Kvaliteten i fare på milliarddyre supersygehuse

Skrabede budgetter på oprindeligt ambitiøst anlagte supersygehuse har på få år vist sig ikke at holde. Resultatet har været gentagne spare­runder overalt.

I stedet skulle Folketinget og regionerne sammen også have forholdt sig til driften i et 40-50-års perspektiv uden at fastfryse for mange designvilkår, mener lektor Kjell Tryggestad, der på CBS forsker i projektstyring af bl.a. sygehusbyggerier.

»Netop fordi det er meget komplekse hospitalsprojekter, der skal tænkes sammen med den eksisterende sygehusdrift, havde det været bedre i samtale med regionerne at finde frem til den fælles ramme for, hvordan byggerierne skulle realiseres. De senere år er flere begyndt at tale om totaløkonomi, altså nødvendigheden af at samtænke anlægs- og driftsbudgetter,« siger han.

DNU får et areal på knap 250.000 kvadratmeter i forgrunden, mens det gamle sygehus i baggrunden rummer 160.000 kvadratmeter. (Foto: DNU) Illustration: DNU

Det har man gjort på Stockholms nye universitetshospital, Nya Karolinska Solna (NKS), hvor den offentlige bygherre har entreret med et privat entreprenør- og finansieringskonsortium om såvel anlæg som drift.

Læs også: I Sverige driver entreprenøren også supersygehuset

»Det skaber andre incitamenter for organisering af opgaven. Og det er interessant, hvordan konsortiet definerer sin opgave som entreprenør,« bemærker Kjell Tryggestad, der lige er kommet hjem fra et besøg på projektet:

»De tænker i andre baner. Når de køber byggematerialer, går de efter bedre kvalitet, for selvom det koster mere, holder det også længere. Og de finder f.eks. designmæssige løsninger, som letter en bedre og på sigt billigere rengøring, som er vigtig på et hospital,« fortæller han.

Standardkrav til unikke hospitaler

»Herhjemme bliver der brugt energi og kræfter på at forhandle vilkår for samtlige hospitalsbyggerier, der alle har deres unikke forudsætninger, men som også skal indgå i et kompliceret samspil med hinanden. Intentionen er jo, at akuthospitalerne skal optage patienter fra store geografiske områder, mens andre er mere lokale,« forklarer Kjell Tryggestad.

»Men med sygehusenes unikke forudsætninger skal man være forsigtig med at lave for mange principielle designspecifikationer om, hvor meget areal og hvor mange rum man behøver, som skal gælde alle. Den fleksibilitet skulle på en mere proaktiv måde have været tænkt ind i samtalen med regionerne om rammer for kvalitetsbyggeri,« mener han.

Følg udfordringerne med de nye supersygehuse - abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

»Mit indtryk er, at regionerne er kommet lidt sent ind i den diskussion, så der mere har været tale om et dekret end en fælles forståelse af opgaven,« tilføjer Kjell Tryggestad.

»Og netop når man har ambition om at styre risici i byggerier, er standardløsninger ikke sagen, for det fører til styring og kontrol, hvor der ikke er plads til fleksibilitet, og som fører til en dårligere løsning.

I Danmark har regionerne som sygehusenes ejere været på hårdt arbejde. Den tidligere regering afsatte et budget på 42,7 milliarder kroner, som regionerne ivrigt forsøgte at pille ved, men forgæves.

I stedet bliver de nu igen og igen præsenteret for budgetter og tidsplaner, der ikke holder.

Entreprenørerne satser hellere på veje

Forklaringen om, at det store sygehusprojekt involverer så mange, at der er for få entreprenører tilbage til at konkurrere om projekterne, og at det presser priserne i vejret, tror Kjell Tryggestad ikke på:

»Jeg hører fra entreprenørerne, at de foretrækker at satse på veje, broer og andre alternativer, fordi syge­husprojekterne er så hårdt styret, at de er for svære at realisere,« siger Kjell Tryggestad og påpeger, at hvis kontrakterne er indgået på fast pris, og bygherren formentlig også er gået efter laveste pris, ligger årsagen til budgetoverskridelser formentlig her.

I dag har 70 procent af byggeriet af DNU, Det Nye Universitetshospital i Skejby, været i udbud. Undervejs har projektet været igennem flere sparerunder. Og projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen bekræfter, at de voksende anlægsudgifter ikke hænger sammen med stigende entreprenørpriser.

I stedet skal forklaringerne findes i tocifrede fejlskøn på f.eks. behovet for skurpladsfaciliteter og på statslig løn- og pristalsregulering.

Pengene er fundet ved bl.a. at standardisere byggeriet og skære en etage væk. Standardiseringen sker på bekostning af fleksibiliteten i byggeriet, der ellers fra starten har været en grundforudsætning for hele det nationale sygehusprojekt.

Emner : Hospitaler