Det er kommet fuldstændig bag på ingeniørerne i Region Syddanmark, Miljøstyrelsen og de folkevalgte, som har beskæftiget sig med Kærgård Klitplantage, at landets største giftdepot gemmer på 1,6 ton kviksølv.
Årsagen til, at kviksølvet, som gør det nødvendigt at ændre oprydningsplanen til 365 millioner kroner, først dukker op nu, er ellers ganske enkel: Miljøstyrelsen og Ribe Amt undlod simpelthen at lede efter metallet, en beslutning som ingen i dag vil påtage sig ansvaret for.
Prioriteringen skete til trods for, at metallet indgik i tonsvis af Grindstedværkets produktion af lægemidler. I Banegravsdepotet nord for Grindsted er der alene deponeret 6,5 tons kviksølv. I værste fald kan naturlige bakterier omdanne kviksølvet til methyl-kviksølv, der kan medføre lammelser, koma og dødsfald.
»I mit hoved har det hele tiden været sådan, at kviksølvet var i det faste affald, der var blevet deponeret på Banegravsdepotet, og at der ikke var væsentlige mængder kviksølv i spildevandet. Derfor blev jeg overrasket over fundet i klitplantagen,« siger civilingeniør Mette Christophersen fra Region Syddanmark.
Hun er med i en projektgruppe nedsat af Miljøstyrelsen. Heri er der tre medarbejdere fra den nye Region Syddanmark.
»Vi har fulgt Kærgård Klitplantage siden sommerferien, da det gik op for os, at ingen fra Ribe Amt med kendskab til plantagen var blevet overflyttet til den nye region,« fortæller Mette Christophersen.
Ikke ét ord om kviksølv
I et interview til Ingeniøren har John John Tøffner-Clausen, som fra 1965 til 1973 var afdelingsleder for spildevandsafdelingen på Grindstedværket, ellers forklaret, at det ikke burde komme bag på nogen, at der var rester af kviksølv i det spildevand, som værkets tankbiler læssede af i klitplantagen.
»Det ville undre mig mest, hvis man ikke havde fundet kviksølv derude. Det kunne ikke undgås, når man arbejder med kviksølv,« sagde John Tøffner-Clausen.
I det materiale og de rapporter, Region Syddanmark arbejder videre på, har kviksølvet hidtil slet ikke indgået i forbindelse med landets største giftdepot lige ud til Nordsøen.
»Det var Ribe Amt og Miljøstyrelsen, som stod for dem, mens Cowi udfærdigede dem. Derfor kan jeg jo ikke udtale mig om baggrunden for deres materiale, og hvilke parametre de valgte at analysere ud fra,« siger Mette Christophersen.
Undlod at lede
Hos rådgiverfirmaet Cowi, som har udfærdiget rapporten til den 365 millioner kroner dyre oprydningsplan, peger svaret tilbage på det nu hedengangne Ribe Amt.
»N år man laver analyser af en ting, så får man kun det at vide, som man spørger efter. Med det materiale, vi har haft stillet til rådighed, og i den aftale vi havde med Ribe Amt, var der ikke noget, som sagde, at det var aktuelt at kigge efter kviksølv,« siger Ole Vinter Holm, som er afdelingschef for miljø og støj ved Cowi Odense og medforfatter til rapporten om Kærgaard Klitplantage.
Han oplyser, at Cowi også har talt med Grindstedværkets personel under udfærdigelsen af deres projektkatalog, samlede rapport og 12 bilagsrapporter. Hvad de samtaler gik ud på, og hvorfor kviksølvet aldrig havnede i rapporterne med så meget som ét ord, vil han dog ikke uddybe.
»Det er ikke fordi, jeg vil stille mig imod at tale, men som det ligger lige nu, mener jeg, det er regionen, som bør gøre det, fordi det jo er deres rapport,« siger Ole Vinter Holm.
»Jeg kan sige, at der lå en hel del gamle sager i amtet fra Grindstedværket. Dem gennemgik vi for at se, om der var noget supplerede og andre fokusstoffer, end dem vi havde med i projektkataloget. Det fandt vi ikke. Derfor valgte vi de stoffer, vi ville køre videre med i samarbejde med amtet og Miljøstyrelsen,« beretter han.
Kæmpe komplikation af oprydning
Medlem af Folketingets miljøudvalg Eyvind Vesselbo (V) har i fem år arbejdet med den forurenede strandplet i Vestjylland, og han troede ikke sine egne ører, da han hørte om fundet af kviksølv i begyndelsen af ugen.
»Hvorfor er det ikke kommet frem før, og hvad er der så mere i jorden, som man ikke har målt for?,« lyder det umiddelbart fra venstrepolitikeren.
»Det er jo rimeligt væsentligt, når man skal rydde op, at man ved, hvad der er i jorden. At det så er første gang, man undersøger for tungmetaller, overrasker mig,« erklærer Eyvind Vesselbo, der som udgangspunkt er stemt for, at kviksølvet bør fjernes sammen med det øvrige giftige affald.
Meningsløst udbud
Region Syddanmark har i øjeblikket oprydningsarbejdet til udbud. Dagen efter fundet af kviksølvet vurderede embedsmændene, at de 1,6 tons ikke udgjorde nogen sundhedsrisiko. Det skyldes, at de er indkapslet i det såkaldte slamlag, der ligger halvanden til tre meter under jordoverfladen.
Professor Jens Christian Tjell fra Danmarks Tekniske Universitet betegner ikke desto mindre det overraskende fund som en kæmpe komplikation af oprydningsopgaven.
»Det udbud, regionen har lagt op til, er nærmest meningsløst på det nye grundlag. Man kan vælge at fortsætte med at rydde op alligevel. Men det bliver massivt dyrere. Kviksølv kan man ikke rense for. Vi snakker snarere om evighedsdeponering i en salthorst i Tyskland,« siger han til nyhedsbureauet Ritzau.
Dokumentation
COWI’s rapporter om Kærgård Klitplantage
Region Syddanmarks analyser af jordprøverne
