Kunstig ø skal være gigantisk batteri for vindmøllestrøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstig ø skal være gigantisk batteri for vindmøllestrøm

Det hollandske rådgivnings- og testfirma Kema har tegnet et forslag til en kunstig ø, der kan fungere som et tiltrængt lager for vindmøllestrøm.

Øen skal være 10 kilometer lang og seks kilometer bred, så der bliver rigeligt plads til at opstille vindmøller. Midt i øen ligger en kæmpemæssig sø, der får funktion som et batteri.

Når vinden blæser, pumper vindmøllerne vand ud af søen til det omgivende hav. I stille vejr, hvor der er brug for at generere elektricitet, strømmer vandet tilbage i turbiner.

Ifølge de hollandske rådgivere vil søen kunne levere 1.500 MW i mindst 12 timer, hvilket svarer til et stort kraftværk.

Foreløbig er der dog tale om meget indledende studier, men Kema konstaterer, at pumperne til søen i hvert fald er kommercielt tilgængelige allerede i dag. Et senere detailstudium skal blandt andet give et bud på, hvor den skal ligge, og så kan det være, at der også bliver sat pris på den stabile og miljørigtige energiforsyning.

Kema har udtænkt konceptet med støtte fra en række energiselskaber.

Dokumentation

Rådgiverfirmaet Kema om energiøen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne lave en tilsvarende løsning ved at lukke den yderste krans af havvindmølleparkerne, der har man allerede fundamenter til øen, det er bare at bygge muren mellem fundamenterne, også placere en pumpestation et sted.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke vende et gammelt skib på hovedet, og trække det mod havbunden af vindmøllestrøm? Opdriften kunne så bruges til at trække en generator.

Nå, der er jo sikkert problemer med trykket, så det er nok begrænset, hvor langt man kan trække skroget ned, før vandtrykket knuser det, og en dræbende luftbobbel stiger mod havoverfladen....

Men bare en ide...

  • 0
  • 0

Man bygger en 10 x 6 km kunstig ø for at lagre ca 25 min dansk gennemsnitselproduktion. Et 60.000 t Vanadium Flow batteri kunne klare opgaven og det ville sikkert være billigere. Men i øvrigt forslår 1,5 GWh som en skrædder i helvede. En anstændig døgnudjævning i Danmark ville formentlig kræve et lager i størrelsesordenen 30-40 GWh.

  • 0
  • 0

Hvorfor tænker man ikke bare en smule længre ad den vej; Hvis man bygger siloer nær havet og vindmølleparker og til siloerne kobler en turbinestation kan vindmøller levere strøm til indpumpning af vand fra havet i siloerne og når der er behov for strøm kan man lede vandet gennem turbiner tilbage i havet igen og derved producere strøm efter behov.
Denne ide er da rimelig skalerbar!

  • 0
  • 0

Det er faktisk 1500 MW i 12 timer = 18 GWh der kan leveres. Halvdelen af hvad du siger kræves for hele Danmark. Og så er det endda ikke engang radioaktivt.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Desuden behøver vi ikke at forære vores strøm væk til vore norske venner når det stormer.

Det må også være lettere at transformere bølgeenergi rent mekanisk til en pumpe, end at konvertere det til strøm først?

  • 0
  • 0

Man kan finde en masse interessant om denne teknologi ved at søge på Google:

IOPAC Offshore

IOPAC betyder: Inversed Offshore Pumped ACcumulator storage.

OK de kunne ikke få bogstaverne til helt at passe, men det klinger da godt :-)

  • 0
  • 0

Man kan finde en masse interessant om denne teknologi ved at søge på Google:

IOPAC Offshore

IOPAC betyder: Inversed Offshore Pumped ACcumulator storage.

OK de kunne ikke få bogstaverne til helt at passe, men det klinger da godt :-)

  • 0
  • 0

Hvorfor tænker man ikke bare en smule længre ad den vej; Hvis man bygger siloer nær havet og vindmølleparker og til siloerne kobler en turbinestation kan vindmøller levere strøm til indpumpning af vand fra havet i siloerne og når der er behov for strøm kan man lede vandet gennem turbiner tilbage i havet igen og derved producere strøm efter behov.
Denne ide er da rimelig skalerbar!

Tja..der er 1KJ energi i 1l vand opdæmmet i 100 m højde, så regner vi lidt på det, så skal der for at lagre 1 GWh bygges en silo der er 100 m høj og har en diameter på 302,78 m, noget af en basse der skal bygges! For at holde på så store mængder af vand uden at bryde sammen skal der nok tages temmeligt tykke og solide materialer i brug.

  • 0
  • 0

Artiklen nævner ikke noget om søens dybde og hvilke højeste og mindste trykhøjder man har tænkt sig at operere med. Den slags er meget afgørende for både turbinens og pumpens (som formentlig bare er turbinen kørt baglæns!) virkningsgrad.

Med "Ifølge de hollandske rådgivere vil søen kunne levere 1.500 MW i mindst 12 timer, hvilket svarer til et stort kraftværk." og en overflade på 50 km2 (det ser ca sådan ud på tegningen!) skulle den udnyttede niveauforskel være ca 130 m! Det er godt nok lidt hurtig hovedregning, men det lyder da ret vildt. Er der nogen andre der har regnet på det?

  • 0
  • 0

Nu kan jeg pludselig ikke længere redigere mit forrige indlæg. Jeg får denne fejlmeddelelse:

Fatal error: Call to a member function getLogin() on a non-object in /home/web/web-ing/modules/debat/class/subscriber.php on line 62

Jeg ville ellers lige tilføje følgende fra ovennævnte PDF:

"The size of the internal reservoir will be 10 x 6 km holding a capacity of 30 GWh."

  • 0
  • 0

Det er pudsigt som div. energi-ingeniører pludselig opfinder, det vi i SDE har foreslået for længe siden. Når vi forslår det, bliver det ofte bare altid kaldt urealisk. Men måske er vi bare ikke bundet at vanetænkning eller længere fremme i tankerne.

Prøv at se 2 uddrag fra mit planforslag til Odsherreds kommune:

1: "I arbejdet i ”Udvalg for regler for opstilling af vindmøller” lagde jeg mærke til at området indenfor Audebodæmningen var Sjællands største ubeboede område. Det vil sige, at det er let at opstille vindmøller uden at genere nogen naboer. Samtidig ved jeg, at vi i udvalget vedtog, at anbefale at vindmøller skulle opsættes i ”parker”. D.v.s. ikke 2 her og 2 der, som nogen kommuner laver planer for. Området ved Audebo vil egne sig til en større vindmøllepark, gerne på 20-30 stykker. Store vindmøller er klassificeret som erhvervsbygninger og skal behandles derefter.

2: "Kun vandkraft har hidtil vist sig at være en værdig byttepartner til vindmølle-el.
I Danmark har vi jo ikke de naturlige vandkraftmuligheder, men vandstanden i den vandfyldte del af Lammefjorden er ca. 7 m over terrænet indenfor dæmningen og det er samme faldhøjde som Tangeværket har til sin el-produktion. Ved at grave en kunstig sø indenfor dæmningen kunne man øge faldhøjden en del.

I vindstille kunne man lave el ved at lade fjordvandet løbe ind i søen og i blæsevejr kunne man dels lave vindmølle-el og dels pumpe vandet ud af søen med direkte vandpumpende vindmøller eller med el fra el-producerende vindmøller. Sammenligner man hvor mange m3 vand med fald på 7 m. Tangeværket skal bruge til at producere en given mængde kWh. el, og hvor mange kWh el pumpeværket i Audebo skal bruge for at udpumpe samme mængde vand 7 m op, viser det sig, at tabet ved denne ombytning kun er ca. halvt så stort som tabet ved at lave vindmølle-el om til brint og brinten tilbage til el". citater slut

