Kunstig intelligens kan lugte lige så godt som mennesker

13. september 2022 kl. 11:253
Kunstig intelligens kan lugte lige så godt som mennesker
Hvorfor lugter armhulesved af armhulesved? Det kan kunstig intelligens måske være med til at undersøge. Illustration: volkovslava/Bigstock.
Google står bag projekt, som får os et skridt nærmere at kunne skabe nye lugte og smage fra bunden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når du ser et billede på din computerskærm, er den teknisk set en kombination af kun tre ingredienser: Grøn, rød og blå.

Men hvad hvis computeren kunne genskabe en duft? Det er en langt mere kompliceret sag, og der er stadig meget, man ikke ved om lugte.

Nu har forskere fra bl.a. Google Research på Cambridge Universitet brugt kunstig intelligens (AI) til at skabe en kortlægning af lugte ud fra, hvilke molekyler de dannes af. Det skriver New Scientist. Forskningen er støttet af Mark Zuckerberg gennem Chan Zuckerberg Initiative.

Dermed er teknologien ét skridt tættere på at kunne identificere, hvad der gør, at jordbær lugter som jordbær og kaffe som kaffe. Et preprint-studie viser, at algoritmen er omtrent lige så god til at identificere lugte som mennesker, og i et andet studie viser forskerne, hvordan det kan bruges til nyttige formål såsom at teste nye typer myggespray.

Lugt er stadig omgivet af mystik

Lugte er langt mere komplicerede end farver og lyde, fordi de tilsyneladende ikke består af nogen 'primære' komponenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vores næser har over 300 forskellige lugtreceptorer. Den mindste forskel mellem to molekylers struktur kan gøre en verden til forskel i deres lugt, og det er en kombination af mange molekyler, der gør, at jordbær lugter som jordbær.

Forskerne lavede kortlægningen ved at træne AI-modellen på 5.000 forskellige molekyler, hvis lugte og smage er beskrevet i to menneskeskabte databaser med ord som 'græsagtig' eller 'cremet.' Herefter skulle den kunstige intelligens forsøge at forudsige lugten på 400 nye molekyler. Den ramte plet på 320 af dem, omtrent lige så mange som de 15 mennesker, der deltog i studiet.

Studiet er en markant videreudvikling i det forskningsfelt, der undersøger lugte, mener professor Barry Smith fra University of London, der udtaler sig til New Scientist. Han lægger vægt på, at der stadig er lang vej igen for at forstå, hvordan lugt fungerer.

»Projektet springer neurobiologien over og prøver at forbinde beskrivelsen af lugtene direkte til molekylestrukturen. Det er imponerende, hvis det er muligt, men vi skal stadig undersøge biologien hvis vi fuldt ud skal forstå, hvordan mennesker opfatter lugte.«

Forskere har store planer

Forskerne håber, at teknologien vil blive så avanceret, at man i fremtiden vil kunne skabe nye lugte fra bunden ud fra den nye viden om molekylerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil ikke kun være en hjælp til parfumeindustrien, men kan også have større perspektiver, mener forskerne.

I det andet studie undersøgte forskerne, hvordan den kunstige intelligens kan hjælpe med at skabe nye typer myggespray, der får flere myg til at holde sig langt væk.

Det tyder på, at teknologien også vil kunne hjælpe med at udvikle stoffer, der kan skræmme andre insekter væk.

Da insektbårne sygdomme er en stor trussel mod menneskeliv i store dele af verden, kan forskningen måske en dag være med til at redde liv, håber forskerne bag studiet.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
14. september 2022 kl. 13:08

metoden kan jf. forskningsartiklen være særdeles velegnet til at måle arten af en lugt (blomst/fisk/jord?), men desværre ikke lugt-intensiteten/-styrken.

Det sidste ville ellers have været et muligt kvantespring inden for miljøregulering. Denne må vel så fortsat benytte (relativt dyre, omstændelige) menneskelige lugtpaneler. Hvilket ofte fravælges på forhånd,inden for stribevis af mulige miljøgener, der således reguleres utilstrækkeligt eller slet ikke.

Således halter lugtregulering et par generationer efter industriens duftbranding og forbrugets lugtudledninger, hvilket har konsekvenser. Fx er den nyeste strategi blandt duftoverfølsomme (MCS-ramte) i Canada assisteret selvmord... Ikke fordi de er livstrætte, men fordi det trods ihærdige forsøg for en del ikke er mulig at finde et hjem, hvor indeklimaet ikke lugter af kemikalier, parfumer, tobaks- eller cannabis-os. https://www.ctvnews.ca/health/woman-with-chemical-sensitivities-chose-medically-assisted-death-after-failed-bid-to-get-better-housing-1.5860579 (Billedet er vel det samme i DK, bortset fra at assisteret selvmord - endnu ikke - er inddraget som primær løsningsmetode mht. kommercielt og uvidenheds drevet overbombardement af vore sanser).

Apropos, så skulle Mark Zuckerberg arbejde på at få lugtoplevelser med ind i METAverset.

Det ville være en dejlig ting, hvis der var en journalist eller to, der lidt kritisk ville dyrke disse spor.

2
13. september 2022 kl. 21:53

Artiklen kan give det indtruk, at vor lugtesans, også fremover primært er overladt til business og smart TECH.

Forskerne håber, at teknologien vil blive så avanceret, at man i fremtiden vil kunne skabe nye lugte fra bunden ud fra den nye viden om molekylerne.</p>
<p>Det vil ikke kun være en hjælp til parfumeindustrien, men kan også have større perspektiver, mener forskerne.

Fra det øjeblik duftbrandingindustrien i begyndelsen af 00'erne for alvor kom til DK, blev rigtigt mange produkter parfumerede, og parfumeallergi og duftoverfølsomhed kom i fokus. . Bla. fandt man ud af, at ca. 20 % af danskerne var generet af parfumelugte. Således er duftbrandingen for nogle noget af en pestilens. Desværre fulgte der ikke regulering med.

Vores lugtesans er en del af hjernen, og fejl- og overbelastning deraf kan give egentlige hjerneskader og andre varige problemer med lugtesansen. Bør ikke alene overlades til kommercielle interesser.

1
13. september 2022 kl. 18:51

denne kunstige intelligens. Af sved? Måske af bromerede flammehæmmere?

Rubrikkens tvetydighed og illustrationen sætter godt nok gang i misforståelsen. Og grinet.