Kunstige skyer skal nedkøle Jorden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstige skyer skal nedkøle Jorden

Foto: Bigstock/alexfiodorov

Siden slutningen af det 19. århundrede har mennesket brugt vejrballoner til at forstå atmosfæren og dens egenskaber. Via radiosonder og andet udstyr, der er hægtet fast under speciallavede balloner, har vi i årtier hentet information hjem fra atmosfæren.

Der er derfor intet nyt i, at endnu en vejrballon stiger til vejrs næste år som en del af et eksperiment ved Harvard University. Men formålet er nyt, nemlig at undersøge muligheden for at øge Jordens såkaldte albedo-effekt.

Albedo-modifikation er en type klimateknologi, der har til formål at mindske risikoen for uønskede klimaforan­dringer. Ideen er at tilbagekaste lidt flere af Solens stråler til rummet før de når Jorden. Jo mere sollys der tilbagekastes, desto mindre opvarmning.

Læs også: Saltvandssprøjtende klima-skibe får energi fra vind og vand

En af hjernerne bag eksperimentet, der går under navnet SCoPEx, er David Keith, professor i anvendt fysik ved Harvard University og en af de førende forskere i albedo­modifikation. I et interview med Ingeniøren om det forestående eksperiment fortæller Keith, at holdet bag SCoPEx først vil frigive iskrystaller i den nedre del af stratosfæren, cirka 20 km over Jordens overflade, og derefter andre luftbårne partikler, der under ét kaldes aerosoler, såsom kalk- og svovlsyre-partikler.

»Under den første flyvning måler vi aerosolernes størrelse og distribution, og hvordan de reagerer på den sky, som de tilsammen udgør. Aerosoler koagulerer (størkner, red.), og når de koagulerer, falder de hurtigere ud af stratosfæren,« forklarer David Keith.

Læs også: Forsker: Lomborgs klima-skibe kan virke stik mod hensigten

Foto: MI Grafik

Inspirationen til eksperimentet kommer fra naturen selv. I flere tilfælde har vulkaner i udbrud kastet store mængder aske og svovlsyre- partikler op i luften. Da den filippinske vulkan Pinatubo gik i udbrud i 1990, spredtes en gigantisk sky i atmosfæren, som blokerede for Solens stråler. Visse regioner oplevede et signifikant temperaturfald, der stadig kunne måles to år efter udbruddet.

»Svovlsyre-partikler er en god kandidat, fordi vi har erfaring med dem fra naturen. At vi har observeret større vulkanudbrud, og at vi allerede udleder svovlsyre-partikler til atmosfæren, gør, at risikoen for at støde på ukendte ubekendte er meget mindre,« siger David Keith.

Med ‘ukendte ubekendte’, henviser Keith til de risici, der er forbundet med Jordens albedo og klima på verdensplan.

Flere tropiske cykloner

En af disse risici er beskrevet i en rapport, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature. I rapporten konkluderer en gruppe britiske og amerikanske klimaforskere, at det kan være problematisk at modificere Jordens albedo på regionalt plan. Hvis aero­soler eksempelvis frigives i stratosfæren over den sydlige halvkugle, vil det medføre flere tropiske cykloner over Nordatlanten og de caribiske øer. Rapportens forfattere konkluderer derfor, at fremtidig forskning bør fokusere på global frem for regional implementering.

Læs også: Geoengineering kan skabe orkaner eller tørke på modsatte halvkugle

De fleste forskere ville blive glade for en opringning fra kongressen om økomisk støtte. »Men ikke mig. Jeg ville gemme mig under sengen og græde,« siger David Keith, professor ved Harvard University. Foto: Privatfoto

Også Keith siger om implementeringen af albedo-modifikation:

»Vi ved simpelthen ikke nok. Hvis du spurgte mig, om jeg ville støtte global implementering af albedo-modifikation i dag, ville jeg sige nej. Vores videnbase er ikke tilstrækkeligt stor, og det ville forudsætte meget mere forskning og et kritisk syn på den ­eksisterende forskning for at spotte mulige fejl.«

Årsagen til den sparsomme forskning på området er ikke, at vi ikke har haft kendskab til muligheden for at manipulere klimaet. Allerede i 1965 modtog den daværende amerikanske præsident, Lyndon B. Johnson, en rapport fra sit udvalg af videnskabelige rådgivere, der foreslog at øge Jordens albedo på grund af stigende CO2-niveauer.