Tanken er tænkt. I Danmark skal vi blot lave det i mindre målestok.
Når Nordnorge har udbygget deres vindmølleplaner og Sydnorge er færdig med at bygge el-kabler til Tyskland og Holland og så Sverige har bygget kabel til Polen bliver der så meget rift om vandkraft som el-bufferkapasitet at den ikke bliver til at betale i de store mængder/indbygger vi har brug for til afbalancering af flere vindmøller. Bygger vi de vindmøller, der er planlagt uden selv at skaffe buffer, kan det blive billigere at betale vindmøller for at stå stille frem for at bytte el med Norge og Sverige. Allerede i dag har vi dyr og stærkt forurenende dieselmotortrukne bach-up elproduktionskapasitet stående. Summen af CO2 uslip og enereffektivitet af den el vindmøllerne laver og den dieselgeneratorerne er nødt til at lave når vinden "snyder" bør beregnes. Laver vi ikke drastisk om på vores el-system vil vindmølleudbygning (og deres krav til bach-up) have et "krydspunkt", hvor den bliver skadelig

vh Mogens Bülow, SDE

  • 0
  • 0

"The size of the internal reservoir will be 10 x 6 km holding a capacity of 30 GWh."

Intervallet (-30) -(-40) passer nu bedre med de 18 GWh i artiklen, men det bliver så åbenbart med en virkningsgrad på 100 procent på både hydrauliske og elektriske komponenter!

Enten må man skrue ned for den elektriske backup-effekt på 18 GWh eller også arbejde med et større interval for trykhøjden!

I hjemmesiden for projektet bekymrer man sig for at havvandet skal sive ind i reservoiret. det vil naturligvis også ske, men det er vist "peanuts" i denne sammenhæng!

  • 0
  • 0

Istedet for høje stålmøller med vinger, generatorer, transformatorer mv. og elektriske pumper, kan man istedet koble vinden direkte til vandet med mekanik, men uden el.
Det gøres ved at bruge drager og drage-styring som dem der (med-)driver skibe hos www.skysails.com og www.kiteship.com , og pumper som http://en.wikipedia.org/wiki/Beam_pump
Hvis en drage kan hjælpe med at trække et skib, kan den også pumpe vand, med den rette mekanik.

Andre pumper er sikkert mere velegnede. Det afgørende er at dragens vandrette og lavfrekvente (1cyklus/min) høje moment kan konverteres til lodret bevægelse af et stempel e.lign. for at løfte en vandmængde som senere kan falde i hurtigtroterende vandturbiner.

Nogen der ved hvordan man plejer at gøre det ?

Det eneste elektriske er så de vandturbiner der som oprindeligt er en del af anlægget, og som kan styres efter behov.

  • 0
  • 0

Det er pudsigt som div. energi-ingeniører pludselig opfinder, det vi i SDE har foreslået for længe siden. Når vi forslår det, bliver det ofte bare altid kaldt urealisk. Men måske er vi bare ikke bundet at vanetænkning eller længere fremme i tankerne.

Prøv at se 2 uddrag fra mit planforslag til Odsherreds kommune:

1: "I arbejdet i ”Udvalg for regler for opstilling af vindmøller” lagde jeg mærke til at området indenfor Audebodæmningen var Sjællands største ubeboede område. Det vil sige, at det er let at opstille vindmøller uden at genere nogen naboer. Samtidig ved jeg, at vi i udvalget vedtog, at anbefale at vindmøller skulle opsættes i ”parker”. D.v.s. ikke 2 her og 2 der, som nogen kommuner laver planer for. Området ved Audebo vil egne sig til en større vindmøllepark, gerne på 20-30 stykker. Store vindmøller er klassificeret som erhvervsbygninger og skal behandles derefter.

Lige præcist hvor meget blæser det i Odsherred sammenlignet med den jyske vestkyst og Nordsøen?
Mon ikke der er bedre økonomi i at opstille møllerne på havet?

2: "Kun vandkraft har hidtil vist sig at være en værdig byttepartner til vindmølle-el.
I Danmark har vi jo ikke de naturlige vandkraftmuligheder, men vandstanden i den vandfyldte del af Lammefjorden er ca. 7 m over terrænet indenfor dæmningen og det er samme faldhøjde som Tangeværket har til sin el-produktion. Ved at grave en kunstig sø indenfor dæmningen kunne man øge faldhøjden en del.

Hvis vi forestiller os at man udgraver 7m i dybden, så vil faldhøjden blive 14 m, så vil det give en energioplagring pr opdæmmet km2 på 14/2(gennemsnitlig faldhøjde i m) * 0,00000001 (TJ pr m3 vand pr m faldhøjde) * 1000(bredde i m) * 1000(længde i m) = 0,07 TJ = 0,01944444444 GWh pr km2 inddæmmet areal. Det ær itte møj!

I vindstille kunne man lave el ved at lade fjordvandet løbe ind i søen og i blæsevejr kunne man dels lave vindmølle-el og dels pumpe vandet ud af søen med direkte vandpumpende vindmøller eller med el fra el-producerende vindmøller. Sammenligner man hvor mange m3 vand med fald på 7 m. Tangeværket skal bruge til at producere en given mængde kWh. el, og hvor mange kWh el pumpeværket i Audebo skal bruge for at udpumpe samme mængde vand 7 m op, viser det sig, at tabet ved denne ombytning kun er ca. halvt så stort som tabet ved at lave vindmølle-el om til brint og brinten tilbage til el". citater slut

ja, det afhænger så sandelig af, hvordan man regner det regnestykke ud. Hvad er effektiviteten ved elektrolysen? Hvad er effektiviteten af brændselscellerne der skal lave brint om til el igen? Hvor stor en kompression af brinten? Hvis de skal lagres i tanke under stort tryk skal der bruges meget mere energi end hvis brinten lagres i underjordisk i Tønder, hvor man allerede har fundet ud af at man kan lagre naturgas. Og kompressionstryk kræver energi.

Tanken er tænkt. I Danmark skal vi blot lave det i mindre målestok.
Når Nordnorge har udbygget deres vindmølleplaner og Sydnorge er færdig med at bygge el-kabler til Tyskland og Holland og så Sverige har bygget kabel til Polen bliver der så meget rift om vandkraft som el-bufferkapacitet at den ikke bliver til at betale i de store mængder/indbygger vi har brug for til afbalancering af flere vindmøller. Bygger vi de vindmøller, der er planlagt uden selv at skaffe buffer, kan det blive billigere at betale vindmøller for at stå stille frem for at bytte el med Norge og Sverige. Allerede i dag har vi dyr og stærkt forurenende dieselmotortrukne bach-up elproduktionskapacitet stående. Summen af CO2 udslip og enereffektivitet af den el vindmøllerne laver og den dieselgeneratorerne er nødt til at lave når vinden "snyder" bør beregnes. Laver vi ikke drastisk om på vores el-system vil vindmølleudbygning (og deres krav til bach-up) have et "krydspunkt", hvor den bliver skadelig

vh Mogens Bülow, SDE

Vi skal begrænse vindenergien til at udgøre under 12-15% af vores energiforsyning eller give møllerne en anden funktion, f.eks. fremstilling af brint til brintbiler mv.

  • 0
  • 0

ja, det afhænger så sandelig af, hvordan man regner det regnestykke ud. Hvad er effektiviteten ved elektrolysen? Hvad er effektiviteten af brændselscellerne der skal lave brint om til el igen? Hvor stor en kompression af brinten?

Ca. 27% af elektriciteten kommer ud i den anden ende.

Det vil sige 73% af energien går tabt i processen.

Kilde: hirc (www.hirc.dk)

  • 0
  • 0

Lige bortset fra at brint tabet er 'ovenpå' det allerede eksisterende produktionstab. Altså er der allerede betalt for strømmen een gang, derefter opbevarer man det i brinttanke, med over 70% tab.

Rapporten om opbevaring af el i brint ligger her:

www.hirc.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?...

Sammenligner man effektivitet med andre teknologier:

Brint: 29%
Blybatterier: 80% (.. meget bedre).
Pumped Storage: 70-80% (afhængig af faldhøjde).

  • 0
  • 0

Jeg har lavet en hurtig liste over kystnære ellagre i Danmark :
http://maps.google.com/maps/ms?msa=0&msid=...
-ellers søg på Near-shore el-lager i GoogleMaps.

Kriteriet er stor vandoverflade og kort dæmning samt få forhindringer. Ingen steder i Danmark er oplagte, der er forhindringer alle steder. Det må komme an på en praktisk vurdering hvert sted om forhindringerne er større her end for alternativerne.

Et lager vest for den nuværende Lammefjordsdæmning (SDEs forslag) ville enten kræve inddragelse af landbrugsjorden eller være for lille, men anlægsomkostningerne ville nok være de laveste af alle og dermed et startpunkt for forsøg.

  • 0
  • 0

Thomas - der er betydelig mere interesse på denne ingeniør blog i at diskutere om der er nogen grund til at gøre noget ved problemerne end hvad man kan gøre.

Ikke lige en flok som firmaerne drømmer om at ansætte.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det store problem ved udbygningen med vindkraft er som bekendt overløbet, det at der til tider med kraftig blæst produceres mere el end landet forbruger, således at vi må sælge overskuddet til Nord Pool for en symbolsk lav pris.
Derved kommer hollandske Kema´s forslag om en kunstig ø til vandoplagring ind som noget, som evt. kan kombineres med tidevandet, der ved Esbjerg og Ribe er ca. 2 m.
Det kunne nok være et forslag, der må overvejes.

Flemming Priem

  • 0
  • 0

Hej Søren
Du spørger, hvad overløbsproblemet egentlig er. Officielt skrives der, at vi har 20% dækning med vindkraft. I realiteten er tallet nok 10% pga. overløb.

Mange hilsner

Flemming

  • 0
  • 0

Hvort stort er overløbsproblemet egentligt (udover ar være meget stort her på bloggen)?

Søren har noget af en pointe der. At dimentionere elnettet efter nogle få % overløb når det en gang imellem blæser rigeligt, er dybt go'nat. Det vil være langt enklere at sætte nogle møller i stå efter tur. Det forhindre lovgivningen i dag, da elselskaberne er forpligtet til at aftage strømmen til en fast pris. Det bliver nogle meget dyre kWh, når man skal forstærke elnettet bare for så lidt, og tilmed må forære strømmen væk. Det er planøkonomi når det er værst!!!!!!

Ovenstående kunstige ø er derimod en god ide som døgnudjævner.

Jeg krummer tæer hver gang nogen nævner at fosil energi skal erstattes af ustyrlig vindkraft, naturforarmende biobrændsel, dyre ineffektive solpaneler, ikke eksisterend bølgekraft o. s. v. Det er den samme kanin de trækker op af hatten hver gang, uden at de nævner hvor realistisk det er. De tror ingeniørene kan klare problemerne. Det kan de ikke altid!
Verden (og os selv) vil være langt bedre tjent med billig og sikker atomkraft, geotermisk energi og jordvarme, tilsat lidt vindkraft og bioenergi, der hvor det er rentabelt og ikke skader naturen. Til bage kan vi så måske tillade 20 - 30 % fosil energi til fly og skibsfart f. eks.

Glem heller ikke at vi kan nå MEGET langt med energibesparelser.

  • 0
  • 0

"Foreløbig er der dog tale om meget indledende studier, men Kema konstaterer, at pumperne til søen i hvert fald er kommercielt tilgængelige allerede i dag. "

Er det det? Turbinerne i det store franske tidevandskraftværk skulle have reverserende, men den idé blev vist droppet. Har man gode erfaringer med saltvandsturbiner i La Rance?

  • 0
  • 0

Selv om det i öjeblikket ikke er klart hvorvidt advarsler om vandstandsstigning skal tages alvorligt, saa har fölgerne af et stigende havniveau väret diskuteret her i ing.dk.

Allerede ved 1 m stigning begynder de ökonomiske fölger for Danmark at blive betydelige.

Det samme gälder for alle lande med kystlinie til Östersöen. En diskussion om eventuel regulering af Östersöen og opretholdelse af det nuvärende vandniveau kan blive aktuel og vil i givet fald ogsaa beröre Danmark.

Endvidere har ideerne om en fast Kattegatforbindelse jo vist sig at have en interesse, som nok blev större end mange havde ventet.

Og naar nu det hollandske Kema projekt har givet anledning til denne traad, bör det bemärkes,at alle tre opgaver, energilager, Kattegatforbindelse og kontrol av vandstand i Östersöen kunne löses i et fälles projekt.

En kattegatforbindelse paa dämning (m. kort bro over sluseanläg for gennemsejling) og et (el to) mellembassin(er) langs dämningen vil kunne löse alle tre opgaver.

Fra mellembassinet pumpes vand ud i havomraadet naar der er overskud af vind og el. Og vand lukkes ind i mellembassinet fra Östersöomraadet naar der er behov for energiproduktion. D.v.s. den SAMME vandmängde, som alligevel skal pumpes ud fra Östersöomraadet for at holde vandniveauet, kan samtidig anvendes som energilager.Den her skitserede lösning vil naturligvis medföre at Öresund maa lukkes separat.

Enkeltvis vil hver af disse tre opgaver kräve särdeles store investeringer og driftomkostninger. Kan man derimod kombinere dem,vil der kunne opnaas betydelige besparelser.

Endvidere vil et saadant projekt kunne muliggöre större energilagerkapaciteter i forhold til de muligheder som Thomas Gade har nävnt ovenfor men uden saa mange forhindringer.

Men skal Danmark göre sig haab om, som led i en international regulering af Östersöen, at löse alle tre opgaver samtidig, bör man nok have enstrategi parat i god tid!

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Og vand lukkes ind i mellembassinet fra Östersöomraadet naar der er behov for energiproduktion. D.v.s. den SAMME vandmängde, som alligevel skal pumpes ud fra Östersöomraadet for at holde vandniveauet, kan samtidig anvendes som energilager.Den her skitserede lösning vil naturligvis medföre at Öresund maa lukkes separat.

At regulere Østersøens overflade sådan at den varierer med flere meter er naturligvis ikke muligt og hvis man forestiller sig en varition på +/- 0,5 m eller mindre, er der jo ikke nogen kraft at hente! Seln sådan mindre regulering ville forvandle Østersøen til en ferskvandsø; politisk en helt umulig tanke!

  • 0
  • 0

Det er vist mellemområdet der producerer el, og det kan blive et ret stort el-lager - større end Danmark har brug for, og dermed en værdig aftager til den danske olie- og gas-eksport som snart bliver til import.

Derimod vil ferskvandsproblemet nok sætte en stopper for projektet. Uden udveksling med Kattegats saltvand vil floderne efterhånden afsalte Østersøen (hvad er forresten tungest, saltvand eller ferskvand?).

Hjarbæk Fjord blev for nogle år siden fersk, og det skabte myggeplager. Så man åbnede slusen igen, vandet blev salt, og myggene forsvandt.

Godt at se at der bliver tænkt alternative tanker - det har vi brug for.

  • 0
  • 0

Det er vist mellemområdet der producerer el, og det kan blive et ret stort el-lager - større end Danmark har brug for, og dermed en værdig aftager til den danske olie- og gas-eksport som snart bliver til import.

Derimod vil ferskvandsproblemet nok sætte en stopper for projektet. Uden udveksling med Kattegats saltvand vil floderne efterhånden afsalte Østersøen (hvad er forresten tungest, saltvand eller ferskvand?).

Hjarbæk Fjord blev for nogle år siden fersk, og det skabte myggeplager. Så man åbnede slusen igen, vandet blev salt, og myggene forsvandt.

Ok, jeg forstod ikke idéen med mellemlageret, men kontenten er jo at vi skal lukke Østersøens forbindelse med Kattegat. Det er ikke kun umuligt pga saltvand/ferskvand, men juridisk/strategisk og jeg ved ikke hvad. Vi kunne lige så godt drømme om at genindføre Øresundstolden! OK, hvis AFR skynder sig at drøfte sagen med vennen Bush, mens han (Bush) endnu er der, er der jo en teoretisk chance selv om den er lille. Det var jo amerikanerne der tvang os til at opgive Øresundstolden!

Saltvand er tungere end ferskvand, men Østersøen vil forholdsvis hurtigt bleve en ren ferskvandsø pga diffusion, "bundvendinger" mv.

At myggene forsvandt fra Hjarbæk Fjord kan måske også skyldes vandstandsændringer mere end salt-/brakvand. Jeg har i hvert fald aldrig set så store og fede myg som i Stockholms Skærgård, hvor der er konstant brakvand på ca 0,7-0,8 procent!

  • 0
  • 0