En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden

Da det svenske medie Expressen undersøgte Nord Stream 1 i oktober, tog de billeder og videoer med denne fjernstyrede undervandsdrone fra selskabet Blueye Robotics. Selskabet Nord Stream AG har dog ikke offentliggjort billeder af gerningsstedet. Illustration: Blueye Robotics AS

248 meter af Nord Stream 1-rørledningen er sprængt i stykker, og stykkerne ligger spredt ud over havbunden i en radius på 250 meter.

Det er konklusionen fra selskabet bag rørledningen, Nord Stream AG, der har undersøgt gerningsstedet ud for Bornholm.

I en pressemeddelelse fra i dag skriver selskabet, at det ødelagte stykke rørledning befinder sig mellem de to eksplosioner, der skete relativt tæt på hinanden. Kraterne efter sprængningerne er mellem tre og fem meter dybe.

Kan være lynlås-effekt

Den 18. oktober dukkede billeder frem fra det svenske medie Expressen, der havde sendt en undervandsdrone ned til gerningsstedet ved Nord Stream 1 i den svenske eksklusive økonomiske zone. Her rapporterede mediet, at mindst 50 meter var ude af syne, og at den anden ende af røret ikke var til at få øje på.

Det viser sig nu, at dronen skulle have bevæget sig 200 meter mere for at finde den anden ende.

Grunden til de store ødelæggelser kan være, at det stærke indvendige tryk fra gassen forstærker eksplosionen og udvider en form for revne i gasrøret, på samme måde som en lynlås.

Sådan lød det fra Lars Nøhr-Nielsen, da han ud fra de svenske billeder skulle gætte på, hvad der kunne forårsage så store skader. Som projektleder i FORCE Technology har han været med til at udføre sprængtest på gasrørledninger for at undersøge netop denne effekt.

»Det er nogle virkelig store kræfter, der bliver sluppet løs,« sagde han.

Se »lynlås-effekten« i videoen her:

Gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev den 27. september sprængt tre eller fire forskellige steder, hvilket udledte en mængde metangas, der svarer til en tredjedel af det danske årlige CO2-udslip.

Eksplosionerne målte mellem 1,9 og 2,3 på Richterskalaen. De danske myndigheder er ikke i tvivl om, at der er tale om bevidst sabotage, men en gerningsmand er endnu ikke fundet. Eksperter kommer fortsat til at analysere på oplysningerne fra gerningsstedet for Nord Stream AG, skriver selskabet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Viste et rør, som var tilnærmelsesvis rundt, hvor det var sprængt. Kan et rør stadig være rundt, hvis det er sprængt ved en udefra kommende sprængladning - bortset fra, hvis man sirligt har anbragt sprængladningen helevejen rundt om røret? Man skulle vel forvente, at det blev trykket mere eller mindre fladt af det udefra kommende tryk før det så brister og sprænger som en lynlås pga.indvendigt tryk.

Alternativet er, at røret er sprængt ved hjælp af en sprængladning indefra røret - da vil det fortsat kunne være et rundt rør efterfølgende - men så peger pilen også kun et sted hen

  • 6
  • 11

De svenske billeder må være et stykke fra selve sprængningen og deformation forårsaget af lynlåseffekten. Derved vil de ikke vise om sprængningen er inde eller udefra.

  • 6
  • 0

I en pressemeddelelse fra i dag skriver selskabet, at det ødelagte stykke rørledning befinder sig mellem de to eksplosioner, der skete relativt tæt på hinanden. Kraterne efter sprængningerne er mellem tre og fem meter dybe.

Ud fra denne beskrivelse er der altså et krater i hver ende af det 248m lange ødelagte rør-stykke.

Hvis sprængningerne ikke skete samtidig og der var en lynlås-effekt ved den første sprængning , ville det være et sært tilfælde, at "lynlåsen" åbnede i retning af den anden senere sprængning. Hvis der var en lynlåseffekt ved den anden sprængning ville stykket mellem de 2 sprængninger være under mindre tryk (siden gassen allerede var på vej ud), hvilket ikke passer så godt med artiklens beskrivelse af, hvorfor lynlåseffekten sker.

Det virker dermed umiddelbart mest sandsynligt at begge sprængninger skete samtidig og at den kombinerede trykbølge fra de 2 sprængninger gjorde at det primært var stykket mellem sprængningerne der blev revet i stykker.

