Kunstigt dna i jernbane-kabler afslører kobbertyve
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstigt dna i jernbane-kabler afslører kobbertyve

Det er ikke kun i Danmark, at jernbanerne kæmper med tyverier af kabler. Også i Tyskland har Deutsche Bahn problemer med kabler, der bliver stjålet, og i den midttyske region Sachsen og Sachsen-Anhalt har de taget et meget utraditionelt middel i anvendelse for at gøre arbejdet som tyv 'sværere', som Deutsche Bahn (DB) udtrykker det.

»Vi markerer kablet eller andre metaldele med kunstigt dna, så de let kan identificeres som stjålne. Derved bliver videresalg af stjålne kabler umuligt, fordi vi altid på en losseplads kan identificere lovovertrædere. Vi har gjort det kriminelle arbejde betydeligt sværere,« siger professor Gerd Neubeck, der er sikkerhedsdirektør i DB.

Initiativet er et blandt flere, der skal dæmme op for problemerne med stjålne kabler. Ud over den usynlige dna bliver der sat ind med øget vagtpersonel og tilsyn med lossepladser.

Det kunstige dna er skjult i en substans, der kun kan ses ved brug af ultraviolet lys, og ifølge DB er et enkelt molekyle nok til at identificere et stjålet kabel og tilstrækkeligt som bevismateriale i en given straffesag.

Den kunstige dna kan både påføres uden på kablet og inde i afskærmningen. Den består blandt andet af mikroskopiske små metalskiver med en diameter på omkring 400 mikrometer, der alle er særligt markerede, så de kan spores til en given lokation.

Enhver kontakt med kablet indebærer desuden en risiko for, at gerningsmanden selv bliver 'forurenet' med den kunstige dna, idet den kan overføres til både tøj, bil, hud og givent værktøj og ikke kan fjernes selv efter omfattende vask. Dette gør det muligt for DB at påvise stjålne kabler, også længe efter de er stjålet.

DB oplyser det ikke direkte, men teknologien minder meget om den fra det britiske selskab SmartWater, der blandt andet bruges af de britiske jernbaner og teleselskaber til beskyttelse mod kabeltyverier.

SmartWater er en væske, der kan hældes over kablerne, og som vil indeholde en unik 'kode' for hver flaske.

Tidligere har Banedanmark også vist interesse for brug af SmartWater til brug mod kabeltyverier. Også det tyske firma ACTC anvender en metode, hvor en signatursubstans kan påføres eksempelvis kabler, så de kan stedfæstes.

Dokumentation

DB: Deutsche Bahn setzt im Kampf gegen Metalldiebstahl ab sofort auf künstliche DNA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bedste våben ville være, at genindfører grænsekontrollen ved landegrænserne i hele europa og erkende, at det var en fejl af dimensioner at åbne for grænserne, i første omgang. Det er fint nok at lastbilerne kan kører plomberet over grænsen og ikke behøver vise papirer, ved alle grænseoverkørsler, men kun skal gøre det stikprøvemæssigt. Men derudover så har det kun givet problemer at ALT grænsekontrol forsvandt, til fordel for flydende grænser.

Selv tyskerne bygger nye grænsevagt bygninger ved Frankrig! Men de vil ikke have vi gør det samme!!!!!

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke kun grænseoverskridende handel med det stjålne kobber der er problemet. Der er åbenbart mange brodne kar i den danske branche, og det samme må man formode er tilfældet i øvrige lande.

Så grænsekontrol for at løse kobbertyverier? Nej tak - alle andre skal ikke besværes fordi nogle har svært ved at kende forskel på dit og mit. Det ville være bedre med hårdere straffe både med fængsel og økonomisk. Inkluder hæleren i straffen - det med "god tro" bør være "rigtig god tro".

  • 0
  • 0

Hvis man mener grænsekontrol seriøst, bør man kunne argumentere for og svare på følgende:

  1. Hvor mange biler/lastbiler i % skal man inspicere for at være en seriøs trussel og dermed have en præventiv effekt overfor smuglere?

  2. Hvor effektiv var den tidligere grænsekontrol?

  3. Hvorledes er en grænsekontrol mere effektiv end et politiarbejde på tværs af grænserne?

Indtil disse spørgsmål er besvaret og fordele/ulemper overvejet betragter jeg ethvert forslag om grænsekontrol som populistisk og useriøst.

