Kurator slukker ladestanderne: Better Place-biler uden strøm

Better Place-kunder står nu for alvor med skægget i postkassen, efter at virksomheden for to uger siden gik konkurs.

Først låste konkursboet porten til batteriskiftestationerne langs motorvejsnettet, og i dag meddeler kurator i en pressemeddelelse, at der også bliver slukket for de flere hundrede ladestandere, der leverer strøm til Better Place-kundernes elbiler – både ved elbil-ejernes eget hjem og på hundredvis af lokaliteter rundt omkring i landet.

Det er ikke lykkedes at finde en samlet løsning for konkursboets aktiver, erklærer advokatvirksomheden Rønne & Lundgren, som administrerer konkursboet.

Udviklingen er overraskende al den stund, at det blev betragtet som helt indlysende, at konkurrenten på elbilmarkedet, Clever, ville overtage Better Place-ladestanderne.

»Men usikkerhed om retten til at tillade brug af ladestanderne - uanset hvem der står som aftager af strøm - indebærer imidlertid, at vi er nødt til at afbryde ladestanderne,« skriver advokat Kristian Gustav Andersson.

Han beklager det besvær, som lukningen vil medføre for brugerne af ladestanderne, og opfordrer elbil-ejerne ’at rette henvendelse til sælgeren af jeres biler med henblik på at modtage information om alternative opladningsformer’.

»Vi fortsætter naturligvis med at arbejde på en løsning, således at konkursboet om muligt hurtigt kan genetablere adgangen til at bruge ladestanderne,« skriver advokatkontoret.

Konkursboet ejer batterierne

Afslutningsvist gør konkursboet opmærksom på, at ejendomsretten til batterierne og ladestanderne tilhører konkursboet. Det er derfor endnu uafklaret, hvorvidt konkursboet får mulighed for at tilbyde ejerne overtagelse eller leje af batterierne og ladestanderne.

Som kunde hos Better Place købte ejerne af f.eks. Renault Fluence samtidig en personlig ladestander til at installere ved eget hjem. Men da denne stander er koblet direkte til Better Place - og ikke husstandens egen elforsyning - kan den heller ikke bruges længere. Det samme gælder ladestandere på f.eks. parkeringspladsen uden for arbejdspladsen og på en af landestanderne i det offentlige rum.

De bilejere, der har plads til det, vil dog relativt let kunne indgå aftale om en ny ladestander med f.eks. Clever.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvornår vil konkursboet så have batterierne - som boet jo ejer?

  • 6
  • 0

Når et firma taber penge, er det selvfølgelig ejerne der taber dem. Men det vidste du jo egentlig godt...

  • 6
  • 1

Kan det virkelig passe, at man ikke kan lade fra en helt almindelig stikkontakt? Hvordan kan man dog finde på sådan noget? Det svarer jo til, at jeg kun kan tanke bensin fra Uno-X. Jeg synes nu nok, at bilkøberne har været letsindige.

  • 4
  • 0

Man skal vel bare koble laderen til ejerens egen elmåler. Evt burde fakturering af forbrug på laderen kunne foretages til kunden mod et adm. Gebyr fra elselskabet. Selvfølgelig er der jo en fjernstyring fra bp's side der skal ordnes først.

  • 0
  • 0

Ja, det kan det!

Det er lige netop derfor at EU ville beskytte forbrugerne mod monopoler indenfor udskiftningen af batterier på elbiler, som BP - Men, DK hyldede konceptet, selv om man viste at EU ville stoppe konceptet og nu kommer EU direktivet - hvilket også ville have været en kortslutning i ladestanderen for BP. Så vi kan kun glæde os over, at der ikke er flere end de 219 der kom i klemme.

Har politikerne ikke moralsk ansvar for dette? Næser?

  • 3
  • 1

Iflg. dr.dk, så benytter ladestanderne en software som der skal betales licens for. Det vil konkursboet ikke. Hvorfor benytter ladestanderne sig ikke af open source software? Det må da være gefundenes fressen for Poul-Henning Kamp :-)

  • 4
  • 1

@Erik

Svaret er (næsten som altid) ja og nej.

