Yverbetændelse er et kendt fænomen i kostalden, som kan tvinge landmanden til at påbegynde en penicillinkur og hælde mælken i kloakken.
Men det er der ofte ingen grund til, understreger elektroingeniør Tomas Ussing. Han har udviklet en test, som med et par dryp mælk kan fortælle, om der er bakterier i mælken, og om koen kræver behandling eller ej.
»I op mod halvdelen af tilfældene, hvor en ko har forhøjede celletal, er der enten ingen bakterier eller bakterier, man alligevel ikke kan behandle. Og så er der jo ingen grund til at give penicillin,« siger Tomas Ussing, som selv har bygget sit firma, Fluimedix, i Glostrup op fra bunden.
Han står selv og hælder reagenser på chippene, som han får sprøjtestøbt i Kina og markedsfører under navnet Point of Cow.
Testen fortæller ikke kun landmanden, om der er bakterier i mælken, men tydeliggør også, om det i så fald er gramnegative eller grampositive bakterier, der er synderne. For tricket til at undgå brug af antibiotika ligger netop i det, forklarer han.
Er der tale om grampositive bakterier som streptokokker eller stafylokokker, er det nemlig en god idé at få sin syge ko behandlet, da yverbetændelse kan være en hård omgang og påvirke mælkens kvalitet gennem længere tid.
Til gengæld kan man være nødt til at få en dyrlæge på banen, og mejeriet tager ikke imod mælken under behandlingen samt i en karantæneperiode bagefter, typisk samlet ti dage, fortæller Tomas Ussing.
»Og det ender gennemsnitligt med at være 240 liter mælk pr. behandlet ko, der skal hældes ud med det samme. Alene af den grund er der der jo ingen grund til at behandle mere end højst nødvendigt,« siger han.
Sagen er nemlig, at hvis der er tale om smitte med gramnegative bakterier som f.eks. E. coli, virker den penicillin, som landmanden må behandle med, slet ikke.
Ifølge Tomas Ussing drejer det sig om ca. 30 procent af de køer, som enten af malkerobot eller ved landmandens egen observation bliver udpeget som havende forhøjede celletal i mælken.
»Landmanden får mindre for sin mælk, hvis der er forhøjede celletal, for denne forøgning af hvide blodlegemer kan have betydning for, hvor godt enzymerne, der f.eks. bruges til osteløbe, virker, siger Tomas Ussing og fortsætter:
»Men mælken skal ikke nødvendigvis hældes ud i kloakken, som hvis der var antibiotika i, for E. coli er ikke farlige for forbrugeren, når mælken alligevel bliver pasteuriseret. Og uden antibiotika er der heller ingen frygt for resistens,« siger han.
Ifølge Tomas Ussing er udfordringen, at landmændene gerne vil af med sygdom i stalden hurtigt, så dyrene kan få det bedre, og kvaliteten af mælken kommer op igen.
»Landmanden må gerne selv iværksætte en behandling uden et dyrlægebesøg, så det vælger mange uden at vide, at de kunne have sparet behandlingen,« siger Tomas Ussing.
Godt nok blev reglerne for brugen af penicillin strammet op for et års tid siden, så det nu kræves, at landmanden skal sende en prøve til en dyrlæge, hvis han vælger at give behandling. Ifølge lovgivningen skal svaret dog bare komme tilbage inden for en uge.
»Så længe kan landmanden ikke vente med at igangsætte en behandling, men måler man selv, er der jo hverken grund til at bruge penicillin eller sende prøver ind,« siger Tomas Ussing.
Oprindelig var tanken bag Fluimedix at udvikle PCR-test til humane gentest, men markedet var der ikke på det tidspunkt. Senere gik planen på at udvikle en PCR-test til at finde bakterier i landbruget, men Tomas Ussing fandt ud af, at der i landbruget var der ikke behov for så avancerede test.
»Og så fandt jeg i stedet dette hul i markedet,« fortæller Tomas Ussing, som i 2021 fik sin test valideret på veterinærinstituttet på universitetet i Utrecht i Holland.
Ud fra 155 mælkeprøver fra køer med yverbetændelse kunne de fastslå, at Point of Cow-testen gav lige så pålidelige resultater, som de traditionelle laboratorietest ville kunne give. De pointerede dog en række falsk positive og falsk negative resultater, men skriver i deres rapport, at det ses ved alle typer prøver.
Dog – skriver de – er det vigtigt, at mælken ikke er for klumpet, når testen anvendes, da den så ikke kan løbe ordentligt igennem.
Tomas Ussing fortæller, at han sidste år solgte 8.000-10.000 test om året i primært Danmark, Tyskland og Holland, men oplever støt stigende interesse fra andre lande også.
Derudover har han planer om at få optimeret chippen, så den også fanger resistente bakterier, og så er der også planer om en test, der undersøger hunde for urinvejsinfektioner.
»Det kunne godt blive stort, og jeg kan genbruge en masse fra denne test. Desuden behøver prisen ikke at blive presset nær så meget, når det er et marked uden for landbruget – til gengæld køber hundeejere eller deres dyrlæger knap så mange ad gangen. Så det er mest en markedsmæssig omstilling for mig,« siger han.
