KU's ledelse ignorerede, at forsker forfalskede beviser mod studentermedhjælper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

KU's ledelse ignorerede, at forsker forfalskede beviser mod studentermedhjælper

Til trods for, at ledelsen på Københavns Universitet i mere end et år var bekendt med, at en kendt forsker havde fabrikeret falske beviser mod en studentermedarbejder, så valgte ledelsen alligevel at fastholde indstillingen af forskeren til en millionpris, skriver Politiken.

Desuden valgte ledelsen at forfremme forskeren otte måneder efter Københavns Politi havde valgt at rejse tiltale mod forskeren på baggrund af sagen om de falske beviser, som i øvrigt havde til hensigt at give studentermedarbejderen skylden for underslæb og dokumentfalsk.

Der var dog ingen hjælp at hente hos universitetet for den 24-årige studentermedarbejder, da han i december 2008 bad KU's ledelse gå ind i sagen.

Ledelsen reagerede først 14 måneder senere efter et brev fra Rigsadvokaten, hvor det fremgik, at forskeren var blevet tiltalt for underslæb, dokumentfalsk og falske anklager. Da blev forskeren suspenderet.

I december sidste år blev forskeren kendt skyldig i Københavns Byret og fik en dom på tre måneders betinget fængsel, sagen blev anket til landsretten, der har nedlagt navneforbud, hvorfor Politiken ikke kan nævne navnene på hverken forskeren eller den studerende.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, men svaret lød i går, at 'universitetet ikke (kan) kommentere personsager, idet det strider mod forvaltningsloven'.

Dokumentation

politiken.dk: Universitet lagde låg på falskneri

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvem er så den anklagede?

KUs ledelse der manglede moral og etik
(og stadig gør det jfr. rektorens udtalelse - )

Politikerne der mangler moral og etik og ansætter bestyrelser der mangler moral og etik

Skolerne der ikke underviser i moral og etik

Den manglende ombudsmand/whistleblower-ordning for "Spild af offentlige midler"?

Centraliseringen og den deraf følgende forflygtigelse af ansvar?

  • 0
  • 0

selvom der er navneforbud er det vel ikke ulovligt at gætte
hvis KU reagerede 14 måneder efter Dec 2008, reagerede de i marts 2010
prøv derfor at google : ku suspenderet forsker "marts 2010"
Hvis KU suspenderer mere end forsker om måneden, så er verden da
virkelig rådden. Hvis det er omtalte forsker forstår jeg godt at KU ikke vil have en uvildig undersøgelse, der er mindst et rektorat på spil.

  • 0
  • 0

Navneforbud og gætterier er ligegyldige. De fleste med en smule sund fornuft og samtidsorientering kan regne ud, hvem det drejer sig om.

Ledelsen på KU skal varetage både underviseres og studerendes interesser.

Det må vække undren, at det var politiet, der kunne udrede de forhold, som KU under ledelse af rektor ikke magtede.

Den studerende, som en nu forhenværende professor, der er i byretten er dømt for fabrikation af falske dokumenter og underslæb, kan i dag takke politiet og ikke KU for, at vedkommende er renset for de fabrikerede anklager.

Hvis rektor og KU's ledelse kun havde stået til troende, var den studerende havnet i fedtefadet. Det er en skændsel for KU's ledelse.

58 professorer og forskere har bedt ledelsen for KU om en uvildig undersøgelse af alle forhold. Til trods for at det burde være i alles interesse (også den anklagedes) - forhistoríen in mente - vægrer KU's lededelse sig.

Hvor dybt kan redeligheden for KU's ledelse synke, og hvad skjuler den ?

  • 0
  • 0

Aviserne har jo tidligere skrevet, at der var et 'varmt forhold' mellem den kreative 'forsker' og to ledere med ansvar for hende.

Så denne sag skal jo gennemgåes lidt dybere for at finde den sandhed, som er universitetsforskningens raison d'etre.

Det skal vel ikke være 'Rosens Navn' dette her.

  • 0
  • 0