Det er absolut ikke for at være bagklog, men jeg sagde det samme til Better Place og i diverse debatter, da besøgscentret åbnede for besøgende. Jeg brugte blot Shell i stedet for UnoX som eksempel.

BetterPlace argumenterede at det var nødvendigt at bruge deres ladestander, fordi man da kunne sikre at bilen fortrinsvist blev ladt op med vedvarende energi. Da jeg spurgte til, om man så kunne få et CEE 16A adapter til BetterPlace stikket blev der stille.

Rent "strømmæssigt" er der intet i vejen for at bruge et almindeligt CEE stik, og jeg har mange gange argumenteret for den løsning at man derhjemme kunne kombinere et 16A udtag som er uafhængigt af bilmærke, samt er en gængs og billig hyldevare, og et intelligent styresystem i huset (hvis man ønsker det), der bl.a. kunne lade bilen tidligt, hvis solcellerne producerer, eller vente til efter kl 20, hvis solcellerne ikke producerer og vi får tarifbaseret el. Personligt ville jeg også kombinere det med en brandmelder, hvis bilen holder inde, for at slukke for opladningen, hvis bilen skulle antænde pga en fejl.

Når jeg så skriver nej, hænger det sammen med at der er en række overvejelser, der indgår i et ladestiks udformning - ud over det rent elektriske. F.eks. vil det være fornuftigt, at det kun kan vende rigtigt, at det først tænder for strømmen/belastningen, når stikket er helt i indgreb, samt at det låses i begge ender med bilens centrallås. Det kræver også, at der ud over strømledninger også er kommunikationsforbindelser i kabel og stik. Især da det er mest logisk at bilen modtager instruks om belastning af nettet, grøn energiproduktion, osv - i stedet for at alle standerne skal gøre det. Det vil typisk også være i bilen, brugeren vælger en haste/prioritetsopladning.

Ydermere ville det være fornuftigt med et stærkt kabel, der kan tåle at lægge over en kantsten, selvom folk træder på det. Måske evt også vandalsikret.

Derfor mener jeg også det er ok, at der udarbejdes en (og kun en) standard for ladestikket, som alle elbiler, hybridbiler med el og standere skal benytte. Alt dette giver god mening i det offentlige rum, men denne sag understreger netop faren ved, at lade proprietære systemer diktere ens hverdag, og at få installeret en ladestander, som man ikke selv er herre over på nogen måde er helt klart en risiko.

Derfor bør det, uanset ladestandardens fortræffeligheder altid være muligt at få et adapter til en "almindelig" 16 A CEE stikkontakt, som de fleste fritlæggende boliger snildt kan få installeret i carport/garage. En helt almindelig stikkontakt kunne også bruges, men det vil være en noget træg oplevelse.

  • 10
  • 0

Nej. Vi er mange de har en 'mormor' lader som går i en almindelig stikkontakt. Der findes desuden 2- 3 alternative produkter med CEE stik som har indstilling af ladestyrke op til 16A.

Sagen med de offentlige standere er at Betterplace har rettighederne til aflæsning af RFID nøglen og den indbyggede måler, samt sender disse oplysninger mod centralt udstyr. Dette er ude af drift, så ingen vil lægge strøm ud uden sikker udsigt til betaling - og så er nøglesystemet ikke umiddelbart kompatibelt med Clevers..

  • 5
  • 0

Som jeg læser artiklen, så har man ikke brug for hverken lader eller diverse adaptorkabler. Batterierne tilhører åbenbart konkursboet, og man må vel forvente at de på tidspunkt kræver deres ejendom udleveret fra bilejerne. Det er jo helt klart ikke tilfredsstillende, så jeg går da stærkt ud fra at man finder en løsning så bilejerne har i det midste en enkelt batteripakke til deres køretøj, og det burde vel også være muligt at købe ladestationen på hjemadressen, og få den til at virke over egen måler, evt ved at fjerne softwaren, eller hvad der nu skal til.

  • 0
  • 0

Med en meget lang driftsperiode, mere end hundrede eksemplarer på gaden, og et samlet tab på langt, langt under 200 millioner, må ellerten efterhånden siges at være den mest succesfulde elbil på markedet.

Hvem skulle have troet, at den lille sære konstruktion, stadig kunne give bøllebank til de store. Får næsten lyst til at købe en igen.

