Så snart værdien på bitcoins stiger, får det de folk, der miner kryptovalutaen, til at se stort på den lave energieffektivitet i de computere, de benytter, fordi profitten fra valutaen alligevel er så høj. Det viser et studie fra december af strømforbruget til bitcoins over årene.
Ifølge studiet vil den i øjeblikket rekordhøje valutakurs på bitcoins på over 30.000 amerikanske dollars – svarende til cirka 182.000 kroner – sandsynligvis lede til et endnu højere strømforbrug, end tidligere modeller har estimeret.
»Studiets pointe er, at nu hvor priserne er meget høje for bitcoins, så giver det også mening for bitcoin-minere at lave noget ikke-optimal drift, ved at de for eksempel køber gamle maskiner, fordi der ikke er nok af de nye. Problemet er bare, at de gamle mining-maskiner ikke er så effektive som de nye og bruger mere strøm,« siger forsker og lektor på Aalborg Universitet Massimo Pizzol, der har forsket i bitcoins strømforbrug og miljøpåvirkning.
Det nye studie er lavet af Alex de Vries, der også står bag den anerkendte estimeringsmodel Bitcoin Energy Consumption Index. De Vries har i studiet analyseret bitcoin-netværkets strømforbrug omkring september 2019 ved at se på selve markedet for mine-maskiner, hvor bitcoin-minere på daværende tidspunkt valgte at bruge ineffektive computere i stedet for at opgradere deres maskiner, når de havde råd.
Ifølge de Vries’ markedsanalyse svarede det årlige strømforbrug for bitcoin pr. 30. september 2019 til 87,1 terawatttimer. Det kan nogenlunde sammenlignes med Belgiens energiforbrug. Det er en stigning på 19 procent sammenlignet med de Vries’ tidligere estimater fra hans Bitcoin Energy Consumption Index.
»Som jeg læser historien i studiet, er det en slags ræs for at få fat i flere og flere mining-maskiner. Der er ikke så mange på markedet, så folk begynder at bruge de gamle maskiner, fordi det stadigvæk giver en gevinst. Selvom du har et højt strømforbrug, er værdien på bitcoins stadig så høj, at du tjener penge,« siger Massimo Pizzol.
Det nye studie peger på, at de nuværende estimeringsmodeller af bitcoins energiforbrug bør justere deres fremtidige beregninger, så man i sidste ende kan få et mere retvisende billede af miljøpåvirkningen fra driften af bitcoin-valutaen:
»Problemet er, at de andre studier, inklusive vores egne, antager, at hvis bitcoins stiger i værdi, og mining-netværket bliver større, så vil folk købe nye maskiner, fordi det er mere økonomisk rentabelt. Men studiet peger på det modsatte, og derfor siger Alex de Vries, at de eksisterende studier underestimerer, hvad miljøpåvirkningen er,« siger Massimo Pizzol.
I december 2018 kostede en bitcoin omkring 22.500 kroner, mens den i øjeblikket er over otte gange så meget værd: 180.000 kroner. I løbet af 2020 steg bitcoins værdi med næsten 300 procent, og allerede i de første dage af 2021 er værdien steget med cirka ti procent.
Når valutakursen stiger, øger det interessen for at deltage i kryptovalutaens mining-netværk. Den øgede efterspørgsel skaber en teknologisk flaskehals, fordi der ikke er nok af de mest effektive computerdele, som minere bruger i deres mining-maskiner, og derfor køber minerne dårligere maskiner. Det er i hvert fald konklusionen af det nye studies gennemgang af udviklingen i 2019.
Ifølge Massimo Pizzol er det dog ikke sikkert, at den stigende valutakurs altid vil skabe teknologiske flaskehalse, eftersom computerproduktionen også vil omstille sig hen over årene.