Dermed lyder det meget som om at sprængstoffet blev placeret ret præcist begge steder for dernæst at blive udløst samtidig ved fjernbetjening.

  • 5
  • 0

Tjo, men det er jo ikke nødvendigvis den store hjælp hvis man kan.

Man skal ikke undervurdere de personer som står bag - de typer er gerne mestre i taktisk tænkning og ditto planlægning.

Det kan jo også være et dobbelt false flag. Hvis vi nu rent hypotetisk siger at det er USA, kan man have brugt egne detonatorer, elektronik og sprængstof, for dernæst at beskylde russerne for en gængs false flag operation.

Mon ikke sandsynligheden for en opklaring er størst via efterretninger, eller hvis nogen taler over sig på et tidspunkt? Antallet af involverede/underrettede er næppe helt lille.

  • 0
  • 3

Både Nord Stream 1 og Nord Stream 2 består af to parallelle rørledninger. Nord Stream 1 og 2 anlæggene består altså af i alt fire rørledninger.

Det er derfor ikke korrekt, når denne artikel giver indtryk af, at Nord Stream 1 kun består af én rørledning. Af pressemeddelelsen fra Nord Stream AG fremgår da også, at den omtalte undersøgelse kun omfatter den af de to Nord Stream 1 rørledninger, som blev sprængt i Sveriges økonomiske zone, og at undersøgelse af sprængningen af den anden Nord Stream 1 rørledning afventer tilladelse fra Danmark, fordi den sprængning blev foretaget i Danmarks økonomiske zone.

  • 3
  • 0

ved fjernbetjening.

Jeg kunne rigtig godt lide at vide hvilken fjernbetjening man kan bruge til dette - specielt hvis man er bare 10km+ vaek...

Kan godt taenke mig til et par muligheder, men det er svaert paa flere niveauer.

Er der nogen der har et bud paa hvordan dette er muligt paa denne dybde? Sidst jeg lavede noget omkring undervandskommunikation for 25 aar siden var det graensende til det umulige...

  • 1
  • 0

Både Nord Stream 1 og Nord Stream 2 består af to parallelle rørledninger. Nord Stream 1 og 2 anlæggene består altså af i alt fire rørledninger.

Er 1A og 1B ikke begge sprængt (den ene to gange) i svensk økonomisk zone ?

2A eller 2B er spængt i dansk økonomisk zone syd for Bornholm, men den anden er stadig intakt.

  • 0
  • 0

Jeg kunne rigtig godt lide at vide hvilken fjernbetjening man kan bruge til dette - specielt hvis man er bare 10km+ vaek...

Kan godt taenke mig til et par muligheder, men det er svaert paa flere niveauer.

Er der nogen der har et bud paa hvordan dette er muligt paa denne dybde? Sidst jeg lavede noget omkring undervandskommunikation for 25 aar siden var det graensende til det umulige...

Jeg ville bruge lydbølger - det forplanter sig glimrende gennem vand. En lille mikrofon på sprængladningen og en modtager der lytter efter en given besked.

Signalet til detonation kan sendes fra de sonar eller ekkolodstransducere der alligevel sidder på det flådefartøj eller den fiskerbåd man har i området.

  • 1
  • 1

https://www.nord-stream.com/press-info/pre...

Af ovenstående pressemeddelelse fremgår, at både 1A og 1B er blevet beskadiget, at 1A er blevet beskadiget i svensk økonomisk zone, og at 1B er blevet beskadiget i dansk økonomisk zone.

Ifølge Energistyrelsen er 2B ikke blevet beskadiget, men trykket er af sikkerhedshensyn blevet sænket betydeligt ved at lede gas fra det intakte rør ud til gasforbrugerne i Sankt Petersborg-området.

  • 1
  • 0

ja, men saa skal man stadig vaere relativt taet paa, det virker ikke smart hvis man vil skjule "afsenderen"

Eksempelvis JANUS-protokollen rækker 28 km. Prøv at tegne en cirkel med bare 20 km i radius i området. Du vil se, at der er rigtigt mange skibe i området til hver en tid, og det er blot dem, som har deres AIS-transponder tændt. Og så kunne det også være en undervandsbåd, der havde givet signalet. Desuden kan man opsætte repeatere for at forlænge rækkevidden af akustisk kommunikation.

Og så er der i øvrigt også den mulighed, at de er detoneret med synkroniserede timere. Så kunne man give sig selv flere timer eller endda dage til at komme væk.

