompetencesiden kan der ifølge Morten Thiessen ikke stilles spørgsmålstegn ved, om de studerende har samme niveau, uanset hvilket køn de har.

»Selvfølgelig er løn et spørgsmål om kvalifikationer. Men det ændrer ikke på, på at især kvinderne tydeligvis skal blive bedre til at prissætte sig selv allerede forud for den første lønforhandling,« siger han ifølge IDAs pressemeddelelse.

IDA offentliggør i begyndelsen af december Lønstatistik 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten