Kviksølv i danske fisk er op til 13 gange højere end miljøgrænsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kviksølv i danske fisk er op til 13 gange højere end miljøgrænsen

Fugle, sæler og andre fiskespisende dyr kan tage skade af de høje niveauer af kviksølv i danske fisk. Illustration: Nils Jepsen / Wikimedia Commons https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da CC BY-SA 3.0

Fisk i danske farvande har så høje niveauer af kviksølv, at forskere i samtlige prøver i 2015 har fundet niveauer over det såkaldte miljøkvalitetskrav.

I nogle tilfælde var niveauet af kviksølv op til 13 gange højere end kravet, fremgår det af den såkaldte Novana-rapport, der er udgivet af DCE.

Miljøkvalitetskravet er en del af vandrammedirektivet og skal sikre en god tilstand i vandmiljøet og et velfungerende økosystem. Og det kan blive svært, når kviksølvniveauet i de målte fisk - rødspætte, ålekvabbe og skrubbe - er højt.

»Niveauer over miljøkvalitetskravet kan være et problem for fiskespisende fugle og pattedyr som sæler, havørred og marsvin. De kan opleve toksiske effekter og få påvirket deres reproduktion,« siger seniorforsker Jacob Strand fra Aarhus Universitet, der er medforfatter til delrapporten om marine områder.

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

Tidligere målinger tilbage fra 2011 har også vist kviksølv i de fleste prøver, helt præcist i 93 procent af samtlige prøver. Men det er værd at bemærke, at indholdet i 98 procent af tilfældene ikke overskrider grænseværdien for indholdet i fødevarer til mennesker.

Ingeniørens muslinger har højest niveau af kviksølv

Fisk er dog ikke de eneste dyr, der ophober kviksølv i kroppen. Hos muslinger har forskerne også fundet overskridelser af miljøkvalitetskravet i 36 procent af prøverne i danske farvande. Men hos muslinger har niveauerne holdt sig under grænseværdierne for fødevarer. Så skulle man have lyst til at indsamle muslinger, er der ingen fare.

Vil man dog alligevel være på den sikre side, bør man nok holde sig fra at hente muslinger lige nedenfor Mediehuset Ingeniøren og IDA. Ved Kalvebod Brygge og Lynetteløbet har blåmuslinger nemlig landets højeste niveau af kviksølv.

Som bonusinfo oplyser forskerne, at det dog typisk er sandmuslinger (i modsætning til blåmuslinger), der har det højeste niveau af kviksølv.

Bromerede flammehæmmere også fundet i fisk

Ifølge Novana-rapporten var de fleste miljøfarlige stoffers koncentration på niveau med eller lavere end tidligere, men - foruden kviksølv - var koncentrationerne af også organotin (TBT), enkelte tjærestoffer (PAH) og bromerede flammehæmmere (PBDE) flere steder så høje, at disse stoffer kan have uønskede effekter i vandmiljøet.

De bromerede flammehæmmere blev i 2015, ligesom i 2014, fundet i samtlige prøver af fisk i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der laves bare en bestilt undersøgelse der viser at grænseværdierne er for lave.
Så hæves disse og fiskene er igen sunde at spise.

Dertil, hvis grænseværdien hæves betragteligt kan de endda erklæres sundere end før, da indholdet af skadelige stoffer fremover er mindre end 1/100 del af grænse værdien.

En simpel og nem løsning, og de laveste frugter skal som bekendt plukkes først.

  • 20
  • 1

"bør man nok holde sig fra at hente muslinger lige nedenfor Mediehuset Ingeniøren og IDA. Ved Kalvebod Brygge har blåmuslinger nemlig landets højeste niveau af kviksølv."

Alle burde vide, at sedimentet i denne del af havnen er ekstremt forurenet med kviksølv udledt fra den nu nedlagte og fjernede Sojakagefabrik. Der har gennem årene været mange rapporter om kviksølv i Københavns Havn, og Ingeniøren har ofte omtalt det.

Kviksølv i vand og fisk er usynligt og kan ikke smages. Hvis vandet i havnen havde set snavset ud eller lugtede fælt havde folk nok taget sig i agt, men de værste forureninger opdager man ikke, før det er forsent.

Nye generationen gider tilsyneladende ikke miljøhistorien.

  • 14
  • 5

"Måling af kviksølv i fisk har ved tidlige
re undersøgelser vist, at kviksølvind-
holdet i fisk hyppigt er højere end miljøkvalitetskravet for fisk. Det var også
tilfældet i perioden 2011-2015, hvor indholdet var højere end miljøkvalitets-
kravet i 93 % af fiskene. Kviksølvindholdet i fisk var i de fleste tilfælde (98 %)
lavere end grænseværdien for indholdet i fødevarer. "

Er grænseværdien for fødevarer meget højere end miljøkravet for fisk? Og hvorfor, hvis jeg har læst rigtigt.

  • 10
  • 0

...fremgår det af den såkaldte Novana-rapport, der er udgivet af DCE

  • hvad/hvem er 'DCE' i grunden? Dette kan man vel næppe forudsætte, at læserne har som paratviden? ;)
  • 5
  • 1

Formoder der er stor forskel hvorfra disse fist kommer.
Formoder det slemt i Østersøen, men hvordan står det til ud for vestkysten(Nordsøen)?

  • 0
  • 0

Hvis det er nogle kemikere her, kan jeg måske få besvaret spørgsmålet om hvorfor, at det naturlige organiske selen der er til stede i havet på 0,0004 g/T ikke kan gå i forbindelse med kviksølv og danne selenid, som er ugiftig.
Organisk selen kan gå i forbindelse med det kviksølv vi får ind gennem maden og danne selenid. Hvorfor kan det samme ikke ske i havet?
Følg debatten her:
https://www.facebook.com/groups/5123548455...

  • 0
  • 0