  • 0
  • 0

Det er typisk at nogle render med halen imellem benene især når de har mistet et 3 cifret milionbeløb ved deres engagement med Better Place, og de aftaler som Better Place har indgået ved salg af dere El Biler, har været så bundne med hensyn til batterierne og Better Places ejerskab af batterierne og en ret dyr købspris ved siden af, så det havde været meget billigere at kunderne havde købt en økonomisk Bensin Familiebil til ca. 90-100.000 kr is tedet for at brænde over en kvart milion af på en El Bil hvor der har været påhæftet rigtig mange servituter som:Man ejer ikke selv batterierne og her mister man ca. 50-60.000 kr når disse skal aflevceres til Kurator, samt El Bilfirmaets særhed hvor der skulle opstilles en speciel stander på Bopælen til opladning samt flere steder i landet, for så kunne de eller DONG få direkte indtægter for brug af disse standere ud over den meget dyre pris for Bilen, men nu har Kurator slukket for hundrevis af El ladestandere og kræver at kunderne leverer Batterierne tilbage eller betaler hard cash hvad disse koster, og servicen med at man hele tiden har kunnet få friske og ret nye batterier skifet i El Bilen, kan ende med at en hel del nu må sælge en ubrugelig og meget dyr Bil til spotpris for at redde bare æren, pengene er mistet og Staten har kastet håndklædet i ringen her med hensyn til El Bilens inførelse i miljøet,og vi er tilbage til 1970 erne hvor en hvis Carentfeldt presentered en El Bil i Forum og alt gik galt. Selv om teknologierne er langt bedre 40 år efter Forum, så forhaler man atter El Bilens inplementering i det Danske samfund. På udstillingen Sol og Vind på Ofelia Beach, der lavede jeg interviews med nogle fra DTU om deres projekt af en lille El Bil med elektriske bremser og computerstyring som havde kostet dem ca. 15.000 kr at udvikle, så føler man at der i dag er en forkvablet holdning til El Bilerne og de som der forsøger sig med Renault eller Teslas modeller, de kræver mindst 3 gange det som man kan få en bensin bil for i øko klassen til 4 personer, samt ejerskab af Batterier og ejerskab af Ladestandere og El Priser ved brug af disse laddestandere, og dt er typisk at både Better Place og DONG har drømt om Penge ved både salg af Biler, leje/Abonnement af Batterier og betaling af dyr El bil strøm via Better Place og DONGs dyre El Bil Ladestandere hos El Bilejerne og ude i landet. Dette kan blive en dyr lærestreg for de som vil købe El Biler fremover som ikke kun koster 3 gnge så meget som en familie bnsin øko bil, men også har bundet et Abonnement på Batterierne i bilen som firmaet ejer og dyre ladepriser fra deres egen laddestandere. jeg har spurgt flere firmaer om der ikke kunne være fælles laddestandere i hele EU, men også her snakker man udenom. Det er nu næsten ca. 100 år siden at den første El drevne bil kørte og stadig så spændes der ben på grund af spekulation og Politisk lobbyarbejde for olie og Bil industrien, så drømme om udvikling,renere miljøer bliver gjordt til skamme af de som stadig vil være de allerrigeste i Verden./Gerhardt Frank-BSP-Presseklip fra Ind og Udland samt BSP-NEWS.

  • 0
  • 4

Dette må jeg have glemt på grund af min høje alder. Jeg har ellers arbejdet i 35 år inden for staten og har bestemt ikke haft problemer med at sætte skrivelser op eller med at formulere noget i disse, og jeg gider ikke slås om nogle små prikker som mangler, livet er vigtigere.:)

  • 0
  • 1

Det skal alle DONGS El kunder selvfølgelig. Kan huske da Sparrepæren blev presset ned over hovedet bpå nalle forbrugerne, da satte DONG prisen på El op, så det med at sparre, er bare for at bossernbe kan få milioner i løn og store aftrædelsesbeløb.:)

  • 1
  • 1

BetterPlace argumenterede at det var nødvendigt at bruge deres ladestander, fordi man da kunne sikre at bilen fortrinsvist blev ladt op med vedvarende energi. Da jeg spurgte til, om man så kunne få et CEE 16A adapter til BetterPlace stikket blev der stille.

