Kvantekryptering på vej ud på nettet
Efter års udvikling og afprøvning over lukkede og enkle forbindelser, har europæiske forskere nu bragt den teoretisk set ubrydelige kvantekryptering et stort skridt nærmere en debut på det almindelige, åbne internet.
Det skete, da den EU-baserede forskergruppe Secoqc (Development of a Global Network for Secure Communication based on Quantum Cryptography) som de første i verden for nylig afprøvede kvantekrypteringen på et kommercielt netværk, som via sammenlagt 200 kilometer fiberkabler forbinder seks knudepunkter i området nær Wien og St. Poelten i Østrig.
Med kvantekryptering opbygges nøglen til at kode og afkode en besked ved hjælp af fotoner, som enkeltvis sendes af sted fra afsender til modtager.
Dermed er der tale om telekommunikation på kvantemekanikkens vilkår, forklarer Ivan Damgård, der er professor i datalogi ved Aarhus Universitet og en af deltagerne i Secoqc-projektet.
»For kvantemekanikken gælder, at du ikke kan observere en elementarpartikel uden samtidigt at påvirke den. Aflæser du en foton, ændrer du samtidigt dens egenskaber, og derfor kan man ikke overvåge en kvantekrypteret besked uden at efterlade sig spor,« forklarer Ivan Damgård.
Sårbar hos modtageren
Ved alle tidligere forsøg er kvantekrypterede beskeder sendt direkte fra et punkt til et andet.
Teknologien er desuden enkelte gange blevet brugt i 'den virkelige verden', blandt andet ved sidste års parlamentsvalg i Schweiz, hvor man med kvantekryptering kodede transmissionen af de endelige stemmetal over en lukket forbindelse fra valghovedkvarteret til parlamentet.
Men med det østrigske netværk, der er stillet til rådighed af Siemens, blev de krypterede data sendt til seks forskellige punkter over distancer fra seks kilometer til 82 kilometer. Og netop de store åbne netværk udfordrer kvantekrypteringen, påpeger Ivan Damgård.
»I takt med at netværket bliver større og mere forgrenet, stiger også risikoen for, at fotonerne bliver påvirket udefra, så den oprindelige besked ødelægges. Så aktuelt er den store udfordring for kvantekryptering netop at tage springet fra små og lukkede netværk til noget, der mere ligner det almindelige internet med dets uendeligt mange forbindelser og forskellige systemer,« forklarer Ivan Damgård og understreger, at kvantekrypteringen kun beskytter under selve afsendelsen af et budskab.
»Når først en besked er nået frem til modtageren, er den præcis lige så sårbar over for hackere og overvågning som i dag. Men kvantekrypteringen begrænser mulighederne for overvågning til endestationerne, mens enhver form for overvågning undervejs vil blive opdaget,« siger Ivan Damgård.
Beskytter borgerne
Det EU-støttede projekt, der siden opstarten i 2004 har haft et samlet budget på 11,4 millioner euro, havde også til formål at teste forskellige måder at kode og aflæse fotonerne på.
Oftest kodes fotonerne ved at blive polariseret i en bestemt retning, mens man i det netop afviklede forsøg desuden har afprøvet kodning ved at tidsbestemme fotonernes præcise ankomst hos modtageren.
»Forskellige metoder har forskellige styrker og svagheder, og et effektivt netværk skal netop være i stand til at håndtere, hvad hver enkelt bruger måtte vælge at bruge, præcis som et mobilnetværk skal være i stand til at håndtere telefoner fra mange producenter,« lyder det ifølge britiske BBC fra projektets direktør Christian Monyk.
Hos interesseorganisationen Digital Rights, der sætter fokus på retssikkerheden i forhold til elektronisk aflytning og overvågning, ser bestyrelsesmedlem og civilingeniør Per Helge Sørensen mange perspektiver i kvantekrypteringen.
Han vurderer dog samtidig, at teknologien næppe bliver tilgængelig for det store flertal de første mange år.
»Teknologien er jo stadig i sin vorden, så i første omgang vil den primært være interessant for store organisationer og virksomheder, der kan bruge den på interne, lukkede netværk. Man kan håbe, at den senere bliver mere tilgængelig, så vi som borgere får en bedre beskyttelse og sikkerhed i forhold til ikke at blive aflyttet. Men som alle andre teknologier kan den jo bruges med både gode og dårlige hensigter, hvilket også vil stille helt nye krav til efterretningstjenester og regeringer,« siger Per Helge Sørensen, der tidligere har arbejdet i Forskningsministeriet, blandt andet med netsikkerhed.
