Ikke desto mindre er det interessant forskning, og man lærer sikkert en hel masse om kvanteverdenen, selv om det ikke lykkes at lave en brugbar computer.

Jeg er dog lidt bekymret over, at de massive bevilgninger, som forskning i kvantecomputere får i hele verden, trækker midler fra andre lovende computerteknologier såsom lavenergiberegninger med nanomagneter og lignende, som har potentiale til på sigt at erstatte CMOS.

Vi er enige om, at man kan finde mange andre forskningsområder der også er interessante. Jeg mener, at vi skal investere mere i datalogi/matematik området. F.eks. kan vi udvikle operativsystemer der er hardwareuafhængige, så vi kan bruge de sædvanlige programmer, selvom hardwaren ændrer sig, til f.eks. at være en kvantecomputer eller en FPGA chip, eller en chip af et andet fabrikat. Computerne finder selv ud af, hvilken hardware at den pågældende kode kører bedst, og deler det ud, så det der er bedst egnet til en kvantecomputer bliver lagt på den. Vi behøver ikke, at skrive softwaren decideret til computere med en amerikansk CPU af et bestemt fabrikat, med denne teknik, og det er nok det der gør at den forhales. Man vil kunne lægge enhver type CPU, også kvante CPU i computeren, og den vil kunne fungere med normalt software. Og vi behøver ikke at tænke på parallelisering, når vi skriver koden. Antallet af cores, er en hardware ting, og computeren finder også selv ud af, at parallelisere vores kode, og lægge den ud på tilgængelige cores, evt. på cores lavet til bestemte formål, som f.eks. kvantecomputers.

. . . at man om 12 år får lavet en kvantecomputer med et par hundrede fejlkorrigerende kvantebit. Så vil den være konkurrencedygtig på visse problemstillinger (f.eks. primfaktorisering) i forhold til nuværende supercomputere. Men klassiske (i betydningen ikke-kvante) computere vil formentlig også udvikle sig i de næste 12 år (omend ikke helt så hurtigt som i de foregående 12 år), så om kvantecomputeren bliver konkurrencedygtig med de supercomputere, der er i brug til den tid, til andet end simulering af kvantefænomener, er lidt tvivlsomt.

Ikke desto mindre er det interessant forskning, og man lærer sikkert en hel masse om kvanteverdenen, selv om det ikke lykkes at lave en brugbar computer. Jeg er dog lidt bekymret over, at de massive bevilgninger, som forskning i kvantecomputere får i hele verden, trækker midler fra andre lovende computerteknologier såsom lavenergiberegninger med nanomagneter og lignende, som har potentiale til på sigt at erstatte CMOS.

Det kan man i princippet tage højde for, ved at hver logisk kvantebit, som kvanteprogrammøren udnytter i sit program, består af flere hundrede eller tusinde fysiske kvantebit bundet sammen af en særlig algoritme til fejlkorrektion.

Er det overhovedet realistisk at opnå indenfor 12 år?

Når vi tænker på, hvor langt vi er kommet i dag, så er der meget lang vej til "flere hundrede eller tusinde fysiske kvantebit". Og "bare" for at gøre dem fejltollerante. Så kommer "kvantebitten" oveni...

Men det er nok muligt, som teoretisk projekt, i fejltolerant kvantecomputing, suppleret med praktiske forsøg.