  • 3
  • 0

Der er nogle fakta som f.eks. at der er sprængt en op til 5m dyb rende der hvor et af rørene har ligget (måske også ved de andre, men nu forholder jeg mig til det ene jeg kan huske der er oplyst om).

Hvis nu den initielle eksplosion er kommet ovenfra, så vil der, vil jeg tro, komme en voldsom nedadgående reaktion i røret, som vil rive det løs i samlinger eller svage steder længere væk. Dette vil resultere i endnu et voldsomt outburst af gas, som vil rive disse delvise overrivninger i stykker.

Ud fra den tanke, kunne jeg forestille mig at en voldsom eksplosion vil forekomme, selv ved en relativ lille initiel sprængladning, placeret ovenpå røret der hvor revnen er dybest. Resten er eftervirkning af millioner af m3 gas ved 200bar som for de første måske 50 bar trykfald, næsten momentant udvider sig gennem et forholdsvist lille hul.

https://youtu.be/lcGvwCtXFTA?t=119

Videoen er er et eksempel på en overtryks eksplosion af oxygen i en mindre beholder.

Da gassen i rørene i princippet er inert (da ingen antændelse kunne ske under vandet) må det være forholdsvist sammenlignelig, uagtet at trykket ved eksplosion i videoen nok er steget til 350+bar, og at oxygen vil nære den brændende benzin/diesel., men omvendt så er mængden af højtryks oxygen langt langt mindre end mængden af højtryks gas i røret.

Ideer?

  • 0
  • 4

Re: Hvordan fungerer det her

Der behøver hverken fjernstyring af den ene eller anden slags.

Det kan sagtens være sat i værk af en dykker med en forsinket timer (enten simpel undervands brændtråd eller elektrisk).

Der er faktisk lavet studier om sikkerhed for dykkere ved undervandseksplosioner. Og hvis der er anvendt en sprængladning der svarer til 100kg TNT, så skal dykkeren bare være ca. 400m væk for ikke at blive skadet af trykbølgen.

https://stumejournals.com/journals/confsec...

Jeg vil tro at en dykker vil svømme op til ca. 10-20m under overfladen og svømme de 400m væk derfra. Hvis dykkeren kun har været på 80m i en kort periode for at lægge sprængladningen (< 10 minutter), så vil den samlede svømning på 20m og dernæst 10m formentlig kunne udgøre dekompressions perioden for at undgå dykkersyge med almindelig luft blanding.

Med heliox blanding behøves formentlig endnu kortere eller ingen dekompressions tid. Og selv "amatør" dykkere kunne have gjort det med trimix, dog med nogen dekompressions tid indregnet (tiden på de 400m svømmetur er rigelig vil jeg tro).

  • 0
  • 4

"Sådan lød det fra Lars Nøhr-Nielsen, da han ud fra de svenske billeder skulle gætte på, hvad der kunne forårsage så store skader. Som projektleder i FORCE Technology har han været med til at udføre sprængtest på gasrørledninger for at undersøge netop denne effekt."

Den tilhørende Youtube video er 12 år gammel. Er der nogen der ved hvor man "udføre sprængtest på gasrørledninger for at undersøge netop denne effekt" for 12 år siden?

  • 1
  • 0

Undersøgelserne begyndte fra dansk, svensk og tysk side, såsnart havbunden var tilgængelig. Men landenes mariner og overordnede myndigheder gav kun få oplysninger om resultaterne. Først flere uger senere fik den svenske avis Expressen tilladelse til at sejle ud til stedet og lade et norsk firma sætte en undervandsdrone ud, som fremkom med billeder fra et af sprængningsstederne. Blandt disse billeder finder jeg ét bemærkelsesværdigt: Det viser en rør-ende, som er sirligt skåret af vinkelret på rør-aksen. Denne afbrydelse af røret kan ikke være fremkommet ved en eksplosion. Fra én af de undersøgende mariner må man have haft undervandsudstyr med, som har kunnet lave dette snit (med en slags vinkelsliber ?), og derefte har man kunnet hæve et stykke af det ødelagte rør op til nærmere undersøgelse. Der har været antydninger fremme om, at man ville finde ud af, om der var sprængstofrester eller andre spor af sabotagen, som kunne analyseres af sagkyndige på land. Hidtil er der intet konkret blevet oplyst, formentlig "af sikkerhedshensyn" eller af politiske grunde. Har nogen af mine kollegaer nogen mening om ovenstående ? Hans U. Eichhorn, Roskilde

  • 2
  • 6

Med heliox blanding behøves formentlig endnu kortere eller ingen dekompressions tid. Og selv "amatør" dykkere kunne have gjort det med trimix, dog med nogen dekompressions tid indregnet (tiden på de 400m svømmetur er rigelig vil jeg tro).

