Kunstig motorlyd til elbiler kan blive krav i Europa

Lydløse elbiler kan være farlige for cyklister og fodgængere, som er vant til at orientere sig ved hjælp af motorlyd, herunder især blinde. Det er i hvert fald EU-Kommissionens tese, som de kommende to år skal efterprøves, inden der i 2012 bliver taget en beslutning om, hvorvidt elbiler skal tilsættes kunstig lyd for at øge sikkerheden.

I denne måned begynder bl.a. Warwick-universitetet i Storbritannien at teste elbiler med kunstige lyde på fodgængere, og hver uge bliver lydene udskiftet.

Lydene vil omfatte alt fra de traditionelle motorlyde over musik til lyde fra science fiction-film for at finde ud af, om det fx vil irritere fodgængere, hvis de hører lyden af et rumskib komme gennem gaden.

Nissans nye elbil 'Leaf' kommer måske med egen kendingsmelodi, hvis loven om kunstig lyd i elbiler bliver gennemført. Foto: Leaf. Illustration: Leaf.

Ifølge professor Paul Jennings fra Warwick-universitetet, handler det om at advare og ikke irritere.

»Vi har brug for at finde lyde, som alarmerer folk uden at forårsage den irritation, folk allerede føler, når de hører den bippende lyd af en lastbil, der bakker,« siger Paul Jennings til Times Online og understreger, at lyden har større betydning, når man går over gaden, end man umiddelbart skulle tro.

»Folk tror, at de reagerer på synet af en bil, men det er ofte lyden, der vækker deres opmærksomhed. Lyden siger også noget om, hvorvidt køretøjet accelererer eller sætter farten ned,« siger han.

Fabrikanter kan installere jingle

Bliver producenterne af elbiler påbudt at udstyre køretøjerne med kunstig lyd, vil fleste nok i første omgang vælge traditionelle motorlyde. Men det vil dog også være muligt at fremme markedsføringen ved at bruge egenkomponerede 'jingles', ligesom Nokias berømte Nokia-tune.

For ikke at gøre byens lydbillede totalt kaotisk vil det imidlertid være sandsynligt, at lydene kun blive sendt ud i kørselsretningen, så de blot rammer den gruppe trafikanter, der har mest brug for at kunne høre dem. Bilfabrikanten Lotus har således bragt en teknologi på banen, hvor lyden ændrer sig i forhold til hastigheden.

Desuden mener bilbranchen, at det kun vil være nødvendigt at bruge kunstige lyde, når bilen bevæger sig under 32 km/t, fordi dækkene vil afgive nok lyd i sig selv ved højere hastigheder.

Projektleder for elbilerne i Nissan UK, David Jackson, mener nemlig, at noget af det mest attraktive ved elbiler netop er, at de er så støjsvage - især for chaufføren og passagererne. Derfor stemmer han for at fyre lyden af uden for bilen på en måde, så der stadig er stille inde i bilen, men virksomheden har endnu ikke besluttet sig for, hvilke lyde der så eventuelt skal komme ud af Leaf-elbilen, når den kommer på markedet i Storbritannien næste forår.

Vil holde bilen lydsvag

I Danmark udviklede GTS-virksomheden Delta 13 elbillyde forud for COP 15. Senior teknologi specialist Torben Holm Pedersen sagde dengang til Ingeniøren, at selv om mange efterspurgte almindelige billyde, er det vigtigt, at lyden fra elbilerne ikke falder i ét med den øvrige trafikstøj.

»Det er lidt paradoksalt, at vi her har en chance for at slippe af med trafikstøjsproblemet, fordi bilerne er lydløse, og så sætter vi lyd på, for at man skal kunne høre det. Så vi vil gerne lave en lyd, der kan høres tydeligt og dermed være så svag som muligt for ikke at lave mere støj en højest nødvendigt,« sagde Torben Holm Pedersen til Ingeniøren.

Dokumentation

Læs artikel i Times Online

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunstig lyd på en lydløs bil??? Hvorfor ikke bare have en mand gående foran med en klokke og proklamere "Der kommer Bil, Der kommer Bil". Når man påtænker at cyklister og fodgængere i forvejen vader og kører bedøvede rundt med diverse MP3 drevne enheder i ørerne skruet op til stadiet nær tinnitus, så er forslaget da redundant da de alligevel ikke kan høre noges som helst. Hvorfor ikke ydnytte at vi for en gangs skyld har et støjsvagt transportmiddel.

