Kvægdatabase rykker kreaturmarkedet ind i stuen

Kolde fadøl, mad i lange baner og fremvisning af landbrugsmaskiner og dyr er alt sammen noget, der hører de danske dyrskuer og kreaturmarkeder til.

Men den professionelle deltager kan nu spare den tur. I hvert fald, hvis det eneste formål er at købe nyt kvæg til besætningen.

I stedet kan landmanden slå benene op og tænde sin computer. Som en pendant til Den Blå Avis har Erik Rattenborg og Erling Kristensen, der begge arbejder som dyrlæger, i samarbejde med organisationen AgroTech lavet en platform, der hedder Animalmarket.dk, hvor man kan købe og sælge ‘brugt’ kvæg.

Koens CPR-nummer gør platform præcis

Ved hjælp af den centrale kvægdatabase trækker handelsplatformen alle relevante data ud om det enkelte kreatur, og køber kan derfor målrette sin søgning efter nogle helt bestemte kriterier.

Ønsker landmanden eksempelvis at øge yversundheden i sin besætning, så kan landmanden lede efter kvæg med høj yversundhed og på den måde optimere sin besætning.

»Bonden logger ind på animalmarket.dk. Når vedkommende gør det, så gives samtidig en accept om, at vi må trække oplysninger om landmandens besætning fra kvægdatabasen,« siger Erik Rattenborg.

Han forklarer, at alt kvæg i Danmark er registreret individuelt med et CKR-nummer, der svarer til vores CPR-nummer. Derfor er det muligt at registrere eksempelvis sygdomme ned på den enkelte ko frem for hele besætningen.

Når landmanden er logget ind, vises en besætningsliste med alle CKR-numre, således at han i ro og mag kan vælge de kvæg, der skal på markedet.

Når landmanden har sat flueben ud for kvæget, henter platformen oplysningerne, hvorefter landmanden prissætter sit dyr og supplerer med de oplysninger, vedkommende finder relevante.

Det kan eksempelvis være forekomster af sygdomme, som landmanden selv administrerer. Platformen medtager nemlig kun data, der har en pålidelig registrering.

»For at gøre det pålideligt, har vi valgt kun at koncentrere os om de data, der er registreret ved systematisk dataindsamling,« forklarer Erik Rattenborg.

Fokus var sunde stalde

Ideen opstod i kølvandet på Erik Rattenborg og Erling Kristensens fælles arbejde med sygdomsspredning i kvægbestande. Særligt er overførsel af sygdomme fra en stald til en anden et problem, når et kvæg skifter ejer.

»Via den platform vi har lavet, kan landmanden eksempelvis købe kvæg fra andre besætninger, der enten har den samme eller en bedre sundhedsprofil end dyrene i ens egen besætning,« forklarer Erik Rattenborg.

Da de begyndte at udvikle ideen, var målet at gøre de danske kostalde sundere. Men efterhånden som de arbejdede med ideen, så de, at landmænd køber kvæg ud fra forskellige kriterier. Det betød, at de måtte lave nogle tilføjelser i platformen for at udnytte alle de tilgængelige data.

»Da vi startede, var vores primære fokus at give landmanden mulighed for at købe sundere dyr med mindre sygdomsrisiko,« fortæller Erik Rattenborg og tilføjer:

»Når man køber en ko på et marked eller af en handelsmand, er oplysninger om koens sundhed eller avlsegenskaber ikke nødvendigvis tilgængelige for køber. Det er de her.«

Vejen har været lang og fyldt med bump

Erik Rattenborg og Erling Kristensen fik ideen for godt ti år siden, men dengang var den centrale database ikke helt så udviklet som nu.

Først prøvede de at sælge ideen til deres egen arbejdsgiver, men de vurderede, at det lå uden for deres forretningsområde. De to samarbejdspartnere fik dog lov til at arbejde videre med projektet og det endte med, at AgroTech, der hører under Teknologisk Institut, gik ind i projektet.

»De har tidligere lavet projekter, hvor de har brugt kvægdatabasen. Så de sad inde med de rette kompetencer til at lave en platform, der kunne trække de rette oplysninger ud fra databasen,« forklarer Erik Rattenborg.

Men det gik ikke helt så nemt, som de havde håbet. I og med at der var kommercielle interesser i projektet, kunne de ikke, som sædvanligt, stikke snablen ned i kvægdatabasen og hente oplysninger.

De skulle i stedet etablere nogle webservices, systemet skulle køre på. Det gjorde projektet en hel del dyrere, og det tog derfor væsentligt længere tid end forventet.