  • 0
  • 0

Vi har i DR TV set hvordan store danske skrothandlere ukritisk køber stjålent kobber ( køreledning) af sælgere, uden nogen form for kontrol. Når danske firmaer driver hæler virksomhed som det kunne ses i DR TV hjælper det ikke at ansætte et antal toldere der gør livet surt for alle der passerer en grænse, hvorfor rejse over grænser når det danske erhvervsliv ikke har en højere moral end den viste i DR TV.

  • 0
  • 0

@Jørgen Rasmussen "Det bedste våben ville være, at genindfører grænsekontrollen ved landegrænserne i hele europa og erkende, at det var en fejl af dimensioner at åbne for grænserne, i første omgang."

Ikke bare det. Vi skal have byporte på alle købstæderne igen, så de kan blive lukket efter mørkets frembrud, dermed er befolkningen sikret mod tyvagtige fremmede.

Desuden skal vi have visa reglerne mellem kommunerne strammet så suspekte personer kan blive stoppet ved kommune grænsen og man kan have styr på hvor de er henne.

Og hvis dette betyder at fire-toget fra det mørke Jylland kommer til at vente 2 timer hver morgen på sporet vest for Valby, indtil toldernes hundepatrulje får sko på, så er det også i orden.

Al ting var meget bedre i de gode gamle dage. Kilde: Utallige Morten Koch film.

  • 0
  • 0

Hvor seriøst er det, at dommerne udviser europæere, og de så ikke må komme til Danmark i de næste mange år. Når de bare kan tage over grænsen et andet sted?

Allerhelst burde man skulle vise pas hver gang man skal over grænsen. Det tog 2 minutter førhen.

Hvor nemt var det at købe narko i landsbyerne før grænsen blev fjernet? Nu kan man købe narko over ALT.

Vi må ikke samarbejde med europæsik politi på tværs, da vi har forbehold!!! Dog må vi godt have observatører ude og samarbejde med andre polities lande. Trods forbeholdet.

Udenlandske biler på vej ud af landet er dem der er mest sandsynlighed for har tyvekoster. Derfor bør biler på vej ud af landet stoppes. Eller gennemlyses, når de kører forbi grænsen.

Samtidig med grænsekontrollen kunne regeringen så gennemfører deres betalingsring ved samtlige danske grænser og fjerne den i København, så dem der vil til Danmark kan betale 2, 3 og 5 euro for at kører over grænsen. Da vi andre alligevel skal betale for at kører i Tyskland. (lastbiler/ busser)

  • 0
  • 0

Jørgen, tak for dit svar.

I stedet for at væve i øst og vest synes jeg du bør besvare de stillede spørgsmål, især 2.

Derudover er du velkommen til at uddybe følgende:

  1. Præcis hvordan havde du forestillet dig at en tolder skulle kunne fange en skummel tyv med kobberkabler i bagagerummet ved at checke hans pas?

  2. Hvad er din dokumentation for sammenhængen mellem åbne grænser og tilgængeligheden af narkotika i landsbyerne i Danmark? Link gerne til undersøgelser der tydeligt dokumenterer både stigningen og sammenhængen. Nej, en artikel på EB er ikke tilstrækkeligt.

  3. Hvad er de økonomiske omkostninger (inviduelt som samfundsmæssigt) ved et omfang af grænsekontrol i dén grad som du ønsker.

  4. Sidst men ikke mindst - kan du forestille dig andre og mere effektive foranstaltninger til at forhindre smuglingen?

Jeg beklager at listen med spørgsmål er udvidet.

  • 0
  • 0

http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=...

[b]Kobberkablets afløser er på vej[/b]

(18.11.2011)

Som DR dokumentaren Bag Facaden viste i går, så er tyveri af kobberkabler et stort problem. Banedanmark arbejder på mange fronter for at stoppe tyverierne og for at gøre det uattraktivt at sjæle kablerne langs den danske bane. Og et af initiativerne er at benytte sig af andre kabeltyper.

Allerede i dag bliver kobberkablerne på banen erstattet med aluminiumskabler efter et tyveri. Aluminiumskabler har også en videresalgsværdi, men den er langt lavere end prisen for kobber.

"Det er prisstigningerne på kobber, som har gjort det attraktivt for tyve at stjæle vores kobberkabler. Derfor er den eneste langsigtede løsning at fjerne kobberet fra banen," siger teamleder Ole Løkkegaard, Banedanmark.

Det er også baggrunden for, at Banedanmark nu arbejder på et nyt jernkabel, som kan afløse kobberkablerne på længere sigt. Indtil videre har kablet været igennem en lang række tekniske test, som kablet har bestået. Og inden det kan blive endelig godkendt, skal det testes på to prøvestrækninger i starten af det nye år.

"Det er et rigtig godt kabel, som overholder alle de krav og værdier, som det skal overholde, og det er tilpasset, så det kan bruges i vores eksisterende installationer," siger Ole Løkkegaard, og fortsætter:

"Vi skal teste det i real-life, inden vi kan tage det i brug. Vi skal finde ud af, hvordan det er at arbejde med, når det kommer ud og ligge på banen, og eventuelt tilpasse kablet, hvis der viser sig problemer.

Jernkablet vil blive testet både på S-banen og fjernbanen.

  • 0
  • 0

Tommy

Spørgsmål/ svar

Spørgsmål 1: De biler/ lastbiler som er kendt ved først, at have taget stikprøver er som sådan nok. Som du selv siger er der også brodnekar i Danmark. Og politi og toldvæsen er faktisk meget dygtige. Dog spænder folketinget ben ved ikke at lade politiet få det udstyr og bemanding der skal til for at være ude på patrulje. I England har politiet blokke de kan skrive på og vupti, så er der også en elektronisk rapport, så de ikke skal hjem og skrive rapport på computeren bagefter. http://content.met.police.uk/News/Officers... Beklager men kan ikke finde andre kilder til at vise dig at de er foran computermæssigt i England :( Ville gerne have fundet noget bedre.

2: se svar på spørgsmål 5.

3: Hvis politiet ikke hele tiden skulle spare og havde købt samme digitale skriveblok som engelsk politi, så de ikke skulle bruge tiden på at skrive rapporter frem for at kører på patrulje, ville politiet kunne en masse. Men det er et samarbejde imellem grænsevagterne og politiet der gjorde og gør politiet mere effektive.

4: Toldere må kun tilbageholde kriminelle ligesom dig og mig. Det er kun politiet der må anholde folk. Medmindre man laver loven om. Men toldere kan tilbageholde ved fund af tyvekoster. De har lovhjemmel til at undersøge kørertøjer.

5: Her kan du finde svar på statistik om narkotikadomme/ bøder i Danmark. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR1...

6: Tabel 4 viser udgifter for offentlig ro og orden. 1994-1998 Derudover skal der så lægges fremskrivninger så der opnås de lønninger som er nødvendige for at betale udgifter til at leve for de ansatte! http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/1999/NR2...

7: Nej det kan jeg ikke. For der er desværre brug for at overvåge, at folk overholder loven. Og siden de glade 60ere er folks tillid til politi og myndigheder stort set ikke eksisterende. Bare se hvor mange sager der er med bøder for at kalde politiet ukvemsord. http://www.fremtidenspoliti.dk/pdf/kap/fre...

Statistik kan bruges af alle og kan vise lige præcis det man ønsker at læse ud af statistikken. Derfor er statistik ligeså meget en hjælp som en hæmsko ;) For tal lyver jo aldrig ;) Da vi har med kriminalitet at gøre kan det ikke vise ret meget. Da du nok ikke får rockerne eller invandrer banderne til at aflevere regnskaber for hvor meget de har købt og solgt af ulovlige stoffer eller handlet af ulovlige effekter.

  • 0
  • 0

Det er dejligt at nogen har lært af det gamle Rusland og fortsat ønsker samtlige byer spærret inde bag politivagter og bomme, noget som det nye og korrupte Rusland dog har forladt, her skal man bare have et indenrigspas for at kunne rejse frit. Hvorfor har vi ikke indført et sådant samt ti doblet politistyrken, så vidste vi hvor tyvene var og kunne kræve korruption for ikke at sætte dem i fængsel. Problemet er ikke de tyvagtige danskere eller udlændinge men de mange Danske hælere der køber de stjålne varer

  • 0
  • 0

Tak for din tid med at finde kilder og argumentere - det højner debatniveauet, når man får lidt konkrete facts på bordet!

  1. Problemet er, at stikprøver ved grænsen ikke er effektive. Smugler man med varer af høj værdi er der både incitament og mulighed for at slippe igennem - f.eks. leje eller låne en varevogn syd for grænsen, eller stjæle et køretøj i Danmark. For den type smuglervarer der virkelig er gevinst i at forhindre (samfundsmæssigt) skal der en helt anden type toldkontrol til som aldrig har eksisteret i DK.

Spørgsmålet er, om ikke det er mere effektivt at skride ind med andre midler, andre steder - f.eks. sørge for at varerne ikke kan aftages, eller at stikprøverne tages "på vejen" af patruljevogne. I sidste ende bør man simpelthen analysere grundigt om omkostningerne ved en toldkontrol kan stå mål med den økonomiske virkning.

Derudover vil jeg give dig ret i, at det danske politi på mange måder "hænger i bremsen" både IT-mæssigt og organisatorisk. En ting er midler, noget andet er effekten af den seneste politireform, som mildest talt var en katastrofe.

  1. Effekten af den tidligere grænsekontrol mangler jeg ærlig talt stadig dokumentation for. Min egen fornemmelse er, at den primært fungerede præventivt mod "hverdags-smugling" af cigaretter og alkohol blandt almindelige borgere.

En statistik over narkotikadomme kan (som du også selv indrømmer) fortolkes på mange måder. Betyder en stigning i domme også en stigning i trafikken, eller at man har øget eller ændret indsatsen? Ligeledes kan man jo prøve at undersøge, hvor meget narkotika der blev snuppet den gang grænsekontrollen eksisterede..

Udfordringen ved grænsekontrol er ganske enkelt, at den for de kriminelle repræsenterer en simpel og identificérbar forhindring, som let lader sig analysere og omgå.

  1. Mangler stadig dokumentation..

  2. Jeg spørger lige igen. Hvordan mener du at en tolder bedst identificerer stjålne varer i et køretøj som han har stoppet - hvor lang tid tager denne process, og hvor mange køretøjer (%) ønsker du at stoppe? Vi antager pænt at de kriminelle er så dumme alle at køre i udenlandske køretøjer og se sydlandske ud.

  3. Statistikken dokumenterer desværre kun, at der er sket en stigning i antallet af narkotikarelaterede domme, men ikke årsagerne hertil, ej eller en sammenhæng mellem åbne grænser og tilgængelighed i landsbyerne.

Du er til gengæld velkommen til at se de andre statistikker på http://www.politi.dk/da/servicemenu/statis... .. Antallet og mængden af beslaglæggelser kan give nogle fingerpeg om i hvilken retning tendensen går (eller om der overhovedet er en tendens).

  1. Hvis vi skal forsegle grænserne med 1600 toldere, tilhørende bygninger samt patruljer langs den pigtrådsbeklædte grænse - hvor meget løber det op i, og hvor skal pengene findes? Hvad synes du er et rimeligt beløb?

  2. Det ærgrer mig at du ikke ser andre muligheder for at forhindre kriminalitet som tyveri, hæleri og narkotikasmugling end grænsekontrol - for der er mange alternativer.

  • 0
  • 0

En nattevagt på et plejehjem var plaget af at nogle stjal hendes cigaretter når hun var ude og lægge beboere i seng og hun havde glemt dem på vagtværelset. Hun forsøgte at dæmme op for tyverierne ved at anbringe knaldindlæg i nogle af cigaretterne.

Var det ikke en ide at udforme "ledningerne" som et rør med et indlæg af Cordit som så raserede smelteriet? Måske kunne giftige svovlforbindelser have samme virkning.

Hvordan endte så historien: Hun hørte aldrig noget, men en dag kom en lettere dement beboer og betroede hende en sjov historie. "Ved du hvad Mette, en dag da jeg tændte en smøg så eksploderede den." "Tog du en af mine smøger?" "Hva" Tja hvem straffer en dement plejehjemsbeboer, her er der kun at passe bedre på sine sager.

  • 0
  • 0

Tommy

Tja hvis du har bedre ideer så ville det jo være godt om du fremlagde dem. Så de kan komme frem i lyset og måske en dog give politikerne samme ide, så de om nogle år kan tage ideen frem som deres!