»Jeg synes, hans analyse giver god mening på den korte bane. Men det er lidt det samme som at sige, at hvis alle vil have en Tesla, men der er ikke så mange Teslaer på markedet, så vil folk købe gamle Golf-vogne fra 2007. Problemet er, at jo længere frem, vi går, jo mere vil man stoppe med at producere gamle Golfer, og man vil producere flere Teslaer i stedet. Det er min antagelse i hvert fald,« siger Massimo Pizzol.
Han understreger også, at vi i det hele taget ved meget lidt præcist om, hvor meget strøm bitcoins forbruger.
»Alle de forskellige modeller ligner hinanden en smule, og de er ikke særlig avancerede. Vi har en hashrate for computerkraften, og så ved vi, at en maskine bruger en bestemt mængde megawatt pr. sekund for at mine en ‘hash’. Derfor ganger vi de to, og så laver vi en model om, hvor mange maskiner af hvilke typer der er, og så kommer vi frem til et totalt strømforbrug. Det er en model, det er ikke noget, som vi kan måle, da vi ikke ved, hvilke maskiner folk har,« siger Massimo Pizzol.
Ud over usikkerheden om strømforbruget er der også meget, vi ikke ved om miljøpåvirkningen fra CO2-udledningen, siger Massimo Pizzol:
»Selvom vi vidste med 100 procent præcision, hvilke maskiner minerne bruger, så er der stadig en stor usikkerhed, fordi vi ikke ved, hvor de er, og derfor kender vi ikke miljøpåvirkningen.«
Antager man, at maskinerne står cirka de samme steder som i Massimo og hans kollegers studie fra 2019, så kan man direkte opskalere CO2-udledningen ud fra den computerkraft, som bitcoin-netværket bruger i øjeblikket – altså hashraten.
»Hashraten var omkring 50 terahashes i sekundet dengang, nu er den omkring 120-150. Når miljøpåvirkningen er direkte koblet med hashraten, og du antager, at minerne er de samme steder, og hashraten er over dobbelt så høj, så vil miljøpåvirkningen også være over dobbelt så høj,« siger Massimo Pizzol.
Det svarer på en CO2-udledning på over 34,6 megaton, hvilket er tæt på estimatet fra Bitcoin Energy Consumption Index på cirka 37 megaton – svarende til New Zealands samlede CO2-udledning.
Bitcoins høje strømforbrug er bundet direkte til dens valideringsmakanisme – proof-of-work. Så længe den mekanisme fortsætter, er det svært at forestille sig, at kryptovalutaen skulle bruge markant mindre strøm i den nære fremtid.
»De andre kryptovalutaer såsom ethereum bruger proof-of-stake, som er en anden slags valideringsmekanisme, der slet ikke bruger samme niveau af energi. Så deres kryptonetværk har løst problemet med, hvordan man laver en kryptovaluta, der ikke bruger for meget energi,« siger Massimo Pizzol.
Problemet med bitcoins er dog, at en ændring i valideringsmekanismen ville kræve, at et flertal af bitcoin-indehaverne stemte for en ændring af strukturen.
»Bitcoin er nu en etableret infrastruktur, og folk vil formentlig fortsætte med at bruge det på den her måde. Det er den største kryptovaluta, og der er mange mennesker, som bruger den og tjener penge på den,« siger Massimo Pizzol.
Et andet alternativ er, at bitcoin-minerne selv skal sørge for at gøre deres mine-operationer bæredygtige.
»Hvis de installerer nye mine-operationer, så skal de installere vedvarende energikilder samtidig. Det er ikke så godt, at vi bruger så meget energi, men hvis energien er grøn, så er det ikke lige så problematisk,« siger Massimo Pizzol.
I sidste ende kan den eneste udvej for verdens politikere dog være at overveje et forbud mod bitcoin for at forhindre kryptovalutaens store CO2-udledning.
»Det er ikke nødvendigvis mit område som videnskabsmand, men på et tidspunkt skal samfundet beslutte sig for, om det er acceptabelt, at vi bruger så meget energi på at lave valuta, og så skal politikerne i gang med at regulere,« siger Massimo Pizzol.