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke har den store viden om hvordan abonnementet med BetterPlace er strikket sammen... Men mig bekendt så betaler kunden ikke for den strøm som der går gennem ladestanderen og derfor ville det ikke være muligt at undgå denne. Hvis BetterPlace havde sat et almindeligt 16A CEE op, så er der kunder der kunne finde på at tilslutte andet udstyr end elbilen til det pågældende stik.

  • 0
  • 0

Det skal alle DONGS El kunder selvfølgelig. Kan huske da Sparrepæren blev presset ned over hovedet bpå nalle forbrugerne, da satte DONG prisen på El op, så det med at sparre, er bare for at bossernbe kan få milioner i løn og store aftrædelsesbeløb.:)

Jeg skal ikke kunne sige om de øvrige 60-70 elselskaber fulgte DONG da de satte prisen op, men hvis kunderne var imod prisændringen, så har det i mange år været muligt at vælge sin egen strømleverandør på marked...

Desuden så hæfter DONG vel ikke i BetterPlace med et større beløb end de har indskudt i firmaet. Så det er begrænset hvilke regninger de må sende videre til deres elkunder. Desuden så er fordelen ved firmarer som DONG at de er store og har mange forretningsområder, så det de taber på hestene, vinder de på karrusellerne... I dette tilfælde vindmølleparkerne på Horns Rev...

  • 0
  • 0

Det vi ser er vel helt basalt skolevæsnets svigt?

Mon ikke der har været en tendens til at folkeskolelærere af primært radikal observans har gået mere op i at lære børnene at føle det rigtige i stedet for f. eks. at lære dem at regne? Og det rigtige er jo grønt og bæredygtigt og vedvarende og så stiller man jo ikke spørgsmål til om det er muligt eller realisabelt eller evt. hænger sammen økonomisk!

Hvad værre er - Better Place blev vel også til noget fordi en del har haft held til at slippe igennem et ingeniørstudium eller anden videregående uddannelse uden at kunne regne, ellers havde et så vanvittigt projekt vist aldrig set dagens lys?

Og hele det danske elbileventyr er vel faktisk baseret på at vi har mistet så meget teknologisk forståelse at det ikke gik op for os at naturligvis kan vi eksperimentere med elbiler lige så godt som Peter Madsen kan eksperimentere med raketter, men det er og bliver eksperimenter så længe de store bilfabrikanter ikke for alvor sætter deres kompetencer, teknologi og ressourcer ind på at levere elbiler som kan konkurrere.

Men det er vel næsten blevet en fast tradition her i landet at vi dummer os eventyrligt med energiteknologi, noget er kendt og andet er mindre kendt, men vi burde måske snart have lært så meget at vi imødeser det med en vis skræk hvad velmenende ildsjæle og politikere finder på næste gang for vi plejer at blive nogle milliarder fattigere hver gang det sker.

Eneste håb om at komme til fornuft kunne måske være hvis ejerne af elbiler, barmarksværker osv. kunne tage sig sammen til at råbe så højt om deres tab at det fik beslutningstagerne til at sætte sig lidt bedre ind i tingene næste gang og ikke blot lade følelserne styre?

  • 2
  • 1

Hvad værre er - Better Place blev vel også til noget fordi en del har haft held til at slippe igennem et ingeniørstudium eller anden videregående uddannelse uden at kunne regne, ellers havde et så vanvittigt projekt vist aldrig set dagens lys?

Jeg kan ikke udtale mig om Better Place, men vi har gennem en længere årrække set mange eksempler på, at grønne projekter er oprettet med det specifikke formål, at suge store mængder EU-støtte og individuel statsstøtte.

I langt de fleste tilfælde ender dette med tab af de investerede midler. Selv om Better Place har formøblet et historisk stort beløb, er det en dråbe i havet i forhold til den samlede tabte investering på grønne projekter, bare indenfor EUs grænser.

Desværre, eller heldigvis, er det nogle andre succeskriterier EU, og de enkelte medlemsstater arbejder med. Derfor hører vi sjældent om det samlede beløbs størrelse. Det er fascinerende at forestille sig hvad de mange, mange mistede milliarder kunne være brugt til, her i den dybeste krise i nyere tid.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten