Kurator trækker stikket til Danske Solhaver

Solcelleeventyret med 475 solcelleparker over hele landet slutter nu. Det oplyser kuratoren i Niels Holcks konkursramte selskab, Viridis Solar System, ifølge Børsen.

»Nu tror jeg ikke på det her længere, og nu vil jeg ikke poste flere timer i det, for i min optik kommer det ikke til at flyve på grund af det, som I også har skrevet om, og også på grund af de lovgivningsmæssige udfordringer, der fortsat er på området,« siger kurator Morten Stausholm til Børsen.

Solcelleparkerne blev markedsført under navnet Danske Solhaver og var baseret på aftaler, som Viridis Solar System havde indgået med landmænd over hele landet. Samlet set ville projektet skulle modtage statsstøtte på 1,2 milliarder kroner. Flere end 100 landmænd tegnede aftaler, og disse er ifølge Børsen nu videregivet til firmaet Stensdal Group, der havde pant i Viridis Solar System.

Kilde Børsen
Emner : Solceller