Dixi! I øvrigt mener jeg at Khartago bør....... ;-)

  • 0
  • 0

blinde mennesker frygter de elbiler der allerede kører rundt? Og vil den manglende motorlarm ikke bare betyde at vi kan hører bilen rulle hen over asfalten?

Når jeg cykler hører jeg ofte musik forholdsvis højt, så jeg bruger mine dertil indrettede øjne til at orientere mig med. Det kan andre mennesker også lære. Så det må bare være et spørgsmål om, hvor stort et problem det bliver for blinde og svagt seende. Er det problem stort nok til at vi skal misse den chance til at skære kraftigt ned i trafiklarmen?

  • 0
  • 0

Hvis bilerne alligevel kan høres når de kører over 30 km/t, hvorfor så spilde penge på det system? Jeg kan nu godt se det komiske i at høre valkyriemarchen rundt på de danske villa-veje og når sønnen prøver at snige sig hjem efter sengetid, men de fleste biler med fungerende bremser kan vel stoppe nogenlunde hurtigt når de kører 20-30 km/t.

  • 0
  • 0

Over 20...30 km/h er det hjulstøjen der er dominerende, særlig på Københavns veje, hvor man kan høre bilistens tænder rasle når han rammer et slaghul.

Bent.

  • 0
  • 0

Det samme system burde vel installeres på cykler, så de stakkels blinde ikke bliver ramt af en lydløs cykel med 30 km/t. Og hvad med folk på rulleskøjter, de kan jo knap nok bremse, burde man ikke advare de stakkels blinde om dem.

hvis man ikke ser sig for i trafikken, så bliver man ramt af et eller andet, lige meget om der er lyd på bilerne eller ej...

  • 0
  • 0

Det er tydeligvis et forslag der er fremkommet her i Nordeuropa, for jeg kan ikke forestille mig at det vil være et problem i f.eks. Frankrig eller Italien, hvor de fleste bilister (i byen) jo i forvejen kører rundt med hornet i bund ;D

  • 0
  • 0

Det er tydeligvis et forslag der er fremkommet her i Nordeuropa, for jeg kan ikke forestille mig at det vil være et problem i f.eks. Frankrig eller Italien, hvor de fleste bilister (i byen) jo i forvejen kører rundt med hornet i bund ;D

Forslaget har været fremme i USA i et godt stykke tid - og det er muligvis der at tanken er "født" (?). Se b.la.: http://www.hybridcars.com/safety/hybrid-an...

Skulle jeg vælge en motorlyd til en noget mere "økologisk" elbil, så må det være verdens fedste V8-lyd, leveret af den ganske "uøkologiske" Corvette ZR1. Hør den på: http://www.youtube.com/watch?v=k6mEirkQN8o Den bil er en herlig gang fossil-guf - og 6. generation bliver muligvis den sidste.

Så må vi håbe at Generalen har en eldrevet Corvette klar som 7. generation til den tid - og som præstationsmæssigt ikke står tilbage for 6. generation. For det er jo den slags ufornuftige biler, som får status af drømmebiler, og ikke alle mulige og umulige underligt udseende 3-hjulede papbiler (ikke-biler) med knallerthjul...

  • 0
  • 0

Der er en forskel på at blive ramt af en rulleskøjteløber eller en cykel plus cyklist på ialt 70-100 kg og blive ramt af en bil på 1000-1500 kg, selv ved 20 km/h. I øvrigt var det i sin tid obligatorisk i mange byer i verden, at heste, der trak en kane, skulle udstyres med bjælder, netop fordi en kane kører omtrent lydløst gennem sneen, men kan ramme folk med stor kraft.

Det vigtigste er, at den påbudte lyd ligger på et rimeligt lavt niveau og ikke er alt for skingrende, og hvis den kan bringes til at ophøre, når dækstøjen begynder at blive hørbar, bliver der da ikke særlig meget lydpåvirkning fra gader og veje, og slet ikke fra motorveje.

  • 0
  • 0

Var det ikke bedre at give blinde og svagtseende en form håndholdt radar eller scanner, i stil med dem politiet bruger, bar mindre. Det ville da på alle mulige måder gøre det nemmere og sikre at krydse en vej.

  • 0
  • 0

... Skulle jeg vælge en motorlyd til en noget mere "økologisk" elbil, så må det være verdens fedste V8-lyd, leveret af den ganske "uøkologiske" Corvette ZR1. Hør den på: http://www.youtube.com/watch?v=k6mEirkQN8o ...

Jeg synes der er skuffende at høre den gentagne gange kortvarigt miste vejgrebet - det er uøkologisk brug af de arme dæk - herudover ville luftlinje flyvning, i stedet for jordfræs, virkelig gavne på brændstoføkonomien ;-)

Andre forsøger også at flyve - med blandet succes:

Ken Block jumps his rally car 171 feet: http://www.youtube.com/watch?v=qDi0MZJZ-w0

RX7 goes airborne: http://www.youtube.com/watch?v=BApbknQux0s

-

Tag dog skridtet fuldt ud (/Giv den fuld skrue?) - og flyv på CO2-neutral etanol (75%) og vand (lettere fortyndet Stroh Rom 80% kan også gøre det):

April 2010, Letter from the President, Dr. Paul Moller: http://www.moller.com/index.php?option=com...

http://www.moller.com/militarypdf/Winninga... Citat: "...Successful tests were performed using 3/4 ethanol and 1/4 water without degradation in performance..."

  • 0
  • 0

Kan man så vælge lyden fra en Rolls Royce Griffon måske? HØJT! Og lad os så også få spillekortet i forhjulet tilbage på cyklerne.

  • 0
  • 0

Risikoen, for at ikke blive hørt i trafikken, er langt større for elektriske scooter, og el-cykler. Her sker mange uheld, hvor bilisten ikke hører, eller ser scooteren/el-cyklen, og derfor overser sin vigepligt.

Dette sker ikke i nær så høj grad, for en larmende benzinknallert. Desto mere larmende - desto større er chancen for, at bilerne tager hensyn, og ikke overser vigepligten overfor knallerten.

Specielt ved højresving, er der mange biler, der ikke ser sig ordentligt for. De opdager ikke cykler og knallerter i den blinde vinkel. Og i nogle tilfælde, glemmer bilisten helt at orientere sig. Risikoen, for et højresvingsuheld, er her langt større, hvis ikke bilisten kan høre knallerten eller en el-cykel.

Også normale cykler, burde faktisk køre med horn, der larmer mindst 90 db. Det er den styrke, som er nødvendigt, for at lastbilchauffører kan høre dem. For normale bilister, vil lavere lyd kunne gøre det. En typisk knallert, larmer ca. 78 - 82 db.

Måske burde man sætte et krav til minimumstøj, som knallerter og el-cykler skal yde. Normale cykler, kan måske også monteres med et retningsbestemt horn, der leverer støj, uden at genere cykelisten så kraftigt.

  • 0
  • 0

Specielt ved højresving, er der mange biler, der ikke ser sig ordentligt for. De opdager ikke cykler og knallerter i den blinde vinkel. Og i nogle tilfælde, glemmer bilisten helt at orientere sig. Risikoen, for et højresvingsuheld, er her langt større, hvis ikke bilisten kan høre knallerten eller en el-cykel.

Skal vi nu alle til at køre cabriolet? Jeg kan love dig for, at lyden af en knallert ikke er særlig påtrængende i en moderne bil.

Bent.

  • 0
  • 0

Jeg synes at vi skal sætte lyd på ALT som bevæger sig, både cykler, rulleskøjter og barnevogne...

Vi kan gøre det nemt og billigt, vi kan bare bruge siderne fra brugte mælkekartoner, det giver sådan en fed lyd og de er lette at sætte fast med en tøjklemme.

Uha hvor får vi et dejligt samfund med alt den dejlige lyd, så vi kan komme sikkert over vejen.

Spøg til side, hvorfor i alverden skal vi have lyd på lydløse biler? hvad med at bede folk om holde op med at tale i mobiler og høre MP3 musik når de cykler??? så var de langt mere sikre i trafikken.

  • 0
  • 0

Det vil være en katastrofe for mange dyr, hvis der ikke kommer lyd på elbilerne. Det er f. eks. meget tydeligt at min kat reagerer meget mere på lyden af bilerne, end på synet af dem, når den skal over gaden. Den bliver jævnligt kørt ned af cykler, sikkert et tegn på at det er lyden og ikke synet den navigerer efter. Som jæger ved jeg da også, at vildtet først og fremmest reagerer på den lyd jægeren laver og ikke på synet af ham. Færten er selvfølgelig det vigtigste for dyrene, men det er for usikkert og langsomt når det drejer sig om hurtigt bevægelige emner som biler og cykler og er desuden afhængig af vinden og dens retning.

  • 0
  • 0

Bruno (om sin kat):

Den bliver jævnligt kørt ned af cykler, sikkert et tegn på at det er lyden og ikke synet den navigerer efter.

Så er det da godt, at katte efter sigende har 9 liv :-)

Mere seriøst: Jeg har selv boet et par steder, som har været meget plaget af (unødvendig) trafikstøj - især:

  • Lastvogne, som tilsyneladende har et meget lidt støjdæmpende udstødningssystem.

  • Brian/Muhammed-typer, som synes det er sjovt at køre med en resonanslydpotte fra T-Hansen på deres gamle Bimmer/VW Golf (eller gamle japanerøser), med helt unødvendig helbredsskadende støjplage til følge for deres medmennesker.

Set i dét lys, håber jeg at et evt. påbud om lydudsendelse fra de ellers dejlige elbiler, bliver begrænset til et meget moderat lydniveau!

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Hvad med at placere lyden uden for vores øres høre område. Så kan cykellister, blind mm. så få en lille applikation til jeres mp3/mobil som på anden vis kan gør dem opmærksom på bilen og evt. dens retning hastighed mm.

  • 0
  • 0

Hmm... Hvorfor mon lægen ønsker man helst skulle høre når man tager kørekort. Og har du de dertil indrette øjne i nakker. Tænker på at der kommer et udrykningskøretøj BAGFRA. Høj musik og kørsel hører ikke sammen, det mangler bare typer som dig cykler med "bind" for øjnene eller SMS'er du også. Det kunne også være du snorksov.

Som cykelist kommer jeg ikke i vejen for udrykningskøretøjer der kommer bagfra. De larmer for resten også markant mere end bilmototere ligesom også bilhorn gør det.

Jeg bruger mine øjne til at orientere mig med i traffiken, da de er det absolut bedste redskab til at holde øje med andre trafikkanter. Da jeg bruger mine øjne cykler jeg netop IKKE med "bind" for øjnene, men lige det modsatte.

  • 0
  • 0

Risikoen, for at ikke blive hørt i trafikken, er langt større for elektriske scooter, og el-cykler. Her sker mange uheld, hvor bilisten ikke hører, eller ser scooteren/el-cyklen, og derfor overser sin vigepligt.

Eftersom folk kan vælge at overse et udrykningskøretøj tvivler jeg på at det ville hjælpe at [i]alle[/i] kører rundt og larmer som et ;)

  • 0
  • 0

Cykler og elknallerter er da også næsten lydløse.

Det drejer sig da om at man skal lære at orientere sig ordentligt. Når man først kan høre bilen, er den for tæt på til at man kan nå at reagere. Især hvis man er dårligt gående og måske endda svagt hørende.

Dårligt hørende mennesker lærer da at SE sig for!

Hvis det er af hensyn til blinde, kunne man indbygge en retningsvendt teleslynge i elbilerne. De blinde vil selvfølgelig være nødt til at anskaffe en modtager, men vi rammer samtidig svagthørende, der vil blive hjulpet væsentligt. OG vi ville få glæde af at byen bliver mere tyst.

En vittig sjæl ville måske foreslå at teleslyngen sender denne besked: "Gå ikke over kørebanen, der kommer bil"....

MVH Jan - der godt kan se en bil, der er tæt på ;-)

  • 0
  • 0

Taiwan er jo på en del områder et teknologisk fremsynet land. De har allerede deres skraldebiler til at spille ”Für Elise” medens de køre rundt. Og så fare folk ud på gade og aflevere deres affald når de høre den melodi. Er det mon det vi skal kopier?

  • 0
  • 0

Spøg til side, hvorfor i alverden skal vi have lyd på lydløse biler? hvad med at bede folk om holde op med at tale i mobiler og høre MP3 musik når de cykler??? så var de langt mere sikre i trafikken

Man kunne nemt indbygge en slags RDS radio i MP3 afspillere, så de både kan afspille MP3, afspille radio, og afbryde afspildningen, med en vigtig besked - den kan som eksempel bestå af lyden fra en elbil.

Energimæssigt, spares en del ved at bruge radiobølger, og hælde lyden direkte ind i øret.

Hvis bilerne skal monteres med et 250W horn, for at gøre opmærksomme på sig selv, så øges energiforbruget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten