Kunstig intelligens overvinder kampflypilot

Kampfly vil ikke inden for de næste 20 år møde nogen seriøs konkurrence fra droner. Det var konklusion fra fem førende specialister i militær luftfart fra Danmark, USA, Canada og Storbritannien i Ingeniøren sidste år. Men ifølge et hold amerikanske forskere er maskinerne nu alligevel rykket et skridt nærmere overlegenhed i luften.

For første gang er det lykkedes en computer med kunstig intelligens (AI) at nedkæmpe en menneskelig kampflypilot i en række simulatorøvelser. AI-programmet Alpha har ganske overbevisende og gentagne gange vist sig i stand til at udmanøvrere og nedskyde en erfaren kampflyinstruktør under simulatortests hos det amerikanske luftvåbens centrale forskningslaboratorium US Air Force Research Laboratory i Ohio.

Det skriver holdet bag programmet i en nyligt offentliggjort forskningsartikel i det ansete tidsskrift Journal of Defense Management. Ikke alene var kampflypiloten ikke en eneste gang i stand til at få et dræbende skud ind mod sin AI-styrede modstander; piloten endte med at blive skudt ned i samtlige af kampene i simulatoren.

Programmet Alpha benyttes i sin nuværende version til at skabe intelligente fjender for kampflypiloter i simulatortræning, men bliver i øjeblikket udviklet af amerikanske Psibernetix Inc. for US Air Force Research Laboratory med henblik på at kontrollere droner. Og anvendelsesmulighederne inden for luftkampe er oplagte, konkluderer holdet bag artiklen.

»Inden for luft til luft-missioner udgør millisekund-lange tidsrum for kritiske beslutninger en hæmmende faktor for fjernstyrede droner. Og med en menneskelig visuel reaktionstid på 0,15 til 0,30 sekunder samt endnu længere tid til at gennemtænke optimale planer og koordinere dem med allierede, er der plads til forbedring, som kan udnyttes med kunstig intelligens,« lyder det fra holdet, som består af ansatte fra Psibernetix Inc., University of Cincinnati og US Air Force Research Laboratory.

Fuzzy logic

Alpha udgør ifølge rapporten den til dato mest komplicerede anvendelse af kunstig intelligens baseret på såkaldt fuzzy logic, algoritmer til behandling af usikre data, i kontrollen af droner. Programmet kan håndtere data fra over 150 sensorer, herunder om position, hastighed og acceleration, missilrækkevidde samt antallet af affyrede fjendtlige missiler og deres position.

»Kvaliteten af disse foreløbige resultater fra en opgave, der ikke blot er kompleks og rummer store usikkerheder, men som også indebærer en intelligent og uindskrænket modstander, vil få stor betydning for denne type af kunstig intelligens. Dette arbejde bidrager massivt til beviserne for, at denne metode udgør en ideel løsning på en bred vifte af problemer,« lyder det i artiklen.

Programmets menneskelige modstander i rækken af simulatortests, oberst Gene Lee, betegner Alpha som 'den mest aggressive, tilpasningsdygtige, dynamiske og pålidelige form for kunstige intelligens til dato'. Han har fløjet adskillige kampfly, trænet tusindvis af piloter og fløjet i flysimulatorer mod AI-modstandere siden 1980’erne.

»[Alpha] syntes at være klar over mine intentioner og er i stand til at reagere øjeblikkeligt på ændringer i min flyvning og missilaffyring. Den vidste, hvordan det skulle undvige mine skud og kunne på et øjeblik skifte mellem defensive og offensive manøvrer efter behov,« siger Gene Lee i en artikel fra University of Cincinnati.

Lange udsigter til luftoverlegenhed

Udviklingen af tilstrækkeligt avanceret software betyder imidlertid ikke, at droner i en overskuelig fremtid vil være i stand til at matche kampfly i luftoperationer. Simulatortestene i Ohio bestod af øvelser med kampfly mod kampfly. Og kampdroner halter stadig efter bemandede kampfly, hvad angår fart og manøvredygtighed.

Som Ingeniøren skrev sidste år, præsterer de amerikanske MQ-9 Reapers en topfart på 440 km/h og kan manøvrere med en tyngdepåvirkning på 2 g. F-16 præsterer til sammenligning 2.000 km/t og trækker op til 9 g. Endvidere er eksisterende kampdroner, såkaldte UCAV’er, lette at opdage med selv mindre avancerede radarer. Men de nye simulatortests imødegår en central del af problemet med fjernstyrede droner, som seniorforsker Elizabeth Quintana fra forsvarstænketanken Royal United Services Institute har fremhævet, nemlig dronernes responstid.

»Det er udelukket, at fjernbetjente fly vil erstatte kampfly i luft til luft-kamp eller i afvisningsberedskab. UCAV’er er ikke tilstrækkeligt manøvredygtige til at konkurrere med kampfly, og selv hvis de var, er over et sekunds forsinkelse mellem operatørinput og respons tilstrækkelig lang tid til, at de bliver skudt ned, før de kan nå at reagere,« sagde hun til Ingeniøren i december.

Ifølge opfinderen af Alpha-programmet, Psibernetix-direktør Nicholas Ernest, er softwaren oplagt til brug i droner i kombination med bemandede kampfly, som blandt andet er på det amerikanske luftvåbens liste over fremtidsudsigter for det nye F-35, siger han til Breaking Defense. Alle simulatorkampene blev gennemført som beyond visual range-konfrontationer med afstande på over 37 kilometer, som er den mest sandsynlige form for konfrontation for moderne kampfly med BVRAAM-missiler (beyond-visual-range air-to-air missile) som Meteor og AIM-120.