Albedo-modifikation blev diskuteret i årene efter Johnson-rapporten, men da klimaforandringerne for alvor rykkede op på den globale agenda for godt 20 år siden, blev diskussionen om albedo-modifikation stemplet som politisk ukorrekt. Miljøorganisationerne og den politiske venstrefløj frygtede, at albedo-­modifikation ville stå i vejen for nedbringelsen af CO2.

Støtte ville miskreditere forskning

»Lande, som ikke har interesse i at reducere deres CO2-udledning, såsom fossil-rige lande eller oliegiganter som Exxon, kunne forsøge at udnytte albedo-modifikation og sige: ‘Albedo-modifikation virker, så nu behøver vi ikke at nedbringe vores udledning af CO2’,« forklarer Keith, der dog ikke selv er overbevist om tyngden af problemet:

»Vi har i årtier kæmpet for at reducere CO2-niveauerne. Og vi gør fremskridt – godt nok ikke så meget, som man kunne ønske, men vi gør trods alt fremskridt. Årsagen hertil er ikke, at olieselskaberne bifalder det. Den primære årsag er klimabevægelsens kamp – en politisk kamp, som de er ved at vinde. Min pointe er følgende: Hvis Exxons reaktion på albedo-modifikation er at sige, at de ikke længere ser grund til at nedbringe CO2-niveauerne, ville det ikke ændre den politiske situation ret meget. Jeg tror ikke, at man ville stoppe kampen mod CO2. Alle os, som fortsat kæmper for at nedbringe CO2-udledningen, ville ikke bare stoppe.«

I 2006 blussede diskussionen om albedo-modifikation atter op i kølvandet på et bane­brydende essay skrevet af den nobelprisvindende kemiker Paul Crutzen. Han fremlagde igen ideen om at øge Jordens albedo, og det blev startskuddet til fornyet debat og forskning i albedo-modifikation. Dog har den amerikanske stat endnu ikke støttet forskningen med penge. Og det er Keith glad for:

»Hvis en forsker, der i årevis har promoveret sit forskningsfelt, modtager en opringning fra kongressen, der foreslår at støtte hans forskning, vil han blive henrykt. Men ikke mig. Jeg ville gemme mig under sengen og græde.«

Læs også: Global nedkøling: Vandpumper i Arktis eller førerløse skibe med kunstige skyer?

Kun filantropisk støtte

I årene før Trump var en koalition så småt begyndt at forme sig mellem førende klimaforskere og forskellige klimaorganisationer med konsensus om at forske i albedo-modifikation. David Keiths bekymring er, at organisatio­nerne vil reducere deres forskningsindsats på området, hvis Trump-administrationen begynder at finansiere forskning i albedo-modifikation og de øvrige klimateknologier. Som selvudråbt klimaskeptiker vil Trump sætte forskningen i et dårligt lys, mener han. Og hvis klimaorganisationerne trækker sig fra koalitio­nen, vil det begrænse forskningen.

SCoPEx er da heller ikke føderalt finansieret. Eksperimentet har modtaget flere millioner dollars i forskningsmidler, men alene fra filantropiske organisationer, herunder Bill Gates.

.......Lomborg foreslog med sky genererende skibe i 2009.

Man kan finde artiklen i Nøren på google lomborgs sky skibe fra den gang men jeg må ikke gengive artiklens URL her uvist af hvilken grund

  • 5
  • 5

Det er sjældent at støde på sådanne ydmyge forskere indenfor klima.
Lige netop albedo fra skyer og i øvrigt vands ( i alle dets former) påvirkning af klimaet er dårligt forstået.
Jeg undersøgte engang hvad man vidste om skyer, og forbavsende nok indeholder de ikke væsentlig mere vand end den omgivende luft. Undtagelsen er nogle voldsomme tordenskyer og andre specialtilfælde.

  • 9
  • 7