Kvanteeksperiment kan vise, om bevidsthed er hinsides fysikkens love
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kvanteeksperiment kan vise, om bevidsthed er hinsides fysikkens love

Lucien Hardy egen tegning af det foreslåede eksperiment, der omfatter et sædvanligt Bell-eksperiment med entanglede fotoner mellem A og B, og hvor indstillingen af detektorerne styres af hjernebølger fra en række forsøgspersoner placeret nær henholdsvis A og B. Illustration: Lucien Hardy

En variation af et eksperiment, der afgjorde striden mellem Albert Einstein og Niels Bohr om kvantemekanikkens fundament, kan måske vise om den menneskelige bevidsthed er underlagt kvantefysikkens regler og endda ligefrem vise eksistensen af fri vilje.

Det mener ophavsmanden til det nye foreslåede eksperiment: Lucien Hardy fra Perimeter Institute i Canada.

Han vurderer dog, at der nok kun er ringe sandsynlighed - højt sat 1-2 procent - for, at eksperimentet vil være i modstrid med kvantefysikkens forudsigelser. Men en sådan modstrid vil være så signifikant, at det vil forsøget værd, mener han.

Selv hvis udfaldet af eksperimentet adlyder kvantefysikkens forudsigelser, vil vi alligevel lære noget omkring dualisme ,der beskriver forholdet mellem materie og ånd, og som er vigtigt begreb inden for bevidsthedsfilosofien, mener Lucien Hardy.

Den spøgelsesagtige virkning

En lang række forsøg har de seneste årtier vist, at kvantemekanikkens sære regler tillader en form for spøgelsesagtig virkning over store afstande, som Albert Einstein mente ikke kunne være rigtig.

Læs også: Østrig forbedrer kinesisk rekord for teleportation med næsten 50 procent

Niels Bohr tilbageviste i 1930'erne Einsteins kritik, og i dag udnyttes princippet rutinemæssigt i laboratorier og kommercielt udstyr til kvanteinformation, kvantekryptering og kvanteberegninger.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad har 'entanglement' med kvantecomputere at gøre?

Eksperimenterne, der endegyldigt viste, at Niels Bohrs opfattelse af kvantemekanikken var korrekt, baserer sig på, at den såkaldte Bells ulighed - opkaldt af den nordirske fysiker John Bell, der opstillede denne ulighed i midten af 1960'erne - er brudt.

Læs også: Video-kvanteskole del 3: Den ene partikel ved, hvad den anden gør

Kort fortalt vil man opnå en højere værdi for korrelationen, hvis kvantefysikkens regler er korrekte, end hvis Einsteins opfattelse af, at kvantefysikken ikke var en komplet teori, var korrekt.

Eksperimenterne indbærer, at man indstiller detektorerne i begge ender af forsøget helt tilfældigt, så A ikke ved, hvordan B har indstillet sin detektor.

Det sikrer man normalt ved at bruge systemer med indbygget tilfældighed.

Hjernen tager over

Men nu foreslår, Lucien Hardy at man i stedet lader det være op til den menneskelige hjerne at styre detektorerne, så det bliver et bevidst valg. Det er afgørende, at eksperimentet gennemføres på en måde, så A ikke kan vide, hvordan B har indstillet sin detektor. Det stiller krav om en stor afstand mellem A og B.

Hardys skitse til det foreslåede eksperiment indebærer, at detektorerne er adskilt med 100 kilometer, og man udnytter EEG-signaler fra 100 personer til at styre detektoren ved hver ende af eksperimentet.

Til New Scientist siger Hardy:

»Jeg kan ikke forestille mig noget mere interessant end, hvis vi kan se et brud på kvantefysikken i et system med en form for bevidsthed.«

En anden kvanteekspert Nicolas Gisin fra universitetet i Geneve siger til New Scientist, at han ikke tror, at eksperimentet vil vise sig at være i modstrid med kvantefysikken, men han er enig i, at det vil være interessant at udføre forsøget.

For skulle der komme et uventet resultat, vil det være sensationelt .

»Det vil så være første gang, at vi som forskere får hold på bevidstheden,« siger Gisin.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fysiske rejser er underkastet afstand og hastighed.
bevidstheds-mæssige el. over/fin-fysiske 'rejser' er underkastet tilstand og hensigt.