Selv så jeg gerne politiet fik folk nok til at kunne udfører deres job, udover at skrive rapporter og holde øje med fodboldtosser der gør at politiet ikke har tid og resourcer til at udfører deres andre opgaver.

Om sommeren ringer jeg ca. 1 gang i døgnet og har brug for deres assistance til fulde mennesker der kører bil, har bragt sig selv i fare eller når jeg er vidne til kriminelle handlinger, eller når en kollega eller jeg selv er i fare. Ja man oplever meget som taxichauffør i nattelivet. Svaret er typsik om jeg selv kan klare sagen (1 ud af 4 gange). Trods det ville bringe mig i en dum situation. Når jeg risikere at skulle kører person(erne) hjem senere. Så jeg så gerne politiet kunne bruge deres tid bedre end bag et skrivebord for at skriverapporter. For deres computersystem er LANGSOMT...bare prøv at gå ned på politistationen for at få et udskrift af din straffeattest!

Så er der nogle der har en ide til hvordan politiet kan få mere tid til at udfører deres arbejde?? Så de har ti til at kører/ gå patruljer.

Er uddannet automatikmekaniker, men arbejdet hænger jo ikke lige frem på træerne, så må man jo lave noget andet indtil der dukker noget faglært op!

  • 0
  • 0

Da den DNA man vil benytte åbenbart kan overføres meget nemt, vil det vel også kunne overføres på mange forskellige måder, for eksempel simpelthen ved at man går forbi et sted hvor det anvendes. Kan det så være farligt? Alle kan jo få det på sig, indånde det eller på anden måde indtage det. Hvad med den elektriker der arbejder med det, tager han en risiko eller hvad.

  • 0
  • 0

John du har en pointe. Det lyder til at kunne være potentielt ligeså farligt som nanoprægning til møbler, der var fremme på et tidspunkt. Og da det jo ikke kun er mennesker der kommer i kontakt med materialet men også dyr, bør det undersøges om der er et helbredmæssigt problem inden det kommer på markedet. Ligesom vi tester længe inden vi tillader GMO afgrøder.

  • 0
  • 0

Hvordan kan grænsekontrol være et problem, når det ikke er et problem at trafikrytmen ødelægges med korte mellemrum af betalingsanlæggene på f.eks. franske motorveje?

Det ville heller ikke være noget problem at samtlige kassevogne på østeuropæiske plader blev undersøgt ved alle grænseovergange.

Profiling works.

  • 0
  • 0

Jeg så i sidste uge i avisen, at en mand var blevet taget i at fælde nogle master, for at få fat i kobberet. Han brugte vistnok en fukssvans. Han var indfødt dansker.

  • 0
  • 0

"Enhver kontakt med kablet indebærer desuden en risiko for, at gerningsmanden selv bliver 'forurenet' med den kunstige dna"

Så hvis man kender en der har en onkel der har gået tur med hunden i nærheden af et kabel fra samme serie som et stjålet kabel, er man så medskyldig????

  • 0
  • 0

Da den DNA man vil benytte åbenbart kan overføres meget nemt, vil det vel også kunne overføres på mange forskellige måder, for eksempel simpelthen ved at man går forbi et sted hvor det anvendes. Kan det så være farligt? Alle kan jo få det på sig, indånde det eller på anden måde indtage det. Hvad med den elektriker der arbejder med det, tager han en risiko eller hvad.

Nanopartikler er typisk 100 nanometer på hver led, disse er 400 micrometer, eller 400.000 nanometer. Jeg tror ikke at disse partikler tilnærmelsesvist er lige så skadelige som nanopartikler, men det er da noget man skal være opmærksom på.

  • 0
  • 0

Tekniske beviser er i sig selv ikke nok til at blive dømt, der skal også være noget mere. Så hvis f.eks. en bil er blevet set et sted hvor der er stjålet kabler og der findes disse partikler i bilen, så vil det nok gå i en retsag. Hvis man der ud over kan dokumenterer at en god ven til bilens ejer har solgt kabler til en skrotsælger og disse kabler er dem der er stjålet, så kan vennen sikkert dømmes som medskyldig sammen med bilens ejer...

Men jeg er nu ret overbevist om at der er forskel på mængden af partikler på personer som har rørt ved kablerne og folk som har givet hånd til en der har luftet hunde i regnvejr...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten