300 ha == 3.000.000 m2 bassiner</p>
<p>Det tror jeg ikke vil ske.

Prisen på protein ligger på omkring 8000 Dkk/tons. Med 3.000 tons protein giver det en årlig proteinindtægt på 24 mio kroner, eller 80.000 Dkk/ha.

Jeg kan godt se det ske....

Det giver da meget mening at der skulle være bundet kvælstof i den mudder man klapper, jeg synes også det blev omtalt i forbindelse med klapning i Køge Bugt.

Men mudder fra Odense Fjord klappes uden for fjorden, så sadt på spidsen, kan man vel sige at oprensning og klapning er med til af flytte kvælstof UD af fjorden?

... så det ville kræve 300 hektar bassiner. ..
... Jeg konkluderer, at ideen er realistisk

300 ha == 3.000.000 m2 bassiner

Det tror jeg ikke vil ske.

Hvis Odense Å er problemet, hvorfor så ikke tage vand ind til bassiner, hvor man dyrker vandplanter, som kan opsuge næringsstoffer.

Jeg kan se, at åområdet gennem Odense er fredet. Men man ville eksempelvis kunne lave rensebrug i den nordlige del af Solevadvej, syd for Odense. Så må det være byens ansvar, at de ikke selv fylder en masse næringsstoffer i åen, efterfølgende.

I https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/3023/Phd5MortenADahlLarsen.pdf finder jeg næringsstofbelastninger for åen, målt ved Broby. De varierer lidt fra måling til måling, men ligger typisk på omkring 6 mg/L for N og 0,25 mg/L for P. https://www.researchgate.net/publication/240397018_Effect_of_total_ammonia_nitrogen_concentration_and_pH_on_growth_rates_of_duckweed_Spirodela_polyrrhiza har undersøgt væksten af andemad i forskellige N-koncentrationer (3,5 mg/L - 20 mg/L - 50 mg/L -100 mg/L) og finder størst vækst ved 3,5 mg/L. Jeg konkluderer, at næringsstofbelastningen i Odense Å egner sig til dyrkning af andemad, og at man eksempelvis vil kunne fjerne halvdelen af kvælstoffet (skal man fjerne mere, skal man efterfølgende rense videre med azolla, som kan vokse hurtigt i lavere naringsstofkoncentrationer. Det ville kræve drivhuse, da azolla potentielt bliver invasiv om nogle år, når vi får varmere vintre).

Halvdelen af kvælstoffet ville ved Broby svare til omkring 500 tons N om året ved Broby, iflg det første link. 500 tons N svarer til ca 3000 tons protein (traditionelt ganger man med 6,25) og ved en proteinprocent på 43% til 7.000 tons TS andemad om året. Iflg forsøg i Naturstyrelsen kan man dyrke 520 kg TS om året i et bassin med diameter 17 meter: https://naturstyrelsen.dk/media/139800/fra-spildevand-til-biomasse-slutrapport-07-02-2015.pdf Det svarer til 23 TS pr hektar om året, så det ville kræve 300 hektar bassiner. Sikkert lidt mere ved Odense end beregningerne ved Broby, fordi der jo nok er kommet mere kvælstof i vandet undervejs.

Jeg konkluderer, at ideen er realistisk, men at det bliver dyrt, hvis man vil rense meget kraftigt (fordi man så vil være nødt til at efterrense med azolla, hvilket kræver lukkede drivhuse). Konceptuelt er tandemrensning med andemad og azolla undersøgt i udlandet: https://biotechnologyforbiofuels.biomedcentral.com/articles/10.1186/1754-6834-7-30

da der sker en del slamsugning i Odense kanal og fjord, tænkte jeg, at evt. næringsstof-data kunne findes fra det oppumpede, klappede slam. Også i lyset af at sejlrenden er udvidet og klapmængderne vist mere end fordoblet i forbindelse med omlægningen af Lindø havn fra rederihavn til en del andet. Men nej, de måler alene på organisk stof og miljøfremmede stoffer. https://mst.dk/media/210575/klaptilladelse-odense-havns-sejlrende.pdf, https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Klaptilladelse_OFsejlrende_12okt10.pdf.

Det kunne være meget relevant med tal for kvælstofindhold og vandledning i Odense Å fx. målt lige syd for Odense, ja og måske også ved udløbet til Odense Fjord. Jeg er overbevist om at det er noget man måler intensivt på, men jeg kan ikke finde offentliggjorte resultater.

Der er vel simpelt at gange vandledning med koncentration så man får et tal for udledningen i ton pr. år

I de forsøg der blev gennemført ved Vejle og/eller Horsens fjorde var der også brugt muslinger til at rense vandet således at ålegræs har en chance for overlevelse i tilstrækkeligt rent vand. Ligeledes var tang anvendt til at optage andre næringsstoffer og give renere vandkvalitet.

Ålegræs kan ikke klare opgaven selv men skal (mest sandsyneligt) have hjælp af både tang, muslinger, stenrev (måske marksten til de små huller) og iltning af vinden samt naturligvis solen. Lidt i stil med et rensebrug nævnt i #2.

Nu ser det heldigvis ud til at alle parter der risikere at udlede kvælstof er gået sammen om at løse problemet - https://www.tv2fyn.dk/odense/lystfisker-haaber-paa-renere-vand-nu-skal-odense-fjord-have-det-bedre

I stedet for bare at have et ensidigt fokus på landbruget virker det derimod til de vil have et fokus på alle kilder og dermed tage de lavest hængende frugter først. (Som sagtens kan være fra landbruget... de har bare undladt at konkludere det fra start).

Det er altid bekvemmeligt at finde en synder at give skylden - For at komme i mål, så bør man have en holistisk tilgang.

Lidt ældre artikel, men jeg har ikke indtryk af det har ændret sig:https://www.tv2fyn.dk/odense/selskab-udledte-16-millioner-kubikmeter-beskidt-spildevand-stroemmer-ud-i-fjorden

Hvis Odense Å er problemet, hvorfor så ikke tage vand ind til bassiner, hvor man dyrker vandplanter, som kan opsuge næringsstoffer. Hvorefter vandet ledes tilbage i åen, som ved at dambrug.

Hvis åen er meget næringsberiget, kan man eksempelvis dyrke andemad, som kan bruges som proteinfoder i landbruget, som så kan spare på sojaimporten.

Landbruget har over mange år reduceret udledningen af kvælstof fra 120.000 til 60.000 ton. Det lader ikke til at have hjulpet, nærmest tvært imod.

Kan det være de to andre næringsstoffer fosfat eller Kalium der er problemet, jeg formoder de også forekommer i en vis mængde fra markerne.

Eller er det en stigning i mikronæringsstoffer der er problemet? Fx. Zink iblandes svinefoder, måske udvaskes det også?

En indsats for at forbedre havmiljøet er langsommelig, og det er vigtigt at gå i den rigtige retning så vi ikke bare står om 20 år med en hvælstofudledning der er halveret til 30.000 ton og et dødt havmiljø.

Som Henry Ford skulle have sagt: "havde jeg spurgt forbrugerne hvad de ville have, havde de sagt en hurtigere hest"