Ja, det vil du tro. Har du nogensinde selv lavet trimix dykninger på de dybder? Jeg har (i Østersøen). Prøv lige at planlægge sådan et dyk i f..eks. V-planner. Så kommer du nok på andre tanker. Og frit svømmende dekompression uden bundtov med alle de indlagte stop fra omkring 45 m lyder spændende. Ok,jeg kunne da godt gøre det, men det øger jo ikke ligefrem sikkerheden.

  • 4
  • 2

Ja, det vil du tro. Har du nogensinde selv lavet trimix dykninger på de dybder? Jeg har (i Østersøen). Prøv lige at planlægge sådan et dyk i f..eks. V-planner. Så kommer du nok på andre tanker. Og frit svømmende dekompression uden bundtov med alle de indlagte stop fra omkring 45 m lyder spændende. Ok,jeg kunne da godt gøre det, men det øger jo ikke ligefrem sikkerheden.

Jeg sagde ikke det er nemt, men at det sagtens kan lade sig gøre. Militær dykkere vil kunne gøre det. Det samme med meget erfarne erhvervsdykkere og ditto "amatør" dykkere (læg mærke til at jeg faktisk satte anførselstegn omkring).

Du anerkender jo at du formentlig selv kan.

Vedr. sikkerhed, så snakker vi, hvis det skulle være udført som jeg beskrev, med et angreb hvor der accepteres en vis risiko... som det som oftest er, når det er enten militært eller geo/magt-politisk motiveret.

Men jeg kan konkludere at der ikke er nogen der faktisk har reelle problemer med min brainstorm, og ikke påviser at det ikke er muligt eller sandsynligt.

  • 0
  • 5

Der er alt for få oplysninger til at komme med definitive vurderinger fra menig side. Ikke desto mindre vil jeg stikke nakken frem.

En kommentar til 25 er at jeg har set et sådant brud på et rør i form af flere vertikale søjler på en pier der var blevet overbelastede sideværts. Alle brud var i svejsningerne med den ene brudflade den næsten rene koniske overflade lavet før svejsningerne. Det er derfor muligt at brudfladen der ses på videoen opstod under hændelsen. Jeg vil yderligere postulere muligheden af at der var kun en sprængladning som forsagede en lynlås type åbning af røret på langs indtil lynlåsen nåede en ikke helt perfekt svejsning. Det er også en mulig forklaring på det lange stykke der savnes.

Med hensyn til de dybe huller der findes ved hver af de to rørender vil jeg påpege at gassen strømmede ud af rørene i adskillige dage med lydhastigheden i metan ved 7 bar tryk. Det vil forårsage turbulens og strøm i vandet der på baggrund af en bag en konvolut beregning sagtens kunne lave disse huller.

  • 2
  • 0

Ang. Jens Korsgaard og Kim Madsen m.fl. forklaringer.

Tak for jeres kommentarer med detaljer.

Jeg er selv i min fortid uddannet metalarbejder og kan godt følge forklaringen på den tilsyneladende ”pæne” rørende på Expressens billede. Men dette var vist via nettet og ikke så skarpt. Så forklaringen om et svejst samlingssted på rørledningen, som er brudt pga. den voldsomme påvirkning, som svejsningen ikke er designet til, lyder for mig rimeligt. Om nogen har kunnet samle rørbrudstykker op og har bragt dem til overfladen får vi almindelige civilister ikke at vide. Jeg minder om, at der var forslag fremme om at etablere et »Joint Investigation Team« ( JIT ) under judicial co-operation agency Eurojust, som holder til i den Haag, Holland. Men det var de før nævnte tre lande ikke interesseret i, af sikkerhedshensyn eller af politiske grunde. Hans U. Eichhorn

  • 1
  • 0

...hvad ville der ske hvis der blev lækket atmosfærisk luft ind i pipelinen? Den ville vel, eftersom tungere end gas, samle sig på det dybeste (globalt eller lokalt) sted i røret. Én tilfældig gnist og kapow!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten