Kviksølvudledning overrasker eksperter

Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, fordi den opkoncentreres i fødekæden og giver skader på menneskets nervesystem allerede i fosterstadiet. Og Danmark har forbudt kviksølv til næsten alle anvendelser hos private og begrænset brugen af amalgam-tandfyldninger, som er hovedkilden til udslip i vand.

Derfor kan specialkonsulent Frank Jensen fra Miljøstyrelsen heller ikke umiddelbart forstå, hvor kviksølvet i spildevandet kommer fra:

»Vi ved, at samtlige kommuner har bedt tandlægerne om at installere amalgam-separatorer, og at tandlægerne har skåret voldsomt ned i brugen af sølvplomber. Kviksølvholdige måleinstrumenter på hospitalerne bliver stort set heller ikke anvendt mere, så vi mener, at der er renset ud i punktkilderne,« siger han.

Han tilføjer, at det er kommunerne, der har kendskab til mulige kilder i de respektive oplande, og at de derfor er bedst egnede til at foretage en undersøgelse af, hvorfra kviksølvet stammer.

Kviksølv udledes også til luften - og herfra til hav, søer og vandløb - fra kulkraftværker, krematorier og affaldsforbrændingsanlæg. I Danmark er disse underlagt emissionskrav, og udslippet er faldet fra 3.000 til 500 kilo siden 1990. Kviksølv-udledningerne transporteres dog over grænserne - og hvor meget, udslippet til luften belaster spildevandet, afhænger af oplandets størrelse, overfladeafstrømning med videre.

Hverken i Det Økologiske Råd eller i Danva - som organiserer vandværker og rensningsanlæg - var man klar over, at indholdet af kviksølv i spildevandet var for højt:

»Det tyder da på, at der er noget, der skal kigges nærmere på,« siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd.

Troede der var styr på det

Fra Danva siger projektchef Helle Katrine Andersen:

»Det er ikke noget, vi har på vores agenda. Vi havde det indtryk, at tandlægeklinikkerne havde styr på opsamling af kviksølv fra amalgam-fyldningerne.«

Miljøchef Carsten Sølyst fra Gladsaxe Kommune, som leverer spildevand til Lynetten, er også overrasket over, at man netop finder kviksølv:

»Netop med kviksølv er der jo - til forskel fra andre af stofferne - lavet begrænsninger i forbruget - så vi er meget på bar bund her, når vi nu skal ud at opspore kilderne til kviksølvforureningen,« siger han.

En undersøgelse fra 2010 fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at der allerede nu er så meget kviksølv i hav og søer, at det udgør et problem for fiskespisende dyr som skarv, odder og spættet sæl.

Det største indhold i af kviksølv er i disse dyr, mens deres føde - som er aborre, ål og skrubbe - indeholder mindre kviksølv.

Kviksølvindholdet i dyrene overskrider EU's miljøkvalitetskrav, men ikke EU's grænseværdier for fisk og muslinger, som kan anvendes til menneskeføde.