Den fri vilje er underkastet kredsløbs-princippet,. > min. > max. > min. > max. > .

Det bliver spændende at se hvad De finder ud af.
'Indbygget tilfældighed' ?- 'hjernen tager over', -
'Det vil så være første gang, at vi som forskere får hold på bevidstheden', siger Gisin.

  • 1
  • 7

Jeg kan ikke lige se at vi skulle forstå bevidstheden bedre ved dette eksperiment. Men måske et skridt nærmere om vi har fri vilje?

  • 1
  • 1

Kan man (forenklet) forstå det sådan, at dette forsøg ligner Aspects forsøg, men hvor switchenes indstilling styres af den menneskelige hjerne?

  • 0
  • 0

når videnskaben ikke har kunne inkludere bevidstheden i forskningen endnu, kan man så konkludere, at forskning indtil nu har været ubevidst ? ;-)

  • 1
  • 1

Igen den ulykkelige tendens til at romantiseret vores stakkels bevidsthed. Vi kunne jo også udføre er eksperiment med månen. Hvis vi nu alle enes om ikke at se på den, så er den der måske ikke? ( Einsteins bemærkning om det mente han at den nok var). Hvis forsøget beviser at vi har en bevidsthed vil jeg nok foreslå at udføre det igen.

Meget mere interessant er de nye teorier om at vakuummet er syet sammen af entangled partikler. Det åbner nye muligheder for at forstå sorte huller, ormehuller ( entangled sorte huller) og hvad entanglement egentlig er.

  • 0
  • 0

.. at de mener at have en god definition af hvad bevidsthed er!
Det må jo være en forudsætning for at de bagefter kan sige at det var bevidstheden der gjorde det.
(ikke underbevidstheden, ikke fælles menneskelige tilbøjeligheder osv.)

Bevidsthed - det at vide at man oplever - er stadig et noget tåget begreb, som betegnes som en "emerging property" i hjernen, eller sagt med andre ord: noget som bare opstår - tror vi - agtigt. :)

  • 5
  • 0

et bevidst valg =
et erkendt valg =
en før-handlings-erkendelse af bortfaldet af alle optioner minus 1

men fri vilje?

  • 0
  • 0

Kvantefysik er født ud af konkret matematik. Stemmer konkrete eksperimenter overens med de kvantemekaniske forudsigelser - men ikke med den konventionelle fysik - lægger vi ord på i form af tolkninger. Det er her vi fejler: ord er taknemmelige, for de kan bøjes i vores opfattelsesevne - det kaldes filosofi - men bringer os ikke sandheden nærmere.

  • 0
  • 0

Det bliver vel nærmere den dér med 'fri vilje' igen.

Jeg skal ikke sige at jeg forstår hvad pågældende eksperiment går ud på, for det kan jeg ikke lige gennemskue.

Men at der findes en bevidsthed er indiskutabelt, for der er mindst én: Min. Jeg antager at alle andre mennesker i verden også har en bevidsthed, men i stringent teoretisk forstand kan jeg naturligvis ikke være 100% sikker.

  • 1
  • 0

Many who research on the brain-mind problem proceed with a prior assumption that consciousness is an emergent property of the brain, but quantum physics indicates that consciousness is related to the awareness that an electron appears to show in the wave/particle duality (double slit experiment). Quantum physicists have shown that the electron behaves differently when being observed by a human.

When the electron is not being observed, the electron behaves like a wave, but when an observing instrument is placed in the experiment, the electron behaves like a particle. This experience indicates that the electron will change its behavior/reality depending on whether or not the electron is being observed as if the electron is aware that it is being observed. This awareness is very similar, if not the same, as human awareness and may be related to the same consciousness.

Some researchers consider consciousness as another property, emerging as a result of trillions of electrical pulses shuttling across the brain. According to this, consciousness is only a property and not an entity. John Searle introduces consciousness as a natural biological phenomenon that does not fit comfortably into either of the traditional categories of mental and physical, caused by lower level micro processors in the brain. However, on the basis of practical observations made by cutting edge scientists, these assumptions have been rejected and now consciousness is regarded as a non-material entity capable of independent eternal existence similar to the electron in the double slit experiment. Hence, consciousness can change reality just by being aware.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten